Din plan for at få dit værk ud til andre er nødt til at være ligeså original som arbejdet selv, måske endda mere. Dit værk skal skabe et helt nyt marked. Der er ingen ide i at prøve det samme som 250000 andre unge håbefulde, der alle venter på et mirakel. Alle eksisterende forretningsideer er forkerte. Find en ny.Jeg har set det utallige gange. Lad os kalde ham Jens. En ung fyr i en stor by, der lige er stået af fire toget og gerne vil være en berømt ellerandet. Kunstner, forfatter, musiker, filminstruktør, hvad som helst. Han er fuld af ild og passion. Fuld af ideer. Og du møder Jens igen fem ti år senere, og han er stadig bartender på den samme restaurant. Han er ikke en dreng mere. Men han er ikke tættere på sit drømmemål.
Hans stemme er lige så trodsig som nogensinde, helt sikkert. Men der er en tomhed i hans ord der ikke var der før.
Jens har sikkert valgt den nedtrådt sti: Skrive bog, blive opdaget, udgive bestseller, sælge filmrettigheder, gå på pension som 30-årig. Hvad ved jeg.
OK, der er måske 3 millioner andre forfattere/skuespillere/musikere/malere/osv med den samme plan. Men selvfølgelig: Jens er noget særligt. Selvfølgelig vil hans skæbne være bedre end de andres til sidst. Selvfølgelig. Det fortæller han dig mens han serverer den næste drink.
Er din plan af samme slags? Hvis den er, ville jeg være bekymret.
Da jeg startede visitkort tegneserierne var jeg heldig. På det tidspunkt havde jeg et nogenlunde velbetalt job i New York som jeg kunne lide. Ideen om at sige det op for at leve som boheme faldt mig ikke ind. Hvabehar? Flytte fra Manhattan til Brooklyn? Ha. Over mit lig. Jeg tegnede for at more mig selv om aftenen, for at have noget at lave ved baren mens jeg ventede på at min date dukkede op eller hvad ved jeg.
Der var ikke noget kommercielt mål eller en større plan der styrede mig. Hvis jeg havde lyst til at tegne bag på visitkort istedet for på "rigtigt papir", så kunne jeg. Hvis jeg havde lyst til at bande, så kunne jeg. Hvis jeg havde lyst til at droppe det almindelige figurative format og tegne psykotiske abstraktioner istedet, så kunne jeg. Der var ikke nogen smarte medie- eller forlagstyper at glæde. Endnu bedre; der var ikke nogen kunstner livsstil at leve op til.
Det gav mig en masse frihed. Den frihed har betalt sig mange gange siden.
Sæt spørgsmålstegn ved hvormeget frihed dine valg har givet dig. Vær hudløst ærlig med det.
Det er din frihed der vil føre dig derhen du vil. Blind tillid til alt for almindelige, forfængelige myter vil kun stå i vejen.
Er din plan enestående? Er der ingen der gør det allerede? Så ville jeg være tændt. Skræmt måske, men tændt.
(råd nr. 11 fra Om At Være Kreativ)
Posted by Claus at November 10, 2004 12:36 AM | TrackBack (0)