Fornylig i Politiken skrevmin storebror en l?ngere historie om hvor meget han hader julegaver. I den forbindelse fik han sagt meget forkert om traditionerne i vores familie, om julegaver i?vrigt og julegaver til b?rn i s?rdeleshed. Det skal vi lige have rettet op p?:
Lad os begynde med begyndelse, nemlig:de dahlske juletraditioner. Af hensyn til forst?elsen vil jeg gennemg? traditionerne med idylmeteret sat p? maximum, s? kan forbeholdene komme bagefter.
Som Henrik skriver er ?nskesedler ikke noget vi l?gger v?gt p? i familiien Dahl. Det h?nger sammen med at julegavegivningen i den dahlske tradition altid har handlet om gl?den ved at give, ikke om gl?den ved at f?. Gl?den ved at give best?r af to ting - dels best?r den i forn?jelsen ved at t?nke p? den man giver til mens man leder efter gaver. Det er anledning til at pr?ve p? at komme i tanke om hvem ens n?re egentlig er. og hvad de gl?des over, eller hvad man, med ?ndelig opbyggelse for ?je, mener de burde blive glade for. Forn?jelsen i den del af julegaveriet er egentlig ganske egoistisk. Man tager jo sin egen id? om sine k?re, og tvinger med sin gave dem ind i den rolle man nu selv synes de har i familien. I heldige situationer passer ens forst?else af den anden med den andens forst?else af sig selv, eller (og det er n?sten endnu bedre) det passer med den andens forst?else af hvorden man helst ville v?re.
Den anden gavegl?de i den dahlske tradition er lige netop gl?den ved at se hvem de andre tror man er. Det kan da v?re en frustrerende oplevelse n?r regnestykket ikke g?r op, men den forbedres meget af det psykologiske forhold at mennesker som helhed har en meget kort erindring af meningsl?se begivenheder, og en meget lang erindring af meningsfulde begivenheder. D?rlige gaver er lige pr?cis meningsl?se, mens de gode er fyldt med mening.
?nskesedlen (og da navnlig den mellem halvvoksne og voksne) g?r det af med begge gl?der. For giveren er kun udgiften tilbage - gaven er ikke l?ngere i nogen betydningsfuld forstand fra en til en anden. For modtageren er kun afkrydsningen mod ?nskesedlen tilbage - s? man kan regne ud hvilke gaver der skal byttes til hvilke andre 27/12, og hvilke gaver man er n?dt til selv at k?be til halv pris i januar.
Bruger man ikke ?nskesedler, som vi ikke gjorde derhjemme efter vi forlod leget?jsbarndommen, s? kan man omvendt ikke forlange at f? "lige det man har ?nsket sig", det eneste man kan bede om er at giveren i det mindste t?nkte p? en da gaven blev k?bt og blev givet, og det er jo det der i virkeligheden er gaven. Jeg kan kun huske f? eksempler p? misforst?elser af hvad det er rimeligt at bede om, og jeg kan slet ikke huske nogensinde af gavegivningen i julen har v?ret pr?get af angst og skyld, som Henrik siger den har.

Hvis man ikke synes at ovenn?vnte forn?jelser er forn?jelser, s? st?r man selvf?lgelig, som en d?v i en pladebutik, i et alvorligt problem. Oven i det antager gavem?ngden i en stor familie et volumen der f?r enhver bare moderat forbrugsbevidst (eller logistikansvarlig) person til at overveje om man m?ske skulle ?ndre de h?vdvundne gaveprincipper. Vi har pr?vet juleaften med 400-500 gaver under tr?et, og det kan ikke blive for alvor hyggeligt.
Sidste ?r kom gavegivningen i den Dahlske storfamilie derfor, som omtalt i Henriks artikel til diskussion. Vi besluttede at oph?ve den generelle gavegivning og g?re det op til individual aftale p? tomandsh?nd om man vedblev at give gaver Vi blve bekr?ftet i at systemet er godt og meget lidt angstprovokerende ved det at alle - p?n?r Henrik - lynhurtigt aftalte at blive ved at at give til hinanden fordi vi helst ikke vil undv?re at give.

I?vrigt st?r der andet forkert i artiklen, f.eks. at b?rn kun t?nker p? om gaver er dyre eller billige. Det er ikke alene forkert - det forholder sig diametralt modsat. Hvis b?rn t?nker p? pengev?rdi n?r de ser deres julegaver, s? har de l?rt at g?re det af deres for?ldre.