Læsværdig beskrivelse af Robert Maxwells videnskabssyn, at verden er større end vores sprog til at beskrive den, og at et stærkt sprogbundet syn på verden, en systemtænkning, nødvendigvis er en fejltagelse.
Det er iøvrigt ikke et anti-videns syn på verden, men bare et moderne netværkstænkende og lingvistisk opdateret syn på sprogets begrænsninger, tilfældighed og betydning.
Så er der igen Copenhagen Consensus, en virkelig idiotisk konference.
Det er ikke fordi jeg er modstander af at man tager nytteeffekter med ind når man diskuterer f.eks. udgifter på miljøbevarelse. Tværtimod.
Men konferencens indramning og underforståede pointe, at der findes en række spørgsmål, der står i et særligt problemskab, som man kan tage ud og pointscore når man har konference, er absurd.
Der er ingen forbindelse mellem de alternativer, konferencen diskuterer, udover at nogen har sat dem ind i problemskabet på et tidspunkt.
Og det er enorme mængder af aktiviteter man kunne have sat i problemskabet istedet.
Politiken er ikke sluppet så heldigt fra overskriften til denne artikel.
Idag var jeg ude at holde et oplæg til en konference om bibliotekets fremtid. Opgaven var at fungere som digital udfordrer til det gamle papirbibliotek - og der er bestemt ting at sige om det.
Imidlertid kom jeg for skade i forbindelse med en tidligere diskussion om bogens fremtid at undersøge hvordan bogen egentlig har det på biblioteket.
Det viser sig den har det fremragende.
Ved hjælp af et udsnit af udlånsstatistikken, som jeg lånte af Thomas Angermann, lavede jeg en undersøgelse af hvordan det egentlig står til med det aktive udlån af den skriftlige kulturarv. Den mørke linje i grafen ovenfor viser antallet af titler per udgivelsesår, der faktisk er blevet lånt ud i det materiale jeg har haft adgang til.
Den viser os at bibliotekets aktive bogmasse er kæmpestor. Udover den enorme interesse for stort set alt nyudgivet materiale overhovedet, som man ser til højre, så er der en robust efterspørgsel for tusindevis af ældre titler. For hvert eneste udgivelsesår helt tilbage til sidst i 60erne er mere end 1000 titler i cirkulation, bare i det udsnit af udlånet jeg har set på. For hvert år i det 20. århundrede er mere end 100 titler i udlån.
Den varierede interesse understreger hvor fattig Kulturministeriets kanoninitiativ egentlig er. Her var der end ikke lige så mange bøger med som der var udgivelsesår, og så viser det sig at folk aktivt har fat i mere end 100 forskellige titler per år!
Der er mange flere sjove data i materialet og de vil udkomme som en serie blogposts i løbet af de næste par uger.
Virkelighedsfornemmelsen er helt ude at svømme i et svar på tiltale fra Dagen doku producer Lars Seidelin. Han er ude af stand til at erkende en forskel på f.eks. EBs for tiden rullende pædofili-agentvirksomhed og hans egen opfundne TV-virkelighed.
Det er rigtigt at journalisterne i begge tilfælde har skabt nyhederne, men i EB tilfældet har journalisterne skabt nyheder der er faktiske nyheder. Det er ikke fiktion at en række mænd har bidt på krogen. I Dagen-doku tilfældet lyves der for seerne.
Man skal nok ikke arbejde med aktualitetsstof hvis man ikke ved at journalistikkens sandhedsbud omhandler relationen mellem journalist og seer, og ikke nogen af de andre relationer journalisten har med hvem det nu er. Tværtimod kunne man sige. Hvis journalistikken f.eks. formes af et loyalitetsforhold til en bestemt politiker, så laver man jo en slags undladelelsesløgn over for læser/seeren.
Er du vimmer en dårlig doku - den om Dagen. Mads Christensen på båd, Familien Linck i luksusvilla, ligegyldigt forskræp om "hvor hård" processen med filmen havde været, og så dramadoku indslag som simpelthen ingen mener har fundet sted. Det ville blive kedeligt ellers, er den parafraserede bortforklaring fra en TV2-redaktør. På sin vis passer dokuen godt til avisen: En tyrkertro på at formsproget, det kan man ikke snyde med, indholdet kan man godt tage lidt lettere på - for formen giver det rigtige indtryk, så skidt med at detaljerne ikke passer. Sådan var avisprojektet også, både journalistikken, og - fandt vi senere ud af - virksomheden.
Det blev for meget at fjerne spam i min kommentarindboks. Nu er der captcha indtastning for alle fremtidige posts. Nu vil jeg se hvordan det virker.
Hvis ikke man har hørt det endnu så skylder man sig selv at høre det lange og gode indslag om Yossi Vardi og den israelsk teknologi-sektor i fredagens udgave af harddisken. Yossi Vardi var en af pengemændene bag ICQ i sin tid, og bruger stadig sin energi på at hjælpe nye bikse igang og netværke på fuld tid. Det kan man måske også finde herhjemme, men der er et schwung over Vardis måde at gøre det på, der er mere sjældent. Jeg kan ikke lige komme i tanke om en dansk angel investor, der holder et årligt hackathon med gæster fra hele kloden for at netværke med og inspirere hinanden.
I indslaget hører man også en kort lydbid med en af de iværksættere Vardi backer, og hans kombination af selvdrift, nationalfølelse og udsyn er også imponerende. Parafraseret siger han noget med: "Vi er et lille land, så vi er nødt til at være internationale. Så vi starter virksomheder, for gør vi det ikke overlever landet ikke".
Jeg er lige nu helt vild med denneher sang (fra 1979)
Hvis denneher video var med politikere i, ville man sige "holy fuck".
I Second Life har en brigade af griefers i længere tid gjort en sport af at plage virtuelle begivenheder ved at oversvømme dem med mængder af flyvende tissemænd. Den slags er jo nemt og gratis i virtuelle omgivelser, det er bare en slags 3D-spam i virkeligheden. Alt der er virtuelt skal åbenbart blive virkelighed. Ihvertfald blev et politisk møde med Gary Kasparov afbrudt af aktivister, der sendte en flyvedygtigt penisattrap i luften. Hvis du ikke har lyst til at kigge på sådan en, så lad være med at følge linket. Ellers er der både et foto og en video.
Hvis det gør for ondt at høre om den uhyrlige Fritzl-skandale, så er det heldigt at medierne også har den langt mere underholdende og mindre alvorlige Max Mosley skandale at byde på også.
Motorsportsboss, prostitueret MI-5-agent-kone, Nazi-dominans - det er sådan en slags tabloidskandalernes Indiana Jones-film.
Robert Rauschenberg, som vi de sidste år har været så heldige både at kunne se på en god udstilling af på Aros, og i et godt TV-portræt på DR2 af Karin Mørch, døde i ugen. Jeg skulle til at sige et eller andet om "en svunden tid" og "det får vi aldrig igen", men kunsten har vist aldrig haft det bedre, rent kommercielt, end den har det nu, og kunstnere er - måske endda mere end godt er - helt på plads som mediestjerner og rejsemål.
Kunsten passer godt til begivenhedsbølgen i kulturlivet, bedre end f.eks. romankunsten, der har det problem at det tager så lang tid at holde af den.
En monolog (fra Annie Hall såvidt jeg kan se) hvor Woody Allens mange overdubs til andre sprog på skift fører stemmen.
Lavet af ham der i sin tid lavede den utrolige Lad dem synge applikation til Sveriges Radio, hvor man kan få sætninger sunget af lydklip.
Patrick's Tumblr Intervention from samreich on Vimeo.
For 3 måneder siden solgte vi Imity til Zyb og nu er Zyb blevet blevet solgt til Vodafone. Et fantastisk forår.
Polarrose har fået nyt look og ansigtssøgemaskine. Her er f.eks. Abraham Lincoln i mange udgaver. Tallet over hvert ansigt dækker over mange steder hvor det samme billede er fundet, så en nejs feature er altså at man så enkelt som muligt ser forskellige billeder af en person.
Mit barndoms eventyrland, Skærbæk, gennem mange år Danmarks mindst kreative by, dukker også op med en flot plads på listen over de allerbilligste steder at bo i Danmark, dog gemt væk i den nu større Tønder kommune.
På Krea-listen udgjorde i sin tid Skærbæk og nabokommuner halvdelen af bund 10. Sådan er det ikke længere - kommunesammenlægningen har rullet bundskraberne sammen i superbundskraberen, Tønder.
Som man har kunnet høre formanden for dommerforeningen redegøre for på TV, så kan den seneste dommerpanik tidligst få nogen praktiske konsekvenser om ca 15 år. Så lang tid tager det nemlig at blive dommer, fra man starter sin kvalifikationsproces ved domstolene. Og dags dato er der ingen personer undervejs gennem pipelinen, som den nye lov kunne have sigte på.
Der er andre idiotiske vinkler på historien: Man kan ikke udstrække den til lægdommere, for så bliver repræsentationen af dem jo ikke demokratisk og det er netop deres formål at være den demokratiske kontrol, i den såkaldte dobbelte retssikkerhed. Derfor vil der stadig være massevis af tørklædemuligheder i retten, og det om meget kortere tid.
Og endelig og alvorligst: Domstolene har netop smidt kapperne, for at få domstolen ned i øjenhøjde med de der møder i retten, igen en fin demokratisk intention. Den skal nu rulles tilbage ved genindførelse af kapper og et påbud om at man i retten skal skjule hvem man egentlig er.
Ønsket om at sikre domstolenes neutralitet er helt legitimt, men det er retskulturen, f.eks. de 15 års gennemprøvning før man får jobbet, der sikrer den. Ikke udvendige, konsekvensløse, og for en hel masse andre gode intentioner, skadelige, kustomekrav.
Det må betragtes som ren bullshit når lufthavnsdirektør Brian Petersen mener man skam gør hvad man kan for at passagerer kan komme hurtigt fra check-in til fly. Det forholder sig jo stik modsat. Det er kun blevet værre, på intet tidspunkt bedre, de sidste 5-10 år. Lufthavnen optimerer passagerernes eksponeringstid for butikshylder, for at få flere varer til at skifte hænder før boarding.
Valleywags guide til hvordan man blander de skarpeste ondskabsfulde blogposts er god - og demonstrerer iøvrigt en forskel til solobloggeren og en lighed med aviserne: De større blogmedier har efterkritik og intern redaktionel udvikling for at ramme en stemme. I den forstand er de bare aviser med billigere distribution og slet ikke blogs.
Ihvertfald ikke ifølge Duncan Watts
According to MarketingVOX, an online marketing news journal, more than $1 billion is spent a year on word-of-mouth campaigns targeting Influentials, an amount growing at 36% a year, faster than any other part of marketing and advertising. That's on top of billions more in PR and ads leveled at the cognoscenti.Yet, if you believe Watts, all that money and effort is being wasted. Because according to him, Influentials have no such effect. Indeed, they have no special role in trends at all.
[...]
But when he examined these pathways, he found that "hubs"--highly connected people--weren't crucial. Sure, they existed. But only 5% of the email messages passed through one of these superconnectors. The rest of the messages moved through society in much more democratic paths, zipping from one weakly connected individual to another, until they arrived at the target.
The spam filter seems to be protecting my blog just fine, however at least one highly valued commenter got caught in a false negative and ended up in my trashbin. I'll be tweaking to avoid this, but in the mean time, don't hesitate to email me if you feel lost in spam.
email is claus at this domain.
Sejlskibstræf i Svendborg observeret fra Grasten på Thurø.
Gigantisk træk af gæs på vej østover til Sverige - lørdag morgen så vi adskillige tusindtalsstore træk af gæs i V-formation på vej mod sommeropholdet i det nordlige Skandinavien.
Og endelig Tom Kristenstens gravsted. Tom Kristensen er vigtig i min personlige litteraturhistorie, fordi jeg godt kan lide fejlbarlige talenter, og fordi han lader Jastrau gå lige forbi min lejlighed i Hærværk, på vej ned for at smadre ruder i Stenogade. Hans gravsten ligger smukt på en skråning ned mod sundet mellem Thurø og Fyn, prunkløst omgivet af græs så gravstenens citat fra det smukke digt 'Græs' passer ind
Græsset er underligt højt for mig,
som ligger med Næsen mod Jord.
Bøjer jeg mig saa dybt som jeg kan,
vokser min Verden sig stor.Under de grønlige Spidsbueporte
standser jeg. Her vil jeg staa.
Tør ej gaa vild i det lysende Mørke!
Tør ej gaa vild mellem Straa!Inde i Straaenes dæmrende Haller
er der en Stemme, som vaagner og kalder
et stigende: kommer du nu,
kommer du, kommer du, kommer du nu,
du nu.Og som Svar
toner en klar
underbar, drengeklar Stemme i mig:
Endnu ej, nej! Endnu ej, nej!
Men naar mit Vanvid er omme,
naar mine Drømme om Storhed er omme,
da vil jeg komme, da vil jeg komme,
da er jeg lille og lykkelig nok.
Kanelgiffel gør mig opmærksom på at der er dansk er med i Google Translate, der i det hele taget lige har fået en polering. Her er Washington Post. Diskutér.
Og her Politiken den anden vej. Bemærk den enkle url. Bemærk de smarte "originaltekst" hoverboxe. Så kan man selv gætte resten af betydningen.
Og det ser ud til at røgelsesindustrien i Bahrain er i krise.
Says justeren: Internettet blev lige mange gange større.
Fantastisk rettelse i New York Times' artikel om Københavns restauranter:
Correction: May 11, 2008
A map with an article on May 4 about restaurants in Copenhagen labeled incorrectly a body of water near Nyhavn. It is Copenhagen Harbor, not the Malmo River. The label on the map is by the former dock for ferries to Malmo, Sweden; there is no Malmo River.
Kan det være andet? Det viser sig at manden der spiller på konservesdåser er Ingo Insterburg, en berlinsk musikflipper fra slut60erne og 70erne, som man her hører spille en gennemklassisk skråles-når-man-er-stiv sang fra min barndom i grænselandet.
(Eller? Skægget gør forvekslingen - på Youtube - forståelig, men den skæggede mand i video to er efter alle solemærker at dømme Beppo Pohlmann, ophavsmand til sangen han synger, og ligesom Insterburg værtshusmusiker i vestberlin i 70ernes begyndelse, men altså en anden (og nok mere øllet og poppet) person)
Jeg er helt vild med børns overstyrede men inderlige reaktion på alt - og for at fejre den har jeg lavet en ny service på classy.dk. En slags børnehumørudgave af en Magic Eightball.
Forslagslisten fra Den Røde Skole er virkelig kedsommelig og udvikler lige præcis ingenting. Det er skuffende at der simpelthen ikke er nogen nyfortolkning i socialdemokratismen. Det er stadig "de andre skal vise deres ansvar" og "hvor finder vi nogen penge". Det er simpelthen ikke den måde at tænke politik og fællesskaber på, der er brug for.
Det er synd for fællesskaberne at de ikke har bedre forsvarere end det.
Hvis det her virkede så siger jeg halleluja. Det var eddermame nemt.
Hvis ikke det virkede så...
[UPDATE: Det hele ser ud til at virke, så det er nejs nok - en ny feature i den sammenhæng er indbygget spamfiltrering. Fremover vil faste kommentatorer blive approvet og så vil deres kommentarer ryge lige på sitet. Og den hemmelige regne-captcha ryger ud. ]
For halvandet år siden diskuterede jeg med mig selv og andre den klassiske musiks publikumsudfordring, primært publikums aldring. DR gør en hel masse for at præsentere sine orkestre i letfordøjelige rammer og i korte formater for at få et nyt publikum i tale. Det Kgl. teater gør det samme. Præsenteret for det arbejde kunne man kortvarigt være optimistisk omkring den receptionsproblem det er, at folk tror t klassisk musik er svært, som en kommentar hed i min første blogpost om emnet "Jeg ville simpelthen så gerne ind i den verden". Desværre er det opfattede snobberi delvis selvskabt af idioti som det af Søren Schauser, jeg omtaler her: "Klassisk musik er et sæt af koder, der kun kan fattes af folk med ordbogen i orden.".
Vrøvl og gulvsand.
Var Schauser så den eneste, men ak: Der findes i København stort set kun to pladebutikker med nogen form for udvalg i klassisk musik. Bånd- og Pladecentret i Vognmagergade og Axel Klassisk på Bülowsvej. I begge butikker er det bedste man kan håbe på, som mindre end fuldblods klassisk kultmedlem, latterliggørelse. Betjeningen er altid snobbet og ofte udsøgt uhøflig, som f.eks. den jeg netop har været udsat for idag.
Jeg køber forskellige ting jeg mangler, herunder en plade med Gurrelieder. "Gurrelieder med Rattle, den er god" siger ekspedienten. Jeg kender ikke indspilningen og siger "OK, hvis du siger det". "Ja" siger ekspedienten. Han holder en lille pause. "Rattle er helt fantastisk" siger han vendt mod sin kollega, ikke mig, og de fniser til hinanden ("Vorherrebevares! Han kender ikke Simon Rattle!"). Jeg overvejer at undskylde, at forklare at jeg skam godt kender Rattle, at jeg endda havde Rattle som sommerferiemål sidste år, men jeg tager mig i det. For helt ærligt: Fuck de to ekspedienter, Fuck Axel Klassisk. Fuck deres og Schausers helt unødvendige snobberi. Musikken klarer sig bedre uden den slags.
Det er besynderligt at det lige præcis er de to steder i København hvor den klassiske musik trives på kommerciel basis, uden statsstøtte, at imødekommenheden er i bund, men gudskelov for internetbutikker.
Markedsføringen af Iselin Hermanns nye roman gå Bookcrossing i bedene. Bookcrossing er sitet, hvor man kan efterlade flaskeposter i bogform til hinanden i byrummet, og Iselin Hermann var der - på amatørbasis - allerede.
Román Cortés har tegnet Homer Simpson kun med hjælp fra buer i bogstaver og CSS positionering. For at man bedre kan se hvad han gør har jeg lavet en tilblivelsesfilm der tegner Homer op i langsomt forståeligt tempo.
Hvis man vil lave noget nyt, eller bare noget i det hele taget, så skal man være så få man overhovedet kan om at lave det. Hvorfor? På grund af Ringelmann-effekten.
Folk i grupper laver simpelthen mindre per styk end folk gør på egen hånd.
Og det er før koordineringsomkostninger kommer ind i billedet.
Holy Cow, den amerikanske vækst i sidste kvartal var 0.6% annualiseret, og ifølge den linkede artikel var den kun positiv fordi virksomhederne ikke har opdaget hvor slemt det står til og derfor opbygger øgede varelagre, af varer de ikke kan afsætte.
Det er en vaskeægte krise.