Your definitive introduction to classical music

I've made a Spotify playlist with a 6 hour introduction to the entire history of classical music*. If the classical repertoire is anything for you at all, you'll find something here. [Here's a pretty good WIMP subset of the list, and here's an Rdio version]

The standout classical record label is Deutsche Grammophon - Just DG among friends - and they have recently done a great service to classical music, by putting out a collection of 55 CDs in celebration of 111 years of operation.
It's quite a remarkable collection. From DGs amazing catalog of recordings you get the top performers of stand out works, from pretty much all of musical history, "classical" musical history that is - but that stretches from medieval times to West Side Story, so a solid 500 years worth of music. There's a lot of gold there. Great performers. Great music.

I'm always trying to convince people that they're really missing out, by not checking out the classical repertoire, and this box set is a convenient way for you to find what type of classical music is for you. If you don't find it here, I'd say you're unlikely to find it - except the modern dissonant stuff, which is curiously absent. No Schönberg, Berg, Webern, Stockhausen. No Bartok even, or Shostakovich. No Ligeti. None of the American serial music. But with those caveats, this box set really is it. The mainstream is solidly represented. If this leaves you cold, that makes me a little sad, but I will just have to accept that classical really is not for you.

However, 55 CDs is still a lot of sound to chew your way through. With that problem in mind, I've condensed the CD set - neatly packaged in themed discs of similar music - into just 53 tracks. 6 hours of music. I did this by choosing exactly one cut from each CD, leaving out only two CDs that were the second disc of 2-disc works. I'm still happy to make the same claim about the 6 hours I do about the 55 discs. If these 6 hours leave you cold, you're never going to have much fun in the concert hall.
If, on the other hand, you find something you like, you're going to find a lot more. I am going to try to make suggestions for further listening for all of the 53 tracks in the next couple of days. If you already listen to classical music, feel free to make suggestions in the comments below. If you have questions about the music, or my choice of tracks, feel free to ask.

Final note, if you're not on Spotify, where you can listen to all 55 CDs: The box set is cheap - 600-700 DKK for all 55 CDs in Danish stores - and also conveniently available as MP3s from DGs online store. DG has been at the forefront of just accepting the future, and have been issuing high quality DRM-free MP3s (or FLAC lossless) in their online store for years. (Stupid interaction alert: 1. Choose country before trying to buy. 2. You can only buy from the search page, not the album info pages).

Final bonus playlist: These are my 2 hours worth of personal favourites from the 6 hour selection.

* Well, as the post explains, the dissonant 20th century and present got left out. I'll have to make a separate playlist for that.

Got a job - come work with me

So, this wasn't really supposed to happen, but I've got a job again.

I was approached with the coolest idea I've seen in a long time, certainly the coolest idea I've seen out of Copenhagen in years, and that's why I'm now the architect/tech/team lead (sorta, startups don't do titles) at Carecord.
So what's cool about the project?

• It's "ubicomp for hospitals". To expand on that, it's digital hardware for monitoring the health of patients, in a nice embedded and convenient package.
  


• There's an internet backstory to the whole system.


• There's a huge "platform potential".


• The project is excellently networked at the organizational level.


• Founders are really nice people.

Nice founders, making a difference for sick people, hardware + software + internet in a well thought out mix and it completely rhymes with my past experience from Imity and elsewhere, what's not to like?

But here's the thing - we're building out the tech team now and if you have chops, we want to work with you.

Technically we're looking for people with pretty broad skillsets, at first primarily a backend style developer with web roots. We're technology agnostic but our own skills are with .NET and Ruby on Rails. We're looking to do this on a Linux/Unix platform.
There's a lot of low level detail in this platform, so if you have some experience with designing scalable robustness at a network and protocol level, that's very interesting to us.

We're planning for a small team with a lot of influence for devs, so if you're a versatile type, that's a definite plus.

What we have to offer is an incredibly exciting project, a flat company structure with a lot of influence in the design and nice coworkers. If that sounds interesting to you, contact me.

Sociale forlangender

Den danske twittersfære er så lille at nogle af twitterbrugerne tror twitter er en dagligstue. Det er det ikke. Sociale konventioner fra dagligstuer gælder ikke. Twitter er en agora i en eller anden forstand. Et offentligt sted, hvis altså ikke bare det er et stykke teknologi som over tid bliver helt socialt transparent for os, sådan at vi bare er dem vi er inde i det, uden videre.

I anledning af kedsommelig dunken i hovedet med ligegyldige vaner fra en bestemt - ganske lille - twittersubkultur skal jeg derfor bekendtgøre et faktum og en holdning.

• Twitter er ikke min socialsfære. Jeg mener det på alle de måder du kan forestille dig det. Twitter er ikke en socialsfære. Min socialsfære er ikke indlejret i Twitter. Twitter er ikke indlejret i min socialsfære. Bliv selv ved. Der er altså lige præcis ingen social kontrakt på Twitter udover helt basale færdselsregler a la dem, der gælder i byrummet. Måske ku' du godt tænke dig det anderledes. Måske er storbyen dig også imod, og du ville egentlig hellere leve i et mindre miljø hvor man kommer hinanden ved. Jeg elsker at komme hinanden ved, men i byen dykker man ind og ud af at komme hinanden ved. Det er ikke afstumpet og følelseskoldt, det er bare indviklet og urbant. Byen ville ikke funke, hvis ikke den var fyldt af valgfrihed og lakuner i opmærksomheden. Bemærk også her, at selv om det er praktisk at bruge metaforer fra hverdagen når vi snakker om twitter eller facebook, så skaber disse metaforer ikke en virkelighed. Vi bliver ikke venner af at være facebookvenner. Twitter ville være et uhyggeligt mareridt af enten personkult eller stalking, hvis "follow" faktisk betød det i virkeligheden. Konsekvensen af det, er at det er totalt malplaceret at mappe dagligstuenormer 1-1 til twitternormer.

Når nu det faktum er etableret, så er det måske slet ikke nødvendigt at redegøre for holdningen også, men her er den alligevel

• Min interesse i andre mennesker er ikke bestemt af deres interesse i mig. Forstået sådan at jeg forsøger at interessere mig i andre mennesker for deres skyld, ikke for min skyld. Man kan ikke stille nogle krav om at andre mennesker er interesserede i en, kun være glad når de er det. Det er i min verden umådelig selvisk kun at interessere sig for andre i kraft af deres interesse for en selv.

For øvrige meninger om sociale medier og sociale forlangender i dem, erstat venligst blogging med det ønskede sociale medium i denne blogpost og fra den linkede posts.

Piger dumper i matematik

Via Dorte Toft bliver jeg opmærksom på denne triste statistik. Pigerne står af matematik - og ad den vej praktisk taget alle naturvidenskaberne - meget tidligt. Det gør det lidt svært at tage kvotesnak alvorligt, når forudsætningerne for at komme ud på arbejdsmarkedet senere, i den grad bliver skudt ned allerede i folkeskolen.

Når der hvert år er Ada-dag for at fejre kvinder i de tekniske fag, dukker der altid en masse lister op med kvinder på, der ret beset ikke er aktive i de tekniske fag, men i stedet i en masse af de støttediscipliner, der omgiver de tekniske fag.
Det er dejligt at internettets altomfavnende almindelighed har gjort at teknologi ikke er et lukket maskinrum uden forbindelse med andre kompetencer end ingeniørens, men det er lidt skidt at det er det bedste vi kan stille op med på en dag, der ellers skulle prøve på at finde nogle rollemodeller i teknologiens verden. Det er rigtigt nok at teknologi er mere værd, når det kommer ud i hænderne på folk - men vi kan ikke leve af at formidle alle sammen.
Det er lidt af en tragedie, i disse for hvor fremtid så trange tider, at det er så gængst bare at give op.

Så næste Ada-dag, så giv dig selv en udfordring: Hvor er inspirationen til at lade være med at droppe tingenes verden på gulvet? Hvor er inspirationen til faktisk at beskæftige sig med at undersøge verden, med matematik og med andre midler?

Hvorfor folketingsvalget 2011 ikke bliver afgjort på de sociale medier

Her er min hurtige påstand om valget 2011 og sociale medier, formuleret på Twitter i går aftes:

Skal vi ikke bare være helt ærlige fra bunden af: Heller ikke dette folketingsvalg vil blive afgjort på de sociale medier.

Her er grunden bag:

Et gængst argument om politikerlede og vælgerpassivitet og vælgeruforudsigelighed og designerpolitik er at politikken er blevet meningsløs fordi den ikke længere afspejler livsstile, sådan som i gamle dage hvor en arbejder simpelthen bare *var* en socialdemokrat og en bonde en venstremand - og vice versa. Vi lider altså af en slem mangel på relationer med den politik, der er på bordet i folketinget. Mulighederne i den situation fik vi illustreret henover sommeren i varmluftsballonen Udkantsdanmark og med Fælleslisten, der så ud til at kapitalisere politisk på skismaet i den danske vækst, der skabes i de store byområder, mens industriproduktionen lukker ned ude i lavtlønsområderne. Det viste sig bare, at der ikke rigtig var nogen politikere inde i Fælleslisten. Det var bare en dampventil. Politik er kultur, og der var ingen politisk kultur i den harme, Fælleslisten gav luft for.
Det minder fuldstændig om hvad vi så med Ny Alliance for fire år siden. Liberal alliance har denne gang langt bedre odds end Ny Alliance havde sidst, simpelthen fordi Liberal Alliance bare er en slags venstrefraktion, peppet op med de mest borgerlige radikale.

De sociale medier er relationsmedier, ikke kampagnemedier, sådan plejer vi jo at sige om dem, når vi skal kritisere politikere der kun liige blogger i en måned op til valget og den slags ret hule forsøg på at komme i øjenhøjde med vælgerne. Relationsmedier burde jo passe lige ind i billedet. Men hvis det skulle passe på den politiske situation, så skulle vi jo allerede se det nu. Selv online tager det tid at lave relationer. Og ærligt talt, det gør vi bare overhovedet ikke. Liberal Alliance har været dygtige til at markedsføre deres skatteberegner med spareeksempler, men det er der jo ikke meget socialt fællesskab i, og Fælleslisten er dykket grundigt under opmærksomhedsgrænsen igen.
Konklusionen er derfor den nogenlunde enkle: Det bliver en kampagne. Den bliver domineret af kombattanter vi kender til bevidstløshed. Der bliver svinestreger og overfladisk leflen, og en pressedækning, der - værre end nogensinde før - vil svigte i at skille spin og human interest fra politik. Og vi kommer til at snakke om den på Facebook, ligesom vi snakker om hvad vi ellers ser på TV. Og så ikke meget mere end det.