Jeg sidder i Bamako, Mali, hvor der er små 30 grader varmt, 25 indtil midnat, på juleferie hos min bror og hans familie. Ikke at jeg ikke gjorde det i forvejen, men bloggen holder pause i mellemtiden. Mali er mestendels muslimsk, i en totalt uradikaliseret aftapning, så udover at det er fantastisk varmt er butikkerne åbne og folk er ikke rigtig i gang med at fejre jul. Til gengæld er her 12 timers sol og varmen er, her i vintertiden, passende.

Mens jeg er væk løber min ansættelse i Zyb også ud, og fra januar er jeg selvstændig igen, og vil bruge al min tid på at starte nye webprojekter - et af dem Spotify DJ. Zyb har været sjovt men det er nye projekter også og kompromiserne i at gøre begge dele er ikke godt for hverken det ene eller andet.

Vi ses til januar og forhåbentlig på en hel masse nye websites.

Jeg kan huske at have set den her film for mange år siden, en lørdag eftermiddag, tilbage i monopoltiden. Mit favoritøjeblik er ca 41 minutter og 40 sekunder inde i filmen.

Hvis man stiller ind på dette Harddisken-indslag, så kan man høre mig tale med Henrik Føhns om Douglas Engelbarts berømte første offentlige demonstration af musen, en outliner, hypertekst og meget mere, der fandt sted sårn ca 11 måneder før jeg blev født.
Grunden til at Føhns spurgte var at jeg - ligesom ham selv - så demoen på Reboot for et par år siden og videosludrede med Engelbart i den anledning.

Jeg har desværre ikke tid til at se hele filmen ligenu, men introen, hvor det oplyses at jorden i fremtiden er beskyttet af et lag af komprimerede hjernemolekyler, er lovende - ligesom den megen genbrug af effekter fra Star Wars, hvor der konsekvent laves continuity fejl så de gode sidder og jubler når de gode dør, er fantastisk. Heltene er naturligvis tyrkiske.

Fra en liste af de dårligste sci-fi remakes hvor de andre indslag er meget lidt overraskende.

Momus, der altid skriver længere end jeg kan nå at læse, har valgt sin yndlingsmusik fra 2008. Sjovt nok er hans yndlingsmusik i sidste ende virkelig gammel, og iøvrigt lokal: Der er musikken på filmen af den berømte hesteslagtning hvis efterladenskaber nu dokumenteres på Aros.

Her er en nydelig, teknologifri, produktintroduktion. Det er appetitligt og imødekommende - problemet er bare at det løfte produktet giver er et jeg har hørt, og set svigtet, dusinvis af gange. Alting fra Microsofts "Information at your fingertips" til tagclouds deler løftet. Og det holder aldrig helt. De bedste skud nogensinde på at holde det løfte er Google og Wikipedia.

Den abstrakte venskabelighed kommer simpelthen i vejen; en enkelt konkret succes i videoen havde nok solgt det bedre.

1. Ser praktisk ud.
2. Ser crazy fantastisk ud.

I can't think of a better post to have ID 4000 than a link to this remarkable test of genetic programming. Can you paint the Mona Lisa with just 50 polygons?
(as some people in the comments point out: "It's not really the genetic algorithm, but a stochastic hill climber")

Actual 4K posts won't happen in a good while, I'm at 3700 or something.

Aviserne svømmer over med fiktive tabstal, baseret på absurde opskrivninger af papirværdierne i IT-Factory. I virkeligheden har aktionærerne, herunder Jensby og Nørbygaard tjent gode solide kontanter på Stein Baggers svindel. I de sidste par år er der udbetalt 100 mio i udbytte. Det skal ses i forhold til JMI invests investering på i sin tid godt 10 millioner. Altså har Jensby & Co taget investeringen hjem flere gange på kun 5 år bare i udbytte. Hovedparten af pengene er så iøvrigt taget ud efter den famøse anonyme email.

[UPDATE: Bagger anholdt - det bliver mere og mere klart at min bror havde ret da han foreslog at det her i virkeligheden er en slags doku-julekalender for voksne]

• Risikoen for en ny turne med Musik og Fis er overhængende - meget, endda.


• Jensby blev allerede i foråret '07 sendt en rygende pistol per email af den anonyme kilde Dorte Tofts historier har været baseret på. Det her er jo virkelig en eksplosiv oplysning. Den ulovlige konstruktion blev beskrevet meget klart for Jensby for halvandet år siden.


• Bagger har lært at svindle på Olsen Banden Skolen for Højere Svindel: Både i forbindelse med sin fup Ph.d. og det fiktive salg til Allan Vestergaard har 3. personer skullet skuespille forskellige roller ved møder eller over telefonen.


• Stein Baggers kone er åbenbart også et kedeligt bekendtskab.


• Min personlige favorit - ligesom Anna Castberg sagen før, så er der en forbindelse til medlemmer af DRs bestyrelse.


• 
  

  JMI Invests ledelse har iøvrigt gang i den klassiske "vi er alle sammen ret casual, men på en helt uniformeret måde" slipseløse stil. Tidligere i denne serie.

Et rim om dagen, jeg håber det går op
om et års tid
Men kommer ikke udenom at tiden
blev for strid
Hvad så med den honette ambition?
Forrådnet bort af hverdag og en svag, bourgeois passion
(hvis ikke det da er en rædselsfuld oxymoron)
Nej sådan gør vi ikke her på classy.dk
Her gælder kun en pligt, nemlig den at prøve på.

Hvad værre er er med pengene
der smelted med et slag
som feberhed globalt opvarmet is:
Hvis Finn har tabt det hele
får vi Nørbygaard i lag
på TV endeløs Musik og Fis

(Må det ikke ske! Farvel fra midtugen)

I dagens "Ordet og Bomben" mødte Jes Stein Pedersen for første gang en forfatter hvor han kan få præmissen for udsendelsesrækken ordentligt på gled. Interviewsene med Jonathan Safran Foer og Tariq Ali virkede simpelthen ikke. Det virkede som om det simpelthen kneb for Jes Stein Pedersen og forfatterne at forstå hinanden; og Foer var forståeligt irriteret over det lamme spørgsmål "Hvad føler du når du står her", anvendt et par gange. Hvorfor skulle en forfatter føle noget bestemt?

Jeg synes det ville klæde programrækken at komme lidt hurtigt videre fra udgangspunktet end det gør - og det var her Kehlmann var en uvurderlig hjælp, selv om Jes Stein Pedersen havde det med at trække emnet tilbage til en uholdbar Politikensk pointe om forfattervirksomhed som et politisk/moralsk foretagende. Vi har vist i mindst hundrede år, måske et par tusinde endda, at forfattere bør stille spørgsmål, ikke komme med svar, så helt ærligt; det er sgu en lidt kedelig opsætning.

Man må ikke snyde sig selv for Dorte Tofts lavine af en blogpost om IT-Factory, et smukt bevis på at blogging overhovedet ikke er dødt, men bare er blevet halv- og helprofessionaliseret. Med oprindeligt posttidspunkt i august, i god afstand af dagens skandaløse kulmination, stiller Toft spørgsmålstegn ved IT-factory, startende med den basale undren: Hvem er det lige der er kunderne?
Så er det blogmediet tager over, i form af et kommentarspor, der bare ikke vil dø. Der er masser af mennesker, der deler Dorte Tofts skepsis. Folk finder tvangsopløste virksomheder med Stein Bagger i personkredsen i tonsvis, undersøger forretningspartnere og tidligere forretninger. Sørme om ikke Stein Bagger selv tager ordet og afviser al mistilliden. Vi når også rundt om Baggers postordre Ph.D. fra et fiktivt universitet i San Fransisco.

Når nu historien har rumlet i Berlingeren i næsten 4 måneder, så virker den første krisekommunikationsvinkel fra ruinhoben simpelthen ikke fornuftig: Det virker ikke rimeligt at bestyrelsen ikke har spurgt sig selv hvem kunderne er. Og det kan være svært at forstå at Jensby et al har lyst til at bruge Erik Ove til kommunikation i dag, når nu samme Ove aggressivt sekunderede den forsvundne Stein Bagger for en måned siden, hvor han bl.a. ivrigt bakker op om Baggers fiktive amerikanske universitetsgrader.
Til det kan man tilføje rigelig dækning af forbindelsen mellem Bagger og de svenske svindlere hvis sidste store skandale var en fremragede Wired historie for et par år siden.
Det er altså ikke fordi kredsen omkring Bagger ikke meget kontant er blevet stillet spørgsmålet om hvad i alverden der i virkeligheden foregår. Den blanke forbløffelse der stilles til skue i dag, er der simpelthen ikke plads til.

Derudover så tror jeg mit favoritaspekt af dagens historie er den fiktive tabsopgørelse. Jensby og JMI Invest har ivrigt opskrevet papirværdien af guldægget IT-Factory. Senest til fantasisummen 8 milliarder, som selv hvis man tog den fiktive aktivitet alvorligt var liiige i den høje ende. Når nu man fiktivt havde opskrevet værdierne så meget så lyder tabet jo også af mere. Finnn Nørbygaard har tabt 700 millioner! Jeg kan kun ærgre mig over at de ikke havde opskrevet værdien til 2000 milliarder så vi kunne konkurrere bedre med de store konkurser i USA.

For tiden kan man se Venus og Jupiter rundt om månen - her et nogenlunde fantastisk skud min bror har taget fra sin have i Bamako i Mali.

Hans mesterværk:
Forsvindingskunst
Forfængelighed udslettet af klarsyn
og geometri
Hans ulykke:
Et fædreland uden sans for den slags proportioner.

(Farveltællingen trænger til et eftersyn)