Dette burde have v?ret overskriften på en artikel i Berlingske Tidende. Den virkelige var Smuthul i dansk lov skal lukkes. Det omhandler bortskaffelsen af den fundamentale retssikkerhed der går under navnet dobbelt strafbarhed som tilsiger at man ikke kan d?mmes i Danmark for en forbrydelse begået i et andet land hvis den ikke var strafbar hvor den blev begået, altså i gernings?jeblikket.

Det er en r?dselsfuld id?, og et kn?fald for de laveste h?vnmotiver i strafferetssystemet. Ideen med loven fremgår klart af begrundelsen - hvor argumentationen er at man ?nsker at d?mme p?dofile sexturister for forbrydelser i udlandet, eller at s?tte en stopper for at somaliske indvandrere tager til hjemlandet for at få deres b?rn omskåret - hvad der er ulovligt i Danmark. Jeg bryder mig heller ikke om nogen af delene, men hvis ?kle og moralsk frast?dende mennesker kan finde et sted hvor det regnes for OK er der kun en ting at sige : 'Those are the breaks'. I et retssamfund b?r det h?jere og bredere princip (og da specielt fundamentale frihedsrettigheder, som det her jo i virkeligheden er) have forrang fremfor det sn?vrere hensyn.

Det bliver interessant at h?re om det kan findes en lavere, men stadig principiel, barriere der beskytter den enkeltes ret til at f?rdes frit i udlandet efter der g?ldende lov. Hvis det l?gges op til sk?nsm?ssige vurderinger om principper som dette, så er den helt gal.

Man kan komme i tanke om komplekse forbrydelser af f.eks. ?konomisk art som er internationale hvor det er legitimt at påstå at et begreb om gerningssted ikke giver mening. Her giver retsforf?lgelse mening.
Ligeledes findes der et undtagelsessystem for forbrydelser så grove at de transcenderer landegr?nserne - nemlig forbrydelser mod menneskerettighederne, som også retsforf?lges internationalt. Det giver også - omend ikke uden politikse kontroverser - mening.
Men sigtet med den tilt?nkte begr?nsning i retssikkerheden er tilsyneladende helt pr?cist at str?kke dansk lov l?ngere.

Det sidste der er at sige er, at argumentationen der bruges kan anvendes om alle frihedsrettigheder der ikke er ligegyldige, dvs. rettigheder der faktisk udfordes til gr?nsen af faktiske begivenheder og handlinger. Tag f.eks. den fundamentale dobbeltbeskyttelse i at et n?vningeting og de juridikse dommere ved en n?vningeret skal v?re enige om skyldssp?rgmålet for at der kan f?ldes dom. Man kan allerede h?re Lone Espersen : "Det er kr?nkende for retsbevidstheden at de demokratisk valgte n?vninge ikke har ret til at tage stilling til skyldssp?rgsmål. Vi har ikke brug for juridiske smagsdommere".