I dag k?bte jeg hos bageren et "italiensk grov ciabatta", et stykke magel?st produktvr?vl, der var pr?cis ligeså kvalitetsforladt som det gode gamle franskbr?d med birkes er hos en almindelig bager: En krumme som vat og en skorpe som krummer. Med et forvr?vlet navn skal man selvf?lgelig ikke vente sig mere, og det gjorde jeg heller ikke, men det mindede mig om det besynderlige i at 'italiensk' idag er gledet ind i sproget ved siden af ?kologisk som et fuldst?ndig meningst?mt plus-ord man kan s?tte foran hvadsomhelst - også dårligt br?d fra Vesterbrogade.

Det virker ekstraordin?rt besynderligt, for meningen med ordet skulle jo v?re umisforståelig og i?vrigt meget specifik.

Man kan til n?d forstå at '?kologisk' udvandes til at omfatte vilkårlige industriprodukter hvor lige pr?cis det element af produktionen der omfatter dyr eller planter i 'Landbruget' behandles på en s?rlig magisk vis som måske har milj?effekt - selvom den gode smag, som er det eneste den ?kologiske behandling beviseligt kan give dine guler?dder eller oksesteg er fortyndet nok til at v?re um?rkelig når produktet til sidst er "?kologisk k?rgården" eller "?koligisk br?d fra schulstad".
At kalde noget hjemmelavet - nåja, det er da i det mindste en veletableret l?gn om industriprodukter. Og at en camembert kan v?re fra H?ng, jamen det er i det mindste en type betegnelse.

Men italiensk - det betyder ikke andet end at br?det efter producentens mening er i kontakt med selve madguderne. Altså ingenting som helst.
I?vrigt er også de faktiske italienske typebetegnelser, navnlig på br?d, voldsomt truet. Hos Rådhuskonditoret i Ribe (en gang en god bager) hvor jeg handlede for to dage siden kunne man få ciabattaboller der mindede ubehageligt meget om et gammeldags dansk sigtebr?d, og som sagt var det elendige b?rd jeg k?bte idag også af denne groft misbrugte typebetegnelse.