No wonder de begyndte at fedte med at udlevere data - der skulle cashes ind i den allervoldsomste stil. Nu sidder jeg og tænker: CBS er jo del af copyright-kartellet. Last.fm handler om at folk fortæller hvilken musik de har på deres harddisk. Er det fedt som bruger at CBS får den viden?
...før nogen automatiserer snapshottyveri langs en rute på Google Street View så man kan lave en film af en rejse i storbyen.
På webmasterworld har de moret sig med at lave en laaang tekstrig robots.txt fil. Robots.txt er den fil man bruger til at signalere hvor meget af ens site søgerobotterne må indeksere. (Jeg har tidligere haft meget sjov med at mangle en og med folk der var ligeglade)
Der er den spidsfindighed ved webmasterworlds vits at Google ikke indekserer indholdet (prøv selv at søg på teksten), så robots.txt bloggen er kun til robotter. Mennesker ingen adgang.
Bonus: Yahoo har ikke tænkt så meget over deres egen robots.txt.
Næsten-sammenhængende links: Gordon Bell har lavet en total optagelse af sig selv og er nu fuldt digital. En use case til hvad man skal bruge den slags til er f.eks. at dokumentere sine dårlige kundeoplevelser - bemærk i den sammenhæng den framragende ironi i at det er en online diskplads løsning der giver den dårlige løsning. Doc Searls kalder i øvrigt den transaktionsorienterede del af sådan et system for VRM - vendor relationship management. Man kan også læse tilføjelser og sammendrag til John Battelles original om datarettigheder.
Mere snack og remix kultur: Fanlib er en portal for Fan-fiction, normalt et fænomen der hører hjemme på usenet eller email lister - men her eksponeret som mainstream appendix til kommerciel kultur. Man kan f.eks. allerede læse videredigtninger på universet fra den seneste Pirates of The Caribbean film.
(Jeg fandt det via dette frygtelig lange interview - bl.a. med diskussioner af de juridiske spørgsmål omkring fan fiction - hvis man er mere kulturelt end juridisk interesseret kommer man nok længere med denne blogpost. Alternativt kan man læse en opsamlende kritik her - fanfolks kan ikke lide fanlib er en hurtig midlertidig konklusion)
Kors i hytten - GratisDNS forummets Bastard Operators From Hell har fundet min tidligere omtale, er stødt på manchetterne - klassisk ikke-hjælp som "læs manualen", "det er dig der ikke forstår DNS" og "LÆS REGLERNE!!!!!!" må være nok - og nu griner de så videre her.
Hvor mange dage går der efter pinse før Holger får ret og CSC og Bjarne Riis ikke længere er forretningsforbindelser?
Naturligvis har filmtrailerne deres egne filmpriser.
Men, mon ikke han er bedre til at deny, deny, deny...
Det er svært at slippe afsted med sådan en her når ens egne journalister samme dag kan lave sådan en her.
I foråret 1996 på en festlig aften på Regensen kom jeg for skade at sige "Bjarne Riis vinder sgu da ikke Tour de France." - og fordi det var en festlig aften fulgte jeg replikken op at give odds 50 i to 10krs væddemål om spørgsmålet. Der er tale om et emotionelt hedge - uanset udfaldet af touren ville jeg have en optur (OK, 20 kr er vel i virkeligheden knap nok en optur) og hvis 400.000 tusind danskere vil danne æresport på Amagerbrogade når Ørnen kommer hjem fra Paris, så kan jeg vel også leve uden de 1000kr. Man alligevel - i dag kl 16.30 forventer jeg helt bestemt at få ret.
Via Tveskovs deliciousstrøm opdager jeg at salmebogen har fået hør melodien online, som jeg efterlyste for7 måneder siden, da højskolerne lancerede samme tjeneste for deres sangbog.
Ligesom det naturligvis var syng-med-klaver der spillede på højskolesiden, så er det her et orgel man hører.
Google giver 100 mio$ for Feedburner, der for tiden behandler 0.7 mio feeds. Det er 750kr per feed. ...så det er nok ikke sådan prisen er regnet ud...
Carl von Linné, naturhistoriens store systematiker havde 300 års fødselsdag i går - og Wired har et tema i den anledning.
Siden der nu stadig er en masse mennesker, måske endda flere i dag end for bare 10 år siden, der lader deres religiøse overtro overtrumfe naturvidenskaberne i spørgsmålet om evolution så tænker man ved jubilæet at de samme religiøse virkelig allerede burde have protesteret for 272 år siden da Linné udgav Systema Naturae og satte mennesket ind i det samme system som dyrene - og sørme om ikke de faktisk også gjorde det, ihvertfald ifølge hans Wikipedia artikel.
Den altid linkduelige Bruce Sterling forbinder mig med dette magasinessay, der forsøger at få ord til at gøre en forskel ved at skelne mellem "de ting jeg bruger min tid på" og "min passion".
(I en sidebemærkning glæder jeg mig til at se Chris Locke på Reboot - det var ham der (i sammenhæng med den ellers triste historie om stadig tavse Kathy Sierra) sagde de vise ord "De eneste 'passionate users' jeg kender er crack-misbrugere".)
Google Maps' billede af Roskilde Dyrskueplads er taget lige før eller efter festivalen. Teltene er oppe.
Det er åbenbart Danmark.
(via PuertoDansk)
Hvordan skal man tage Technorati alvorligt når ens egen blog er misrepræsenteret med "seneste post" 22 dage gammel (ca 30 posts siden)? Og når Dalagers link til samme er så dårligt de-duped som det er (3 posts til samme link)?
Erfaringen viser at hverken Google Blogsearch eller Bloglines er meget bedre. Icerocket er 13 dage bagud (og har kun ca en tiendedel af alle posts).
Konklusionen er den enkle at der er plads til en Google for blogsearch - men grunden til at den ikke findes er givetvis at det er svært at svare på hvad den skal kunne? Man vil gerne kunne søge "samtidige posts", "folk der taler om denne post", "posts i de feeds jeg abonnerer på" udover bare i hele blogosfæren. Og når man så laver den søgning, så er relevans et kæmpeproblem - med den enorme gentagelses/selvskabelsesiver der driver hele bloggeriet.
Problemet har fået fornyet relevans for mig fordi jeg må se i øjnene at den sky af feeds jeg abonnerer på selv er blevet i stigende grad tavse eller bare har flyttet sig fra den position de havde da jeg begyndte at abonnere på dem. Jeg synes simpelthen ikke jeg får det ud af at læse blogs jeg gjorde for 3 år siden.
The Guardian har en online sektion om Iran fyldt med læseværdige artikler. Om Iransk indflydelse i syd-Iraq, om Irans aktive rolle i krigen i Irak, om politisk kontrol hjemme, med anholdelser af medlemmer af oppositionen.
Billedet af Irak-krigen som "et nyt vietnam", med Iran i rollen som ideologisk og økonomisk bagmand for den modstand i Irak man bare ikke kan slå med en konventionel hær står tydeligt efter endt læsning.
Det er ikke kun mælk og kød man ikke må blande - heller ikke plante og dyrefibre må blandes i tøjet.
Min blog har 5 års fødselsdag idag.
2726 posts på 1826 dage - det er ca. halvanden post om dagen i snit over alle 5 år. 2162 kommentarer - på 696 af mine posts. Langt de fleste fra de sidste ca halvandet års blogging. Den samlede tekstmængde på bloggen er det fantastiske tal 1313313 tegn, spændende fra 12208 tegn (3 A4 sider), ned til 31 tegn - ca. 500 tegn i snit. Måske er det forklaringen på hvorfor jeg ikke er så aktiv på Twitter. Til gengæld svarer sådan 500 tegn nogenlunde til den længde tekst jeg skriver i skråskrift med fyldepen på en A5-side. Jeg har skrevet denneher slags noter i A5-blokke med fyldepen siden jeg var 19, så det forklarer måske længden på mine blogposts - eller hvorfor A5 lige præcis var den rigtige papirstørrelse til mig.
- Jeg havde egentlig tænkt mig at afholde en større kulturfestival for at fejre jubilæet, men det bliver ikke lige idag. Jeg giver en bajer til gratulanter der på Reboot istedet, tror jeg.
Min forundring var stor, da classy.dk pludselig begyndte at få inbound links fra et bodybuilding forum (mange der kender mig, vil undre sig lige så meget som jeg selv gjorde det) - og da så linksene pegede på Cantors diagonalbevis blev jeg endnu mere mystificeret. Det viste sig at tråden handlede om det spændende spørgsmål "Er 0.9999999.... med uendeligt mange nitaller det samme som, eller forskellig fra, 1?".
For den trænede er svaret et indlysende "det samme som" - og muligvis er man endda en smule forundret over at det kan mystificere så meget at der er mere end en repræsentation af et bestemt tal - men spørgsmålet, og den synliggørelse af det uendelige det udgør, viser sig at have et virkeligt godt tag i folkedybet. Hvilket man naturligvis forvisser sig om ved at opsøge folkedybets helt egen videnskilde par excellence - Wikipedia. Artiklen om decimalekspansionen af 1 er - som megen anden kontakt med folkloristisk grundet viden - frustrerende og interessant på samme tid.
Artiklen er absurd grundig omkring hvorfor tallene er ens - og så har den fået plads til et større afsnit om hvorfor, hvornår og hvordan folk ikke tror på at det passer, og selvfølgelig også den på Wikipedia allestedsnærværende "in popular culture" sektion om hvilke steder geeks har fundet det relevant at diskutere spørgsmålet.
Artiklen illustrerer både det bedste og det værste ved Wikipedia. Det bedste: Alle bliver mødt med den tvivl de har på det niveau de har den. Det værste: Al den tvivl fylder jo op og tager tid - hvordan skal vi nogen sinde komme videre når nye mentale fejlbilleder lige skal forklares først. Er der en reel udvikling i vores viden, hvis det bare er tvivlen der fylder harddiskene?
Hvad var egentlig det værste ved konfirmationen i Sorgenfri Kirke i torsdags?
Var det bare det, at den sædvanlige form var afløst at noget der mest mindede om et talentshow på en lokal folkeskole?
Var det den tåkrummende ringe "spontane" dialog de to præster og diakonen havde skrevet til sig selv til at binde showet sammen?
Var det "livstræet" i kirken, hvor konfirmanderne og præste-stand-upperne bandt grønne pap-hjerter med kristne værdier på?
Var det kirke-rockbandet? - De lignede meget at deres næste gig var som orkester til en healingseance på KKR-TV - De rockede først en salme op, for bagefter at spille
Eller var det trods alt, da præsten blændede op for en kirkelig udgave af Deal eller No Deal som ramme om en neddummet version af den udspørgen af konfirmanderne i kirkens indretning, der sine steder er en del af konfirmationen?
Lad os lige blive hængende ved Deal eller No Deal sekvensen så den fulde rædsel kan gå op for læseren.
Illusionen af folkeskoletalentaften var perfekt. Fraværet af indhold stort set lige så. God protestantisk kirkelig rummelighed var erstattet af klam lavkirkelig omklamring. Hvis man som jeg er så protestantisk at man endda knapt nok er protestant længere, men stadigvæk holder af kirkens som tradition og kulturhistorie var der her absolut intet at komme efter. Man må formode at målet er at "åbne kirken for et nyt publikum". Men det her er en kirke folk gider at komme i på samme måde som ketchup er en grøntsag børn gider at spise. Der har intet med kirke at gøre. Ingen af tilhørerne får "kirke" ud af det - de får Christina Aguilera i stedet.
Og for at føje spot til skade, så er menigheden langt mindre med i et show som det her - for det er en optræden. I en almindelig gudstjeneste er menigheden jo med i form af salmesang, bøn og nadver. Her sad vi bare og krummede tæer over dårlig stand up.
Hvad hedder en bruger af det sociale netværk Bebo? En beboer selvfølgelig.
Jeg kommer ned til hotellet og går ind til receptionisten, der bliver siddende og halvkigger fjerner selvom der er kunder. Jeg spørger høfligt på fransk om han taler engelsk. "Sometimes" er det bedste svar han kan komme op med.
Er der nogen læsere i nabolaget der har haft held med at få en Fon router til at køre på Dansk Bredbånd/dbnet? Defaultkonfigurationen gør det ihvertfald ikke - det virker som om Fon insisterer på nogen bestemt DHCP servere som man ikke kan nå eller noget i den stil?
Så var det sgu nemmere med Organic (før de lukkede altså).
[Nu også Leif Mikkelsen. ]
En af de risici der åbenbart er ved at placere sig i midten af dansk politik er forsøg fra CD, PBX og, hvem ved, måske også Retsforbundet, på at komme med ombord og tilbage i dansk politik. Forståeligvis betakker Ny Alliance sig for fusionstilnærmelserne. Hvis CD ikke opløser sig selv uden videre og blot oplyser de politiske kunder om hvor de kan vælge at handle i fremtiden, så må man tro at ihvertfald ledelsen, der syntes det var nærliggende, vælger at gå.
I visse kredse kaldes "kun en smule væske og det skal i en klar plastpose" og lignende foranstaltninger for sikkerhedsteater - ceremoniel der ser mere ud og generer mere end det gavner - Jon Udell kan imidlertid fortælle om et stykke sikkerhedsteater der virker: Hvis man har en startpistol (a la atletikstævne) i sin bagage så skal man fortælle det til personalet (før de opdager det ved et tilfælde f.eks.) og så bliver kufferten med pistolen ekstralåst med en særlig nøgle og kommer på et særligt sikkerhedsspor hvor risikoen for at den bliver stjålet/forsvinder/brydes op er minimal.
Hvis man, som nabo til ungdomshuset, filmede optøjerne før og under rydningen, offentliggjorde sine optagelser på nettet og egentlig ikke har et problem med at politiet også har adgang til internettet - så er man, ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil, en stikker. Jeg føler mig sikker på at hvis kameraet vender mod politibarrikaderne i stedet, så er man istedet, en for demokratiet livsvigtig, borgerjournalist.
Den fælles offentlighed forpligter os allesammen, ikke bare magthaverne. Der uddeles ikke frikort til nogen. Det troede jeg da egentlig selv Pernille Rosenkrantz-Theil gik ind for.
Jeg er glad for denne lejlighed til at mindes en nylig udgave af Smagsdommerne, hvor - af alle mennesker - Lasse Rimmer var sat på den opgave at melde fra overfor helt grotesk nedgroet venstreorienterethed, denne aften i form af Lotte Svendsen. Lotte Svendsen nåede at sige om AFR, den omdiskuterede film, at hun synes filmen var god fordi den hjalp en med at "komme i tanke om mere end ti grunde til ikke at slå Anders Fogh Rasmussen ihjel" (ja, det sagde hun) - og samtalen var så langt ude at Rimmer ikke kunne trænge igennem med den observation at det ikke er en målsætning for borgelige regeringer at udbytte Afrika.
Louise Frevert om Pia Kjærsgaard
»De, der som jeg stikker næsen for langt frem, oplever hendes utiltalende sider for fuld udblæsning og undrer sig over, at hun formår at skjule dem for offentligheden. Hidsigheden. Foragten. Hendes iltre nedladenhed. Det skingre raseri«,´
[UPDATE: Det har hun ikke sagt! Det var webmasteren´ghostwriteren]
Dagens udgave af Kaffeklubben, der starter om et par minutter, er en helt utrolig dårlig reklame for fællessang. Det skal man nu ikke lade sig stoppe af - men istedet komme ind og synge med i studentermenighedens lokaler, St. Kannikestræde 8 kl 20 i aften. Vi må prøve at vælge nogen sange der faktisk er gode at synge som fællessang.
Come on 26% af stemmerne efter ét døgn? Hvorfor ikke 200% nu I er igang?
Nogen driver gæk med Ny Alliance - eller også driver Ny Alliance gæk med os. I går kl 18.30 stod medlemstælleren på ca 1800. I løbet af aftenen steg og steg tallet. Det er der ikke noget mærkeligt i. Men det steg med mere eller mindre præcis 10 medlemmer i minuttet over flere timer. Ved midnat var tallet nået op på over 5000. Her til morgen er tallet gået op til 6000 - og stiger nu lige så voldsomt eller endnu voldsommere. Ifølge berlingeren er stigningen gået igang ca kl 7, så det er nogenlunde dem samme stigningstakst som i går, dog mindre jævnt. Er det virkelig realistisk at have sådan en konstant trafik i butikken over så lang tid? Man må nødvendigvis tro at tallet var mindre hvis man skulle betale på vejen og at medlemstælleren er lige så pålidelig som en almindelig internet quick poll.
Men hey, det virker - uanset hvem der står for løjerne.
(hvis det her fortsætter hele dagen så behøver kun "medlemmerne" at skrive under på opstillingslisterne for at partiet kan få lov at stille op til folketinget fra sådan ca i morgen)
"Er det her sne?", blev jeg spurgt i en haglbyge idag. Spørgeren var en kvindelig turist fra den del af Asien hvor man kun oplever flydende nedbør. Hvis man aldrig har set hvid nedbør er det sikkert et rimeligt spørgsmål - og under alle omstændigheder tror jeg hagl har et marketingproblem. Det sagde hende ikke rigtig noget, da jeg forklarede hvad det var.
Fra ca 18:30 til nu 19:07 er medlemstallet i det nye parti vokset fra 1800 til 2200. Hver gang man opfrisker websiden er tallet højere. Der er altså enten noget galt med websiden eller også går det her helt amok. 10-20 tilmeldinger i minuttet. Fantastisk godt skudt af må man sige.
Det kan dog være spam - indbetalingen af kontingent er ikke online, så det koster ikke noget at give sit navn.
Det er klart at der er intern magtpolitik i Naser Khaders afradikalisering, men er meldingen om et nyt parti måske også et udtryk for en radikal fejlberegning omkring den meget diskuterede kreative klasse? Ligesom socialdemokratiet har et klassedelingsproblem - som forhindrer det folkelige udbetalingssocialdemokrati fra at mødes med det ufolkelige socialreformssocialdemokrati, så har de radikale måske et folkeskolelærerproblem - nogen traditioner der er mere sociale end de er liberale, og i sin grundindstilling konservative på samme måde som arbejdsklassesocialdemokratiet heller ikke er meget for, eller har let ved at forstå, forandringer.
Jeg synes det er let at få det indtryk at det var den kontante kampagne, der vandt valget, men den bløde politik, der driver hverdagen, og at det er blevet et problem at det er sådan.
(Kedelig internetbonustanke: Det her er den første partidannelse med solide politiske varemærker i front siden nætted for alvor er blevet til noget. Selvfølgelig er websiden oppe. Gad vide hvad der ellers skal ske i den retning)
((dobbelt internetbonus: Hvor finder man den mest absurde politisk-coke-sniffende overreaktion på dagens nyhed: Hos David Trads, naturligvis))
Der er noget Claus Deleuran-agtigt over Røvlykken brættet - et alternabrætspil med mere realistiske (og indviklede ser det ud til) felter end matadorspillet. Fuld størrelse her.
(jeg ku' godt tænke mig at vide hvordan Børsen virker)
Som bemærket her så ligner Powersets trafikprojektioner Gartners hype-cycle virkelig meget. Den hype cycle må være den bedste analysefirmamarketing nogensinde.
Kors, mand - 3 af de republikanske kandidater, der tages alvorligt nok til at komme med i en debat, tror ikke på evolution.
Den eneste rimelige konklusion på Jensen/Dragsdahl/PET affæren er "lad os da se hvad I har". Det er for fjollet at bestemme sig til ikke at forske i historie om udvekslinger for 20 år siden med agenter fra et land der ikke eksisterer mere. Det er lige så fjollet at sige at man godt kan lave historie - men at historikerne ikke må meddele offentligheden hvad de opdager. Man må gå ud fra Jørgen Dragsdahl selv gerne vil vide hvad PETs arkiv om ham siger.
Ny liberal avis? Hvilken vits - tjek f.eks. den "skarpe" leder her. Undskyld jeg siger det - men det er jo dumt. Virkelig dumt. Og gudhjælpemig om redaktørens irritation over at sidde fast i et optog er hevet ud til forsidecitat. Så er linjen lagt: Der er ingenting, bare endnu en højreorienteret weblog for fucks sake.
- i øvrigt er den latterlige smålighed i lederen, der afløser egentlige politiske indvendinger, symptomatisk for genren.
Det står lidt sløjt til med tilmeldingerne til forårssange næste tirsdag. Kan det virkelig passe at der ikke er flere sangfriske bloggere i nabolaget?
Nu hvor vi, som Morten gjorde opmærksom på, er holdt op med at tale om Second Life, så kan vi snakke om hvor Second Life er nået til på den berømte hype-cyklus. Bonusspørgsmål: Hvor er hype-cyklussen på hype-cyklussen?
Jeg havde ikke set at Google Video har fået undertekster - og at man naturligvis kan søge i underteksterne. Blandt de tekstede materialer er en hel masse af Googles Tech Talks som det ellers har været nær ved umuligt at finde rundt i. Extra lækker feature: Man kan starte videoen der hvor ens søgetekst bliver sagt.
(Jeg er kun 8 måneder bagud)
Er der nogen der kan en stensikker måde at tvinge Windows til at bruge den stabile ethernet forbindelse til internettet og ikke den ustabile wireless - uden at man skal slå wireless til og fra hele tiden? Det er til at blive rasende over at man overhovedet skal beskæftige sig mentalt med den slags.
The Onion har fået falske TV nyheder også og kan nu afsløre at 72% af alle komplimenter i virkeligheden er sarkastiske.