Min lilles?ster huskede heldigvis at sp?rge om jeg ikke ville v?re med til at st? i k? to timer for at se Povl Dissing og Benny Andersen i Visevershuset i Tivoli. Det gjorde vi s? (med samt Julie's k?reste og en veninde).
Det var s? rigeligt tiden v?rd at opleve Dissing og Andersen p? denne alletiders hjemmebane. Foran et ganske lille publikum som er fuldst?ndig fortroligt og loyalt med Dissing og Andersen bliver musikken ogs? afslappet og fortrolig. Der er ikke nogen and?gtighed - der spises og drikkes under koncerten, og synges med og det er altsammen helt i tr?d med de direkte og livsglade sange. Povl Dissing synger sangene med m?ngder af temperament og gestik, s? meget endda at man tror at det egentlig kun kan g? hjem i s? lille og t?t en forsamling. Kom man for at h?re 'musikken fra pladerne' ville man m?ske egentlig v?re blevet skuffet fordi sangforedraget er helt p? kanten og liges? meget komisk scenenummer som sang. Men i denne her sammenh?ng passer det perfekt ind. Benny Andersen introducerer stort set alle numre, ikke fra klaveret, men istedet ved at rejse sig, g? rundt om klaveret og stj?le Dissings mikrofon. Den store overraskelse for mig er Andersens fabelagtige komiske timing i disse introduktioner og ved klaveret. Jeg har kun set Dissing og Andersen optr?de p? TV og der synes jeg altid rollefordelingen har v?ret at Dissing stod for komikken og snakken, mens Andersen har siddet ved klaveret som bagmand og forfatter, men s?dan er showet slet ikke denne aften. Istedet tager Andersen f?ringen som spasmager og ?jebliksdigter.
Koncerten best?r af en r?kke greatest hits med hovedv?gt p? Svantes viser i f?rste s?t og i andet s?t et stor buket af sange til og om Rosalina. Disse sidste sange leveres med en beundringsv?rdig og befriende gl?de og stadig med Andersen som glad midtpunkt. En god aften.