(Undskyld længden, men der er meget at sige. Vil du selv være med til den koncert jeg beskriver nedenfor, så hold øje DR2 søndage kl 15. Der sendes nemlig optagelser fra torsdagskoncerterne)

Så kom tidspunktet, DR Symfoniorkestret* torsdagsdebuterer i det nye koncerthus. Det gjorde de med manér. Først hørte vi Per Nørgårds 7. - og formodentlig sidste - symfoni, som har ligget færdig lige siden dengang koncerthuset skulle have været åbnet, bestilt til netop denne dag.
Det lød lovende, men den slags musik skal man lige høre et par gange før man er helt sikker på hvordan det lyder. Symfonien var da nutidig bestemt, men så alligevel på en noget altmodisch måde, nærmest sådan lidt Alban Bergsk, næsten wienerisk atonalitet. Sådan oplevede jeg det ihvertfald. For mig gør det musikken lidt mindre lytværdig end de knasende nutidige 6. symfoni og Terrain Vagues der er de seneste store værker RSO har fået fra Nørgård.
Til gengæld gav det plads til en utrolig smuk 2. sats, fuldstændig klassisk følelsesfuld til en begyndelse, og så alligevel brudt igennem med moderne toner og moderne orkestrering. Som altid hos Nørgård var der masser af spændende klangvirkninger at høre på koncerten igennem.

Min sidemand mente i forbindelse med Nørgård at det var som om salen ikke helt gav lyd nok fra sig. Man sad lidt langt væk. Det skulle vise sig efter pausen at det mere handler om musikken end om rummet.
Efter pausen druknede orkesteret nemlig næsten fuldstændig ens erindring om Nørgård i en virkelig vellykket udgave af Mahlers 2. symfoni. 80 minutters total musik, der trækker på stort set alle virkemidler man kan forestille sig. Fuldt orkester. 2 harper. 7 mand i slagtøjet. Orkester i det fjerne (altså hvor en gruppe musikere spiller fra et baglokale for at opnå en anelsesfuld, dragende effekt), masser af solistindsatser rundt om fra orkestret. Stort kor. Vokalsolister. Og så til allersidst sætter også orglet ind for virkelig at hamre finalen hjem.
Al denne musik præsenteret af Thomas Dausgaard i hans sædvanlige klare, men yderst sensible, stil. Virkelig fremragende - også fra orkester, kor og solister.

Det eneste knap så fremragende fra et lydmæssigt synspunkt var at der var udsolgt**, og det med et Club Lorry segment, der hostede og snakkede lystigt koncerten igennem***.

Og dermed nåede vi til det sidste, aftenens egentlige hovedperson: Det nye koncerthus.
Det er en meget kompleks bygning, som man ikke lige får det fulde indtryk af på én aften. Allerede på afstand er bygningen gådefuld. Blå og så alligevel ikke - det er blot et skær der står rundt om det hus man tydeligt ser inden i. Den indre bygning er til gengæld facadeløs, som om den slet ikke var der. Man ankommer og fragtes hurtigt op ad en stor trappe og så pludselig står man i foyeren, hvor en stort hvælving af kaotisk forskudte, gigantiske plader forsvinder opad over ens hoved. Og så opdager man, at man står nedenunder den enorme sal, der simpelthen hænger frit i luften. Ganske overvældende.
I pausen kan man stå oppe fra etagerne og se skråt ned og ud af bygningen på den kanal, der løber gennem DR-byen.
Indvendig er salen vældig skandinavisk i udtryk - og stadig kompleks. Alt er træ og natur. En slags sandwicharkitektur med former og flader, der skyder sig ind i hinanden. Publikumssektionerne sidder asymmetrisk rundt om scenen. Foroven afsluttet af et træskåret nordlys. Det eneste i salen, der har klassisk symmetri - sine runder former til trods. Bag scenen og nogle lavtliggende publikumspladser - der fungerer som kor-sektion, når der er kor på - stikker orglet op. Og igen er der gjort op med det sædvanlige. Orgelpiberne står ikke ordnet efter størrelse i stemmer, som de plejer i kirken f.eks., men er istedet plantet i en stor harmonisk metallisk krystalskov. Det understreger salens naturtema.

Altså et ganske fantastisk rum. Mahler kom helt til sin ret, og måske gjorde Nørgård også. Lyden virkede tydelig og blandede fint, selv helt oppe på salens allerbagerste række hvor vi sad. Hvis noget, så sad vi lidt dårligt for de dybe strygere, der ikke helt havde den power oppe ved os man måske kunne ønske.

*Som vil hedde Radiosymfoniorkestret lige så længe som en Carlsberg stadig hedder en Hof

**Hurra for det! Bestemt da! Men kan de ikke prøve lidt mere på at være stille?

*** Til alt held er salen mere eftergivende overfor hosten end Operaen, hvor man i det store hele ikke kan opholde sig i vinterhalvåret på grund af det rædselsfulde hostende publikum.

• Is mobile finally replacing the desktop? The signs are there. Recession+saturation has driven the market to stagnation, so price is about to be driven down, and mobile development has been vastly simplified by free tools for "full stack" OSes on the iPhone and Android. One might even argue that it's the other way around: The desktop has replaced (the dedicated) mobile (stacks).
• Android - Sure the iPhone has all the momentum, but Android is a nice hackable phone according to reports - and the built in compass really helps translate cloud data to the real world around you.
• Where's the conversation at? It seems the digital conversation tools flip flop between explosions in expression and explosions in aggregation.Each explosion in expression moves the conversation off the old aggregators. Each explosion in aggregation refinds the value of the expression. Right now we're in an expression explosion, so it's interesting how the next brilliant aggregators are going to look.
• Machine learning - Oldie but goodie. We're being washed in data and it's not close to being tapped for all potential value. Simpler/better tools to analyse the hoards of data are a must. Lookups aren't enough, we need washing and feature detection.
• Public cloud databases and the semantic web? Google's and Yahoo's cloud offerings are certainly worthwhile and underexploited (by others). I need to check in on Freebase and see how they are doing. I expect to be underwhelmed.
• Images The things that are beginning to be pulled out of images - 3D models of stuff, faces, location fingerprints etc. Obsoletes tons of hardware that hasn't even been invented yet. GPS phones + machine tags + feature extraction = magic.
• What about the ubicomp? The comp is already ubi. it's just not evenly distributed. Srsly, once again it turns out that the economic aspects beat the technology aspects. GPS smartphones of the iPhone/Android/Palm Pre variety are the ubi-devices we're going to get, because they are platformable. Custom stuff just won't get built in the right volumes. See also.
• OpenSim OpenSim revitalizes blow out phenomenon Second Life. OpenSim is both 1) much more power efficient (as far as I know) and 2) unencumbered by virtual money land-lease fees which should inspire intense V-world geometric innovation. Some uses here.
• Processing has reached 1.0 and is able to render out to many interesting formats. I am imagining Processing generative geometry in an OpenSim world and salivating at the idea.
• What about fabbing? Good question. I need to make something I want to fab real soon now. I think this is the basic problem of fabbing - price is still in the "nonfrivolous use" bracket and the creative tools for 3D suck - when you compare them to the tools for 2d, music and words, at least.

Apple har det problem med App Storen og approval processen at i en fri verden vil mange gerne sælge tits'n'ass-apps. Det kan Apple jo ikke lægge navn til. Tænk engang hvis Apple havde gatet musikken til iTunes - så var iPod salget gået i stå. Tænk engang hvor meget enklere det var for Apple at være crispy white, selvom Apples mainstreaming betyder at mindre og mindre designersmarte nu også har Appleprodukter, hvis altså bare man ikke havde skudt sig ind som monopolmarkedsejer også.

Det er ofte bedre ikke at vide hvad de andre laver.

I må ikke sige det til Helle, men måske er der en sammenhæng mellem økonomiske bobler og oppustede bankdirektørlønninger. Fred Wilson kigger på de meningsløse jobtabstal og sammenligner dem med hvad tech-sektoren/venture kapital kan plausibelt kan skabe af arbejdspladser.

Tror i øvrigt det er tid til at jeg får læst Collapse.

Har du prøvet for nylig at lede efter billeder fra New York, 9/11-2001 på Youtube? Gør det ikke, det er en virkelig nedslående vaden gennem den ene fladpandede konspirationsteori efter den anden. Da jeg forsøgte for nylig fandt jeg simpelthen aldrig nogen filmstump, der ikke påstod at virkeligheden skam var en anden.

XKCD's Youtubestribe er desværre helt igennem retvisende.

Lukkede fester, velerhvervede rettigheder osv. er i det store hele en ulykke, men omvendt så har vi alle haft oplevelsen af et fedt sted, der pludselig er blevet ødelagt fordi der er kommet en hel masse mennesker som ikke rigtig svinger med en selv eller stedet. På Youtube er det store problem at det er gratis at være med, men som Kjeld Tolstrup siger, så er det ikke engang nok at det er dyrt. Det skal være dyrt på den rigtige måde. Man skal tilføje noget til festen, ikke bare være til den - og den slags får man på hatten får når det kommer i avisen.

I bloggingens spæde barndom var der sådan en hippiefeel - "kom allesammen ind"-agtigt. Fornemmelsen af at vi allesammen er samme slags, blev naturligvis hurtigt udfordret, for til sidst åbenlyst at dø.

Og nu er det så at ensheden som religion for alvor står for fald: Wikipedia - hvis hele formål er at være åbent for alle - overvejer et redaktørkorps - kort sagt at blive ligesom de gamle medier, bare uden at betale nogen noget.

Det er meget let at komme til at have det som man plejer at sige at de gamle kulturradikale "demokratisk design"-elskere ofte var i virkeligheden. Mere begejstrede for "folket" som idé end for mennesker omkring dem i al almindelighed.

Havde Nick Carr og Andrew Keen så ret? Har internettets menneskelighed samme temperatur som en lunken skid? Nej da. Internettet har bare opdaget hvad vi godt vidste i forvejen - at talent findes, og at en vis friktion er godt - for når fri tale også er uforpligtet tale, så bliver det let noget vrøvl.

Nu kan du tegne med stemmen hos Ze Frank.

Hvis det bliver for udmattende kan du se en film hvor andre laver parkour i stedet.

Husk engang - Netbooks er billige PCer; men med lidt held invaliderer de Microsofts klassisk "value bundling" teknik så vi får enklere billigere operativsystemer ikke mere og mere rædselsfulde operativsystemer.

En idé så oplagt at jeg engang troede det var sådan - der foreslås lovgivning sådan at kameratelefoner skal sige klik, så man ikke kan lave pinlige billeder af folk i skjul.

Timingen på dén lov virker helt ideel nu hvor mobiltelefonmarkedet stagnerer for første gang og mobilen er ved at gå open source alligevel. Det kommer med andre ord ikke til at virke.

Andre steder: Femtoceller, Container-huse, data-papkrus

Den katolske kirke scorer klare minuspoint i 2 omgange: Siger nej til familieplanlægning, men ja til holocaustfornægtere.

Det er svært at være uenig med Jyske Banks Anders Dam:

Skattestoppet, der har medført kapitalisering og stigende priser på boligmarkedet, kombineret med de afdragsfrie lån har ifølge Dam været en alt for eksplosiv cocktail.
”Og den kan kun henføres til en økonomisk politik, som regering selv har ansvaret for,” sagde han, inden han tog regeringens bankpakker under behandling.

Omvendt er der ingen som helst tvivl om at bankerne er lige så røgede som de afdragsfrie lån er spegede.

Lidt flere krisevinkler på KForum.

Det her er en captchaløser - for nogen virkeligt dårlige captchas - lavet som et greasemonkeyscript. For de ikke tekniske, så betyder det, at det kan installeres i Firefox ved at klikke på et link og ikke kræver andre ressourcer end javascript i browseren. Gennemgang her. Jeg forventer bestemt at det her er en øjenåbner for mange - man kan tilgå bitsene i alle billeder man ser på en webside med Firefoxs Canvas element.

Jeg tror nok jeg i virkeligheden har noget imod Alternate Reality Games - hvor den rigtige fysiske verden omkring os laves om til et puslespil a la Hollywoodeventyr - verden skal opleves, ikke (bare) løses som en opgave. Intet er mere hadværdigt end livekommenteret virkelighed, man ikke selv kan få lov at holde kreativt åben.
Når det er sagt, så er det umuligt ikke at blive fængslet af sofistikationen i de spil ansatte i Microsoft lavede - indtil det endte frygtelig galt for en deltager i 2002.

Og så ærgrer jeg mig over at jeg sidste sommer overså at Folket er på anklagebænken.

For halvandet år siden forklarede William Gibson i et interview at hans bøger er blevet nutidsbøger fordi ingen ville tro på nutiden hvis den var blevet præsenteret som fiktion for bare få år siden.

Måske er det snart ved at være tid til at den digitalt forbedrede virkelighed bliver til noget. Gemt i denne kæmpeartikel om AR er bl.a. den observation at kompasset i Android devicet skaber killer apps - pludselig kan din kortkoordinat overførest til virkeligheden og kameraet. Se bare "neeej, kan de virkelig det" appen Wikitude.

Gibson mener i interviewet ovenfor at fremtiden vil finde det pudsigt og altmodisch at vi skelner mellem det virkelige og det syntetisk digitale. Måske. Facebook har ihvertfald hjulpet svindlere med at efterligne dig bedre end nogensinde før. Den mængde af personlig info vi har på Facebook gør det enklere at lave en digital illusion af at være dig.

Et simpelt spørgsmål der mangler svar: Hvorfor skal Palæstinas plads ligge lige netop på Israels Plads? Hvis det bare handlede om at anerkende palæstinenserne kunne den jo ligge hvor som helst. Men nej, der skal tages noget fra jøderne.

Ze Frank er flyttet til Los Angeles og begyndt at skuespille.

Desuden har han startet en grundig "sådan gør jeg de ting jeg gør"-blog. Læs f.eks. gode råd om at lave projekter folk skal deltage i, fra en mester på området.

Obamamania samlet i syntetisk 3D med PhotoSynth (pilenavigationen er meget ringe, dog).

Også inden for tegnsætning er Obama smart: Han bruger semikolon uden at det er i en smiley.

Wireds Scott Brown opdaterer den klassiske dramaturgi til internet- og deltagelsesalderen. (læsehint: ARG.)

Mine venner i Area Code har et nyt iPhone spil du skulle prøve.

Meme jeg er træt af 3 år før det kulminerer: 2012.

Mortens nye P3 tjenester er gode; Køb det du hører nu på iTunes eller bliv ven med P3 på Last.fm. P3 ikke bare hare et pigenavn, men lytter helt klart også som en pige.

Det går fremad med TechCrunchs egen læsehardware.

Minimalt PC-selvbyggesæt der kan det hele.

Wired reporter lever en tid i geoskyen. Sjove ting han finder på jeg straks skal igang med: Geo-stalking af iPhone brugere på Flickr (iPhone 3G kommer geodata på fotos den tager).

Man skulle ikke tro det kunne lade sig gøre, men manden her, Peter Aidu, spiller Steve Reichs elegant faseforskydninger på klaver som soloperformance. Da man jo skal have to forskydende rytmer ud af hænderne plejer det at kræve to pianister.
Man bliver næsten dårlig at at se at det kan gøres af én højkoncentreret mand.

Direktør fra spilfirmaet Valve: Pirater er bare utilfredse kunder.

Elephant lyder som det sprog vi taler med vores fremtidige lifestreamsøgemaskine-butler-robot.

Here's a problem with the global warming campaign I can't get out of my head.
Let's assume the dark outlook is right. Let's assume we act on it. Let's assume we stop the growth in energy expenditure per capita - maybe even cut it in half.
That's all fine - but the world's population is growing, so we're going to end up at the energy usage levels we dread; it's
just not going to be reached at 7 billion people but at 10 or 14 billion people.

So we're going to run into global warming-type problems in the end anyway. Will it really matter to the coastal populations of the world whether their homes are flooded because of 10 billion other people and not 7?

I doubt that very much.

Unless of course we can stop population growth. What is the only* known cure against insane population growth: Wealth. The richest countries consistently have the lovest population growth. Who uses the most energy? The richest. Of course there's the related problem that we can't invest in making the poor rich and childless if we're investing all our money in climate change.

This is kind of a Malthusian counterpoint to the Pascal climate wager people are throwing around. Using Pascal's Wager** - as in that pretty stupid video - strikes me as a criticism of the climate movement, not a recommendation. Especially in the light of the complete absence of demographic concerns in the debate.

* (OK, there's two: Untreated disease (e.g. AIDS) is the other)

** Imagine the horrible consequences if you don't believe in God and he does exist. It's safer to believe to avoid the risk.

Videoen ovenfor er den første i en utrolig lang serie af 10 minutters videoer, 18 i alt, der hver præsenterer 10 kendte samples fra hip hoppens historie. Det er virkelig underholdende, hvis altså man samler på den slags ting.

Begrebets udspring er fra en militær- og sikkerhedssammenhæng, men science-fiction har haft en langvarig interesse i "apokalyptiske byer", der ligner den vilde by meget. I en vild by er den basale forventning om sikkerhed og navigerbarhed brudt sammen og byen er blevet et vildnis med lejlighedsvis magt og kontrol. Man skal forestille sig en by hvor kontrol er så umulig at den nominelle statsmagt finder det praktisk at forhandle sig frem til en form for sikkerhed for vigtig infrastruktur som den lokale lufthavn frem for faktiak at forsøge at kontrollere kriminelle og politiske faktioner i byen.
Og samtidig er byen stadig en storby, forbundet til det globale samfund, men bare som et punkt fritaget for kontrol og lov.

Findes sådanne byer? Det er nemt at sige Bagdad, men det er ikke helt interessant heller, for det er jo landet, der er brudt sammen. Tag istedet Johannesburg

As in many South African cities, police in Johannesburg are waging a desperate war for control of their city, and it is not clear whether they will win. Though relatively small in size, with only 2.9 million official residents, Johannesburg nevertheless experiences more than five thousand murders a year and at least twice as many rapes. Over the last several years investors and major industry have fled the city. Many of the major buildings of the Central Business District have been abandoned and are now home to squatters. The South African National Stock Exchange has been removed to Sandton--a safer northern suburb. Police forces admit they do not control large areas of the city; official advisories warn against driving on certain thoroughfares. At night residents are advised to remain in their homes. Tourism has dried up, and conventions, once an important source of revenue, are now hosted elsewhere in the country.

Jeg ankom til artiklen ovenfor via denne ligeså interessante artikel, der er fascineret af den israelske hærs intellektuelle tilgang til byen som kampzone (som jeg har peget på før).

Forbidden Planet kan man finde på Google Video. Den er fyldt med gode ting og sager - og så liiige langsom nok når det kommer til stykket.

Blandt de gode ting og sager: Leslie Nielsen som ung, sårn ca 20 år før han dukker op i Airplane som komisk træmand. "Anne Francis stars in Forbidden Planet", som de synger i Science Fiction/Double Feature. En historie med ekkoer af Shakespeares Stormen. Denne visuelle effekt - virkelig flot for 1956. God titelsekvens.

Analemma kalder man iflg Wikipedia (må tjekke om det hedder noget andet på dansk) den bane solen følger på himlen på et bestemt tidspunkt på året. Det måske overraskende er at det ikke bare er højden over horisonten der skifter, men også vinklen til syd. Solen står altså højst på himlen til forskellige tidspunkter henover året. Solen står op og går ned symmetrisk rundt om dette tidspunkt.
Hvordan kurven ser ud varierer med breddegraden man er på. Nede i Mali, som ligger mellem de to vendekredse (altså de to breddegrader hvor man har solen lige over hovedet ved frokost ved hhv vintersolhverv og sommersolhverv) er forholdene så forskellige fra heroppe mod nord at man har den seneste solopgang helt fremme i februar, ikke tilbage i december som vi har her. Man kan regne sol op- og nedgang ud her for et vilkårligt sted på jorden.

Nu vi snakker om himmellegemer. Nede i Mali, da vi var på Hotel Djenne Djenno, lykkedes det for min bror og hjælp fra 1) den supermørke himmel og 2) sit Konica Minolta kompaktkamera med den forbløffende 18x zoomlinse at tage et meningsfuldt billede af Orion-tågen, hvor man kan se elementer af dens form (den uploadede kopi lider under lidt for grundig jpg-kompression btw.)

Per Marquard Otzens jøder er nazier-tegning skraber klichébunden og rammer helt ved siden af. Den israelske stat har ikke en officiel politik om at udslette ikke bare den nation, den står overfor, men alle borgere i den. Det har Hamas. Og lige så ulykkelig krisen i Gaza er, så er det sjofelt at tage ud af sammenligningen at Hitlers overgreb mod jøderne ikke havde noget baggrund i nogen modsætning mellem de europæiske jøder og den tyske stat; mens Israels krig i Gaza kommer efter en klar eskalering fra Hamas i striden med Israel.

Tøger Seidenfaden glider af på historien på klassisk neo-politiken manér, men ingen har lavet en så skarpt kontrolleret meningsavis som Tøger. Virkelig tyndt svar, altså.

Fabelagtig logik fra Søren Pind. Det er på en eller anden måde FNs fejl at han ikke er blevet gjort opmærksom på at FN for længst har taget stilling til brugen af en FN ambulance til at fragte militante Hamas-medlemmer.

Selv om Pind er blevet gjort opmærksom på sin brøler har han ikke rettet sit blogindlæg. (siden jeg skrev denne post har han faktisk opdateret sit indlæg)

Politikens Kjeld Hybel er en ret ubegavet kommentator, der desværre enormt tit for lov at fylde overvintrede, Finn Nørbygaard-snusfornuftige, vulgærsocialdemokratiske meninger i avisen. Senest får han lov at slagte DRs nye koncerthus med det fladpandede synspunkt at en public service kanal da ikke skal beskæftige sig med den slags særinteresser (altså klassisk musik).
Det er forkert på to måder: For det første er det ikke nogen særlig sær interesse. For det andet er det da lige præcis det DR skal. Ting som alle gerne vil have kan man jo lave på kommerciel basis. Det er da det man kan kritisere DR for at bruge penge på. Bliver dansk kulturliv forbedret af at X-faktor laves over skattenlicensen og ikke reklamefinansieret? Ikke det mindste. RSO gør derimod en kæmpe forskel.
Selvfølgelig skal der være en vis friktion indbygget. Der er nødt til at være en vis økonomisk argumentation om hvor mange man glæder med pengene, men det er simpelthen ikke rigtigt at den klassiske musik ikke når et publikum. Og et fantastisk sted som den nye koncertsal skaber selv et publikum. Se bare det løft operaen fik af at flytte.

Og så lige en note til Kjeld Hybel: De spiller faktisk Mahlers 5. i koncertsalen til marts. Endda til metro-koncert rabatpris på 50 kr. Vi ses derude.

Så er jeg hjemme i Danmark igen.

Når jeg kørte rundt i Bamakos gader med min bror skød jeg billeder af gadeliv.

Der var 10 gode motiver på hvert eneste gadehjørne.

Her er et album med et udvalg.

Har netop været nede i Ali Farka Tourés pladebutik her i byen, Mali K7, og købt nogle plader med lokal musik. Udover hvad man kan forvente af swingende guitarbaseret musik, og folk der forlængst er brudt igennem i vesten, som Salif Keita, Mory Kanté og Ali Farka Touré, lykkedes det for mig at finde en plade med virkelig autentisk Mali-musik, som man kan høre det rundt omkring i lokalradioer og gademilljø. Det lyder nogenlunde som blues, spillet på lokale instrumenter og rent akustisk, og så med fortælling eller sang henover.
Det er en helt anden sound end den afromusik der slog igennem i stor stil i slut-80erne, ikke festlig og hornbaseret, men langsom og fortællende.

Man kan ikke lade være med at spørge sig selv om nogen af bluesens fædre nede i Missisippi-deltaet var fra Mali. De fleste slaver der nåede til Amerika var jo ihvertfald vestafrikanere, og hvorfor ikke hente dem oppe i Mali? Eller måske er det bare fordi en bluesskala er nem at have med at gøre.

[UPDATE: Rettet link - bundplaceringen er ikke helt så bund som den var for bare to år siden, nu er der der 11 lande, der er ringere stillet, alle i Afrika, rigtig mange i Vestafrika]

Mali ligger i bunden af UNDPs Human Development Index og har gjort det fast ganske længe. Hele det sorte Afrika (Afrika syd for Sahara) ligger i bunden; lidt perspektiv til sammenligningen: Gazastriben, som vi har hørt så meget til i julen, ligger langt over det højst placerede land fra det sorte Afrika (Sydafrika, naturligvis).

Skrald præger bybilledet overalt her i Bamako. Skrald og SUVer. Et fattigt samfund som Mali bliver, fordi andet ikke kan lade sig gøre forestiller man sig, et ganske liberalt samfund. Ting bliver lavet af dem der kan få dem lavet, men bundniveauet er ikke så højt (eller dyrt). Og et klassisk free rider problem som skrald er der slet ikke struktur nok til at tage sig af.

Jeg er stadig på jule/nytårs-sabbat i Bamako, Mali på besøg hos min bror og hans familie. Og hver eneste tur med bil eller til fods uden for haven er stadig et mirakuløst univers til undersøgelse. Bamako er Afrikas hurtigst voksende by for tiden. Den er - som jeg forestiller mig mange steder på de her kanter er - et meget direkte sted at opholde sig. Det er et håndværkssamfund, ikke et industrisamfund, så handel og produktion sker allevegne, hele tiden.
Så er der støvet og affaldet også, over det hele. Og en trafikal syndflod, der blander knallerter, fodgængere, fuldstændig smadrede gamle biler, der kører bus og taxa, og så os andre i varierende tempi og retninger.

Lugtkulissen er støv, lidt rådne grøntsager og andet fra de åbne kloaker og så hele tiden sod, al mad laves over åben ild og luften er tyk af røgen fra de mange bål, der laves mad på.

Det tog lige et par dage at se det, men efter en tur gennem landet, til Djenné (mere senere), kan man alligevel se hvor meget Bamako er en by og ikke bare et sted med mennesker, som de små landsbyer med handel langs landevejen, eller dem man ser inde i baglandet istedet.

I byen, ikke på landet, kan man også tydeligere end noget sted i Europa, fornemme William Gibsons gamle traver med at fremtiden er her allerede, bare ulige fordelt. Mange af de steder man kommer rundt minder mig i høj grad om det lidt mindre indpakkede, og lidt mindre industrifremstillede, gademiljø fra min 70er-barndom. Reklamesproget er fra gamle dage også. Og iblandet er så et let drys, ganske let, af nye biler, nye hoteller