Dagens koncert i Radiohuset var helt fantastisk - enten den bedste eller den næstbedste jeg har hørt i Radiohuset. Radiosymfoniorkestrets latterlige website har desværre ikke URL's til enkelt koncerter - kun koncertmåneder (hvor lamt er det?) - men det var altså den øverst listede af dem her, med Lars Ulrik Mortensen (direktion, orgel), Andreas Scholl(kontratenor) og Camilla Tilling(sopran) som lavede Händel, Händel og Pergolesi. Under normale omstændigheder musik lidt ældre end jeg synes er rigtig fedt, men hvilken performance. Lars Ulrik Mortensen er en ikke alt for stor mand med et enorm hoved og en akavet kropsholdning - en slags musikkens Holger Bech Nielsen. Men ligesom med Holger Bech så er det ligemeget når først musikken spiller. Han musicerer på kraft, leder ivrigt orkestret, spiller fantastisk og når der virkelig skal knald på rejser han sig fra bænken, pacer orkestret frem og spiller videre stående. Det er power og karakter i musikken når han laver den. Og så sang både Scholl (som er en superstar) og Tilling (som jeg aldrig har hørt om) helt fantastisk - og deres stemmer klædte hinanden.
Barokfans siger at barokmusik er mere levende, farverigt og energisk end senere musik. Jeg har aldrig rigtigt kunnet høre andet end smuk, til tider næsten matematisk, musik hvor man kan høre at de ikke har fået alle ideerne endnu. Igår, i Lars Ulrik Mortensens hænder var der imidlertid ingen tvivl om at det er rigtigt. Sikke et drøn, navnlig Händelværkerne. Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har hørt noget lignende.

Jeg har haft koncertabonnement til Radiosymfoniorkestrets Torsdagskoncerter i 5-6 år, og går derfor til koncert i Radiohuset en 8-10 gange hver sæson, men jeg skriver sjældent om det her.

Det er noget med at der er en meget stærk klassisk "musikboglig" kultur jeg ikke er del af - jeg ved nogenlunde præcis det om musik man kan lære ved at være i familie med folk der ved noget, og så ved selv at lytte til plader og koncerter. Det har været en stor ting at gå til torsdagskoncert. Plader er ikke engang en dårlig erstatning for koncertoplevelsen. Det er slet ingen erstatning, men istedet en anden (og fattigere) oplevelse. Man opfatter musikkens struktur meget tydeligere til en koncert. Jeg plejer at sige at alt hvad jeg ved om musik har jeg lært i Radiohuset