Forleden kommenterede jeg på en artikel i weekendavisen, men man skal åbenbart have sammenh?ngen med f?r man åbner munden (en ubehagelig erkendelse). Bogen artiklen var taget fra havde pr?cis min pointe. Kombineret med den statistik at s?gningen til naturvidenskabelige uddannelser i Vest-Europa (jeg er stadig skeptisk mht. om den slags statistikker også omfatter USA) er katastrofalt ringe.

Om det er tiderne der bare er imod videnskab - eler om det er "De Store L?fts Tid" der er forbi er måske sv?rt at sige. Har videnskaben ligesom det andet fremragende l?ft - socialdemokratismen og fagbev?gelsen - sejret ad helvede til, ved at forsvinde ud i baggrunden som en allestedsn?rv?rende, og derfor usynlig samfundskomponent, og er de store l?ft derfor kun synlige ved deres spektakul?re fejl. For socialdemokratismen, kammerateri og grundl?se storstrejker, som ikke handler om rettigheder og velf?rd, men bare om politisk magt; for videnskaben spektakul?re fejl som Ozonlagshuller, DDT-inducerede naturkatastrofer, Exxon Valdez, etc.

Og hvis nu "De store L?ft" (jeps, det lyder som et ?kelt maoistisk kampagneprogram - jeg ved det godt") har spillet fallit som attraktive samfundsmål, hvad sker der så?

Nogle indikatorer: Der er en stigende forståelse for at privatiseringen af forskning og udvikling (dvs. videnskab som ikke er drevet at Store Programmer) har nogen triste og middelalderlige kvaliteter. Mange påpeger at udstrakt patentering truer med at tage live at sundhedsvidenskaberme. Den samme tendens har v?ret synlig i informationsteknologi l?nge - med udstrakt negativ effekt af monopol-magt etc.

Er denne udvikling en uundgåelig konsekvens af nedbruddet af en videnskabelig offentlighed sponseret af regeringer?