Fik endelig set Mulholland Drive, og ligesom for Paul Auster må man konstatere at David Lynch's teknik i denne film også virker meget velkendt og af og til noget gentaget (tavse kamerature gennem jordfarvede lejligheder kunne v?re outtakes fra Lost Highway, The Log Lady er på det n?rmeste med som en nabo til vore hovedpersoner - Som med ?ret i Blue Velvet er der st?jende kamerature 'ind under overfladen' af magiske genstande, Vore hovedpersoner modtager bes?g af fantasipersoner med sk?bnetunge budskaber). I mods?tning til i Auster tilf?ldet lykkes det dog for Lynch både at skabe forventningen og overraskelsen der g?r filmen interessant.

Stilm?ssigt minder filmen mere om Lost Highway end nogen af Lynch's andre film, ihvertfald til en begyndelse. Der er den samme statiske mystik. I mods?tning til i Lost Highway er der imidlertid indlagt en stort set 'naturlig' forklaring på de otrolige m?ngder af mystiske tildragelser, og i den forstand minder filmen mere om en film som Blue Velvet.

På den måde har man både den s?rlige Lynch oplevelse - bizarre tableauer med uklar betydning, men smukt og uhyggeligt sat op - og så alligevel en forståelig og vellykket historie at gl?de sig over