Om en god times tid relauncher jeg Apollo 11 i din browser, for at fejre det største ingenørprojekt nogensinde foretaget, med atombomben som den eneste mulige undtagelse.
Ideen med projektet er, i disse 140-tegns tider, at give dig en chance for at opleve projektets enorme omfang, f.eks. bare missionens lange varighed. Det tager et par dage at flyve til månen, f.eks.
Når man selv arbejder med at lave nye ting, bare på en meget, meget mindre skala, må man tage hatten af for Apollo-projektets enorme omfang og ambitionsniveau. Da det kostede mest udgjorde Apollo-projektet hovedparten af NASAs budget, der var over 4% af det amerikanske statsbudget. Alt i alt brugte NASA omkring $100mia i nutidsdollars på at komme til månen.
Og de blev vel at mærke brugt meget hurtigt. Fra 1961 og frem mod månelandingen foretog NASA omkring 25 testflyvninger med forskellige delsystemer af måneraketten. Helt frem til april '68 fandt man fejl under tests, der havde slået astronauterne ihjel, hvis ikke man altså havde det omfattende pre-flight testprogram.
Den for mig mest glemte viden om Apollo-programmet, da jeg sidst genopførte månerejsen, var de to rejser ud til månen før Apollo 11. Apollo 8 havde bevist at man overhovedet kunne flyve sikkert ud til månen og hjem igen. Apollo 10 var en decideret generalprøve. Ud til månen, ombord i landingsmodulet, gennemføre en flyvning højt over månen i landingsmodulet - og så retur uden at sætte landeren ned.
Det enorme budget, og de enorme ambitioner er en ting, men det helt store lærestykke for mig i projektet er, hvor tæt på månerejsen, der stadig var store uløste udfordringer, og så hvor forsigtigt, metodisk og kostbart man til syvende og sidst gik til værks. Masser af testflyvninger. Alle dele testet uafhængigt, før de blev testet integreret. Ingen nye landvindinger taget uden en fuld integreret test af skridtene før.