May 10, 2004
Aros holder masser af vand

Store bededag var jeg i Århus og besøgte Aros, den meget nye bygning til Århus Kunstmusem med den lige så omtalte tyvstjålne spiral i det centrale foyerrum som gennemskærer hele bygningen. Ved et besøg er der imidlertid ikke meget andet at gøre end at overgive sig. Bygningen fungerer fremragende som museum og Århus Kunstmusems samlinger stråler virkelig i lokalerne.
De to ting der er at ærgre sig over at 1. at de ikke kunne finde på noget selv til foyerrummet, men skulle stjæle det mest genkedelige dekorative arkitektoniske element i noget kunstmuseum overhovedet, og så er der simpelthen ingen rimelig undskyldning for bygningens ydre hæslighed. Udefra er huset simpelthen grimt. Stort og rødt og kedeligt. Det ligner en amtsgård eller et hospital eller noget i den stil.
Men der gør bare ikke rigtig noget. For indenfor er huset enormt, alligevel overskueligt og gallerierne er virkelig vellykkede og imødekommende. Museumsinspektørerne må have været overvældede over de nye store lokaler for de er ganske enkelt gået amok i store formater. Væg efter væg er behæng med enorme malerier af den nutidige danske elite (Lemmerz, Kvium, Frandsen et al). Op gennem bygningen træder man så langsomt tilbage i tiden og på den øverste etage er man tilbage i guldalder og klassisk figurativt maleri. Mest vellykket virker den mest moderne kunst - dels er de store formater overvældende i sig selv, og uden at jeg på nogen måde er ekspert i de dele virker det helt klart som om samlingen er bedre funderet her. De ældre ting kan man se så mange steder, og navnlig er man som københavner selv dækket fint ind af en hær af museer. Og så er den danske del af samlingen så afgjort bedst. Jeg ved godt det lyder snobbet, men helt ligegyldigt virker 1 Warhol, 1 Rauschenberg osv. Når værkerne ikke kan komme i sammenhæng med en masse ligesindede værker fungerer de mere som souvenirs end som kunst. Forskellen til de danske samlinger, hvor man kan få variation og detaljer med ved at vise flere værker, er slående.

Posted by Claus at May 10, 2004 11:25 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?