Alt der er værd at gøre tager en evighed. 90% af det der adskiller succesrige mennesker fra fiaskoer er tid, indsats og udholdenhed.Jeg bliver tit spurgt, "Din visitkort ide er simpel. Er du ikke bange for at nogen skal stjæle den?"
Standardsvar: Kun hvis de kan tegne flere end mig, bedre end mig.
Det der giver kortene et forspring er simpelthen at jeg har brugt år på at tegne dem. Jeg har tegnet i tusindvis. Titusindvis af mandtimer.
Så hvis nogen vil stjæle ideen fra mig så værs'go'. Hvis nogen vil prøve at overhale mig i visitkortkrusedullekrigen, så prøv bare. Du har mange lange år foran dig. Og modsat mig, så gør du det ikke for fornøjelsens skyld. Du gør det af en eller anden selvhadsk, ugennemtænkt, lam, grisk grund. Så årene vil virke endnu længere, og vil være meget mere smertefulde. Heldige asen.
Hvis nogen i din branche er mere succesrig end dig, så er det sikkert fordi han arbejder hårdere end du gør. Måske er han mere talentfuld end dig, skrappere til at networke, men det opfatter jeg ikke som en undskyldning. Over tid betyder den fordel mindre og mindre. Hvilket er grunden til at verden er fuld af talentfulde, networkende fejlslagne middelmådigheder.
Så jo, succes betyder at du har en masse arbejde foran dig, ligemeget hvad. Hvordan styrer du bedst det?
Som jeg har skrevet andetsteds: Behold dit job. Jeg beholdt mit. Jeg arbejder hver dag på kontoret, ligesom enhver anden kontorrotte. Jeg har en lang togtur til arbejdet. Altså er det der jeg får lavet de fleste af mine tegninger. Da jeg var yngre tegnede jeg mest ved en bardisk, men det blev jeg træt af.
Pointen er at jeg kan overkomme:en time eller to på toget. Det at jeg har arbejde samtidig gør at jeg ikke føler noget pres til at lave noget jeg kan sælge. Istedet får jeg lov til at gøre hvad fanden jeg har lyst til. Jeg gør det for min egen skyld. Og jeg synes det gør arbejdet stærkere i det lange løb. Det gør det også nemmere at arbejde på en afslappet måde, hver dag, uden at gå amok i sindssyge kreative udladninger påtvunget af pengeproblemer.
Mit job, som jeg virkelig holder af, giver mig noget produktivt og interessant at lave sammen med ligesindede voksne. Det får mig ud af huset i dagtimerne. Hvis jeg levede af at tegne, ville jeg være bundet til tegnebordet hjemme hele dagen, og tegne en tilværelse frem af kruseduller i stilhed, kun afbrudt af hyppige besøg på cafeen. Nej tak.
Sagt ligeud: Min måde tillader mig at holde ud i det lange stræk, og det er vigtigt.
Udholdend er afgørende. Og udholdenhed er kun muligt hvis man passer på. Folk tror alt de skal er at holde til én sindsyg, intens, job-fri, kreativ udladning og så vil deres drømme gå i opfyldelse. De tager fejl. De tager meget fejl.
At være dygtig er som kunstskøjteløb. Definition på at være dygtig er at man får det til at se let ud. Men det er aldrig let. Aldrig. Det er det vildførte mennesker bekvemt glemmer.
Hvis jeg skulle til at gå igang med f.eks. en roman eller et filmmanuskript, eller måske starte et nyt softwarefirma, så ville jeg ikke sige mit job op for at lave denneher store heroiske mission ud af det.
Jeg ville gøre noget meget enklere: Finde den ekstra time eller to hver dag som tilhører mig og ingen anden, og jeg ville sørge for den var produktiv. Læg timerne i det, gør det længe nok og så vil magiske livsforandrende ting ske til sidst. OK, det betyder mindre tid til TV, websurfing, gåen i byen og hvad ved jeg.
Men er det ikke ligemeget?
(råd nr. 3 fra Om At Være Kreativ))
Posted by Claus at October 27, 2004 02:36 AM | TrackBack (0)