At Raul Castro fik flest stemmer - når nu Fidel er så syg. Diktatur er så smart på den måde man kan arrangere alting.
Dit tell er den vanebevægelse du laver der afslører dig i en løgn eller et bluff. Jeg mener med ret stor sikkerhed at have observeret at Anders Foghs pressemødetell består i en næsten barnlig manøvre, nemlig den at han lige kigger væk fra publikum, "orienterer sig i sine papirer", når han på pressemødet fortæller noget han godt ved ikke passer.
Seneste tilfælde: Sagen om hvorvidt CIA har fløjet folk rundt til torturcentre via danske lufthavne.
Som bekendt bakker Chuck Norris Mike Huckabee op. Obama - som jo ellers var slow-jam kandidaten - får nu støtte fra Hulk Hogan.
Pressemeddelelsen fra Koda og Creative Commons er alt for lang. Essensen står i posttitel.
Det er store nyheder - hele den kommercielle infrastruktur og internetpromovering under fornuftige vilkår, i én letforståelig pakke.
Standard-forstavelsen her i Ljubljana er forståeligt Slo-, den lokale udgave af Dan-alting. Det er bare ikke altid en god idé.
Bonus: Den lokale biograf er ikke bare sej, den er kolosej.
Dobbeltbonus: De har også langsomme biler.
Vuk Cosic, der har inviteret mig herned til Ljubljana, lavede for nogen år siden denne praktiske piktogramversion af kunsthistorien.
På Czech Airlines kan man få frysetørrede komponister til kaffen.
Og så blev det helt klart at Ny Alliance er endt som en radikal udgave af Fælles Kurs og vil være færdig ved næste folketingsvalg. Ikke engang stifterne kan blive enige.
[UPDATE: Pollas har det bedste astroturfmashup om sagen]
Opslaget om hvordan tegnefilms fysiske love virker er godt - bemærk især at anime-fysik fungerer helt anderledes...
Det er talesæson her på classy.dk i den næste måneds tid. På torsdag i Ljubljana (ja, virkelig) om Imity, på mandag i et panel om blogs på DDFs mediekonference. Fredagen efter som vidensjunkie hos Bibliotekarforbundet og hvis man slet ikke kan få nok, så er det da bare med at få meldt sig til K-dag om web i al almindelighed i marts.
Håber vi ses nogen af stederne.
- Døde poeters klub - Say "carpe idem" one more goddamn time !
- American Pie 2 - Du tager pis på mig, ikke? Lad være med at svare på spørgsmålet hvis du er ligeglad.
- Film med dyr
- Nikolaj og Julie - Det er en fucking TV-serie. Og sangen stinker også.
- Underground - af Emir Kusturica. Lad mig gætte: Filmen virkede varm og levende efter din tufu-steg med bulgur?
Fint nok med sifrys webspøg, men boy, den har været gjort mange gange før. Hvis jeg lavede vitsen (ikke længere oppe) for to år siden, så er den virkelig gammel.
You wouldn't think that the story of a million-copy selling DVD is a long tail story - but it is. Straight to DVD releaseas are selling better than ever. Typically B-movie sequels to previous A-movie theatrical releases, according to the article.
The reason we have the old bestseller system in the first place is opportunity cost - bigger hits don't waste seats in theaters or shelves in bookstores. They are simply, per copy, much cheaper to sell. Nowhere is this more pronounced than in movie theaters. Take a look at a randomly picked box office chart and notice that once you go below the top 50 films you start seeing a lot of single digit theater numbers. So the vast american movie market is only able to market 50-100 films at any given time. To 300 million people*. The reason of course is that that the opportunity cost here is higher than anywhere else**. DVDs move the threshold into the thousands of marketable releases. Online DVD sales/rentals move it even further down.
One of the interesting things about the iTunes rental launch was the low number of movies being made available. 1000 movies? Makes no sense if you're digitally distributing to not up that catalog to include everything - but of course if the movie business is used to thinking of 50 movies as a high number, 1000 seems positively astronomical.
* Of course - distances being what they are - it's more like a few hundred small markets than one big market.
** It's interesting by the way, that live performance seems to work on a different system. Perhaps the scarcity of the actual living flesh performers give the also rans a better chance in live performance. The Rolling Stones can't be in town every thursday.
Man kan dårligt have er bomærke som denne blogs og forbigå klodsens fødselsdag. Legoland fylder 40 i år.
Min dansklærer fra gymnasiet, Aage Kæstel, døde for en uge siden - 78 år gammel. Kæstel var på samme tid en meget venlig mand, og så helt ude af stand til at tolerere slap, ligegyldig læsning. Kombinationen kunne føre til pinagtige situationer i klassen - Kæstel var ikke meget for at forklare hvordan man skulle forstå det man læste, men omvendt pinte det ham helt oplagt hvis hele klassen overså noget væsentligt, og så måtte vi jo fortsætte med at tolke indtil der var nogen, der møjsommeligt nærmede sig det vigtige. Det kan lyde som om der blev arbejdet med en hemmelig facitliste, som vi så skulle gætte indholdet af, men det var ingenlunde tilfældet (sådan var vores historielærer - det var knapt så sjovt). Der skulle bare være dækning i teksten for det vi fandt frem til, og det skulle sådan nogenlunde repræsentere det andre ville mene, der var dækning for i teksten.
Som gymnasielærer med gammeldags dannelsesidealer på gymnasiets vegne var det ikke meget vi sprang over i den danske litteraturhistorie, men Kæstel var jævnaldrende med den modernistiske generation og det var til at mærke at det var her læsehjertet bankede varmest - for folk som Peter Seeberg og Villy Sørensen. Og der var meget fra denne generations tilgangsvinkel til at læse og skrive han tog med ind i undervisningen: Et element af nysgerrighed og undersøgelse, og en stor brutalitet i forholdet til virkeligheden. Det var en oplevelse endelig i gymnasiet, i form af sjældne lærere som Kæstel, at få undervisning, der hverken var autoritær eller omfavnende "pædagogisk". Undervisning, der på samme tid opererede med elevernes frihed, endda pligt, til selv at finde ud af hvordan tingene hænger sammen, men samtidig var helt kompromisløs i sin respekt for den virkelige substans nedenunder.
Jeg bruger aldrig min Internet Explorer - de sjældne gange jeg gør er jeg så irriteret over den langsomme load tid på MSN at jeg skifter til classy.dk som startside. Men - og det slår aldrig fejl - når jeg en måned senere skal bruge browseren igen så har en sikkerhedsupdate af gudvedhvad også lige opdateret min startside tilbage til Microsofts portal. Skiderikker.
Idag - lige inden håndboldfinalen - har man chancen på DR2 for et gensyn med et stykke Lars von Triersk koncept-TV der lykkes: Peter Øvig Knudsen i selskab i 24 timer med Ali Hamann. Serien Marathon var kun glimtvis seværdig, men det her er bestemt et af glimtene. Hypnotisøren Hamann, fast gæst hos Trier fra også Riget og den mageløse slutscene i Epidemic, viser sig i programmet at have en, skal vi sige græsnesøgende, bizar personlighed - konstant på vagt og i konflikt med konceptet.
Det er lige meget om de smør en rugbrødsmad, eller om Ali Hamann mod sin vilje går på nogen af Peter Øvigs mærkelige spørgsmål. Fast i programmet var meningsløse spørgsmål af typen "hvis du var et træ hvilket træ var du så" for at se hvilke energier de vækkede i værten. Ali Hamanns gik på krogen på spørgsmålet "Hvilken historisk personlighed ville du gerne have været?" - til hvilket han, efter hukommelsen, leverede titlen som svar: "Sikket et dumt spørgsmål, hvad skal man svare på det. Napoleon er død og Hitler er jo taget".
[UPDATE: Gensynet afslører ekstrem poetisk fortegning - Hamann nævner også Kennedy og De Gaulle...]
Som klassisk musikelsker bliver man til stadighed irriteret over budskaber som
Om der overhovedet er råd til at fylde den franske mesterarkitekt Jean Nouvels koncerthus, som kommer til at koste i omegnen af 1,7 mia. kr. og p.t. koster DR besparelser på 300 mio. kr. årligt, det er spørgsmålet.
Nej det gør fanme ikke. Om så de fik ideen til koncerthuset idag og det var fuldstændig ufinansieret så ville det ikke koste 300 mio kroner om året - så meget koster det ikke at låne 1.7 mia. Og måske halvdelen af prisen var jo allerede budgetteret så de kan dårligt tælles mod besparelserne heller. Så prügelknaben for besparelsen er altså reelt måske en fjerdedel af årsagen. Det er bare mere bekvemt for en allerede musikfjendsk ledelse at skyde skylden på koncerthuset. Og så må tænke at store dele af musikafdelingen lige som så mange andre DR-divisioner sige "vi kunne sagtens have levet uden det problem" - musikafdelingen havde f.eks. i forvejen Danmarks måske bedste koncertsal overhovedet på en aldeles udemærket adresse med nem adgang til metro og udfaldsveje.
(Anledning: Morten Pankoke, der øksede Radiosymfoniorkestrets successkabende chef i november, er blevet fyret. Kunne de ikke have gjort det før han fyrede Per Erik Veng?)
Et held jeg havde batteri i mit kamera...
(og her er nogen andres langt bedre udgave af samme vits - fraværet af lyd er et stort problem i min film - og endnu en god en - bemærk den chokerede pige er den samme.
Ekstra dobbeltbonus: "Afsløringer" på Youtube af at fakeufoerne ikke er fakes.
)
Spaced out Terence McKenna video - I Ching, talmagi, atomkraft, 20. århundrede, fraktaler, tidlig computergrafik og power visuals i det hele taget.
Hvem siger overvågning ikke kan bruges til noget fornuftigt. Books that make you dumb er en samkøring af SAT-pointscore (altså den standardiserede amerikanske college-test) og bibliotekslån, så man kan se hvilke bøger de der tester godt læser. Lolita og Gabriel Garcia Marquez tæsker Ayn Rand, der dog er klart ude af mainstreamen på den høje side. Mest overraskende: Bogelskerbogen Fahrenheit 451 dumper fælt. Den klarer sig endda dårligere end biblen. (Hov biblen figurerer dobbelt - i en low scoring udgave som "The Holy Bible" og en OK scoring som "The Bible")
[UPDATE: Det trækker ned - sårn kvalimæssigt - at listerne er baseret på college-brede aggregater allerede. (Der er til gengæld ikke en registersamkøringshistorie at komme efter. Se noter om bibler i kommentarsporet. Virgil har lige slashdotted Librarything fuldstændig med sin post]
Anime Studio lader dig marionetkontrollere tegninger som her
Sjov-potentialet virker forholdsvis ubegrænset.
Kottke linker til denne gennemgang af inventaret i en Apple Store - udover de skandinavisk udseende træborde bemærker man det lokale islæt i form af Knud Holschers d-line trappegelændere.
Momus, hvis Wiredspalte jeg tidligere har linket til, og hvis hyldest til Howard Devoto er det bedste nummere på Bungalow Records kompilationen "Suite 98", har en blog på Livejournal som er virkelig god. Se f.eks. hans post her om pladesamlingers æstetik. Momus kan skrive fantastisk om byer, etnografika og pop f.eks. sådan her
The difference between the two I Love Music threads is striking -- there's still some glamour in the German DJs' magisterial collections, whereas the homebrew Anglo collections are unremittingly ugly; I couldn't helping thinking of them as repositories for something dead. The difference is something to do with the way Berlin acts as an ice box for the cool subcultures of the past, and the peculiar job these DJs have; while the rest of the recorded music industry may be collapsing around them, their job is to enact the playing of records in public places. They are, in other words, part of (and earning their evident cash from) a form -- a weird hieratic, shamanic profession -- which has survived the cull of the rest of the music industry, a performative artform of social encounter.
Hvis fildelingstjenester overalt på nettet ikke har gjort andet, så har de da ihvertfald besværliggjort scientologys fortsatte kamp for at bruge copyright til at undertrykke offentlig omtale og kritik af kulten. Se bare denne fabelagtige video, uklar, men så absurd den kunne være med i Simpsons uden manuskriptforandringer. Særlige point til "as a matter of fact [L. Ron Hubbard] was professional in 29 different fields", og den Honey Huan-agtige asiatiske modedesigner.
Anne Archers og Kirstie Alleys testimonials er bare glasur på kagen.
Mikael Jalvings borgerlige skolemesterfigur er ufatteligt trættende at se på. Ikke mindst fordi han ikke er særlig god debattør, men bare læner sig op af at belære om "selvfølgeligheder" han ikke kan underbygge. I dag i Deadline var det en række borgerlige selvfølgeligheder om islam som absolutistisk religion der stod for skud. Vi kan godt snakke om at absolutisme er dumt, men man skylder i sammenhængen at forklare at folk jo slet ikke er så religiøse som de religiøse godt kan lide at påstå at de er, og at det også gælder muslimer. Unge muslimske kvinder uddanner sig og tager jobs hvor de konfronteres med fremmede mænd i ét væk osv. osv. Absolutterne er ikke absolutter andet end i teksten.
Nikolaj Nyholm på hollandsk by way of Reuters - som den danske internetsektors bud på en WEF-deltager. Glæder mig til billederne af Nikolaj i smoking.
Ekstra Bladet når at citere Politikens Michael Bo for at Heath Ledger var Vor Tids Største Skuespiller - større end Nicholson. Det har der måske stået en gang, men Michael Bo har heldigvis nået at rydde sin blogpost op - der skal mere end én bøsserolle til at konkurrere med Five Easy Pieces, Chinatown, Gøgereden, Profession: Reporter, The Shining, Postbudet Ringer Altid To Gange og Ironweed for bare at tage et helt slagfast uddrag af virkelige toppræstationer. Men indrømmet - de er ganske ubøssede allesammen.
Bushs approvalrating matcher den inverse oliepris.
Læs også Nikolai Thyssens sammendrag af hvad der egentlig var nyheden om Nyhedsavisen sidste uge. Soundbite:
Så hvad var det egentligt der skete i sidste uge? Islændingene smed håndklædet i ringen. Efter cirka halvandet år og et tab på mere en halv milliard, gav de op.
Oliver Stilling, tidligere selv en af kanalens stærke kræfter, udpeger de risici der ligger for DR2 og de værdier der sættes på spil, i en læsværdig DR2 analyse. Det eneste, der virkelig er irriterende, er hans ros til den afgående chefredaktion for at have droppet enhver form for lødig kulturdækning. Så få seere er der altså heller ikke til den slags.
Oscar-nomineringerne ser gode ud - men måske var 2007 simpelthen bare et meget stort filmår. P.T. Anderson og Coen-brødre i topform og Cronenberg tæt på den.
Det er sjældent man har oplevet præcis det samme som anmelderne, men Politikens anmeldelse af sidste uges torsdagskoncert er fuldstændig retvisende. Før pausen en af de mest mageløse musikalske oplevelser i 10 år som abonent - efter pausen et underligt forsøg på at få Sibelius' følelsesfulde og flydende musik til at tale til den sprængte moderne musik fra før pausen. Et forsøg, der bestemt var sjovt at følge, men som ikke helt lykkedes.
Men Kremer før pausen. Holy smoke. Jeg har hørt Kremer spille indviklet moderne på Louisiana med sit østeuropæiske talentensemble, og også klassisk i sommer i Salzburg, men ingen af stederne med den mageløse kombination af følelse, orkestermuskler og kirurgisk præcision vi hørte i torsdags. Fabelagtigt.
Koncerten blev TV-optaget, så med lidt held kan man snart få syn for sagen på DR2 en søndag eftermiddag.
Iøvrigt: Hvis man gerne vil prøve symfonioplevelsen og har lyst til noget mere tilgængeligt end en violinkoncert fra 1980 så kan man nu på onsdag for en flad 50er komme til metrokoncert kl 17 hvor det er Beethovens 5. symfoni der er på programmet. Altså den med den klassiske gyseråbning. Altså den der mishandles i denne dejlige diskoklassiker:
Bemærk talmagien: Den femte kl 5 for femti kroner.
Images representing words, averaged and arranged by semantic connections at 80 Million Tiny Images.
Utroligt men sandt, men kort inden styrelizeren flyttede hjem på sit eget domæne, så lykkedes det for en utrolig trigger-happy tømrerfrue fra Kolind at melde mig til politiet inden hun overhovedet havde henvendt sig til mig for at klage sin nød over at tømrerfirmaets hjemmeside kunne oversættes til nutidsdansk med styrelizeren.
Endnu mere utroligt - taget i betragtning at jeg bortfiltrerede tømrermesteren samme dag jeg fik henvendelsen - så synes damen ikke at der var nogen anledning til at forklare politiet at sagen var gået i sig selv, så nu har hun spildt en politiassistents og min tid - og desuden fået mit CPR nummer i en, givetvis henlagt som grundløs, sag i et eller andet politi-EDB-system.
Det gør mig lidt ærgelig over ikke at have market power på markedet for tømrerarbejde i Kolind, for nu kan jeg kun blogge historien her.
I løbet af idag har både min 23 konto og min tumblr været nede i timevis med bullshit "vi laver maintenance" meddelelser.
Answer: Only 930 at the time of writing.
Remember back when you could read about something in the news and think "Let me just Google that" and then find some highly relevant context and background on Google? These days are over - at least here in Denmark - since Google started indexing in real time. Since Google doesn't do proper News vs. Blogs vs. Pages heuristics in Denmark, the high profile web-pages - i.e. mainstream media - dominate the search results for anything that is currently in the news. Which means that you can't use Google to get context for the news.
Doc Searls is fond of making the point that Google makes a difference in conference talks - I always read his comments as a comment that this is somehow broken - but from the danish edge of the internet where the distinction is gone we can tell that it is a really good idea to maintain the distinction.
The man who marketed, not invented, the Hula Hoop and the Frisbee dies. Norville Barnes is not mentioned in connection with the death of Mr Hudsucker.
Eve-Online er et space-opera-ish onlinespil (altså rumskibe i galaktisk kamp og den slags), der har forskellige levels af Player-vs-Player engagement, fra sikkerhedsniveau 1.0 - hvor der er politi og kontrol og kamp mellem spillerne foregår indenfor visse regler, til sikkerhedsniveau 0.0 - hvor spillerne bare slås som de har lyst og kan få held med. I en fascinerende blogpost og et mere udtømmende PDF slideshow beskriver Nate Combs hvordan politik og propaganda - efterligninger af budskaber fra f.eks. 2. verdenskrig - er afgørende i 0.0 spillet for at holde sammen på de klaner, der er helt afgørende for at man kan overleve i spillet overhovedet.
Det er forbløffende komplekst og utrolig levende og flydende - og der sker verdenshistoriske begivenheder hvor klaner med tusindvis af medlemmer udslettes i lange opslidende krige. Posttitel er et budskab fra en hærfører til soldaterne før en weekend med en stor planlagt kampagne. Mobilisering - og udholdenhed - er afgørende i kampene.
Jeg har svært ved at tro at tabene hver måned ikke er i millionklassen på Nyhedsavisen, så det må da være slut med Morten Lunds berømte slogan "ventures without money".
Ovenstående er en post jeg slettede fordi jeg blev forvirret og troede jeg havde set forkert med hvilken Morten det var. Men nu går det op for mig at alle er forvirrede. I Nyhedsavisens egen historie er det Morten Lund. Med i baggrunden er så pludselig også Morten Wagner og iøvrigt avisens ledelse, herunder den administrerende direktør. Han hedder også Morten.
Så skulle den potentielle forvirring være total.
[UPDATE: I følge denne artikel er det faktisk hver dag man taber en million. Den slags penge har jeg svært ved at tro Morten, Morten og Morten kan eller vil hoste op med til driften i år. Gad vide hvor mange af de penge Baugur selv har lovet at lægge i kassen.]
Den megen snak om at der idag kun er en borgerlig ideologidebat afslører jo også en fremtidig afgrund den samme, utroligt selvtilfredse, borgelige debat snart vil synke i. Hvis man skulle være i tvivl om det, så kan man bare følge med i Jyllands-Postens fuldstændig idiotiske felttog for at manipulere sig selv ind i DRs programflade i forbindelse med et program med Uffe Ellemann, der blandt andet kommer ind Muhammedsagen. Som tidligere nævnt er Roses alibi både papirtyndt og fuldstændig unødvendigt. Jyllands-Posten er i sin gode ret til at karikere hvem de har lyst til. Uffe Ellemann er i sin gode ret til at tage afstand fra karikaturerne. Ingen af delene giver den imamiske og islamiske reaktion nogen som helst rimelighed.
Men, det opskruede forsøg på at dreje armen om på andre medier, her DR, er en pinlig modsigelse af al den frihed Rose taler om, som Roses sag tydeligvis ikke kan bære. Og den sammenhængende indsats, nu også fra bestyrelsen, minder betydeligt om den form for rødt kommisærvælde Rose et al pege på fingre af de venstreorienterede 70ere for.
På den oprindelige LP af Donna Summers discoslasker Love To Love You Baby er nummeret strukket ud til groteske 17 minutter - i sin tid hele A-siden på LPen. Produceret på en af Europas førende discofabrikker, nemlig Giorgio Moroders.
Vi tager en anden diskoslasker istedet, der er mindst lige så sej, nemlig den her
Mandens ufunky eurocool - incl den extremt ufunky mikrofon - er i absolut topklasse.
Nu mangler Putin næsten kun overskægget for at få erindringen om hans stolte forgængere i jobbet som russisk enevældshersker til at vælte frem.
*altså det KGB blev omdøbt til ved kommunismens fald.
Absolut killer bog+CD serie: 50 års popmusik fra 1955 til 2004. Hver highlight-CD har 20 numre, så det er et diskotek på 1000 numre i alt - og udvalget er helt igennem respektabelt og alsidigt. Her er f.eks. playlisten fra 1979 udgaven:
"Marianne Faithfull - Broken English"
"Buggles - Video Killed The Radio Star"
"The Clash - Spanish Bombs"
"The Sugarhill Gang - Rapper's Delight"
"Sister Sledge - Thinking Of You"
"The Roches - We"
"Rickie Lee Jones - Chuck E.'s In Love"
"Frank Zappa - Bobby Brown Goes Down"
"Tubeway Army - Are 'Friends' Electric?"
"The Flying Lizards - Money"
"The Human League - Zero As A Limit"
"Joe Jackson - Is She Really Going Out With Him?"
"Serge Gainsbourg - Daisy Temple"
"Godley & Creme - An Englishman In New York"
"The Ruts - Babylon's Burning"
"Fehlfarben - Abenteuer & Freiheit"
"The Specials - A Message To You Rudy"
"XTC - Making Plans For Nigel"
"Bobby Womack - How Could You Break My Heart"
"Randy Newman - The Girls In My Life, Pt.1"
Noget for enhver smag bestemt - men lige præcis ikke en navlebeskuende liste stablet sammen af en enkelt enøjet spade (som den Torben Bille-plagede danske rytmekanon er det). Tænk at den ærværdige Süddeutsche Zeitung har givet sig i kast med en så grundig popsamling.
Danmark er sgu mulighedernes hood, dér. Enig! Et rigt og velfungerende hood, dér. Enig! Et hood, øh, hvor den dersens enkelte har psykomeget frihed til at tage initiativ, øh, udfolde sig, øh, tænke nyt, dér. Enig! Et hood med frihed til forskellighed.
Sådan sagde Statschief Anders Fogh Rasmussen til nytår. Og man kan sgu kun bakke det hood op, dér. Styrelizeren er flyttet hjem. Lodret.dk - som er mit domæne - vil snart blive overtaget af andre, beslægtede initiativer.
Historiefortællere har vidst det i århundreder og El Jobso oplever det nu: Man skal ikke give folk det de gerne vil have. Det er ikke spændende nok at få det man vil have. Der skal en overraskelse til. Så...når Apple lancerer præcis den brugbare rejselaptop de har manglet, så er folk skuffede fordi specsene er forudsigelige.
Jeg sys den ser nejs ud - den har den totale mangel på technofetish i sit ydre som Apple er kendt for og ingen andre tilsyneladende evner at emulere.
Mens amerikanerne lige om lidt vil støde ind i en slags Blair Witch møder Godzilla-film, så kan man her læse en underholdende omtale af den elendige danske monsterfilm fra 60erne - Reptilicus.
Det fine ved anmeldelsen - udover at der er vedlagt et meget sigende kort klip, hvor man dog desværre ikke ser de gyldne billeder af den komplet stive legetøjsdrage der flyver over en model af København, der helt tydeligt har tændstikæskestørrelse - er at den amerikanske referent aldrig har hørt om Birthe Wilke, der optræder i filmen, som sig selv, eller Dirch Passer, der er filmens comic relief, i en rolle som ubegavet vicevært. De afskrives med hhv. "A Danish lounge singer. Arrrgghhh!" og "Autistic Neanderthal dressed in overalls, where did they get this guy?".
Er geeks, der på alle historier på nettet om Malware, Vira, Botnets og andre computerforbrydelser tvangsmæssiget kommenterer:
Og alt sammen fordi folk kører Windows og ikke Linuxeller
Linux.
eller
Jeg har en Mac
Samlet spilletid: 2820 minutter står der i produkinformationer for denne 30-DVD samling af Bergman film. Det er 47 timers bergmen for 2200 kr. Ikke nogen dårlig handel - selv om det er lidt meget, måske.
En ikke-gammel mand udstyret med taske-på-hjul, model gammel dame, i grim læderimitation. Tasken udstyret med egen nummerplade. Navn på nummerpladen: BENT.
Klubben har alt, alt for mange "'Boob Job' fans". Hvad betyder det?
In the end, I'm a "boob job" fan: I look good; I jiggle like new for years and years; and yet I feel a little "off."
Set her.
Fuldstændig absurd udsagn, der ikke holder to sekunder efter kameraet er blevet slukket. Mon Malene Harpsøe nogensinde er blevet - eller bare har set nogen blive - visiteret på gaden? Det er et voldsomt indgreb i vores almindelige friheder.
Jim Carreys parodi på David Carusos klicheprægede one-liners:
Den uhyggelige virkelighed:
Her er en der forsøger.
Her er et essay, relevant for det højhusforskrækkede København, nemlig byer med ultrahøj beboelsestæthed. Emnet undersøges med spekulationer fra fremtidens sammenpressede science fiction bøger. Det er fra Adam Greenfields sædvanligvis fremragende - omend meget infrekvente og verbose - blog, der kan anbefales hvis man godt kan lide high concept bytænkning.
(iøvrigt endnu engang via io9, der både linker til high concept videnskab, fiktionsnyt og den form for urban tænkning og derfor kraftigt, og igen, anbefales)
Fantastisk TV-reklame for Alfonsos breakin' and poppin' bog med alle de cool moves fra 1985 - og en dope CD med de helt rigtige tracks at breake til. Alfonso vil du, hvis du er skarp på sitcoms, kende som Will Smiths kiksede stedbror fra Fresh Prince of Bel Air.
Hvordan kan DR lave et program om rugemødre, finde en danskfødt rugemor i Florida, og så ikke nævne i programmet det morsomme i at hendes navn var Dorthe Concepcion?
David Hasselhoff, stop-motion robotter, der ligner de bor i Yallahrup, lyssværd - og stjernekastere, der eksploderer over superbillige modelbyer. Den nye sci-fi blog i Gawker-imperiet kommer godt fra start.
Bonus: Eventyrmashup (rejsekammerater, lærlingestatus, jesus/frelser-figur, ondt imperium = Star Wars, HP, Narnia, LOTR og andre eventyr der får efter "episk". Interessant nok er eventyrformen mere rummelig end det, men ikke hvis der skal episk schwung ud af det)
Hysteriets logik er in full effect efter knivdrabet på Kongens Nytorv. Staten laver overvågning. Borgerne mister nogen friheder.
Før kødproduktion kom ind i klimaspørgsmålet.
Adr, en klam annonce. Selvværd er vigtigt, men man skal sgu da ikke have det fra en CD når man er 3 år gammel.
Så vidt jeg kan se er det ikke en vits, men bare mennesker uden sans for forkert orddeling, der markedsfører dette produkt.
De potentielle jokes nærmest vælter frem, den mest stuerene jeg lige kan komme på, må være "men det er jo ikke der håret mangler...".
Endnu mere mærkeligt er det at produktet er omdøbt til det danske marked fra toppek.
- de kan simpelthen købe stofferne i supermarkedet hjemme i Mali...
Parade vedlægges som søndagsmagasin med mere end 400 amerikanske aviser. Den nyeste udgave, den fra i går, har Benazir Bhutto på forsiden. Det giver mening - mordet på Bhutto er afgjort juledagenes vigtigste internationale nyhed. Men - magasinet har bare ikke opdaget at hun er død og udkommer ikke med et rettelsesblad eller andet. Bare med et interview og spørgsmålet "Er Benazir Bhutto USAs største håb i kampen mod al-Qaeda?".
Tilsyneladende er der heller ikke udgået en instruks til aviserne om at man nok burde kommentere den fortrykte historie i avisen bladet vedlægges. Kommentarerne er forståelige.
Hvorfor er der nogen der synes Poul Høi er god? Denne artikel virker typisk på mig. Overdreven retorisk syngende tone - og total fejlpræsentation af det skete. Iowa var ikke et chok - det var præcis det ventede resultat, som også alle aviser, herunder Høis egen, havde meddelt os inden primærvalgene.
Huckabee må iøvrigt være demokraternes ønskekandidat, helt låst fast i den kristne konservative base. Manden er så dum at han tror han har et personligt valg i spørgsmålet om hvorvidt evolutionen har fundet sted.
Urelateret irritationsmoment: Vinterklassikeren "det føles som minus 20 på grund af vinden". Som er ret meningsløs, fordi det er meget sjældent vi har helt vindstille og minus 20. Minus 20 føles altså ikke som minus 20, så det er bare et tal der skal virke stort.
Når du laver dem, så er det troper - når de andre laver dem er det klicheer.
Hvis man var så uheldig at stille sit TV ind på julens genudsendelse af "En kort, en lang", så bør man være klar over at den meget omtalte 90-er bølge i dansk film er nogenlunde på niveau med Huset På Christianshavn - når den bare spiller sikkert*. Men det får vi mere af, for filmstøtten har aflyst alt andet i 60/40 ordningen.
* og som min bror sagde i samme forbindelse: Det har altid været en sikker vej til ulykke at give skuespillere carte blanche når de spiller bøsser.
Relateret: Dagens hadeord er sportsjournalistklicheen "bundniveau".
Jeg tror den mest håbefulde nytårspost jeg kan komme på, er et link til denne fantastiske blogpost om hvordan man stabler firkantede blokke med det mest usandsynlige overhang.
2011 er iøvrigt det næste primtalsår, siden du spørger.