About my "blogging every monday" project

At the beginning of the year I promised myself to blog every monday, a better way to promise "at least every week", I thought - since deadlines beat guilt for getting stuff done. Turns out guilt - or just the impulse to write - works better for me. Since January I've kept the implicit "at least once a week" promise, but not the explicit "every monday" promise. We're in week 16 of the year and this is the 25th entry this year.
The audience to the blog is all but gone, but it still works out with Twitter-traffic and FB-traffic inbound when I post something I find worthwhile beyond just the value for me in writing it down.

E-bøger, oplevelse og erindring

Har interessant diskussion (FB-link) med Christian Dalager (og også Kenneth Auchenberg) om bogoplevelse vs e-bogsoplevelse baseret på nyligt køb af Kindle og oplevelserne med den.
Den er entydigt det mest bog-agtige ikkepapirmedium jeg har brugt, og giver totalt læselyst. Man bliver ikke træt af at læse på den, og man kan se nok af gangen til at læsningen synes forankret. Jeg har hidtil mest læst Kindle-bøger på min Androidtelefon, og det funker i og for sig fint, men forankringen i teksten kommer til at mangle, man svæver bare lidt gennem ordene, uden helt at få afsat sig selv i materien, eller omvendt, sådan at ens erindring af det læste simpelthen ikke helt får samme karakter som papirlæsning - uanset om man så læste en pdf man lige har printet eller hvad det nu måtte være.
Det er det diskussionen handler om. Christian siger

[...]der er stadig et eller andet med at man mister den taktile/visuelle kobling mellem værk og objekt. F.eks. hvis man kædelæser.[...]der sker også nogle gange et mnemoteknisk sammenbrud for mig, hvor min hukommelse ikke har et "anker", hvis det giver mening?

Og det giver fuldstændig mening. Bøger er forskellige. Jeg kan ikke være den eneste der har kasseret en bestemt fysisk udgave af et værk, for at skifte til en anden med bedre typografi, papir, sidestørrelse, marginer og derfor større læseoplevelse. Den form for sanselig erindring af skriften får man mindre af med en ebogslæser, og hvis det anekdotiske vidnesbyrd fra mig og Dalager kan tages for gode varer, går det udover det recall og den glæde læsningen efterlader hos en bagefter.
Fra beskrivelsen ovenfor forstår man, at jeg bilder mig ind at det er objektive begreber jeg har fat i her, at det virkelig er forskelle i medierne, der gør en forskel, men det anekdotiske studium har indtil videre den svaghed at være baseret på et sample af 2, nogenlunde jævnaldrende mænd, der kendte hinanden i forvejen og langt hen ad vejen beskæftiger sig med de samme ting.
Man må formode at bogens værdi på langt sigt bliver dramatisk påvirket af om der er noget om snakken. Hvis læsning bliver flow istedet for lagertagning (Sådan ca, jeg ved godt at alt minder mig om den sondring i år), som det ellers har virket som for både mig og Dalager, så ryger en del af betalingsviljen selvfølgelig også.
Man kunne også forestille sig at forlag (og Amazon) kommer frem til at overflade stadig gælder og satser lidt mere på e-bogens mikrostruktur, sådan at vi kan få lidt flere ujævnheder i overfladen at huske på.

[In other stock & flow news: FBs (nye?) mulighed for at hjemtage hele samtalelagret i en zip-fil er a thing of beauty. Mange års samtalehukommelse regained]

Sufficiently indistinguishable from magic

A few days ago my brother asked me if I know of a good way to record what was going on on the screen of his Windows laptop. The following conversation then occured

Me: There are a number of good options. The good word to search for is 'screencast'

Brother: Alright, I'll search then.

Me: I think it's easier that way.

Brother: Agree. But the search word is important.

Me: Yup.

Arthur C. Clarke has this famous quote that "any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic", and here it is, realized almost to a T: How do you operate Google? Through magical incantation. You can find anything - if you know the magic spell. In this case, channeling Harry Potter, findus screencastius!

Hvor er samtalen blevet af?

I sidste uge tror jeg det mest interessante jeg læste på Twitter var en lille dialog* mellem Niels Hartvig og forskellige om den på det sociale net så gængse samtalekritik - at virksomheder ikke har ørerne ude i de sociale samtaler. Det er desværre langt hen ad vejen blevet til en rygmarvskritik. En doven måde at være mildt utilfreds på, eller som Hartvig siger:

Det er når det bliver brugt på samme måde som hvis du sendte en mail og cc'ede alle dine kontakter at jeg får kvalme

og

Det er det største problem med Twitter. Firmaer monitorerer feeds i dialog angst og folk finder ud af at de bare skal råbe højt på Twitter og så bliver tingene løst. Resultat; Det bliver et inferno af brok.

Kritikken blev siden aktualiseret af Liberal Alliances nye socialspamspil, hvor liberale "debattører" kan få statuspoint for at sande dele af nettet til med liberale sysnpunkter.

Det lyder som noget man ikke er nødt til at sige, men: Samtale, der ikke er samtale, er ikke samtale.
Drive by kritik, a la LA appen, har intet med politisk debat at gøre. Samtalen er stendød, lige så snart den bliver udsat for et forsøg på "skalering". På samme måde er der ingen samtale i at tage en virksomhed man er utilfreds med som gidsel på Twitter. Det er ærligt talt lidt svært at se hvad en virksomhed får ud af at please twitterbrugere. Det minder mere om beskyttelsespenge, end god service.

Så hvad er egentlig temperaturen på den samtalende virksomhed? At den sociale virksomhed virker indadtil, hvor samtalen ikke er på skrømt, er der vist ingen tvivl om. At den virker med genuine stakeholders udenfor virksomheden, tror jeg også gerne på - men er det det, der sker? Er de fleste samtaleforsøg ikke fanget i de problemer jeg taler om ovenfor?

* Kronologisk:
1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7.

An exhilerating day of collab planning

So, last wednesday I wrote an email to everyone who attended Ersatz last year, inviting everybody to attend a collaborative planning session the next day. The idea was to just do something quick online instead of dragging our feet by having to schedule meetings and so on and so forth.
We ended up co-authoring a Google Doc file with ideas for speakers, sessions and activities. In the end it both worked better than I ever expected and a little less than I had hoped.
It worked way better than I expected because of the rich flow of suggestions we had during thursday. Around 25 people contributed edits to the document during the day, suggesting a diverse range of topics we now need to collate into some meaningful - but that's a fun task. My favorite part of that was suggesting almost none of the topics myself.
There was a lot going on in that document at times during the morning.
It worked less well than I had hoped, because we ended up having a lot of the fun stuff done, not the boring stuff, of making sure we have a venue and so on. For fixing real practical problems you just can't beat picking up the phone and just doing it.
It's probably unfair to expect to be able to de-labor setting up another event using google docs.

But Ersatz is going to happen. It will be in June. It will be about a lot of different things.

Lange forventninger

Jeg har opdateret mine fodtursforventninger. Fra nu er 10km "en lille tur", 15km er "en tur", 20km er "en pæn tur", 25km er "en grundig tur" (alternativt: "en solid vader") og længer end det er "pænt lange ture".
5km er nedgraderet til "en spadseretur" og kortere end det er bare "jeg var lige udenfor".

Der er også lidt social selektion i det. Op til 10km regner jeg som de afstande man kan forestille sig at andre, uforberedt, kunne finde på at finde rimelige, mens længere afstande end 10 forudsætter at man lige husker at advare om at det ikke bare er en lille tur, eller ved på forhånd at man er blandt vadere.