Den falske brug af 'italiensk' fik mig så i?vrigt til at spekulere på hvorfor netop f?devarer, er pr?get af at der systematisk lyves om dem i produktomtaler.
Alle produkter s?lges - og alle produkter s?lges også på tilf?re (eller bare opfinde) nogen v?rdier der ikke n?dvendigvis knytter sig til produktet. Det er bare meget forskelligt hvordan det g?res: Med teknikvarer (biler, computere, mobiltelefoner) er tricket som regel at s?lge meget hårdt på enkelte tekniske specs der kan bringes til at virke favorable, eller bare at s?lge livsstil. Modevarer, og kulturvarer (b?ger, film, etc.) er de kulturvarer de er og dermed livsstil.
Men med noget så basalt som f?devarer opstår der pludslige de mest forvr?vlede ideer om hvad varerne kan. Ved n?rmere eftertanke, så er det i virkeligheden noget der sker for alle de varer vi har i vores helt umiddelbare hverdag. Vaskepulverreklamer er notoriske. Og derfor vil jeg skynde mig at formulere Classys lov om invers overdrivelse i reklame:

Jo mere enkelt og velkendt og almindelig en vare er, jo mere fup og vr?vl vil reklamen om den v?re baseret på. Jo f?rre sp?ndende overraskelser et indk?b vil kunne give dig, jo flere vil foromtalen garantere.

Det er som om der er et eller andet krav om at informationsindholdet i vores dagligvarer skal v?re konstant, så når der ikke er andet at sige om det i virkeligheden end at det er vaskemiddel eller m?lk, så må man jo finde på. Og er en ting givet, så er det at din verden ikke forandrer sig ved et skft af tandpasta, hårshampoo eller vaskemiddel.