Artikel idag i Weekendavisen om videnskabens krise. Titlen mener jeg er forkert. For videnskaben er ikke i en krise. Problemet med videnskaben er efter min mening regionalt og vender den modsatte vej. Videnskaben har den fint - det er verden, der har det dårligt med videnskaben.

Hvad skal det nu betyde? Jo, videnskab er ligeså vigtig nu som den har v?ret f?r - og bliver kun hastigt vigtigere. Med informationsteknologiens fremskridt og stigende sofistikation bliver flere og flere aspekter af hverdagen engineered - det vil sige rationaliserede, målt og optimeret i en eller anden forstand.

Den andel af den voksne befolkning der er i direkte daglig kontakt med systemer og apparater der forlanger en analytisk ingeni?rm?ssig forståelse af brugeren har aldrig v?ret st?rre. Så hvad er krisen, det er den stigende fortr?ngning af at det forholder sig sådan - glimrende udstillet af den nye regering med det ugennemt?nkte og idiotiske angreb på al ekspertise, under banneret 'Smagsdommere!'. Så der er en krise i det man kan kalde den videnskabelige offentlighed. Og den krise er slem nok, og udg?r et alvorligt demokratisk problem.

Men er den krise ikke et rent europ?isk anliggende, måske endda prim?rt et skandinavisk, og måske endda prim?rt et dansk. Hvis jeg skulle g?tte ville jeg påstå at vi i virkeligheden står lige på kanten af (eller måske endda midt i) en humanistisk krise istedet. Den humanistiske krise består i et totalt sammenburd af noget sammenh?ngende idealistisk humanvidenskabeligt bud på nogetsomhelst. Det v?re sig et kultursyn, et politisk id?grundlag, et forskningsm?ssigt, erkendelsesm?ssigt grundvilkår, eller hvad det nu er der skal til for at skabe noget der minder om retning eller udvikling. Midt i sådan en krise kan der kun findes en historie: Nemlig historien om det man ikke er - altså historien om rationaliteten og den onde videnskabsmand.

Jeg er naturligvis pr?get af selv at bruge mere og mere af min tid på arbejde med IT og dermed de (forhåbentlig) pr?cise fag. Men en umiddelbar vurdering af et internationalt kultutmilj? er at det n?sten ikke eksisterer, udover underholdningsindustri. Det virker tit som om at ihvertfald det amerikanske samfund - på trods af voldsramte WTO topm?der - slet ikke l?ngere har en kulturel intelligentsia der spiller nogensomhelst rolle, sådan som man havde indtryk af at den gjorde i 70erne. Og i virkeligheden har man en oplevelse af at vi herhjemme f?lger med i den udvikling, selv efter den store optimismes nylige fald med ?konomisk tilbageslag og 9/11.

Er regeringsskiftets malplacerede brede nedskydning af al viden, som smagsdommeri, bare en politisk man?vre for at komme af med de ganske mange tiltag fra den tidligere regering på at bygge kultur og menneskesyn direkte ind i statsadministationen, og tag man bare ved et uheld, også de analytiske fag med?

Selvf?lgelig foregår der en relativisering, og der er forskellige politiske odds imod sund fornuft - i form af idioter som Svend Heiselberg, der mener man bedre vurderer sandynligheden for flere d?de i trafikken bag rattet end med statistikker i hånden.

Men som hovedsag er problemet, ihvertfald med de hårde videnskaber, at man ikke kan snyde på v?gten. Man kan ikke slå analysen fra fordi det f?les bedre, for så holder tingene op med at virke.