Der er mange gode ting ved DR2 Udland
- Det findes - udenrigsnyheder uden en dansk vinkel. En gave.
- Ingen human interest historier. Ingen "manden på gaden" voxpops.
- Kildenetværket er tættere ved stoffet end i den typiske TV-avis. I de sædvanlige nyheder prioriteres det at publikum kender eksperten i forvejen, i DR2 Udland prioriteres det at kilden er tæt på nyhederne. Det ville være utroligt at få nogen nyheder om kultur, videnskab eller bare indenrigspolitik, der dyrkede mangfoldigheden i kommentatorfeltet istedet for den Huset-på-Christianshavn genudsendelsesfeeling standardeksperterne giver.
- Der spildes hverken tid eller penge på at køre en journalist et sted hen for at sige noget han lige så godt kunne have sagt i studiet
Der er ikke langt fra classy til classei.
Og så, for at føje spot til skade, en fucking ringbindsbutik. Det er altså ikke særlig classei.
Sidder og arbejder på en vits med en Orga-ndonor, men den vil ikke rigtig ud.
[UPDATE: Jeg huskede forkert! Rækkefølgen er modsat. Det der står nedenfor nu er rigtigt]
I GMail kan man konstruere sin modtageradresse med søgeord. Post til dig+keyword@gmail.com kommer også frem til dig@gmail.com. Endnu bedre, modtageren splittes i enkeltord og keyword indekseres, så man kan søge efter mailen nu ved at søge på keyword, eller endnu mere skarpt ved at søge på to:keyword. Hvis man er ligeglad med at man ikke kan klikke sig frem til sine kategorier er det en enklere måde at lave labels på.
Selv har jeg også et privat ord jeg bruger istedet for "Starred" featuren, til at huske de threads, der er særlig huskværdige. Kombinerer man de to har man nu "nøgleordsøgning i de vigtige ting".
Husk også at du kan forwarde mail til dig selv. Så hvis du har fået en vigtig mail om skat så kan du få labels på den ved at forwarde den til dig+stjerneord+skat@gmail.com.
Og dobbelthusk, til allersidst, at GTalk chats også indekseres så hvis dem du taler med er OK med det kan du tagge lige midt i en samtale ved at sige "stjerneord skat" til dem.
23visual er vist ved at lave en feedaggregeringsbilleddims med mere, der hedder noget med Kvadrat. Den er uforsigtigt gået igang med at sprede sig i min refererlog før den launcher i april.
Ser potentielt nejst ud.
Det spørgsmål der virkelig brænder sig fast i denne anledning er: Bliver der så mere eller mindre Bubber? Man har lov at håbe på mindre, men jeg frygter det bliver mer'.
[UPDATE: Carsten minder mig i kommentarsporet om at Mandrilaftalen havde fat i dette brændende spørgsmål før Casper selv gik over til TV-Totempæl.]
Han var ikke milliardær.
Rent Kofodmæssigt, så er det sføli dumt af ham at invitere til skandale, men jeg kom til at tænke på den modsatte vinkel. Indtil videre ved vi ikke andet om pigen end at hun var 15 og sådan set var helt med på den, selvom hverken DSU eller hendes forældre sikkert synes det er særlig fedt. Nu har hun så i mellemtiden, ved pressens og den socialdemokratiske indpisker Carsten Hansens mellemkomst fået notoritet og en slags medvirke til Jeppe Kofods karrieres pludselige opbremsen. Hvis der er en ting hun ikke har fortjent at blive udsat for, så er det vel det?
Jeg har en lumsk mistanke om at løbet Wikipedias stjerne er på vej ned. Communitiet er blevet repressivt og dumt istedet for energisk og åbent. Jagten på seriøsitet medfører åbenlyst forkerte beslutninger og nyhedens interesse er også væk.
Iøvrigt er det interessant at Wikipedianerne bruger det som en negativ bedømmelse at en idé er ny. Hvor er det lige de tror sprog og viden kommer fra?
I just - for the first time ever - got spam in the form of an invitation to a calendar event. Points for novelty, definitely - and also it feels great to look at the question of whether I want to "attend" this spam. I don't think so.
Det er en meget fin tegning, men den nyopsatte bros bærende bue er langt tungere dimensioneret i virkeligheden, hvilket gør broen en god del mindre elegant.
Jeg har ikke nogen bedler af den tungere virkelighed endnu.
Jeg tror ikke der kan være nogen tvivl om at mit yndlingskommentarspor på hele classy.dk er det her - fyldt med real hiphoppaz der kommer dumpende forbi på internetmaner og ikke rigtig orienterer sig inden de melder for realt ud om hvem der styrer dansk hip hop. Det er sådan lidt ligesom at komme væltende bankestiv ind, tirsdag ved frokosttid, på La Glace og bestille en stor bøf.
Hvad angår resten af internettet er den her stadig højt på favoritlisten.
Jeg tog et enkelt ny-bro-over-Ågade-billede forleden da kranerne satte broen på hjul, men det udtømmende fotosæt findes hos Jeppe Morgenthaler - først her og så bedst her.
Fake Steve channeler "Det Virkelighedsbaserede Samfund" i denne omtale af et all-star fritids-milliadær-do-gooder team
Sure, none of these guys knows anything about biology, or medicine, or chemistry, or economics, or military strategy, or diplomacy, or history. But think about it. They don't know anything about climate science or meteorology, either, and they solved that one overnight -- after all the so-called "experts" spent years doing nothing and being unable to figure it out.
Jeg må lige linke til Richard Dawkins' veloplagte slagtning af en ny film, der forsøger at bilde verden ind at intelligent design-elskere og kreationister forfølges af darwinistiske videnskabsnazister. That's rich - når nu man tænker på hvor dygtig f.eks. den katolske kirke har været til at nægte at se videnskab i øjnene hundrevis af år, og f.eks. først i 1992 (Ja! 19-fucking-92, for 16 år siden) anerkendte at jorden nok roterer om solen. Med det udviklingstempo kan Darwin altså håbe på kirkelig respekt omkring år 2240.
Ekstra sjovt er det at anti-kreationisten PZ Myers, der havde inviteret Dawkins, blev bortvist fra premieren fordi han på kættersk vis tror på det forkerte.
My old amazon hack to collaboratively filter on amazon.com, but purchase within the EU from amazon.co.uk had gone staie but is now fixed: Find it on amazon.co.uk (usage: Drag to toolbar, click when on a single book page on amazon).
Amazon has gone to "meaningful URLs" - except not for machines so much, without changing. Screenscraping and its bookmarklet cousin has always been brittle.
Engang-monopolet Network Solutions har blokeret den hollandske politiker Geert Wilders' antiislam-side. Det sidste man hørte om Network Solutions i domænebranchen var at de var henfaldet til en ækel praksis, hvor enhver søgning på navne hos firmaet får dem til straks at registerere navnet, sådan at man er tvunget til at købe det der, så jeg var interesseret i om det har var en ny side af firmaets fejlagtige opfattelse af hvad man kan tillade sig. Det lader imidlertid til at det er Network Solutions som hostingleverandør, ikke domæneudbyder, der står for blokaden. Når Network Solutions hoster materialet så træder ansvarsmekanismerne (og deres undtagelser også) i kraft og så kan man bedre forstå blokeringen, selvom det stadig er umuligt at vurdere om den er legitim uden at kende til filmens indhold.
Der er masser af fortilfælde for "infrastruktur censur". Når folk bliver vrede angriber de over hele linjen, fra den ytrende, over hans webhotel, via domæneudbyderen til sågar netværksudbyder for webhotel og domæneudbyder, hvem som helst hvor man mener man kan etablere en kontaktkæde og opnå en blokade. I domænebranchen er det mest et problem med folk der er vrede over spam, men der er pinlige fortilfælde hvor f.eks. GoDaddy, det største domænefirma idag, har lukket ned for service fordi det var enklere end at stå imod klager. Avancerne på domæner er 1-2$ om året, så der er ikke råd til mange problemer per styk.
Værre bliver det selvfølgelig når regeringer griber forkert på arkitekturen og f.eks. mener at internetudbydere skal lave usynlige og - indtil vi kan få et overblik over hvad der blokeres - udokumenterede overtrædelser af forskellig art, fra "tænk på børnene" argumenter via absurd copyright-logik til egentlig politisk pression, som her.
Sådan ca lød den mor til en af de sociopatiske amagerrødder, der begik manddrab i påsken i nyhederne. Aktivt forurettet over at ingen havde overtaget hendes ansvar for den uregerlige søn. Total umyndiggørelse. En underlig ting at ønske sig.
McGills online hjernetour er omfattende og underholdende.
With upfront apologies for applying neuroanatomical fairytales on left vs. right brain: Let's suppose there's a truth in it about different brain capabilities: The above is a model of hive mind capabilities: Browsers observe the web, aggregators feed the observations, suitably noise filtered, to a learning-and-compression facility. As is evident from the above, we are undersupplied with learning-and-compression* engines. I could have named the other search engines like I name the browsers, but they just do the same thing, whereas you and I don't do the same thing at all when we scan the web. What we need is an explosion in specialised search and some "smart" way of using all that search at once.
*Indexing is compression and compression is knowledge.
Den foregående post om metafor har en beslægtet post i halen om ord, der på dansk er abstrakte, men på originalsproget dybt konkrete. Den oplevelse jeg havde for lidt siden da jeg skrev den, kan man f.eks. også have i rigt mål i Italien hvor man går rundt i latinske abstrakters oprindelse i en italiensk tingsverden.
Forholdet mellem abstrakter og det konkrete er nogenlunde som noget jeg diskuterede med Morten i anledning af hans blogpost: Ingen læser tekstforklaringer. Det konkrete visuelle interface er det folk bruger - tekst, at skulle tage stilling til abstrakter, er en nødløsning når det konkrete ikke er godt nok.
Hovedet hviler bedre, jo mere konkrete ting, det har at beskæftige sig med. Det er mere afslappende at opleve med højre hjernehalvdels parallelprocessor end at forstå med venstre hjernehalvdels serielprocessor (parallel vs. seriel).
Et af de nødvendige talenter for at klare sig som matematiker er en stærk evne til at kunne flytte store mængder af abstrakt tænkning over i konkreternes verden, at tale om ekstremt indviklede og sammensatte fænomener, som om de bare var trivielle punkter i andre indviklede sammenhænge. Det er det matematisk sprog gør, og matematikere er altså nødt til at kunne det før sproget kan, for det matematiske arbejde består i at designe nyt nyttigt sprog der kan netop det. Det er noget jeg skrev om for lang tid siden, lige da jeg havde startet bloggen her.
Men det er ikke et indlysende talent; det er både noget skolelært og ikke nødvendigvis noget alle har adgang til.
Hvis nu nationalsprogsbagudstræbere kunne tænke så langt, så havde de faktisk fat i en sprogpolitisk pointe der: Sproget bliver mere menneskeligt jo tættere det er på vores konkrete verden. Indlånte ord har sjældent, til aldrig, den kvalitet. Problemet med forceret sprogpolitik er selvfølgelig at konkreter, der ikke vinder indpas af sig selv, åbenbart ikke var intuitive for os - og altså ikke leverer det mere menneskelige sprog, der er helt rimeligt at stræbe efter.
Det er blandt andet for at få noget nyt kvalitativt sprog om vores samtid, der kan pible ned i almen brug, at vi har brug for en rig litteratur, ikke bare os der af og til læser i den, men os allesammen.
Fact jeg ikke har vidst: Metafor betyder, bogstaveligt og på græsk, "overførsel". Altså som i varer i en bil, der bliver flyttet. Angiveligt (1 og 2) kan man finde det på bagagevogne og fragtbiler i Grækenland.
Så metafor er altså selv billedligt, vi bruger et begreb som transport for et andet.
På skalaen for hvor meget et ord selv er det, det siger, befinder metafor sig altså i den modsatte ende af onomatopoetikon.
Glimrende anti-patent indlæg på TechDirt.
So what does the evidence show? I had been working out a list of all the research to include in this post when I saw that James Bessen and Michael J. Meurer had written up part of a summary of their new book, Patent Failures, which we had mentioned recently. The summary goes through much of the peer reviewed research that I had been planning to mention on the impact (good and bad) of patents, and reveals a rather consistent finding: there is almost no evidence that patents help promote the progress. Specifically:"it is hard to find evidence suggesting patents are a major factor spurring R&D investment, that patents contribute to economic growth, or even that the patent system is a source of great wealth to important inventors and innovators."What they find, instead, is that whenever there's a correlation between increased research and development and patents, it's a reverse causality. That is, greater patent protection trails greater research and development. Greater patent protection, however, does not increase research and development. What that clearly suggests is that stronger patent systems are put in place after the research and development is done, in order to protect those who did the work against competition, not to spur further innovation.
Jeg forsøger at komme med på bølgen af single serving sites. Første skud, omtalt her, er noget så eksklusivt som et situeret single serving site, målrettet en gruppe ekskolleger. I to et halvt år - henover to vintersæsoner - fastholdt vi hårdnakket den idé at frokost spises bedst uden døre. Vi fandt derfor et bord uden døre på alle årets arbejdsdage med et encifret antal svigt per år. Det kastede meget godt af sig, f.eks. vintersporten speed smash. Men i regn og kulde spurgte man selvfølgelig sig selv "kan vi virkelig spise ude i det her vejr". For at tage stilling til det spørgsmål lavede jeg det her site.
Det udløste straks ideen om en hel serie af truisme -sites. Det første er klar nu. Kan alt ske i fodbold?. Beslægtet med dette site er også Er det slut før den fede dame har sunget?.
Jeg tror jeg er helt fremme på forkanten af denne nye trend - sites der bidrager med mindre end én bit information.
Den hedder "Big Dog", men den ligner mere det mest fucking uhyggelige science-fiction fluemonster David Cronenberg kunne have fundet på.
Nu vi er ved Google Earth, så er der kommet et vejr-lag med udsigter og skydække. Superfedt.
Udbuddet af gode skovture, der er lange, fra punkt til punkt, og med start og slut tæt ved tognettet er begrænset rundt om København. Jeg overvejer at lave et google maps layer med dem jeg kan - den her ovenfor er for den virkelig grundige skovtursentusiast da den er 23 km lang. Hvis man kan tage fri fra lørdagsindkøbet kan det betale sig, da der er færre mountainbikere - skovens førende irritationsmoment - om lørdagen.
Da jeg kom ned til Bakken løb jeg på antitesen af 4.5 timers vandretur: Far og mor og fire børn på vej på Bakken. De to store drenge med hver deres gåbajer, så turen ikke skulle blive for lang - kl var ca 15.
[UPDATE: Kortet er påbegyndt]
Good lord, jeg nåede også lige at glemme at det 3-14 (som amerikanerne skriver det) er Pi-dag.
I dagens anledning har jeg oversat den gode huskeregel How I Wish I Could Enumerate Pi Easily (antal bogstaver per ord = et ciffer mere i Pi) til dansk:
Har I Ikke 1 EnkelFantastiskFænomenal Pi Husker?
Find - for guds skyld - på en bedre i kommentarsporet.
[UPDATE: Jeg kan ikke tælle til ti]
Jeg er forresten skiftet til Google Reader og mine Shared Items er her.
Jeg opdager for sent at det er den internationale nyredag.
For tyve år siden ramte den moderne tilværelse sit højdepunkt.
Mere.
GigaOMs WebTV shov udkom med Linden Labs Philip Rosedale som gæst samme dag han meddelte at han stopper. Med både den oprindelige CTO (Cory Ondrejka) og den oprindelige CEO (Rosedale) ude af billedet og et Web TV show der i høj grad handler om problemer og vildrede er vi tæt på afslutningen af denne hype cycle.
OMG Bonus: Forskere laver kunstig intelligens på niveau med en 4-årig i SL. Det vil bl.a. sige at maskinen stadig forventer at blive tørret hver gang den har lavet stort.
Vi har tidligere på classy.dk diskuteret om dollaren egentlig var i bundrekord. Det var den ikke da jeg spurgte læserne, men det er den nu.
Den bundrekord rækker ihvertfald tilbage til 2. verdenskrig og måske er den endda absolut.
Som vi husker fra The People vs Larry Flynt blev Larry Flynt - udgiver af pornobladet Hustler - ikke bare truet på livet, men faktisk forsøgt myrdet, dengang hans ytringsfrihed var til debat i det amerikanske retssystem. Hvis nu en amerikansk avis var af den holdning at Flynt skulle have lov til at udgive hvad han har lyst til, var det så en nødvendighed for ærligt at mene det, at samme avis med det samme smækkede pornobilleder på forsiden? Nej vel.
Dette i anledning af den retoriske opsætning her "Hvorfor har de amerikanske medier ikke vist muhammedtegningerne".
Det har simpelthen ingenting med ens opbakning til Jyllands-Posten og/eller Kurt Westergaard at gøre, om man selv trykker eller ikke trykker tegningerne. Det er en absurd opfattelse af ytringsfriheden at mene det.
Ikke at det ikke giver mening at spørge sig selv hvor amerikanske medier ligger henne i sagen, og ikke at tegnekrisen ikke fortsat mest ligner en mobilisering og et greb efter magt fra det organiserede islam, i modsætning til ærlig anstødelse. Men lad os da snakke om det istedet, så.
This is very true - with qualifications. The qualification: The many little new things have to fit coherently into a larger plan or they will eventually put a drag on the project, as more and more problems keep competing for attention.
Obviously there's a nice guilt free way to deal with the qualification: Guilt free refactorings - clean up as new. Rewrite instead of fix. I've tried that one as well and sometimes it works other times it doesn't.
Jeg har lavet en omtale af af Chris Andersons bogpromotion fra det seneste Wired på KForum. Jeg synes den version jeg sendte til redaktionen er voldsomt meget bedre end den redigerede udgave de valgte at køre med, så den sender jeg nedenfor.
Gratis glæder
Vi har vænnet os til ikke at betale for nogetsomhelst på nettet. Google betaler for emailen. Pladerne kopierer vi bare. Snyder vi nogen? Er det er pyramidespil, for godt til at være sandt? Næh - det er såmænd det eneste naturlige i den digitale verden. Velkommen til overflødsøkonomien.
En boble går igen
I martsnummeret af Wired lancerer redaktøren - Chris Anderson, ham med The Long Tail - sin kommende bog, om temaet GRATIS. Ting på nettet, der alle mulige andre steder end på nettet ville have kostet noget, men tilbydes gratis til os på nettet.
Hvis man tænker enten "Hvorfor lige nu?" eller "Åh nej, ikke igen!" ved den nyhed er man lovligt undskyldt, for ting-der-ikke-plejer-at-være-gratis-men-pludselig-er-det vækker i høj grad minder om den første internetboble, dengang i 90erne.
Når det alligevel er relevant at snakke om gratis igen er det ikke kun fordi vi er godt og vel inde i en ny boble. De grundlæggende økonomiske vilkår, der overhovedet gjorde gratisbølgen mulig, er stadig tilstede - de er endda blevet endnu mere udtalte.
Kapløb mod nul
Hvad er det så for nogen grundvilkår? Først og fremmest det helt banale at prisen på informationsteknologi falder og falder. Det gælder alle aspekter af informationsteknologi. Hardware bliver billigere, netværket bliver billigere og serverens software er - mest på grund af open source bølgen - faldet til en pris på 0. Hvis man vil tilbyde services på nettet, der kan laves udelukkende på nettet, så er den eneste omkostning af betydning den tid man selv skal lægge i at få servicen op at stå. Og også den omkostning er faldende - nettet er ikke nyt længere, og de halvfabrikata man kan få, i form af fortyggede applikationsplatforme, er stadig mere sofistikerede. Internetentreprenøren Joe Kraus, der tilbage i 90erne var med til at grundlægge den tidlige søgemaskine Excite, og for et pår år siden prøvede igen med et wikifirma, Jot, siden købt af Google og netop gjort tilgængeligt som Google Sites, har opregnet at det kostede 15 millioner kroner at starte Excite, men kun en halv million kroner at starte Jot.
En halv million kroner - det er en risiko mange selv kan overveje at tage, hvilket forklarer hvorfor boble 2.0 er en eksplosion af meget små virksomheder, og ikke de grotesk overfinansierede dot bombs vi husker fra alle krakkene i 2000-2001.
Overflodsøkonomien
Den halve million er en af de to ingredienser Chris Anderson skal bruge til sin historie. Den anden er the economics of abundance. Overflodens økonomi er et buzzword, der er blevet populært til at beskrive de økonomiske forhold i den digitale verden. I den fysiske verden er goderne knappe. Den olie jeg bruger kan du ikke også bruge osv. I den digitale verden er goderne ikke længere eksklusive. Immaterielle varer er ikke knappe forbrugsgoder. De kan kopieres stort set uden omkostninger. De eneste knapheder der findes er kunstige knapheder, skabt ved at rettighedshavere begrænser adgangen til goderne. De sidste 10 år har vist os at det er overordentlig svært på langt sigt for en industri at holde fast i den form for kunstig knaphed, når den økonomiske realitet nedenunder er, at der ikke er nogen omkostninger forbundet med at øge produktionen.
I brancher som pladebranchen, der lider under forandringen, ser man naturligvis pessimistisk på denne udvikling. Men måske lider pladebranchen mest under ikke at se den i øjnene og agere under de nye forudsætninger. Problemet ved den ihærdige modstand er, at de nye økonomiske vilkår også gælder for piratkopiering. Pirater har ingen omkostninger, hverken den private kopiering af egne CDer eller den mere industrielle, der gør lige præcis det pladebranchen ikke vil: Levererer musikken gratis og lever af andre indtægter knyttet til musikken.
Og end ikke indenfor pladebranchen kan man opnå enighed. Det har vist sig i de sidste par år at pladebranchens mastodonter simpelthen ikke deler interesser i denne sag med uafhængige selskaber og kunstnere uden mastodontdistribution. For de uafhængige er det altovervejende problem at blive kendte, at blive lyttet til overhovedet. Risikoen for at dø som ukendt pladekunstner overstiger langt risikoen for at dø som piratudbyttet superstjerne.
For kunstnere, der har levet i den virkelighed har gratis vist sig at være den bedste vej frem. Spred musikken på nettet, og tjen pengene andre steder, på merchandise og koncerter.
Something for nothing
Ideen om at det er smart at give noget væk for at få folk til at købe noget andet er ikke ny. Den er lige så gammel som 20krs barbersættet der følges ad 100krs pakker med barberblade, som 400krs printeren med 400krs blækpatroner, og som den gratis mobiltelefon med et halvt års abonnement.
Nogen af disse sampakninger er så forbundne at man herhjemme faktisk ikke må reklamere med at den ene vare er gratis hvis den kræver køb af noget andet. På nettet er det sjældent at de gratis glæder bliver solgt på en helt så kontant måde. Anderson opregner de typiske gratismodeller på nettet. De kan deles i to grupper. Digitale kopier af modeller vi kendte i forvejen - og så helt nye måder at producere ting på.
De gamle nye ideer
Freemium-modellen: Det er gratis at prøve, men særlige features koster penge (mere plads, flere features, færre annoncer). Basalt set handler det om at storbrugerne finansierer den mindre committede forbruger. Offline kender vi den som business class vs monkey class hos flyselskaberne.
Kendte eksempler online: Flickr eller den danske pendent 23, Basecamp fra 37Signals. Ekstraplads hos webmailtjenester.Og ordet 'freemium'? En smart sammentrækning af 'free' (gratis) og 'premium' (dyrt).
Reklamer: Lige så gammel en idé som massemedierne. Du er vidne til modellen i dette øjeblik.Gratisaviser og broadcast TV er gode offlineeksempler (broadcast TV er et særlig godt eksempel fordi produktionsvilkårene ligner dem på nettet). Google er nettets altdominerende eksempel. Et andet eksempel der er værd at nævne er de eksploderende webmailkonti. Siden Google introducerede GMail og hidtil uhørte 1GB gratis plads er hardwarepriserne faldet igen - og udbyderne har fået en idé om hvor meget folk egentlig hælder på kontoen når pladsen er ubegrænset. Regnestykket går åbenbart op, for Yahoo tilbyder nu ubegrænset lagerplads uden betaling. Ikke bare et meget højt tal, men virkelig ubegrænset plads. Reklameindtægterne er nok.
Krydssubsidier: Den ovenfor omtalte bandpromoveringsmodel. MP3-filerne får kunderne ind af døren og koncerterne giver mad på bordet. Offline er det mælk til 4 kroner nede i bunden af supermarkedet. Bloggeren Doc Searls opfatter også sin egen blogging på denne måde. "Jeg tjener ikke penge på min blog men gennem min blog" plejer han at sige som beskrivelse. Bloggen øger hans markedsværdi som bladredaktør og konferencespeaker (hans levevej).
De nye nye ideer
Ting der virkelig er gratis: Musikere, der vælger at siden prisen de betaler for at lave musikken er så lav, så vil de hellere bare give den væk end bruge energi (og penge) på at finde ud af hvordan man sælger det. De gratis digitale produktionsmetoder har skabt en hidtil uset underskov af halvamatører og lejlighedsvis professionelle. Entusiaster har der naturligvis altid været, men de var mindre synlige i gamle dage.
Dit arbejde er penge værd: Netværkseffekten ved brugernes kombinerede output kan være sådan at det har værdi for udbyderen, selvom det ikke giver mening at værdisætte den enkelte brugers arbejde. Der findes tonsvis af eksempler her, fra url-stemmer på del.icio.us og Digg til de berømte og farverige historier om spammere, der får sagesløse pornosurfere til at knække webmailfirmaernes captchaer (billedadgangskoder).
Et andet eksempel med et langsigtet perspektiv: Google har opkøbt et nummeroplysningsfirma og leverer gratis nummeroplysning i USA. Det google får ud af det er tusindvis af timer af stemmeoptagelser med rige metadata om hvad det er folk snakker om. Hvis Google har satset rigtigt vil de få yderst værdifuld stemmegenkendelse ud af det til sidst.
Her er vi igen i en model, der ikke var særlig synlig, hvis den overhovedet var mulig, før.
Gaveøkonomi: Det handler ikke om at modtage betaling men om at være fælles om det her. Wikipedia. Open Source. Mens vi alle fra vores privatliv kender alt til arbejde og varer der udveksles uden betaling, så er det først i den digitale verden at disse kulturprodukter har nydt godt af den samme distribution som kommercielt fremstillede varer.
For enden af den lange hale
Cory Doctorow bemærkede på Boing Boing at det er som om Chris Anderson med denne artikel endelig er kommet ud for enden af den Long Tail han snakkede om i sin sidste bog. The Long Tail handler om den type varer boghandleren ikke vil have stående på hylden fordi han kun kan sælge et eksemplar hvert 3. år. På nettet tager de ikke plads op, og siden der er så utrolig mange af disse ikke-successer ender de med at fylde ganske godt i butikkernes samlede indtjening.
Med sit Gratis-koncept er Chris Anderson kommet helt derud hvor efterspørgslen falder til nul - med mindre prisen når til nul først. Det er bestemt et kapitel, der manglede i den forrige bog. Om det er en stor nok, og ny nok, idé til at Anderson kan få en hel bog ud af det, må vi vente til næste bestsellersæson med at se.
En der har skrevet meget konkret og vedvarende om disse nye modeller er Mike Masnick, direktør for analysefirmaet Techdirt. I en lang række meget læselige blog post følger han med, både i stridighederne mellem de industrier, der har fået ændret deres virkelighed af den digitale revolution, og i nye virksomheder, der opfinder nye forretningsmodeller tilpasset overflodsøkonomien. Hvis man gerne vil læse videre når man er færdig med Anderson er det et godt sted at gå hen.
Det eneste jeg tænkte på den store primærrunde sidst med Hillarysejre var "Obama har vundet - han har reduceret hendes sejre til symbolske sådanne uden delegatsvingninger indbygget". Alligevel kørte alle medierne løs på en spinhistorie om "momentum". Som i de fleste andre tilfælde var også denne runde spinjournalistik om "bevægelser" kalorietom. Tænk at man skal til sladderbloggen gawker for at få noget bedre. I al sandhed skal det siges at det også lykkedes for berlingeren at opdage det efter et par dage. At aviserne ikke kan ramme rigtigt på noget så elementært på valgaftenen er lidt uhyggeligt.
Gammel mand i lyserøde shorts og støvler, The Funky Chicken, et helt stadion fyldt med de sejeste afro-frisurer og så lige en chaser, der demonstrerer en fantastisk fællesskabsfølelse, da stadion ryddes på rekordtid, fordi Rufus Thomas spørger pænt og folk ikke er stive.
Det er sandsynligvis et klip fra Wattstax og er altså en filmet koncert fra 1972 - hvor Rufus Thomas var 55, men på toppen af sin karriere som funkmand. Wattstax var en koncert til minde Watts-optøjerne i 65 hvilket måske forklarer den fredelige stemning på stadion.
Hvis man gik og havde lyst til at læse lidt om Leonard Cohens "Hallelujah" og dens historie som glemt guld, der først slog igennem via covers, så er den definitive guide udkommet.
Hvilket jeg ved fordi Hallelujah nu er nr 1 på iTunes.
Meanwhile, i guiden ovenfor, får vi ikke bare et indblik i Cohens sang og dens appel, men også i den norske folkesjæl, via en norsk kommentator der skriver "sangen er særlig populær her i Norge" og en masse mere. Hvilket selvfølgelig ikke passer - nordmandens beskrivelse af den norske Hallelujah-reception kan oversættes til danske forhold uden ændring, f.eks. - men er så arketypisk norsk, så man har lyst til at citere gamle vitser om elefantbøgers norske titler.
Tidligere om norske nordmænd fra Norge.
Retsinformation, det offentlige danmarks søgemaskine og dokumentcentral for dansk lovgivning, har i et anfald af misforstået kontrol, en robots.txt der forhindrer søgemaskinerne i at indeksere sitet.
For de ikke tekniske kan vi oplyse at der står "Ligemeget hvem du er - hold fingrene væk".
Kombinér det med det juridiske systems indbyggede kompleksitet*, en egen søgemaskine, der er mere optaget af at ligne systemet og afspejle kompleksiteten end af at hjælpe brugeren og du har et anvendelighedsproblem.
Og det er altså et anvendelighedsproblem i borgernes tjeneste. Det er lige før det er et demokratiproblem at retsinformation forsøger at standse søgemaskinerne.
Derudover er loven en hypertekst - de, i skrivende stund 1357, gældende love refererer naturligvis til hinanden, men de elektroniske udgaver af dem er ikke hyperlinkede, ikke engang i overskriftsform - altså med en slags litteraturliste i bunden.
Amatøren (eller den maskine, der vil forsøge at hjælpe amatøren) skal altså både vide om en lov er en lov-lov eller en ændringslov, om alle ændringer til loven er skrevet ind i seneste bekendtgørelse af loven
* For starters: En lov er ikke bare en lov, sådan i dokumentforstand, men kan forekomme både i form af en lovbekendtgørelse og en lov. Når lovgivningen ændres (ved en anden lov, en ændringslov) kan man ikke sådan regne med at der med det samme eksisterer et dokument med den nye gyldige tekst - de laves kun med et vist interval i sammenskrivninger, i form af ovennævnte lovbekendtgørelser. Af praktiske hensyn arbejder man bare med diffs som vi ville sige i softwarebranchen, så det er ikke alle ændringslove der udløser en ny sammenskrivning.
Ingen aspekter af denne dokumentgang giver nogen mening i en digital tidsalder. Der er ingen gode, kun historiske, grunde til at der ikke findes et sæt "gyldige tekster" med historiske ændringer. At forvaltningen overhovedet kan forstå lovteksterne i de tidsrum hvor de faktisk ikke findes, kan virke som et mysterium..
Regine Debatty har været i Budapest for at besøge Kitchen Budapest, et "konvergenslaboratorium" for design og teknologi. Laboratoriet har eksisteret mindre end et år og der er allerede en lang række fantastiske projekter, der er nået meget langt, og ikke bare som koncepter, men som realiserede koncepter. Hvilket gør hele forskellen. Check også (du skal lige bladre ned) det fede værksted/konferencerum det foregår i.
Hvorfor har vi ikke sådan et sted i Danmark? Eller har vi - og jeg har bare ikke hørt om det - måske det der robotsted i Odense, Tveskov skrev om?
Jeg er ikke den eneste der tænker at hvis PC-prispunktet går mod nul, så går Windows mod irrelevans. Se selv.
Nå, men der var K-webdag og Mach og jeg fik spørgsmålet "Ka I ikke komme med 5 eksempler på sociale tjenester i forbindelse med organisationer, der faktisk fungerer - som ikke er de 5 folk altid nævner" - konteksten var at jeg bl.a. formulerede mig i form af antipatterns. Hvad virker ikke.
Nu ved jeg faktisk ikke lige præcis hvilke fem det er folk altid nævner. Men hvis jeg tager Clay Shirky i hånden så kan jeg da nok komme på fem, og måske også pege på nogen elementer i at få det til at virke. Man kan nemlig finde fem eksempler lige præcis i dette glimrende 40 minutters videoforedrag om Shirkys nye bog, der lige præcis handler om nettet som et radikalt nyt massemedium for gruppeinteraktion.
Vi kan uddrage nogen lektier fra foredraget om social software og organisationer
- Alle samtaler handler om noget - Så rigtig mange eksempler på social software har faktisk en eller anden organisation i centrum. Også selvom det ikke nødvendigvis var sådan siteejer/samtalesponsor forstod det oprindeligt.
- Det er ikke afgørende at der er en sponsor, men at de der snakker føler ejerskab/medlemskab - Med andre ord: Det er ikke givet at man partout skal lave den samtale der er om den organisation man laver web til selv. Hvis de snakker om det på Facebook eller Jaiku eller blogs, kan man med held bare bakke den samtale op istedet
- Der skal være en grund til at snakke - et spørgsmål, noget kult man kan deles om, en mulighed for at ændre på tingenes tilstand, eller en grund jeg ikke har tænkt på.
- Samtaler starter ikke: Her skal I snakke om.... - jo mere man styrer samtalen, jo mindre kan samtalen få lov at betyde for de talende, og jo færre grunde har de derfor til at snakke med hinanden. Selv om det kan være nødvendigt med en samtalekim for at undgå oplevelsen af en fest, hvor gæsterne endnu ikke er ankommet, så er succeskriteriet - for de ting der virker, altså - altid at gæsterne underholder sig selv, ikke at de er dit publikum.
Et samleeksempel på alle disse ting er med i foredraget. Shirky nævner The Bronze: Beta et samtalebaseret fansite for Buffy The Vampire Slayer - det findes fordi et corp-sponseret samtaleforum, The Bronze, blev lukket da Buffy gik i reruns. Fansene ville snakke videre selv om sponsoren ikke ville mere, så de betalte selv for at få lavet en klon af forummet. En instruktion til den hyrede udvikler var: Ingen features tak, vi vil bare snakke. Indholdet og den sociale pagt, der allerede eksisterede, er det der holder sitet oppe.
- men få resten af historien fra Shirky selv, han fortæller den godt.
Her er lige en hurtig lille webtjeneste-i-en-blogpost. Den ku' ha heddet just-fucking-google-map-it, men den hedder hvorer.
Bookmarklet - Brug: 1) Gem på forhånd linket som bookmark. 2) Marker adresse i webdokument. 3) Og tryk på bookmarklet. Hvor er
Firefox shortcut: - gem det og giv det kodeord 'hvorer' Hvor er
[UPDATE: Steffen lavede en bookmarklet, der faktisk virker. Tak for det, Steffen i særdeleshed, og lazywebbet i al almindelighed]
Min storebror er i sin egenskab af kommunikationschef hos arkitektfirmaet Arkitema i færd med at give firmaet en ny power-webfront. En af de snedige ideer i sammenhængen er den, at siden arkitekter er formgivere så skal det mere til end snak og blogs for at præsentere hvad de kan. Så nu har de allesammen modelleret sig selv i modellervoks. Gruppebilledet ser simpelthen super fedt ud.
Sjov anmeldelse af Wikipedia: The Missing Manual. Anmeldelsen noterer sig bl.a. at hele tonen af Wikipedia fik et løft da man importerede Encyclopedia Britannica udgaven fra 1911, den seneste, der ikke længere er copyright på. Der gav en mænd-i-højhat-og-galocher stemning.
Sidder lige og hyggebrækker mig over Danmarks branding-fokus og tænker at brandet lader til at være "Danmark - hvor intet er vigtigt". Måske "Danmark - hvor intet er vigtigere end et samtalekøkken." som supplerende bi-payoff.
Kom i tanke om et payoff mere: "Danmark - Stolthed er kedeligt".
Har du nogen gode?
Warnocks dilemma: Hvor ingen reagerer og man ikke ved om det betyder "for ligegyldigt", "for dumt", "for sandt" eller bare at der ikke var nogen der hørte det man sagde.
Jeg bad jer - endda i en posttitel - minde mig om gode sociale sites med en bestemt organisation som kontekst. Èt skaldet forslag har jeg fået.
Warnockspørgsmål: Hørte I ikke spørgsmålet, er svaret indlysende (for andre end mig) eller er der bare ikke nogen gode eksempler?
OK, her kommer et spørgsmål fra læserne. Hvad er de fem bedste eksempler på social software i forbindelse med en organisation el. virksomhed? Fik spørgsmålet idag uden forberedelse og kunne bedst komme på de flabede svar i stil med Det handler jo bl.a. om at lade være med at bygge det selv og bare indgå socialt i resten af nettet. Men hvad kan I, kære læsere, af gode eksempler? I må gerne pege på ting I selv har konsulentet, men så må I også godt lige indrømme det når I gør det.
Fra udlandet tænker jeg Dell Ideastorm, der som bekendt udløste "Ubuntu på Dell". Herhjemme måske vores bibliotek, men det er lidt snyd fordi det mest er bibliotekarer, der blander sig. Så var der den af Trine-Marias jeg drillede for et stykke tid siden. Virker den Trine-Maria?
Hvad ellers?
Min gamle Ascio/Speednames kollega Bo, stolt altvejrsudespiser, tager billeder med HDRI teknik - dvs multieksponeringer for at få hele lysspektret med fra de mørkeste til de lyseste detaljer. Det giver et malerligt skær, der ville passe godt i en nyere Pixarfilm eller en Linda og Valentin tegneserie.
Må man citere hvad man hører i byrummet? Hvis man anonymiserer og forenkler må man ihvertfald, så here goes
"Men du har det vel godt nu så? "
"Ja, jeg har det nok bedre end Per"
"Alle har det bedre end Per"
"Ja. Selv når man har det dårligt har man det bedre end Per"
"Det er derfor vi er venner"
"Ja, så kan man altid sammenligne. Og det hjælper faktisk"
Regning og journalistik er åbenbart stadig svære størrelser at kombinere
Vestas har modtaget en ordre på 109 stk. V82-1,65 MW-vindmøller i USA. Møllerne
har en samlet installeret kapacitet på 180 MW, oplyser vindmøllegiganten.
Skulle han virkelig have det at vide af Vestas?
En Sony-direktør er bekymret for at lav-feature subnotebooks måske er gode nok til almindelig brug, hvilket pludselig flytter prispunktet for "jeg skal have en laptop" ned i 1500kr. Det er jo en gammel nyhed. Desktop-fuldpris er faldet fra 15000 i 1990 gennem 12000 og 8000 til nu 5000 - og derfor er producenterne skifter over til laptops der er faldet ned til 8 for en billig og 12 for en lækker. Helt galt gik det i den lange periode hvor Intel simpelthen ikke havde noget nyt at sige. Hvis der er noget Microsoft skal være bekymret for så er det ikke Apple eller Linux, men bare den platform de ejers rute ned mod anonymitet.
Jeg så historien om at jazzmusikere slår hæmningerne fra når de improviserer og tænkte at det måske simpelthen er en måling af Csíkszentmihályis begreb flow der er tale om.
Nu ved jeg godt, der er skrevet tusindvis af bøger om vores mange intelligenser, men straks derefter tænkte jeg, hmmm, jeg kan selv genkende mindst 3 forskellige dybe koncentrationstilstande, der ikke kan eksistere samtidig men til gengæld løser hver sin slags opgaver:
- Flow - som beskrevet. En tilstand med en puls og bevægelse hvor ens reaktioner er usproglige og uvisuelle. Lyd og krop bestemmer.
- Scan - en afslappet men totalt optagende tilstand hvor man leder bredt efter associationer. Ikke en bevægelse. Som at kigge på et landskab fra et udsigtspunkt - eller samle LEGO.
- Hold - problemknusning. Hjernens korttidshukommelse på max med at holde begreber og værktøj man bruger aktivt til at håndtere en vanskelighed.
De er helt forskellige, totalt optagende, og udelukker hinanden. Vanskeligheden ved at bruge dem er især at de er mest værd hvis man kan kombinere dem.
Det er min klare fornemmelse at moderne pædagogik omkring kreativitet oversælger scan og flow og undersælger hold. Måske fordi det er usexet, måske fordi det er den mest genetisk unfair af de tre og måske fordi der er en idé i den form for pædagogik om at hold traditionelt har fået for meget opmærksomhed, så opgaven er at give plads til de to andre. Det er også min fornemmelse at pendulet er svinget for langt i den retning.
Af de fag jeg godt kan lide at beskæftige mig med er sprog flow (paradoksalt nok), kultur er scan og matematik er hold.
Kraftig storm under landing i Hamburg 1/3. Flyet kom ordentligt ned på en bane, der ikke havde sidevind, bagefter.
Bonus: Dyrk Youtubes "ekspertpanel" af hobbyflyvende og simulatorkendere, der er meget optagede af hvor meget bedre de kunne have flyveledt eller fløjet den landing.
Ikke alene kan man se ind i siloerne på os, man kan se lige igennem os - Michael Arrington har screenshots af sit DNA på TechCrunch. Bredspektrede personlige DNA scan er det ultimative lifehack. Men man skal huske at se Gattaca i forbindelse med sine forberedelser til selv at blive scannet.
UI design i screenshotsene virker lidt underligt - ud for genetiske indikatorer for (øget risiko for) alvorlige sygdomme som kræft og Crohns lidelse er der grønne check-mærker. De er der fordi indikationen har høj videnskabelig pålidelighed - men det er da ikke et grønt lys at have høj risiko for en alvorlig sygdom?
Web-danskkurset speakdanish har en rigsdansk grammatik med jydsk udtaleguide.
En kunstner overtalte i sin tid en ingeniør til at installere en lille plade på 2x1.5 cm på Apollo 12 månelanderen, med små tegninger af Andy Warhol, Robert Rauschenberg, Claes Oldenburg og 3 andre kunstnere, herunder arrangøren Frosty Myers. Grundig omtale med billeder. Det fremgår både at Warhols bidrag var en tegnet tissemand og at New York Times, da man i 1969 dækkede historien, snedigt viste et billede hvor pladen holdes op så man ikke kan se denne tissemand.
Blackhawks af balsatræ? Ikketeknologisk tortur? Flere gode tips her.
Hvis man har nogen som helst interesse for science fiction så er io9 hurtigt blevet helt uundværlig. Hvis man ikke har skulle man kigge ind og se om man skulle udvikle en. Tag bare dagens essay om guder fra rummet.
Det er fanme kulturblogging så det klodser.