Dalager refererer et par tråde omkring fænomenet eliter - Eliten er som bekendt fætre til Anders Foghs yndlingsfjende smagsdommerne.
Jeg tænkte det var på sin plads med en lille elite-checkliste til vurdering af eliter:
Den gode elite...
- ...er er meritokrati - dvs en åben klasse, baseret alene på kunnen. Den frie adgang til at forsøge at kvilificere sig til eliten ved at dygtiggøre sig er afgørende, men det er dyrt og vanskeligt at sikre sig.
- ...debatterer i offentlighed. Naturligvis skal læger ikke fortælle andre end deres kolleger om patienter, men deres afgørende faglige bidrag til sundhedspolitik bør foregå.
- ...ved faktisk noget. En svær grænse at drage indenfor visse fag (basalt set alle æstetiske) men en nem grænse indenfor tekniske fag og visse sumfundsfag. Imidlertid findes den egentlige viden, modsat hvad Anders Fogh vil have os til at tro, indenfor alle mulige felter som det offentlige liv har fundet det nyttigt at udnævne eksperter i.
- ...er uegennyttig. Ikke nødvendigvis hele vejen igennem - også eliter har ret til at kæmpe for egen liv, frihed og lykke - men den udmærker sig ved at lægge mere vægt på interaktionen med resten af samfundet end på andre formål.
Den dårlige elite...
- ...er en lukket klub, hvori man kun kan indtråde ved invitation eller arv. Det er fantastisk svært at forhindre fordi viden og kunne ofte er en arv.
- ...fører en hemmelig samtale. Jo mere komplekst samfundet bliver jo sværere er det at føre en reel offentlig samtale - simpelthen fordi den nødvendige samtale er vanskelig at følge med i.
- ...har en rent symbolsk viden. Dvs. den er et præsteskab for en bestemt kulturel tradition der er vigtig for os eller har været vigtig for os engang. Hvis symbolerne er samfundsnyttige så gør det ikke så meget, men vanskeligheden ligger i med god samvittighed at insistere på elitens ret til at vurdere på andres vegne, hvis vurderingen er symbolsk.
- ...interesserer sig ikke længere for andet end den hemmelige, symbolske samtale i den lukkede kreds.
Det er fantastisk svært at lave en helt igennem vellykket elite. Det forudsætter offentlig, gratis uddannelse af god kvalitet for et så bredt udsnit af borgerne som muligt - og så naturligvis samfundssind hos de aspirerende eliter.
Det er endnu mere svært at skelne gode fra dårlige eliter: Fordi man skal indtræde i et meritokrati må man også indtræde i et samfund af andre der ved noget, og så er man allerede på vej ind i klubhuset. Og den nødvendige kunnen egner sig sjældent til offentlig samtale, hvis ikke af andre grunde så fordi den er svær at følge med i. Al viden veksler mellem et praktisk lag hvor viden agerer med samfundet eller den fysiske verden og et symbolsk lag hvor man bruger feltets sprog og tankegange til at udvikle sin viden så det er svært at skelne symbolsk fra praktisk fornuft. Og alle de ovennævnte grunde går den væsentligste del af elitens tid og energi til den faglige udviklende, men desværre også private samtale.