Jeg har skrevet ugens udgave af serien "Min Udfordring" på KForum.

- Det var det første jeg tænkte da historien om den bizarre årelange mishandling af en kvinde. Der er et eller andet underligt i menneskesjælen gemt nede i klipperne. Nu har en østrigsk pensionist heldigvis i TV2 nyhederne forklaret mig, med en nærmest genial argumentation, at det faktisk er indvandrernes skyld. Myndighederne har jo travlt med alle de problemer indvanderne laver så de har ikke tid til at tage sig af problemerne. Det er jo genialt - så er alle problemer de andres fejl. Måske kan vi vente os argumentationen indført herhjemme, nu TV2 har fundet dette åbenlyse nonsens relevant at have med i et indslag.

Assassin's Creed er tilsyneladende et spil i et spil i et spil, med en exit dialog inden i en exit dialog inden i en exit dialog.

Siger G-G's skaber her.

The cartoonist calls the work "an inspired thing to do" and wishes to thank Walsh for enabling him to see another side of "Garfield."

"Some of the strips were slappers: 'Oh, I could have left that out.' It would have been funnier," Davis says.

Walsh may start having trouble finding the lonely, depressed Jon for his comics. Davis recently created a girlfriend for the longtime bachelor.

"How much humor can you get out of someone's unhappiness?" Davis muses. "Day after day for so many years -- it was getting to me, too."

Jeg er helt vild med setuppet omkring ROFLCon. Navnet er næsten nok i sig selv, men det virker som om konfen også er lige i øjet. Konferencens eneste downer er de mange panels. Bonusnote: ROFLCons selvbevidste "vi er ironiske"-poseren minder ekstremt meget om den korte tidslomme fra starten af 90erne som er eminent fanget i en af mine favoritter på egne reoler, nemlig Guardians alt.culture leksikon.

Er Twitter på vej mod en masse, der gør servicen uundgåelig? Det tror nogen og i min egen Jaikusfære har man også kunnet se en vis afhopning til Twitter.

Jeg må ved et uheld være kommet til at unsubscribe fra Marc Andreesens blog, eller også var det hans alting er svært og dyrt-approach til at starte nye ting, der gik mig på. Anyway, det er en fejl, for hans vitriol er af 1. sortering, som slutjoken her om nyligt krakkede Bear Stearns og det regeringssikrede bailout firmaet fik. Jeg citerer en ordentlig luns for at sætte vitsen ordentligt op.

The $29 billion taxpayer loan is almost certain to lose money as it is being used to backstop stinky assets on the Bear Stearns balance sheet -- the same assets whose plummeting fall in value catalyzed Bear Stearns' effective bankruptcy.

It is virtually certain that taxpayers are going to take some loss on that $29 billion loan.

When we do, we will have the immense satisfaction of knowing that the first $61.3 million of those losses represent a direct cash transfer from US taxpayers to Jimmy Cayne [Bear Stearns' direktør].

I wonder if there's any more color out there on this...

In the past weeks, together with his wife... who is a student of Jewish religious traditions, Mr. Cayne has spent considerable time searching for comparable events in religious history to see what lessons can be learned from the collapse of his firm, said a person who has spoken to him recently.

Oh yes, that episode where the money changers in the temple leveraged their business up 40-to-1 and then went bankrupt, but got bailed out by a loan from the Roman citizenry of 29 billion pieces of silver, comes immediately to mind.

Hvem andre end Wikipedia skulle have et opslag om Streisand-effekten. Forsøg på juridisk at standse ytringer i disse internettider virker som regel bare som PR for det man forsøger at standse. Seneste - den berømte LV-sagsøgte Darfur T-shirt som selvfølgelig får international dækning af Mike Masnick, der fandt på ordet Streisand-effekten i første omgang.
Det eneste der irriterer mig ved Darfur-Vuitton sagen er iøvrigt at den handler om en god sag. Det forvirrer begreberne. Nogen, måske nogen fra Ungeren, ku' få den forkerte idé af det at forskellen på om man har ret eller ej, om loven er en lov eller ej, alene ligger i om man er antændt indeni af politisk-moralske overvejelser, og det er virkelig ikke tilfældet.

Måske den bedste blog siden Garfieldminusgarfield: Dårlige tegninger af Spock - altså den spidsørede højintelligente Vulcaner fra Star Trek.

Landsbytosserne havde ret hele tiden. Jordstråler gør os i dårligt humør!

Her er en blogpost jeg har glædet mig til at skrive i en måneds tid. Imity er blevet solgt til ZYB og Morten og jeg er i fuld gang i de nye omgivelser med flere kolleger og store planer. Jeg har aldrig jobblogget meget her, men synes det var på sin plads med en forklaring på det nye lave postingvolumen jeg har haft på det sidste, og den er altså en hel masse interne ikke blogegnede nye ting at tilegne sig her i ZYB - som der kommer til at ske en hel masse med i løbet af ganske få måneder.

Hvis man vil læse lidt mere, så har Morten snakket med Computerworld.

Så skal vi til det igen: Elektronik bruger energi, så det udleder CO2. Lige så meget som flytrafikken hedder det. I virkeligheden kunne man spørge "ikke mere?" for hvem har i dag et job, der kan lade sig gøre uden IT? Taget i betragtning hvor vigtig IT er for vores produktivitet er det da imponerende at det ikke fylder mere i energiregnskabet.
Det er der en god forklaring på: Ikke bare bliver vores PCere hurtigere og hurtigere, de bliver også mere og mere effektive. Moderne computerelektronik er millioner af gange mere effektiv end 70ernes. Og kurven er ikke gået død. Hvis vi gerne vil vinde i CO2-ræset med minimal skade for vores livskvalitet så skal så meget som muligt af vores økonomi altså lægges om til digitale arbejdspladser. Det her er et dumt sted at spare.

Tony og et videokamera er en ustoppelig kombination.

Kirkeministeren synes organdonationskampagnen går for langt for at få folk til at sige ja. Jeg synes slet ikke den går langt nok. Hvorfor ikke spille på det totalt seje i at dele af en kan få lov at leve videre mange år efter man selv er død?

Liv efter døden

Bare fordi du er død, så er der jo ingen grund til at dine nyrer ikke skal leve videre. Giv dem til en anden og lev længere.

Ikke nok med at Riit har givet efter for volden (hårdt skåret, men helt ærligt) og omdisponeret nogen kulturmidler til de autonome. Det sidste nye er at de autonome har fået den gode idé at der oprettes en særlig hærværkspulje, som kan bøde på de værste skader de påfører deres nye naboer. Skal de penge så tages fra husets driftsmidler? Nej da. Det skal kommunen da give oven i.
For omkring 130 år siden havde man på Regensen det problem at de studerende skyldte penge til de handlende i området omkring huset. Det var et stort problem for stedets og studenternes anseelse, så man indførte den såkaldte Brugsforening, en slags kontokort for regensianere. De lokale handlende kunne nu trygt give kredit, fordi de vidste at fællesskabet nok skulle sørge for at problemer med betalingen blev håndteret internt. Regenspladsen kom med et legat tilknyttet så inddrivningen af gæld var enkel. Man tilbageholdt bare legatet.
Tænk hvis ungdomshuserne var i stand til at tænke deres eget ansvar ind i den tilsyneladende så vigtige frihed. Den frihed der torsdagsdemoes for klinger uendeligt hult når den kun må bestå i muligheder og aldrig i ansvar.

Det er helt OK at Jakob Elkjær ikke synes blogs er gode nok at læse. Den store fejl han begår er forståelig, men stadig lige stor: Han tror at dansk normaljournalistik er et kvalitetsalternativ til de - måske dårlige - blogs. Det er virkelig ikke tilfældet. Jeg har tidligere forsøgt mig med en liste over elendighederne, men lad os bare tage de sidste par ugers nyheder som eksempel i stedet: Jeppe Kofod affæren blev virkelig ikke særlig heldigt dækket. I kommentarsporet her undrer Carsten sig, med rette, over at ingen avis perspektiverer OL-faklens vandring rundt på kloden. Generelt er indtrykket at journalistikken er rent reaktiv. Det tager adskillige dage for redaktionerne at finde på noget som helst andet end det man kan skrive lige ud af hovedet i minutterne efter man får begivenheder præsenteret. Som regel gider de ikke en gang prøve. Og den elendige nyhedkvalitet er på dansk politik. Kernestoffet. Lige så snart vi forlader emner med behov for daglig opmærksomhed er redaktionerne fuldstændig lukket ned, og avisstoffet derefter.
Kofod-sagen demonstrerede, ligesom folketingsvalget sidste år, at fortælling og underholdning har sagt farvel til saglighed og virkelighed. Det eneste energien bruges på er at male vinklen ordentlig op, ikke på at kontrollere om vinklen holder, eller på at belyse i flere vinkler.

I går modtog jeg en anden mands selvangivelse, men adressen var korrekt, min lejlighed. Der har jeg boet i 10 år og det har den anden altså ikke. I dag modtog jeg bekræftelse på en opsigelse af mit internet som jeg ikke har foretaget. Hvad sker der, mand?

Er der ikke nogen der hurtigt whipper en illustration op hvor Amnesty Internationals pigtrådsomkransede stearinlys er blevet en olympisk fakkel, og hvor pigtråden - langt fra at holde faklen indespærret - er sat op af nogen kinesiske politisoldater, der tæsker alle dem, der forsøger at komme i nærheden af faklen for at sole sig i lyset af international åbenhed og fairness. Især hvis dem der vil hen til faklen er tibetanere?

Årets meme 2008 er helt klart den forfulgte fakkel.

[UPDATE: Via Pollas, en inspirerende Illustration]

OK, det er kun fordi Bo laver billederne at genforeningen af vores udendørs frokostklub fra Ascio lidt ligner en 8-mands bandreunion.

Virkeligheden passer en del bedre ind i The Office; vi havde i 2 år en stærkt vanedannende idé om at det var bedre at få en halv times frisk luft hver dag til frokost end ikke at småfryse. Vi startede med læ for regn under en markise i en gårdhave, men en flytning senere havde vi anskaffet campingborde og spiste ved kajen på Islands Brygge. Det gjorde vi så hele den næste vinter med. Den første vinter ude var mest med regn, men året efter var det koldt*, så vi måtte opfinde nye motionsformer - og vedligeholde gamle- for at holde os varme.

*Den dag filmen er fra - 27. december '05 - var det mellem 0 og 2 grader, middelvinden var 8 sekundmeter, med vindstød på 15 sekundmeter, og som man ser sneede det... Måneden efter nåede vi flotte -5 grader.

Kinesiske grænsesoldater dræber - uden tilsyneladende at forsøge på nogen måde at undgå det - tibetanere, der forsøger at komme over grænsen og ned til Dalai Lamas eksil.

Man kan godt forstå at Kim Foss er skuffet: Fordi der var mere direkte politisk ego-stroking i en dyr festival, som alligevel ikke var dyr eller interessant nok til at gøre nogen forskel nogen steder (tænk Tina Turner i parken til det store HCA-år), skal Kim Foss' egen festivalsucces med ægte græsrodsappeal nedlægges.

Den festival man nedlægger har fat i publikum, koster det offentlige 30 kr per billet, og har ved knopskydning skabt endnu en festival, endda en med lidt mere unikt perspektiv.
Den man beholder koster det offentlige 150 kr per billet og har vigende publikum og gør ingen forskel nogen steder.

Der sker for mange kulturpolitiske omlægninger i disse år (også under den foregående socialdemokratiske regering), hvor politikere uden kulturtalent øger styringen og øremærkningen, mens den kultur der støttes bliver mere og mere ligegyldig.
Jeg har tidligere noteret mig at kulturmidlerne er ved at skifte fra kulturmidler til socialmidler. Hvis man kombinerer det med malplacerede politikeregoer så er den politiske kulturindsats i de sidste 10-15 år vist nogenlunde dækket.

For et stykke tid siden bloggede jeg om en god tur i skoven og nævnte en passant at jeg overvejede at dokumentere de skovture jeg selv går når jeg har lyst til solid vader i weekenden. Nu er jeg netop begyndt på dette Tog- og fodkort for hovedstadsområdet. Den første rute er sløset tegnet ind, for at kortet ikke skal være tomt. Målsætningen er at alle ture skal være inddateret med GPS trails, så ruten er præcis og man måske endda kan få en idé om hvor lang tid de forskellige sektioner tager.

OK, er denne beskrivelse af hvordan vi lærer immunitet overfor bakterier er korrekt beskrevet som: Find det bedst mulige bud på en opskrift mod sygdommen. Lav to kopier af opskriften - en til brug, og en til dokumentation. Gå i krig, og næste gang, så brug kopien fra arkivet til at lave krigere istedet.?
Hvis den er, kunne man så ikke forestille sig at vi kunne hyperaccelerere processen in vitro og derfor, på en dyr måde, måske, genvinde vores bakteriebekæmpelsesskillz, også for de nye resistente bakteriestammer?
Farma-fabbing, here we come...

Jeg har ikke læst min storebrors nye bog endnu, men kan uden at have læste den konstatere en ting: Storebror læser ikke blogs.
For her er den jo, hele den kedsommelige hverdag, der fylder det hele, undtagen de fine medier. Og den idé at samme hverdag skulle være noget tabuiseret gøres fuldstændig til skamme. Det gøres den da iøvrigt også at både DRs og TV2s aftenprogramflader, for de store brede medier er jo fyldt med hverdag - hvad koster den gryde der, hvordan opdrager jeg min hund, osv. - til et sådan punkt så de af os, der faktisk ikke rigtig gider at høre om hverdagen, når vi bruger medierne til at holde fri fra den, er henvist til marginalmedier, og så til DR2.
Den er heller ikke fraværende i den nye danske film - for den har jo gjort almindeligheden til en æressag og et adelsmærke. Mogens Rukov har direkte indbygget den i den særlige dramaturgi, der gælder for dansk film.
Så har vi store pladesucceser som Peter Sommer, lad os lige citere lidt fra ham

Så begyndte vi at snakke, ikke tale, bare snakke. som man gør det vest for Valby Bakke

UPDATE: Jeg havde endda glemt Café Paradis, Huset på Christianshavn og vel endda Olsen Banden i listen af almindelighedshelte.

Mit navn er ABC* og min kode er ABCABC. Jeg er ligeglad med om folk bruger min konto bare de ikke laver sjov. Jeg er ligeglad med om de sviner damer til, bare de ikke laver sjov.

*bogstaverne ABC i navn og kode er ændret.