Sidste vinter udkom Hitskabelonen - en kritisk bog om hitlistemusik og hvor ensrettet den slags musik er, tilrettet til et kvælende radioformat. Udover en gennemgang af nogen af branchens vilkår er der også nogen konkrete beskrivelser af hittets anatomi som skal give os en følelse af hvor kvælende ens al hitliste musik er. Budskab såvel som hitkarakteristik minder iøvrigt utrolig meget om de statements der fremkommer i videoen til Korns Y'all Want A Single": Hits varer 3.5 minutter. Hooket kommer inden for de første 20 sekunder. Formatet er altid "A B A B C A B" (og C-stykket kommer altid ca 2/3 inde i nummeret).
Det er et meget besnærende argument, som jeg dog ikke køber helt fordi musik selvfølgelig har en form uden at der er noget galt i det. Det gælder også al standard jazz og i klassisk musik har man sonateformen som spændetrøje. Det skal virke. Desuden er der skrevet et utal af musikalske mesterværker der overholder skabelonen (masser af musik af Chuck Berry, Phil Spector, Holland-Dozier-Holland, Lennon-McCartney, Jagger-Richards, Bob Dylan, Neil Young, David Bowie osv osv), så den fanger altså ikke helt hitmusikkens monotoni.

MEN, nogen gange er anklagen helt på sin plads, som f.eks. i tilfældet Nickelback, et canadisk poppet tungrock orkester som her tages med bukserne nede i færd med at plagiere sig selv. En skarpsindig flash hacker har ganske enkelt arrangeret det sådan at man hører ét Nickelback nummer i højre øre og et andet i venstre og der er ingen forskel. Prøv selv. Det er chokerende hvor ens sangene er. Et andet band der var kandidat til samme behandling ville iøvrigt være Linkin Park der mig bekendt aldrig har skrevet mere end et nummer.

Linket er bøffet fra netSummary