Normalt anmelder jeg ikke det min storebroder skriver i medierne, men denneher klumme er virkelig god, og så r?rer den ved nogen af de ting der er virkelig vigtigt for at komme ud af det meningsd?dvande Danmark er havnet i.

Neo-idiotisme betegner Henrik den tendens at alle mulige tåbelige historiefort?llinger om hverdagen uden grund i virkeligheden og uden videnskabernes systematik og sammenh?ng eller det politiske rums hensigt og sammenh?ng (man bem?rker det gentagne ord sammenh?ng) bringes på markedet som l?dige alternativer til de videnskabernes eller det borgelige samfunds standardsvar på sp?rgsmålene. Det sker mere og mere og mediedanskere er tilsyneladende fuldst?ndig ligeglade med at de er ved at l?gge enhver rationalitet i kraven ved at bringe alt muligt vr?vl som nyheder fordi der af en eller anden grund er interesse i det. De skulle skamme sig skulle de.
Det er naturligvis legitimt at diskutere alternative synspunkter til de synspunkter som samfundets videnssystemer frembringer, men det er ikke legitimit at erstatte den opvejning af forklaringer mod vidnesbyrd og sammenh?ng med andre rimelige forklaringer med det der er så universelt i moderne formidling: 'Hvad synes du?'. For nu at sige det som det er så er det fuldst?ndig ligegyldigt hvad seerne mener om gulerodsspisnings gavnlige virkning på lungecancer, for de ved ikke noget om det.
'Hvad synes du?' har v?ret svaret på den stigende kompleksitet formidleren er stillet overfor at formidle. En total opgiven i selve formidlingsapparatet overfor den opgave det er at bringe l?seren/seeren/lytteren istand til at foretage en rimelig vurdering, og ikke mindst en vurdering af den rigtige type.

En kommentar til artiklen siger god start, men 'hvem er så de rigtige eksperter', og det er at gå fuldst?ndig galt af sp?rgsmålet. Det handler ikke om at det skal v?re nogen s?rlige sandhedsvidner der siger noget, tv?rtimod. Sandhedsvidner er i alle tilf?lde de v?rste meddelere man kan have om et emne, hvilket er en grund i sig selv til ikke at tro på clairvoyante og synske - der er ingen af os der har en s?rlig gave til at se. Der er derimod nogen der er informerede (per hårdt arbejde, ikke guddommeligt lys) om forklaringsindhold og forklaringsform som man gennem lang tids omhyggelig unders?gelse har fundet giver en nyttig indsigt om et givet emne, og det er lige det det handler om. Forklaringssituationen skal v?re den rigtige.

I?vrigt er hele diskussionen, både dens fremkomst, og den holdning til den jeg giver udtryk for afl?selig fra min yndlingsbog for tiden - Det Hyperkomplekse Samfund. Her kan diskussionen om erkendelsesformer og forklaringssituation også findes bedre og grundigere beskrevet