Efter nogen års pause k?bte jeg i l?rdags Information for at se hvordan den tog sig ud nu om dage. Men jed blev slemt skuffet da jeg nåede til bagsidelederen af David Rehling.

Informerens chefredakt?r, David Trads, havde ellers lige - også på lederplads - fors?gt at s?tte tingene lidt på plads ved at minde om at der ikke er tusindvis af egentlige politiske fanger i USA (til trods for at andelen af f?ngslede er uhyggeligt h?j) og at man, magtanvendelse og enegang til trods, ikke kom udenom at de fundamentale principper på de kanter er frihed og sådan.
Bagsidelederen handler da også om David Trads' 'angreb' på venstrefl?jen omkring juletid og et debatm?de der har v?ret holdt i den anledning

Imidlertid forts?tter den ikke debatten, men vender ufortr?dent tilbage til en h?r af gamle flosker, forstenede fjendebilleder og udtjente ideer.

Lederen er sine steder hysterisk (ufrivilligt) morsom. Den påstår naturligvis at tage debatten alvorligt, men alligevel handler det hele om hvordan der kan 'etableres modmagt' til de siddende regeringer, og i et interview citeres Claus Bryld for at 'det kan k?re videre i 200-300 år', han er fortvivlet over at 'kineserne også k?rer med på vognen' og den eneste mulighed han ser for at standse 'den herskende nyliberalisme' er 'natur?del?ggelsen'. Et perspektiv Rehling lige lader stå et ?jeblik som en knusende slutbem?rkning.

Den magel?se historiel?shed der ligger i at foreslå at 'man må forvente en lang periode uden politisk innovation', og foreslå en skala på 200-300 år er uden sidestykke, og demonstrerer prim?rt at man må forvente en meget lang periode uden innovation hos Claus Bryld.
R?kker vi tilbage i tiden skal vi tilbage til samfund f?r dampmaskinen, de fleste v?sentlige udviklinger i europ?isk politisk filosofi, den amerikanske, den franske og den russiske revolution, udvandringen fra Europa, penicillinens opdagelse og tuberkulosens og koleraens udryddelse i Europa, atombomben, bilen, verdenskrigene, Beethoven og Elvis Presley og naturligvis classy.dk.
Det er tankev?kkende at den slags forudsigelser fra venstre side af det politiske spektrum lyder fuldst?ndig ligesom de dog noget tidligere og allerede forladte ideer fra konservative som Francis Fukuyama. Venstrefl?jen er blevet helt igennem reaktion?r. Hvis det ikke var fordi det var så sjovt at skrive lange passager hvor den slags vr?vl karaktiseres som det det er, så ville man bare tage sig til hovedet.

Og som om det ikke var nok så skal denne historiske overspringshandling opsummeres med at der selvf?lgelig er 'natur?del?ggelsen' at se frem til som et sikkert faktum.

Det eneste Rehling kan stille op er et fromt ?nske om 'modmagt' - og det lykkes faktisk ikke rigtig at få det til at lyde om andet end brostenskast ved EU-topm?der, som et udtryk for 'den virkelige opinion'. Det er for s?lle og faktisk pinligt for Information at skulle v?re spejderblad for den slags pr?k.

Hvad med at foreslå en parlamentarisk reaktion. Eller måske noget så us?dvanligt som en 'reaktion i livsform'. Det vil sige tage udfordringen op fra det der må opleves som en afparlamentarising ude på fl?jen i og med at magten med stadig st?rre sikkerhed samles i konsensuspartier i centrum.
Reaktionen på det er ikke boykot af californisk r?dvin i protest mod krig i Irak eller masseudflytning til halmhuse på M?n. Det f?rste er bare et surrogat for gamle virkningsl?se aktionsformer og det sidste f?rer til en stor mangel på boliger om 10 år når halmhusene allesammen er rådnet op.
Den 'symbolske handling' har mistet sin kraft hvis afparlamentarisering er et rigtigt n?gleord. Så må der noget egentlig gerningsforandring til, og denne gerningsforandring kommer ikke ud af stedet hvis ikke den starter med at fastslå at hverdagen er kommet for at blive og vi ikke allesammen kommer til at leve ?kologisk, så t?t på jobbet at vi kan cykle derhen.