Jeg har en idé til en upstart. Firmaet hedder "Ud Med Dans" og ydelsen består i at levere medier der er klinisk renset for omtale af Vild Med Dans. TV, aviser, radio, internet, outdoor reklame og spisesedler i aftalte zoner - alt sammen har lige fået Vild Med Dans filtreret ud.
I premiumversionen ryger også artikler hvis relevans er væk når nu Vild Med Dans ikke eksisterer mere. Så "Tina Lund i sorg over død hest" ryger også.
En meddelelse til mine videnskabelige læsere: Boykot Endnote hvis I på nogen måde kan. Fabrikanterne af produktet tror at de ejer jeres bibliografifiler og at man altså med held kan anlægge sager mod konkurrenter, der gerne vil hjælpe jer med reference arbejdet. Den slags skal kvæles i fødslen.
Vi bringer lige en reklame for min nye underbo, Vesterbros nyeste vietnamrestaurant. Almindeligt liv i gadeplan er lige det vi skal bruge i Abel Cathrinesgade for at holde narko og pusheraktivitet i nogenlunde ro, så du kan slå to fluer med et smæk ved at kigge forbi: Spise glimrende og prisrimeligt vietnamesisk og hjælpe os, der bor i gaden med at bløde gadelivet op.
De sidste 12 dage uden posts må være den længste ufrivillige blogpause jeg har haft i et par år. Det er dels det samme som de andre siger - Facebook og Jaiku (snart Twitter) følger folk meget bedre med i, så det er sjovere at skrive der. Og så er ZYB + Spotify DJ et fuldt døgn.
For at lægge mere i puljen ud fra devisen at travlhed bare gør det nemmere at lave mere, fordi man i forvejen er produktionsmindet, har jeg kogt mig et brilliant setup til en nanowrimoroman og starter skrivningen fredag ved midnat.
Er der nogen i nærheden der også er med?
Det er hårdt at være overpumpet islandsk bobledetailhandelsopkøb i Danmark her i efteråret. Sterling og Merlin er gået. Hvornår går Magasin?
Ifølge Politiken:
Det er i strid med EU-regler, når DR og TV 2 sender krimiserier tidligt på aftenen. Børnerådets formand kalder det »psykisk omsorgssvigt«.
Sluk dog.
[UPDATE: DJing? Join the Facebook group]
I'm pleased to present Spotify DJ to the world.
Spotify DJ is a companion app to Spotify that turns you into an internet DJ.
Spotify DJ makes your music selection available in a convenient web player for other Spotify users.
Spotify DJ requires Adobe Air. After installation, just launch the app and follow instructions.
If you just want to listen in, find a DJ playing right now at spotifydj.com.
Spotify DJ is a work in progress. It did not even exist as an idea two days ago. I hope you have as much fun DJing as I had making the app. Thanks to Morten for the idea, for testing and for visuals and interface ideas.
- The back story for the app is here.
[UPDATE: You can DJ too, now]
I'm crossposting this hack from my technical blog since I'm pretty pleased with it. Spotify, the amazing online music library with lightweight player, has a "share playlists" function, but sadly it's not live. You have to make the playlists first. Morten suggested on the #spotify channel on Jaiku that Spotify should have a DJ-mode so my friends could hear what I'm playing (or vice versa)
It's an excellent idea. When we all have the same music library why not connect and listen to a shared soundtrack.
As a side note: This is something Morten and I have been discussing for years. It would be cool in a big office to be able to work without disturbing everybody, but still be able to listen to the same stuff and share the experience.
I was so fired up, by being reminded about this, that I went ahead and hacked my way to remote DJ-ing using Spotify. If you're on Spotify and keep this page open in a browser, you're hearing what I'm hearing.
The technicalities are hackish, the app grabs focus when songs are loaded (making the hack a bit pointless), so far it only works with me as the DJ, and it's not really live-live but has 5-30 second delays, but it's a promising start.
Efter endt læsning af Joakim Jakobsens bog om 80er-landsholdet, Tynd Luft, sidder man tilbage med en oplevelse som havde man læst en af Borges' mange fiktive bogværker. Bogens idé er fremragende - men avisreferatet af bogen var klart bedre end selve teksten, der mageligt havde overlevet en halvering. Pointen understreges af bogens grundige citatarbejde fra en eksisterende fodboldlitteratur, for her omtales en lang række bøger som jeg virkelig er glad for jeg aldrig har læst, stort set allesammen med rædselsfulde fodboldtitler, som ærlig talt klæder ikke-eksisterende bøger mere end eksisterende - de klassiske er spillerbiografier som "Mod nye mål" og så en bog der igen og igen omtales som "storværket 'The ball is round'". Det er ikke Peter Dürrfelds roman, der sigtes til, men David Goldblatts fodboldhistorie. Måske er den et storværk - titlen er det ikke.
Normalt, når litteraturens nobelpris kritiseres, så er det noget forudsigeligt noget med at det er nogen man aldrig har hørt om, selvom prisen de fleste af de sidste 10-15 år er givet til breds læste allerede rigeligt oversatte forfattere. Og så er der - ligesom med fredsprisen - en klassisk kommentar om at det er nordisk bleeding heart humanisme der uddeler prisen, ligesom det ikke virker særlig verdensagtigt af Horace Engdal at mene at USA ikke har en plads i verdenslitteraturen.
Hvad angår årets pris, til le Clezio som jeg aldrig har læst et ord af, så mener Information den er hel fin, mens Politiken står af på en anklage om tam civilisationskritik og altså rygmarvskorrekthed. Det er ikke noget berlingeren kan skrive under på, her mener man kun at det er lidt lang tid siden han var god (det samme mener hans danske forlag), og i Weekendavisen mener Lars Bonnevie at prisen er rent litterær, simpelthen for fabelagtigt sprog.
Såvidt man kan læse kommentarerne så er civilisationskritikken ikke politisk men bare økonaiv, hvis altså der er noget galt med den (hvad der - for os teknologiske hardlinere - ofte er).
[UPDATE: Joakim Jakobsens udpegning i WA af dumheden i Horace Engdals udtalelese i og med at USA er landet, der - uden sammenligning - har hevet flest kulturer til sig og skabt en fordig immigrantlitteratur ud af dem alle sammen er lige i plet. Så virker åbenhed i form af lejlighedsvise turistbesøg på resten af kloden en anelse hul]
Min Kulturnat foregik ved at jeg arbejdede på at få ejabberd til at opføre sig ordentligt og så ved at se et godt portræt af David LaChapelle på SVT2. Det er svært at forbinde med hans over the top visuelle stil, men LaChapelle virkede som et gennemsympatisk, afslappet og åbent menneske - helt befriet for personlig ego-poseren.
Soundtracket i det fotografiske studio gennem det meste af programmet var Elton John, og Elton Johns indsmigrende overbudsmusik var til tider for meget, ikke for LaChapelle men hans assistenter. Til gengæld kan det ikke undre at musikken passede til hovedpersonen selv.
Værd at se, hvis/når det bliver genudsendt.
Er det bare mig, eller er det her ikke bare et institutionelt rehash af den gamle traver med bevidsthed og kompetence*?
(via nogens deliciousstrøm)
Min genvundne mulighed for at scrobble, altså fortælle Last.fm hvilken musik jeg hører, så jeg kan få tunede musik- og koncertanbefalinger, nu hvor Spotify* har fået kompagnonen scrobblify minder mig dels om den væsentlige forskel på offentlige medier der lærer af adfærd og individualiserede ekkokamre hvor man bare bekræftes i det man mente i forvejen.
Men så er der jo alligevel nyhedsværdi også i ekkoerne, man får bare en 5% forstyrrelse istedet for en 30% forstyrrelse. Som udenforstående til Last.fm gennem det sidste stykke tid pga Spotifys vigtigere velsignelser. Glæder mig til at se om jeg får nogen væsentlige anbefalinger ud af det, eller om mit gamle forbehold stadig er det rigtigere.
Der var i øvrigt en passant en beslægtet historie om hvordan sociale medievalg fungerer på business.dk. Det handlede om et nyt TV-program som TV-2 valgte ikke at købe
I det jeg blev forelagt fra STV var fascinationen omkring baronessen det bærende i formatet - og her valgte vi altså programmet 'vores første barn', som ligger I samme timeslot. Det skaber nemlig identifikation frem for fascination.
* Spotify er forresten åbnet for offentligheden. Bare ikke i Danmark endnu. Jeg skal nok holde jer orienteret.
Facebook socialreklame er stadig den ringeste.
Fremragende fejloversættelse på computerworld
Arno fortæller, at de ting, Axmark ikke brød sig om ved at være en
del af en stor virksomhed, var 'mondæne ting', som at være nødt til at indberette udgifter, bestille rejser på forhånd og ændre sin e-mailadresse til '@sun.com'."
Mundane betyder snarere noget i stil med "hverdagsagtig".
(tak til Mogens for linket)
Den nuværende kreditkrise er skabt af et kollapset ejendomsmarked. Hvorfor kollapsede markedet så meget? Fordi det er blevet pustet op. Hvorfor blev det det? Fordi lovgiverne blev ved med at pøse brænde på bålet ved at tillade mere og mere meningsløse låneformer, alt imens sælgerne på ejendomsmarkedet blev ved med at lade som om man ikke ved med sikkerhed at markedet altid vender til sidst.
Og nu skal man så høre en masse selvfede kommentarer fra alle sider om "de griske banker", når virkeligheden er at boligkøberne glade har tiet stille mens buen er blevet spændt hårdere og hårdere og mens politikerne har spekuleret i stemmer og pumpet priserne op med mere og mere spekulative låneformer.
De "griske bankdirektører" er ikke spor griske, det er bare fuldstændig almindelige normaldanskere, der har hævet de penge de kunne få ind på kontoen ved at spekulere i boligmarkedet sålænge det kunne lade sig gøre. Hvem med et samtalekøkken kan sige sig fri for at have gjort det samme?
Smuk timelapse taget på mit gamle kollegium (af ham her).
Måske var den også omtalt i de danske aviser, men jeg kan ikke huske at have læst Jorge Valdanos fuldstændig dækkende beskrivelse af moderne fodbold før.
Chelsea and Liverpool are the clearest, most exaggerated example of the way football is going: very intense, very collective, very tactical, very physical, and very direct," he added. "But, a short pass? Noooo. A feint? Noooo. A change of pace? Noooo. A one-two? A nutmeg? A backheel? Don't be ridiculous. None of that. The extreme control and seriousness with which both teams played the semi-final neutralised any creative licence, any moments of exquisite skill.
"If Didier Drogba was the best player in the first match it was purely because he was the one who ran the fastest, jumped the highest and crashed into people the hardest. Such extreme intensity wipes away talent, even leaving a player of Joe Cole's class disoriented.
Det gode ved det seneste EM var at det lignede "den gamle fodbold" ikke moderne klubfodbold. Moderne klubfodbold har slet ikke hold i kontrol og dynamisk flow på midten mere. Selv det etablerede angrebsspil ligner kontrafodbold - lynhurtige småaktioner i banens længderetning. Efter en lang hård sæson, og uden de to ugentlige kampe til at integrere energien, kan landsholdene simpelthen ikke spille sådan - og heldigvis for det.
Overvældende detaljerigdom i lyd og billede i You Can Life Forever in Paradise on Earth. Wired-interfacet til billederne har en smart zoomlup så man kan se flere detaljer end man ellers ville kunne.
Anthropologists and social scientists must have this concept already, so if anybody's listening please let me know what you call it.
An internet practice, specifically a social media and Web 2.0 practice, that I really dislike is the constant need to not only explain why we're currently doing what we do but to actually valorize what we're currently doing as something particularly brilliant and human. Examples abound, Lisa Reichelt did it for Twitter at Reboot 9 and for reasons unclear to me Doc Searls does it for whatever Robert Scoble does here.
Of course we all want to feel that we're doing something worthwhile, so we all come up with some social mathematics to make our actions seem reasonable. I've mentioned it before (in danish) - but Steven Pinker's The Blank Slate documents how one can see this behaviour in tests with people who have had their brain hemispheres surgically disconnected - actions taken because one brain hemisphere was instructed to take them were described as personal urges or necessities by the other hemisphere indicating that the logic is exactly backwards: We do what we do - making it overtly and culturally "human" happens later in the mind as an afterthought and as self-valorization.
BUT although I recognize the impulse, at the personal level, I don't get it at the cultural level. Why must what we do be the very best thing we could do? Why isn't our humanity good enough on its own without the valorization? And as an end-note: The libraries of the world, and archive.org, is filled with now ridiculous stale valorizations of earlier stages of societal and technological development. Why don't we learn from these ridiculous archives that we're probably wrong about the present too?
Super, super, super, supersej* film af al lufttrafik på jordkloden i et 24 timers interval. We are the borg.
* hey, Morten - Den blev faktisk mere super af at sige det nogen gange
En hyldest til de klassiske tekstadventures. Du kan selv spille Zork her hvis du gerne vil spises af en grue.
Jeg skulle kun få minutter ind i aftenens torsdagskoncert før jeg tænkte "Der kan ikke være noget bedre sted at være end her". Brahms er en favorit her på classy.dk. Den forbløffende adrætte 81-årige Herbert Blomstedt er også. Og når man så kan få de to kombineret med sørgmodigt kor i Nänie så er målet fuldt. Koncerten fortsætte med mere kor power for efter pausen at lukke med eftertryk med en sjov udgave af Brahms' 4. symfoni, som - hvis man endelig skal finde på en klage over en ellers lydefri aften - orkesteret måske har haft tilstrækkeligt mange gange på programmet de sidste par år.
Koncerten sendes på DR-klassisk lørdag aften og søndag morgen og på P2 søndag kl 13. Det kan jeg kun anbefale, også for nye klassisk-lyttere. Det bliver ikke meget smukkere.