Roskilde lørdag

Igen kom vejret i vejen - med indtil flere regnbyer og en ny portion jordsovs under fødderne. De store oplevelser først:

Stooges

Naturligvis er det et souvenirshow mere end en rockkoncert, men hvilken souvenir! Den efterhånden 57 år gamle (!) Iggy Pop er barbrystet og iklædt jeans af samme model som dem Britney Spears bruger - med umuligt lav talje - som hvert øjeblik truer med at falde af og blotte Iggys balder. Men bandet er hard rocking og Ron Asheton er forsynet med rigelige mængder af total guitar power, så jeg var en utrolig smuk sourvenir rigere efter koncerten. Skal man sammenligne lidt med Pixies så er der en kompromisløs energi i kontakten med publikum til forskel.

Louis Vega's Elements of Life

Jeg havde ikke Vegas orkester på min oprindelige spilleplan, men kiggede forbi for lige at checke, og det var umligt at gå igen. Helt fantastisk lækre og råswingende latinrytmer krydret med lidt livespillede housedisco numre kørte gennem Ballroom afleveret uden stop af et 9 mands orkester - et overvældet publikum tog taknemmeligt imod. Der var simpelthen en kodylt god stemning og det var swingende i en grad man stort set aldrig oplever - sidste jeg havde en ligeså oprivende dansabel koncertaften var en mindeværdig koncert med George Clinton i Vega for en 7-8 år siden.

Morrissey

Jeg tror nok det var en fantastisk koncert. Koncerten blev indledt med at der - med alt lys slukket - blev reciteret navnene på en hel masse britiske fænomener egnede til at gøre Morrissey deprimeret (alt fra børnemorderen Myra Hindley til Thatchers finansminister Leon Brittan). Morissey har et stort katalog af fantastiske sange og hans specielle poetiske foredrag virkede denne aften. Bandet spillede som de skulle, hvilket for en stor dels vedkommende vil sige "sådan at man ikke lægger mærke til dem" og Morrissey berigede os endog med lidt Smiths. Det kræver nok sin publikummer, men jeg var glad for at have været der.

Og ellers...

Jeg ankom lidt halvsent og startede med at høre Beenie Mans opvarmingstoastere og derefter Beenie selv. Det var en lidt halvsløj affære med et par gode elementer, herunder nogen underholdende hyldester til den magiske Ganja komplet med en "Bevar Christiania" kampagne med flag og T-shirts kastet i grams fra scenen. Koncertens højdepunkt uden tvivl da Beenie Man i endnu en ganja -hyldest fortalte os, hvad der givetvis er rigtigt, at hvis Osama Bin Laden røg den fede, så var World Trade Center aldrig blevet angrebet. Herefter straks over for at finde en god plads (= et sted med træflis og ikke mudder under fødderne) til Stooges koncerten. Derefter i hurtig rækkefølge forbi Luke Vibert som lavede lækker elektronisk lyd og Kira and the Kindred Spirits der lød godt, omend lidt for mainstream til at blive hængende mere end en halv time. I modsætning til så mange andre danske bands lyder de som om de bare lyder præcist som de gør. Der er ikke noget påtaget ved sounden. Kira lyder lidt som Janis Joplin, men passer bedre i et par læderbukser. Så Vega, så forbi Basement Jaxx, der passede fint ind på Orange scene og lød som de nu gør. Deres livespillede dj-musik fungerer fremragende også foran mange mennesker og i regnvejr. Men jeg skulle videre over til Morrissey, og da han var færdig var jeg det også og tog hjem fra Roskilde for sidste gang i denne omgang. Posted by Claus at July 04, 2004 04:00 AM | TrackBack (0)