Man ved man er bagude når man kan få ny information om gode Google søgninger ved at læse papirudgaven af Computerworld - men ikke desto mindre kan man nu filtrere på ansigter i Google Images

Lovende intro til selve bogen i Guy Kawasakis interview med Scott Berkun om dennes netop udgivne bog "The Myths of Innovation". De ting der rimer bedst med min egen erfaring om at finde på ting er

• Ideer kommer fra arbejde - og den (i interviewet unævnte) følgeslutning at urealiserede ideer er meget tæt på at være værdiløse. Værdien ligger i realiseringen.
  

• Question: What the toughest challenge that an innovator faces?
  Answer: It’s different for every innovator, but the one that crushes many is how bored the rest of the world was by their ideas. [...]



• Dygtige mennesker har ikke nødvendigvis bedre ideer, men altid flere ideer. Det er så viljen og evnen til at teste dem i virkeligheden, der afgør sagen til sidst


• De væsentligste grunde til at teknologi/innovation fejler er sociologiske

Jeg vil godt vædde med at den store prisstigning på cola sjovt nok også har ført til en stor stigning i de cola-sirup priser Coca-Cola har brugt til at legitimere sin transfer-pricing.

Bizar Femern-bælt aftale. Fordi det er en varm kartoffel bare at vedtage en risikabel 42 mia investering hedder det sig i aftalen at det er en dansk-tysk aftale. Men det er Danmark der betaler. Normalt er legen omvendt: Alle vil gerne tage æren - her er det modsat. Det er vigtigt for regeringen at det ligner en fælles aftale, selvom man i praksis bare har sagt "nu bygger vi sgu den bro". Er det her forsøg på forlods at undgå anvendelser af "succesen har mange fædre, men fiaskoen er forældreløs"-ordsproget?

Det blev liste Y.

Godt Mies van der Rohe citat

An interesting plainness is the most difficult and precious thing to achieve.

Fra et dansk perspektiv er det bedste iphone fact at datatransfer er gratis med abonnementet (som gonnok koster 300 kr/måned minimum) og så kan man bedre forstå "iphone apps er websider" selvom det stadigvæk stinker. I det mindste er man always on. Man må tro der kommer en google gears/air klon til safari og iphone post haste.

Er det for at undgå "moralsk panik" (a la muhammedkrisehåndteringen sammesteds) at Politiken skriver terrorfrygt fordi en bil "kunne indeholde" en bombe - mens alle de andre medier rapporterer det som faktisk sprængfarligt indhold (og måske endda en detonator til det?) - et potentially viable explosive device.

Fascinerende NYT historie om hvor værdien i en iPod egentlig opstår og hvordan pengene man afleverer i butikken distribueres internationalt.

After the initial wow a couple of posts are appearing that aren't so happy with the Facebook platform. In regular snarky form Valleywag suggests that the recently emerged long tail of Facebook apps is surprising/disappointing. Which of course it isn't. More interestingly, Kottke echoes earlier concerns that Facebook is the new AOL, the über-silo in a great reversion to the walled online gardens of the paleo-web.
The AOL comparison seems only half true - as explained here (video here) by Brewster Kahle: As long as the contract between Facebook and developers is that everybody's welcome and they don't charge an eyeball-tax, half of the problem isn't there.
Implicit in the Valleywag piece is the notion that this new audience is much more fickle than the one you get when you build your own silo. But that's also the beauty of it - the facebook apps are what I have just recently started to call casual social networks, an analogy to casual games. The apps aren't immersive total experiences of their own - they're used occasionally and offhand. Which is a good thing. We need more of those and less silos.
I would love for every Moveable Type and Wordpress installation to be an Open ID server with a little social sauce added on so we could do the same thing on the greater web. It seems these kinds of ideas end up suggesting a trusted center anyway - and we already had one company suggesting this and nobody seemed to like that particular hegemony.

Too much data on display that I don't care about - and calling tags folders just confuses the user.

Holy cow! Mit barndomshjem, Danmarks mindst kreative by, har virkelig kreative narkogangstere med farverige Godfather-agtige efternavne - og de skærer fingrene af dårlige betalere.
Det er også knaldhårdt at en 16-årig medtiltalt er skuffet fordi han ikke kommer i et rigtigt voksenfængsel.

Det er let at forstå hvorfor Encyclopedia Britannica ser det som sin opgave at føre an i kampen mod brugerindsamlet viden, Wikipedia slår dem jo ihjel. Seneste udgave er en serie posts af Michael Gorman om hvorfor himlen er ved at falde ned om ørerne på os - og en række inviterede ekspertdissenser som svar på den tiltale. Danah Boyd, som for få dage siden fortalte os om klasseskellene i sociale netværk, byder ind med et godt svar om hvordan gatekeepers og vidensprivilegier er et dårligt alternativ. Kritikken er skarp: Gorman og venner har valgt at autoritet er vigtigere end sandhed - at f.eks. studerendes evne til at vurdere argumentation betyder mindre end deres tro på autoriteter. Og som en anden ordens effekt af det valg, så har Gorman og venner dermed også valgt at viden ikke er et offentligt gode, men hører hjemme i hænderne på et præsteskab.

Nu er det en skuffelse for Apple at der endnu ikke er iPhone kø foran en bestemt butik - men kun foran en anden butik ikke så langt derfra...

En mordanklaget, fængslet superhacker, en baggrundsthistorie med russiske postordrebrude, utroskab og SM-interesserede barndomsvenner, et forsvundet lig - og en journalist med adgang til at besøge den mordanklagede hacker i fængslet. Så skal der vist ikke mere til en enorm magasinartikel.

Kevin Slavin fra area/code bruger sin del.icio.us konto som et samtalemedium a la Twitter - se f.eks. her

Hvis nu istedet for "jeg er artig" badges var nogen, der havde lyst til at lave en ordning så en blog kunne melde sig ind i pressen, med de ansvar og ansvarsfritagelser, der følger med - så havde vi noget at snakke om. Men...måske er det faktisk allerede tilfældet hvis man laver sit organisatoriske setup rigtigt? Jeg synes der stod noget i den stil i den der sammenskrivning om presseansvar i online medier, der blev blogget en del om sidst i 2006.

Jeg har til forskellige tidspunkter været optaget af at pege på at blogging ikke bør være en klub (også her og her), og på at personlige mærkater med indholdet "Jeg er et godt menneske" har en stank af tankekontrol om sig.
Hvis man vil se hvorfor, så kan man bare læse op på den dårlige idé Trustedblogging

TrustedBlogging is a certificate that bloggers can use to show their readers that they comply to the TrustedBlogging ethic guidelines.
Which gives the blog more credibility.

(tip fra Tveskov)

Bilag A.

Bilag B.

Humoristen Alan Coren klagede engang til sin forlægger over at hans bøger ikke rigtig solgte. Forlæggeren fortalte ham at det eneste der sælger er bøger om golf, katte og nazister. Så udgav han denne bog*.

- anekdote via The Guardian.

* bemærk flaget i baggrunden.

Suggestiv hvad koster en flyrejse flash. Bemærk den lumske ikke-lineære prisskala.

Det første først: Alting er inden for regler jeg har kendt siden jeg signede up, så der er ikke nogen der er blevet snydt på nogen måde, sådan i princippet.

Her kommer lige lidt kedelig forbrugerblogging, kun retfærdiggjort af en næsten lige så kedelig detektivvinkel.
Da jeg signede op hos Lovefilm i sin tid var filmturnaround virkelig godt - en indsendt film blev modtaget og en anden afsendt dagen efter man smed den i postkassen. Her på det seneste har der istedet indfundet sig et mønster hvor man sidst på dagen, dagen efter postkassen, modtager en "vi har lige modtaget din film" email og først dagen efter sendes en "vi har lige sendt" email. Her i den seneste omgang sketer der imidlertid det at jeg - om formiddagen på dagen-efter-postkasse dag fik lyst til at fjerne en film fra min ønskeliste. Det kunne jeg ikke. Filmen var låst. Systemet viste stadig at jeg havde den anden film hjemme. Andre film kunne jeg godt fjerne, men den her var låst.
Jeg fik selvfølgelig straks den mistanke at de i virkeligheden allerede havde behandlet min returnering men bare holdt filmen tilbage - for jo sjældnere jeg ser film jo flere penge tjener firmaet. Og sørme om ikke jeg om aftenen fik returneringsemailen og idag besked om at den låste film "lige er afsendt". Forklaringen kunne selvfølgelig være at den næste film i pipelinen ligger klar for hver bruger, eller at der er snedig prediktiv filmudtagning baseret på mine filmpostvaner, men det virker mere sandsynligt at der bare er en indbygget liggetid og emails er timet efter den, og det er lidt irriterende med en sagsgang, der systematisk er tidsforskudt - hvis det altså er tilfældet.

Nyttige idioter tænker han sikkert.

From the description on TechCrunch, Foxmarks sounds like refreshing news - but turning bookmarking into search results changes the incentives for bookmarking, so I don't see why any kind of success of Foxmarks is not going to turn into the same spam problem Google is dealing with.

In what must be a response to the increasing self-publication of preprints, research notes and articles, Nature has started Precedings (as in "not procedings") with pre-peer-review science. Will this turn science into blogger react-first check-later hive frenzy, was that already the case, just not at Nature - or is all well and good and this is just the magnifying glass of the scientific publishers being turned on the real creative phase of science?

Opinions (and source) Wired science blogs.

Where to post is turning into a genuine anxiety creating problem with all the accounts in play - twitter/jaiku, del.icio.us, the blog, the photo service, the desktop, the wiki...
I've been experimenting tonight with reducing the problem by making sure that harmless but useful crossposting happens in Just The Right Way. Stay tuned.

Ifølge Danah Boyd er der et klasseskel mellem brugerne på Facebook og brugerne på Myspace.

En hel taxonomi for gestik, tegn og fagter.

Islamisk trossamfund har bestemt sig for at komme til at ligne det vestlige samfunds fjender mere. Og nu kunne man tro at jeg pludselig havde foretaget et spring til højre, men nej. Såvidt jeg ved synes Hizb ut-Tahrir skam også at de er vores fjender (eller ihvertfald at vi er deres).
Så er der mindre at være forvirret omkring. Desværre.

New York Public Library har opstillet en on demand paperback printer og tilbyder nu lånerne papirkopier af mere end 200.000 forskellige titler der ikke længere er copyright på.
Maskinen koster en kvart million i anskaffelse og printer for ca 25 øre per side - så en 400 siders paperback koster 100kr. Bøgerne kommer ud indbundet (limet forstås) med 4-farve omslag og det hele.
Er der nogen der har dem* i København? Vester Kopi?

* Altså noget ligeså tryk-på-en-knap-agtigt? Den her specifikke model er ny.

Nu Holger bringer det op så vil jeg for eftertiden nedskrive den mest absurde lokalavisoverskrift jeg husker fra Ribe-udgaven af Vestkysten. Det var ikke "Hund dræber 10 italienere" (fra Ribe Ugeavis, det var 10 høns, der var døde) og heller ikke "Svævefly må nødlande i hvidkålsmark" - selv om den har klasse. Nej, vinderen er

Sommerfestsucces
Ny Gredstedbro-rekord i 1 kilos roekastning

Superbillig 3D fabbing med smeltet sukker. Lav opløsning, men til gengæld billig produktion af virkelig store objekter.

Fantastisk kalorierig (og ret lang) post af Henry Jenkins om hvordan de mange gåde-baserede serielle fiktioner på TV virker og hvordan fankulten om dem virker og bruger gåderne og producerer videre på fiktionslandskabet. Om ikke andet så skal man læse den for det gyldne Roger Corman citat:

I think films are a compromised and corrupted art form, a combination of business and art. And I think filmmakers who treat it completely as a business fail. A business-oriented film is too blatant. It must have something more. To me, films that succeed are those that are slightly corrupted, that attempt to be both business and art, knowing they can never be a full work of art and should never be a full work of business.

Se også: Sign-up allergi - om den kløe man får i øjnene hver gang man ser et nyt website hvor man lige skal finde/invitere alle sine venner og lave sig selv til buddies med dem allesammen og lave et profilbillede og tagge sig selv og sin yndlingsmad.

Vi prøvede stickiness af den slags under Boble 1.0. Det stank. Det gør det endnu.

(Ja, jeg er helt opmærksom på ironien - arbejder på sagen)

Jeg tror det handler om at lave digitale offentlige rum, så det har jeg lavet en wikiside om.

Der er i det hele taget meget guld på Supernovas online afterglow website fandt også denne hyggelige samtale med cocomments direktør.

(cocomment - alle dine samtaler på alle de blogs du følger med i samlet et sted - har iøvrigt muligheden for at være langt bedre end alle de siloede sociale tjenester, jaiku, twitter, etc, tilsammen - kommentarsporet er mikrobloggings fader, ikke de blogs kommentarerne er på, men det er langt, langt federe med et værktøj, der bakker en åben distribueret verden op end de syvtusinde siloers forbandelse)

David Weinberger snakker med Nick Douglas om Clay Shirkys præsentation på Supernova og om ordet kåmjuniti - et ord som vi ifølge Weinberger "har tabt for lang tid siden" - så det nu bare betyder "folk der bruger Omo vaskepulver på et Omo-website" eller noget i den stil. Shirky var tidligere igang med at minde folk om hvordan open source communities virker - og havde i den sammenhæng K-ordet fremme, kærlighed. Det er den store version af "man skal ikke tjene penge på X, men på grund af X" argumentet, der ofte bruges om blogs og for nylig mere generelt af Cory Doctorow om information.

Det er fint det bliver sagt, men vi skal passe på de store ord på samme måde som vi passer på med at anvende de virkelig gode bredspektrede antibiotika, for at undgå at vi udvikler immunitet og pludselig løber helt tør for store ord. Som bekendt er din interesse for design ikke en passion.

Af samme grund kan jeg godt lide Weinbergers udramatiske, men gode, definition i titlen.

Det er ikke alle kombinationer af tre bogstaver der har en Wikipedia disambiguation side, men der er mange - inklusive selvfølgelig TLA.

Oven på hypeboblen den uundgåelige hvis virkeligheden var sækken leif.,også.

Alle de fede bands spiller torsdag på Roskilde. Se selv.

De ti bud som high school film, Jaws som feel good film og Glengarry Glen Ross som en et stærkt drama omden gode læge og hans mentalhandicappede patienter.

Bonus: Horrorudgaver af Scary Poppins, Sound of Music og When Harry met Sally.

Genren er stor.

Henrik Føhns bringer podcasts i Harddisken og tager nettet ind i radioen på den måde, nu gør BBC det modsatte og lader materiale komme ud gennem Twitter. Man kan diskutere Twitters egnethed til opgaven og ærgre sig over at det ikke er en politisk journalist, der er på opgaven - men signalværdien er helt fin: Hvis man er en skattebetalt (eller noget der ligner) public service station, så giver det mening at man ikke kun bruger pengen på at bygge sin egen identitet op, men også bare melder sig ind i samtalerne der hvor de er og hælder sin skattebetalte viden på.

Eller? Nu hvor jeg sidder og skriver den her post, så kommer jeg faktisk i tvivl. Er det statslig omklamring i stil med den jeg snakker om nedenfor, når journalisterne sniger sig væk fra de kanaler, der tydeligt er markere som statsejede, og ind alle mulige andre steder?

Nationalbranding - aldrig har ordets oprindelse som noget man gør med varmt stål ved køer stået tydeligere end i den frygtelige klamamse Claus Buhl rakker ned på her. Bare navnet Reputation Institute - bvadr. Og ligheden mellem de korporative kommandostrukturer og 70er enhedstænkning ligger jo også lige for - og forklarer iøvrigt både hvorfor vi ikke skal have den slags kommandostrukturer ude i samfundet og hvorfor virksomhederne, hvis de kan finde ud af det, også dropper dem (eller nogen af os dropper virksomheder, der ikke dropper dem).
Staten er bedst til spilleregler, også medlemskontingentet til klubkassen og etableringen af holdet for de tykke og bolddumme børn, og knap så god som træner eller anfører ude på banen.

The idea of Myspace and Yahoo having about the same value sounds like one of those bubble/fashion type of valuation conincidences, like the AOL/Warner merger a few years back.

Det er enten lavkomisk eller fantastisk hyklerisk når statsministeren på samme tid nægter at give interviews og gerne vil med på to-vejs-kommunikations toget med en weblog. Man kan ikke både få stærkt styret og imødekommende fri samtale. Jeg vil da håbe Bo Elkjær forsøger at lave interviewet i blogkommentarer.

Og så kan vi også lige få tid til at vende den lamme bemærkning om at Fogh jo bare benytter sig af sin personlige frihed når han ikke giver interviews: Hvis han gerne vil have personlig frihed til ikke at udtale sig, så må han jo gå til dronningen og fortælle hende at han ikke vil være statsminister. Alle ved - Fogh med, må man tro, at hverv man påtager sig begrænser ens frihed, forsåvidt den kommer på tværs af ens loyalitet med det hverv man påtager sig.

Via Adam Greenfield, denne rebootende elevator (find selv diskfejl-meddelelsen).

Hey, kanon - man kan downloade den fantastiske dokumentar om Valomanden via DR To Go - en service Tveskov gjorde mig opmærksom på.

Kom så ikke og sig at DR ikke gør noget de kommercielle kanaler er ude af stand til.

Via Bruce Sterling, dette fabelagtige hard bloggin' scientist-manifest.

Via de videnskabelige bloggere dette awesome looking DIY hack magasin.

Super spændende serie af blogposts, hvis man er interesseret i emnet forstås, starter her, svar her, men gå bare direkte til konklusionen her om hvorvidt Lakoffs "Metaphors we live by" er en samling af "Just So" historier eller har en fornuftig kognitiv basis. Jeg er ved at læse den for tiden og den virker umiddelbart suspekt - som en tryllekunst, velgennemført men dog et trick. At der nede i bunden et eller andet sted er noget om snakken i nogen af tilfældene er ikke rigtig nok til at redde bogen hjem, synes jeg - det er jo ikke særlig overraskende at vi fylder nye ord ind i skemaer vi kender godt.

Bjarne Riis havde aldrig haft et cykelhold uden mange års systematisk snyd og endnu flere års systematisk løgn.

Via Tveskovs linkstrøm, Coudalernes hvorfor London 2012 logoet ikke stinker - vigtigst i den sammenhæng ligheden med ca 1980 britisk new wave anti-design. 80er trippet har kørt et stykke tid, men mere som midtfirser angulært og farverigt - så det er vel på tide at vi kommer til præcis 1980 og splashy anti-design. Måske har grafikeren på London 2012 ramt den, selv om Holger i en endnuhidtil uudgivet blogpost truer med at pege på at retrobølger som regel har et 20 års lag og ikke et 32 års (Test i den forbindelse: Er 1975 hot i år?). Så måske skulle den virkelig fremsynede designer i stedet have lagt sig efter at ramme 1992. Altså sen rave-scene, Stone Roses, Happy Mondays, måske sådan her - og det ka vi så fejre med den her.

Bonustanke omkring året 1980: Var det ikke det år Sebastian Coe vandt sit første OL guld på 1500 meter? Hvad er det nu han laver nu?

Og vi fortsætter med mere spam: Her er en artikel om spam, anti-spam og anti-anti-spam, der hele tiden formerer og udvikler sig på en nærmest biologisk måde.

Weekendens Vesterbrofestival gav os et bjerg af fascinerende data som jeg stadig ikke er færdig med at analysere - men man kan se nogen indledende øvelser her.

Herligt at vide at verden stadig er fyldt med antidemokratiske røvhuller for hvem frihed i sig selv er umoralsk.

Sony should be happy - having the cheapest blu-ray player on the market and now having been indirectly endorsed by Blockbuster. Could this be a sign that Sony for the first time ever is actually going to win a platform war?

Et internetalbum med sange inspireret af spam.

Hvis du var i går eller skal i dag, på Vesterbro Festival, så husk lige at melde dig til Imitys (og gruppe 8s) fabelagtige koncertanbefalingstjeneste.
Tilmeld dig med SMS og fortæl os hvad du kalder din telefon - og så vil vi give dig nogen gode koncerttips. Det foregår ved at vi husker hvilke koncerter du går til og anbefaler dig andre bands der minder om dem du ka li. Ja, Imity og bluetooth og alt det jazz.
Hvis du var der i går kan du stadig nå at tilmelde dig og få tips - hvis vi så dig så husker vi på det.

- Det her er forresten en test før systemet skal bestå sin virkelige ildprøve på Roskilde om et par uger. De utroligt flinke mennesker på Vesterbro Festival har hjulpet os med at få det prøvet af i realistiske omgivelser med masser af mennesker.

I omtalen af dagens historie om topkarakter til en hel klasse nævner læreren, som et fortilfælde, dengang en hel klasse på Ribe Katedralskole fik 13 i tysk. Det kan jeg godt huske.
Jeg gik ikke selv i klassen*, men det udløste en masse virak på skolen. Klassens tysklærer var en dygtig lærer - og Ribe er tæt nok på grænsen til at de gennemsnitlige forkundskaber i tysk er gode - så det var plausibelt at de var dygtige, selvom 13 til alle antyder at solen måske skinnede lige lovlig kraftigt ind i eksamenslokalet. Rektor var nyansat og skulle ikke have noget af nogen skandale på sit gymnasium. Da rygtet løb kom han, som i sagen i år, ned og overværede et par af prøverne. Den stakkels lærer kom under et frygteligt pres - "havde det slået fuldstændig klik for ham og censor?". Sagen blev diskuteret med ministeriet, og sådan som jeg husker det, mente man der, i enighed med rektor, at eksamen skulle gå om.
Imidlertid var en af pigerne i klassen datter af den lokale stiftamtmand, der straks gik ind i kampagnen mod en reeksamen, nu den gode karakterer var kommet i hus. Man fandt en paragraf efter hvilken en reeksamen var en overtrædelse, om ikke af menneskerettighederne, så af den lokale skoles uafhængighed, forvaltningsloven, eller noget i den stil og efter en del baksen frem og tilbage endte klassen med at få en virkelig god aftale i hus - og beholde de mange 13-taller. Jeg synes jeg kan huske noget med at de nærmest blev overkompenseret for virakken og slap for en eksamen i et andet fag, sådan at deres karaktergennemsnit blev endnu mere påvirket af 13-tallet end det ellers var blevet, men jeg er ikke helt sikker.

* I min klasse prøvede vi kun at alle på nær et par stykker fik 11 i biologi. Ikke at det var sådan en skole hvor det hele tiden skete.

Som glad Radiosymfoniorkesterpublikummer føler jeg, i dagens anledning, trang til at minde om at årlige besparelser på 300 millioner ikke kan retførdiggøres af den fordyrede koncertsal alene. Det koster simpelthen ikke så meget at betale af på 1.4 Mia kr.

The Facebook platform that I talked about a week ago is already demonstrating how incredibly powerful distribution through friends can be, when it's well executed. The most popular Facebook app, iLike, is rapidly beating speed records for application growth, signing up 25%more than 10% of all Facebook users in two weeks.

This led to desperate email like this from iLikes CEO to...basically everybody (one wonders: Would he have gotten faster help on Facebook).
Vis a vis my comparison of Ning and the Facebook platform - Marc Andreesen now has a blog and did a thorough blog post on this problem and the Facebook platform in general. What he's saying about the death from success scenario is that, far from shifting control to humble developers, the size of Facebook means that you either need to be big already or have venture capital to use the Facebook platform - if you're going for success that is.
There's a couple of strategies to survive of course. Charge users - or limit your distribution to some identifiable subset of Facebook at first (a specific network). I'm unsure how you can make it polite to be invitation only on Facebook - since gifting is so much part of social network friendliness - but possibly you could do a cheap-to-serve static app for everybody and the rich experience for paying/selected customers.

Vi startede med at sige nøøøøøj da vi så filmene på fotowoosh, så sagde vi whoa da vi så demoen af Microsofts Photosynth og nu kan vi slutte halvåret af med et waaaauuuw på grund af everyscape. Foto => 3D markedet er eksplumderet. Det understreger fint den gamle vits jeg tit bruger når folk nævner noget der minder om Imity: "Hvis du er den eneste der har en idé, så er det sikkert fordi den er dårlig".

Mahalo is opening up a new microeconomy (if it works) by accepting submissions and paying for them with Mahalo Greenhouse
I think the metaphor for Mahalo is pretty fluid, and possibly will solidify as some kind of wiki-nomic system and not search once its all done. Earlier Calacanis was of the opinion that he did not want to be a destination, but a search site, but I think the search metaphor is failing. For me I'm sure that's the case - search works mentally as a universal blank slate kind of interface - when universality goes, so goes the search feeling.

It's interesting that Calacanis did user testing, not of Mahalo but of the big search engines, in prep for Mahalo. I still feel as if Mahalo wouldn't help me with the kind of spam problem Google arguably has these days. I'm probably professionally biased in that direction, but what I want is just better filtering on what I know is the full index.

Glimrende artikel af Cory Doctorow om hvad det er vi skal med information og hvorfor det er værdifuldt.

Surprise, surprise - de fleste forskere kommer fra akademikerhjem. I artiklen konkluderes noget om social mobilitet, meeeen man ku jo også konkludere istedet at det tager mere end en generation at tage det spring. Når jeg tænker på hvor mange jeg kender, der er børn af førstegenerationsakademikere, eller selv er det, og når man tænker på at langt flere får akademiske uddannelser idag, så holder konklusionen vel lige knap nok?
Hvis tallene viser at vores mobilitet er lavere end de lande vi normalt sammeligner os med (er det ikke sådan de siger?), så er det selvfølgelig skidt - men det er jo manifest forkert at der ikke er nogen social mobilitet, målt på uddannelse, når 60% af de svagest uddannedes børn får en bedre uddannelse end deres forældre.

Fantastisk link i Mortens deliciousstrøm: Den definitive samling af "RYD OP!" sedler.

Ingen adblocker, underlig aliasing og en eller anden CSS fortolkning der får alle overskrifter på classy.dk til at forsvinde. Sådan ser det forhåbentlig ikke ud i Safari på Mac?

Jeg tror Per Holm (nej, ikke den Per Holm) opdaterede sin hjemmeside sidst på et tidspunkt mellem 1988 og 1994.

Nu hvor vejret er blevet godt og folk smider tøjet og solbader over det hele, så tænkte jeg at det var værd at bruge den situation som et ikke særlig konstrueret eksempel på hvordan de sociale normer beskytter os selv om den praksis at smide tøjet og lægge sig i en park potentielt er farlig og grænseoverskridende og alle mulige andre ting man ville kalde den hvis der var nogen form for elektronik, anden teknologi eller videnskab involveret i den.
Kunne man ikke forestille sig at vi om 30 år vil se på vores gennemfotograferede offentlighed på samme måde som parkerne: Det er et sted hvor den almindelige sociale praksis i princippet er farlig og gør os sårbare og udsatte for udnyttelse og alle mulige andre overgreb - men de sociale normer, der forhindrer at det sker er bare meget, meget stærkere og mere levende end den principielle mulighed?

Befriende. Jeg kommer (igen?) til at tænke på den undersøgelse på Handelshøjskolen efter en eksamen - dvs. alle havde fået karakterer og havde derfor objektiv viden om hvordan de havde klaret sig - hvor 90% af de studerende gættede på de lå i den bedste halvdel og halvdelen troede de var blandt de bedste 10% (eller noget i den stil - tallene kan være skrupforkerte, men tendensen var som jeg beskriver).

Danish director Lars Von Trier spent a couple of films working on a visual style where he was concerned with not framing his shots - he wanted a camera that just pointed at life instead of arranging it, as far as I recall his reasoning about it in interviews. Among the experiments was the 100 camera technique in Dancer in The Dark, where there literally were no camera operators but just tons of cameras, almost working as surveillance cameras monitoring the actors as they played the scene. Von Trier ought to like Google Street View. We know for a fact that this camera spent absolutely no time caring about what went in the frame, and still the camera was able to capture lots of life beautifully - here's one Morten just pointed me to: man with stray dog.

The mashup thought of the day has to be : Google Street View + Microsoft Photosynth + Virtual Worlds with avatars (dare I say it, Second Life).

Til lageret: Solide tæsk til Andrew Keens lamme og usammenhængende antidemokratiske vrøvlebunke af en bog.

OK, OK - det er lang tid siden, men jeg har da ikke dyrket Wireds webforside siden den blev lækret op.

Glimrende link via Kottke: Wikigroaning - sporten at finde lange artikler om ligegyldig popkultur på Wikipedia og sammenligne dem med langt ringere artikler om vigtige ting. Sædernes forfald, vestens undergang, etc.

Jeg var kortvarigt med i et absurd nedklippet indslag om Google Street View i TV2 Nyhederne. Bland de ting, der ikke kom med: Det er muligt at der er billeder af mennesker i Google Street View og det er sjovt at kigge på mennesker - men i virkeligheden er menneskene på billederne uvedkommende. Ideen med Google Street View er at give os et fornemmelse af bybilledet, ikke at spionere. Hvis man kunne tror jeg gerne Google maskede alle menneskene ud.
Det er alt for tit, når man diskuterer teknologi, at teknologien skal stå til regnskab for alle tænkelige potentialer og ikke bare de tænkte anvendelser. Teknologiens konkrete sociale anvendelser er afgørende for om den er god eller dårlig - ikke hvad den kan.
Og så lignede det irriterende meget at det var mig der i indslaget sad og lurede på halvbare pigenumser, men det var nu TV2 journalisten selv.

- dagens fascinerende fototjeneste er en helt anden, den seneste mulighed for at sige "Det er ligesom det fotointerface Harrison Ford har i Blade Runner", Microsofts Photosynth, der kan overlejre hele billedserier af samme motiv - og konstruere 3D bybilleder ud fra dem. Demo fra TED. Paper fra Microsoft Research. Previewet virker angiveligt på Windows i både IE og Firefox, men jeg kunne kun få det til at virke i IE - hvor det til gengæld er fabelagtig fascinerende.

Facebook's push to be The Social Software Operating System seems credible. The model sounds right, the interface (contractual as well as software) between application builders and Facebook sounds right - and lastly, the technology seems to be as good as possible. Thinking of that combination of factors makes me think of Google. Technical excellence, a clear and open vision and an unwillingness to treat users with anything but respect could win the day.
It's shocking for old farts like myself to see how young Mark Zuckerberg is - but the keynote launching the new API (for some reason it only ran in IE for me) sells the tech, the vision and the attitude towards the users pretty well.

(is Facebook completely shooting down Ning with this by the way?)

Jeg har tænkt lidt videre og udvidet mine rebootanmeldelser og de er på KForum.

Godwins lov er den der siger at i enhver diskussion på internettet vokser sandsynligheden for at nogen bliver sammenlignet med Hitler over tiden til 1.
Et korollar til loven er naturligvis at når der går lidt mere tid end det, vokser også sandsynligheden for at alle til sidst bliver sammenlignet med Hitler til 1.
Et eksempel har vi her.

Som en bonus tager vi lige (a la Tveskov) en top 5 fra Politiken:

Glimrende WiFi advarsel - via pollas' linkstrøm.

(Jeg fortsætter med at konstatere at udover blogging om blogging og politblogging så er min digitale sfære stort set afgået ved døden. Uden del.icio.us var det helt slut.)

Meget passende samtidighed med diskussion om sprog i blogosfæren kommer her perlentauchers redaktør med en melding om projektet med at gøre de europæiske kulturavisers stof tilgængeligt på nettet på engelsk.

Felix Petersen, Mr. Plazes, er ankommet til David Brins transparente fremtid - med socialt akavede konsekvenser.

(eller ikke - se Felix' egen kommentar under den linkede post)

(eller, eller - de er vel akavede, nu bare med modsat fortegn?)

Utroligt men sandt, Desktop Tower Defense er stort nok til at være en mulig levevej for sin skaber ifølge Om Malik - fornuftigvis har manden dog ikke sagt sit job op. Hvem ved om der er et års trafik i sådan et site.

I skrivende stund er jeg fem år forud for dette manifest.

Hvad angår filtrering: Jeg har tænkt på det - men jeg er ikke sikker på folk gider. Deres evne til at forstå det der står er sandsynligvis et mere effektivt filter end nogen blog konvention.

Baseret på min egen oplevelse som multi-emne tosproget blogger, så er det emnevariationen, der er svær for læseren, ikke sprogvalget.

I'm not a big fan of Google's latest pull to make the Google search pages more sticky and more tightly integrated with the other Google properties.
I like my search engine to be a public place and to see what other people are seeing.
I realize that this has been a partial illusion for some time - as search results are regionalized to be more "meaningful" to me. But I have always found that annoying as well.

I am reminded of a post I wrote a long time ago about the huge difference between Amazon's suggestive "people who bought also bought" feature and the "based on your actions you might also want" personalization. I like the former and hate the latter. The former: That's just giving the web a lived-in feel. Not a problem. The latter: Minority Report nightmare. Big problem.

- The web is ready to refind the pleasure and freedom of connections that are only weak.

Scott Heiferman pulls a "don't be evil"-esque karmic stunt on Google as he tries to persuade you that working at small open-minded and transparent company Meetup beats working at BigCo Google.

(+1 for hosting on Google Docs)

Since the web so far contains no references to both the term MacGuffin and the term Social Object I thought I'd make the obvious connection.

A MacGuffin is Hitchcock's term for an essentially meaningless story device that's there simply so that the story has something to be about. Social Objects - as I rationalize the theory of them - is the same thing for phatic expression*: Something for us to be people about.

Cf. also that wonderful scene from The Last Tycoon where Monroe Stahr acts out a scene in his office - the scene revolves around a penny placed on Stahrs desk - but other than capturing the interest of the onlooker and occasionally the characters it has no meaning. The guy Stahr performs the demonstration for eventually asks "What's the penny for?" - "It's for the movies".

*(thanks to Lisa Reichelt's Reboot talk for fixing this term in my mind for that kind of activity

The Sheep Market er en samling af 10000 tegninger af får, lavet af arbejdere på Amazons Mechanical Turk - for 2 cents per får - ca 10 øre. Brugerne nåede en timeløn på $0.69, ca 3.75 kr, i gennemsnit.

(det er et virkelig gammelt link jeg ikke kunne huske at have set før)

The main difference between Mahalo and Yahoo 1.0 - as of 1994 - seems to be the information research inherent in gunning for top search terms instead of "a catalog of the world" - investments in human editing are optimised for traffic. It's like a blog network - with only the links and no content. The tumblelogging of weblogging networks.
Good roundup of differences and similarities with past ideas. A point from that article - you want to be a search site not a destination site - was my immediate reaction when I saw Mahalo - but I also felt that Mahalo had failed to do that. There's too much flavour in the site.

(Bonus unrelated side note from Mahalo founder on virtuous cycles of influence in the evolution of the web.)

Virkeligheden overgår fiktionen.

Reboot's second day was more fun for me than the first day. From day one I have to mention Marius Watz' very appealing presentation on generated art and of course the omni-presence of balding men (image tag, anyone?).
But day 2 then: Good talk from Sascha Pohflepp on the buttons project - the high note the very good remark that "A button is a sensor for the human will". Julian Bleeckers thoughts on the origins of the computer interface and the resulting non-playfullness was great, the session on grand theory and web design was fun, but highligted a conference wide problem: The disparate topics and reach of the conference led many presenters to spend 80% of the time to set up the premise and the conversational territory of the talk - and then there was short to little time to actually add anything to the setup. I wonder how one would best get the reach without all this cultural setup.
Around noon the conference turned into a semi-religious experience as hordes of geeks flocked to see, touch and photo the OLPC-laptop, that Håkon Wium Lie had brought. Apparently this third world wireless ZX spectrum is bigger than Jesus. It is a great project - and the device was compact and interesting - but it looked very much like a geek reenactment of The Pied Piper of Hamelin as Lie left the stage and the throng of geeks followed him about the conference hall.
I feel bad about missing most of Lee Bryant's talk on situated software used in BosniaSerbia to rebuild a city and its people after the horrors of the 90s. The urgency of this story is a tremendous disconnect to a lot of the rest of the conference which had the underlying topic "How do we get people to care at all about what we build?".
The Visual Complexity talk was oddly non-visual, the ambient intimacy talk was odd for me, because I had gotten the opposite message from the microversion of the talk compared to the message I got from the full meal.
Matt Webb was - as always - interesting to listen too, even if you had the sense that he still had some way to go before fully digesting the topic of his talk.

I met a lof of nice people, thanks to those of you I talked to for stimulating conversation, the occasional beer - and an extra special thanks for a chance to revisit the fascination with Speedway peculiar to southern Jutland.

It might be my bad choice of speakers - but I had a pretty bland reboot Day 1. I liked the Trust talk and even more so the dinner talk from Marius Watz of Generator.x, but other than that I was caught in a limbo of talks heard before or just not my cup of tea.
The attempt to do a "soft" theory conference is good - but I personally didn't hear the talk this year that convinced me there's a fruitful interplay happening between any theory and the community Reboot adresses.
I was very happy to be reminded of the title of this post and of being reminded of the way all of the social digital identities we have online, as theories/idealisations of ourselves, feed back and inform our real world actions as we play out the theory to make it real.