Og i forlængelse heraf og i samtidig forlængelse af virakken omkring Henrik Gade Jensens afgang som rådgiver for Tove Fergo må man spørge: Hvem er egentlig de nyttigste idioter? Dem til højre eller dem til venstre?
Når de stilles rigtigt op kan idealer for både højrefløj og venstrefløj bringes til at lyde rimelige, og når de føres ud i livet kan samme idealer bringes til at begrunde de forfærdeligste handlinger. Det siges i disse år mest om venstrefløjen og mest med vægt på de forfærdelige ting socialistiske og kommunistiske idealer har begrundet (og bemærk venligst at jeg ikke tager det sædvanlige forbehold man hører ovre fra fløjen omkring en fordrejning da det kom til rædslerne. Idealerne var med hele vejen).
I den anden retning er der for tiden mere medvind til idealerne end til kritikken af eventuelle rædsler de kan bruges til at udløse. På det allerseneste har Henrik Gade Jensen dog måttet bære ganske mange historiske byrder, og læser man en udpluk af hans debatindlæg som de præsenterede på hans hjemmeside for ca et år siden (og et stort hurra i den anledning for The Wayback Machine) så står der mange rimelige og fornuftige ting om at være borger først og stammemedlem siden; altså om ikke at forgifte sin integritet med et eller flere begrænsende og udsynslukkende "identitesskaber". Iblandet de rimelige ting står så alligevel et forsvar for Danskheden, som er begrundet ud fra den frie ret til at danne samfund af ligesindede med danskere, dansk sprog og dansk historie om et eksempel.
Man kan bare ikke blive fri for den mistanke at Henrik Gade Jensen, er ligeså meget af en nyttig idiot i kløerne på en virkelig negativ og ubehagelig og udadvendt aggresiv nationalisme, som hans modpoler til venstre har været det for en repressiv og undertrykkede socialisme. Det skærer mod hans kritik af identitetspolitik, for truslen om den er ligeså reel til højre som til venstre.
Et lignende tilfælde er Søren Krarup. For nylig gik Krarup endu en gang i rette med karakteriseringen af sig selv som fundamentalist. Som ærkelutheransk hardliner er han det stik modsatte og siger:
Just evangelisk-luthersk kristendom er sekulariseringens forudsætning, adskillelsen af Guds og kejserens rige, sondringen mellem det hellige og det verdslige, forskellen på at føre politik i hellighedens navn (islam) og at føre politik i eget navn (Vesterlandets tradition).Eftersom denne principielle forskel er så ganske afgørende, er det ikke uden mening at fastslå Vesterlandets tradition som kristen.Igen: Det er pænt og nydeligt altsammen. Idealet, sat pænt op, lader sig ikke beklikke. MEN også mistanken kommer igen: Kan Krarup virkelig ikke se hvad det er for en vogn han lader sig spænde for? Krarups nydelige kristendom og Dansk Folkepartis nyfundne kirkelighed er fundet frem som det endelige og ubestikkelige våben der tillader at man klart siger fra overfor nogen andre som man har for søgt med alle tænkelige argumenter (fra "de tager vores arbejde" til "de stjæler vores piger") til at sige fra overfor i mange år. Det er ren belejlighed der har fået Pia til at høre efter.
Idiotibalancen er svær at gøre op. Hvem er nyttigst for den rædselsfulde virkelighed de truer med at begrunde? Kommunismems og islamismens apologeter eller de den fordummede traditionalismes apologeter?
Posted by Claus at December 02, 2003 01:50 AM | TrackBack (0)