9. Alle har deres eget private Mount Everest de er sat i verden for at bestige

Du når måske ikke toppen. For det er der tilgivelse. Men hvis du ikke prøver alvorligt mindst en gang i det mindste at komme op til trægrænsen, så vil du år senere ligge på dit dødsleje og det eneste du vil føle er tomhed.

Dette her metaforiske Mount Everest behøver ikke have noget med kunst at gøre. For nogen mennesker er det det, en roman eller et maleri. Men kunst er kun en af vejene op ad bjerget - en af mange. For andre er vejen måske mere prosaisk. At tjene en million, at få en familie, at eje flest Burger Kings på Sjælland, at bygge et kæmpe modelfly. Listen er endeløs.

Nok om det, lad os tale om dig nu. Dit bjerg. Det private Mount Everest. Ja, det der. Nemlig.

Lad os sige du aldrig klatrer op på det. Er det et problem for dig? Kan du sige til dig selv "Det er lige meget, så vigtigt var det heller ikke for mig" og begynde at samle på frimærker i stedet?

Du kunne prøve ihvertfald. Men jeg tror ikke på dig. Jeg tror ikke på at du bliver tilfreds med at du ikke forsøgte. Og jeg tror du er enig med mig. Ellers havde du ikke læste så langt som hertil.

Så det ser ud som om du skal op af det bjerg. Væn dig til det.

Mit råd? Du behøver ikke mit råd. Virkelig. Det bedste råd jeg kan give nogen om det her er:

"Indrøm for dig selv at dit private Mount Everest eksisterer. Så er slaget næsten vundet"

Og det har du allerede gjort. Det har du virkelig. For ellers, som jeg sagde, ville du ikke have læst så langt.

Rock on.

(råd nr. 9 fra Om At Være Kreativ)

Posted by Claus at November 04, 2004 10:22 AM | TrackBack (0)