At the top of the heap and the front of the wave, the ultimate global business traveller has finally uploaded himself permanently to the ephemeral world of hotels, planes and airports. Bruce Sterling with the details.
Jeg har en lavintensitetshobby i at følge med i hvad Area Man går og laver (på inspiration fra The Onion). I dag var der jackpot i The Kalamazoo Gazette, der udgives i Kalamazoo, Michigan. Area Man har simpelthen vundet en biografbillet!
Det er journalistik på højeste plan, som The Onion simpelthen ikke kunne have gjort bedre:
``We'll probably be a little bit nervous, but overall I think the fact that I'm so excited about going; I mean, this doesn't happen to ordinary people very often,'' said Martin, who flew to New York with his girlfriend on Sunday. ``I think just the fact that this is something so amazing that we get to do, I'm not going to let nerves get in the way of having fun.''
About three weeks ago, Martin, 35, entered the ``Spin the Web'' contest at www.slurpee.com, a site ran by 7-Eleven Inc. The grand prize was an all-expense paid trip to New York City for the premiere of the sure-fire blockbuster flick starring Tobey Maguire and Kirsten Dunst. Once a day for about a week, he logged on and entered to win. His persistence paid off. The prize includes their flight, hotel, $500 spending money and sedan service.
Overvældende katalog af visualiserede data på globusser - mest dystopiske miljøfremskrivninger, men også rent konceptuelle globusanvendelser.
Nådesløs udstilling af dårlig infografik.
Ekstra stort grineøjeblik: "Webskyen er blevet opgraderet til '2.0'".
Det lyder umiddelbart risikabelt at den knap så sprogstærke George W. Bush i i flere år har haft chefen for USAID - den amerikanske pendent til Danida - til også at være AIDS koordinator - eller var det netop for at gøre det nemmere og fjerne forvekslingsrisikoen at man samlede de to jobs hos en mand?
Bruce Sterling linker til denne situationistiske analyse af rydningen af ungdomshuset. Den har ingen eller kun en meget let forbindelse til den samme rydning - som oplevet i medierne, eller - tør man også godt påstå - ude i virkeligheden "Optøjerne havde rødder i den neoliberale opløsning af de skandinaviske socialdemokratiske velfærdsstater" - nå for den. "Komplottet" mod Ungdomshuset går op - og sørme om ikke den kreative klasse indrulles som en del af fjenden, en slags konform avantgarde, der er modstandere af den situationistiske avantgarde. Problemet er selvfølgelig at hverkes Ungdomshusets brugere eller deres støtter var opmærksomme på den fine ideologiske rolle de havde at spille - det blev bare en kamp om at få noget gratis.
Til forfatterens kredit, så tager han afstand fra dele af venstreorienterede jubeloptimisme (han afviser Christinia som et eksklusivt middelklasse hippie-tivoli og afviser også ideen om at de autonome binder Nørrebro sammen ved f.eks. at hjælpe med integrationen af nørrebros indvandrere) og en absurd selvforståelse af at være dén elite/avantgarde der stort set alene er åben over for det "anderledes" og "underpriviligerede".
(Og så er der også Indbygget et referat af seminaret Expect Anything Fear Nothing om den situationistiske bevægelse i norden, som var mere regulær kunsthistorie. Det er meget underlig læsning midt i den absurde fortegning af begivenhederne omkring 1. marts.)
Som rapporteret over det hele har en gruppe IBM forskere simuleret et nervesystem på størrelse med en mus i nogenlunde naturlig hastighed. I forbifarten noterer vi os at det har stået på en af forskernes blog i to måneder.
I believe that such cortical simulators are the linear accelerators of neuroscience. We are already able to study extremely large-scale cortical dynamics.- jeg var egentlig lidt overrasket over at det allerede var nu man havde skalaen. Lidt sammenligningsgrundlag: Musehjerner har ca 8 mia neuroner - menneskehjernen i størrelsesordenen 100 mia. Det vil sige vi er ikke mere end 4 fordoblinger fra at have nået det volumen. 4 fordoblinger er 6 års udvikling ifølge Moores lov. Simulationen kørte en faktor 10 for langsomt, så vi siger 3 fordoblinger mere og rammer ca 10 år. Så ét bud er at om 10 år er kunstig intelligens et rent softwareproblem. Ikke at det ikke er et meget stort og svært problem at løse altså.
Am I the only one experiencing a complete disconnect between the GTalk "You have mail" icon in the Windows tray and actual new mail in my inbox? The lag before GTalk picks up on email status update has gone to something completely unusable (>10 20 30 minutes), so the tray tells of email I handled long ago.
Glimrende sætning fra Brian Eno om evolution vs. kultur
What Darwin did for natural history is what we now need to do for culture. Darwin found a language or a matrix within which we could think of all life as being in some way unified connected and interdependent. He didn't just make a theory that covered the bits of life that we liked, like horses and humans, but that covered everything bacteria microbes rats, elephants. In art history, in art theory, we don't have a theory like that at the moment. We only have a theory that covers Cezanne and Picasso and Beethoven but doesn't include little old ladies doing crochet work or decorating cakes.
Rigtigheden af det udsagn lader til at variere fra felt til felt alt efter hvordan feltet er opstået i øvrigt. I det store hele lader det til at være rigtigt for ting, der blev lagt væk på i det gamle borgersamfund eller endnu tidligere, men slet for ting, der først er blevet vigtige for os i vores anti-autoritære nutid. Det er ikke fordi der ikke er autoriteter - men der er bare en erkendelse af produktion på alle niveauer af vanskelighedsskalaen og kvalitetsskalaen. Software er et rigtigt godt eksempel på en kultur med en fuldt udviklet biologi, så at sige.
Jon Udell om vores evindelige liv i Continuous Partial Attention her med vinklen individuel eller social produktivitet:
When I interviewed Mary Czerwinski on the subject of multitasking, interruptions, and context reacquistion, she made a fascinating observation about her teenage daughter, and tied it to some research findings. The observation was that her daughter has learned to operate in group mode, and that the groups she belongs to optimize themselves by moving tasks around to the members with the right knowledge, skill, and inclination for each task. The research finding was that although the resulting multiasking effect is suboptimal for the individuals and clearly damages their productivity, it can be the optimal way for the group to achieve its goal.
Følelsen af produktivitet i et connected flow er helt sikkert anderledes end den man har når man sidder alene med en opgave. Måske er vores ideer om hvordan man måler og vejer produktivitet også blevet forkerte i samme forbindelse.
Se også The singularity was already here.
Idag er det ikke DR vi kan se ned på men en lille gruppe vandpiperygende indvandrerdrenge. Ørestad Nord er ikke alene butiksløst, der mangler også et offentligt byrum - og så må ITUs plads i solen jo gøre det ud for sådan en. I Cristopher Alexandes berømte A Pattern Language om bydesign er en af ideerne "En plads i solen" - et forslag om altid at huske at bruge sydvendte facader til at lave tilgængelige udendørsrum. Det eneste her i området, som ikke er tydeligt privat, er ITUs plads ved Kaj Munks Vej.
Dell købte virtuelle træer i Second Life på Earth Day - dagen hvor vi alle skal tænke på indlandsisen, tornadoer og nye bilafgifter på firhjulstrækkere. Virtuelle træer i Second Life er både ret lamt - og så er virtuelle træer på den forkerte side af C02 ligningen. De skal simuleres. Simulationen bruger energi. Energien producerer CO2.
Når DR strejker er der kun et enkelt ledigt bord til frokost på ITU.
[UPDATE - viralt fupnummer:
Megagaab. Pollas var forvirret - og pludselig så jeg gudhjælpemig en forumposting derude et sted fra Theis om arrangementet "Jeg så det på en blog classy.dk" stod der eller noget i den stil. Jeg var forvirret, for det var samme Theis, der havde bedt mig nævne arrangementet. Jeg spurgte ham hvad meningen var: "Viral marketing. :-) Point'en er at spille på 'scarcity' - at det er et uannonceret show." Hvor lamt tænkte jeg. Not In My Friggin Backyard, Buster tænkte jeg bagefter. Lad hermed al tvivl være udryddet: Det er Theis' eget arrangement.
Og for future reference til andre græsrodsbegivenhedsarrangører:
Har I et arrangement I gerne vil have omtalt: Send trygt en mail.
Vil I gerne bruge min weblog til lidt whispermarketing, tys-tys viral-undergrund: Æd lort.
]
[UPDATE II: Det skal siges til Theis' forsvar at han sørgede for at få demonteret forumwhisperposten da jeg forklarede min uvilje mod at være viralreklamevektor]
Lapstock er en electronica åben scene-begivenhed, der løber af stablen lige nede om hjørnet fra Classys køkken fredag d. 11. maj. Der er inviterede musikere også, men man kan møde op med egne numre på egen laptop og få tid på scenen.
Meget stylish med silhuetter af bygninger på Google Maps.
Fantastiske fotos, laid back californisk beatfilosofi, rimelig god sci-fi - og man kan få det hele gratis onlajn i Rudy Ruckers webzine Flurb, hvis nr. 3 netop er udkommet, blandt andet med et uddrag af den Rucker-roman jeg har skrevet om hans researchnoter til her.
Vis a vis worldbuilding vs. historier så er jeg nødt til at indrømme at jeg bedre kunne lide Ruckers casual noter om teleportering end den romantekst han har udviklet fra dem.
Det bliver dejligt fremover at slippe for DR sporten. Ikke for sport som sådan, men bare for DR sporten. Det var alligevel bare de samme begivenheder der gik i rotation indenfor tennis, golf, fodbold og håndbold man kunne følge med i - og kvaliteten var i forvejen i bund. Hvis nu man istedet havde taget jobbet alvorligt og dækket nogen af de andre sportsgrene lidt mere, så. Karakteristisk går protesterne fra journalisterne på at der nu ikke er nogen uafhængig sportsjournalistik i DR mere. Det er forkert på to måder: Der var faktisk ikke noget. Og heldigvis for det. "Kritisk sportsjournalistik" er ligesom "kritisk rutschebanejournalistik" hvis der var sådan noget. Det er ikke det, der er pointen med rutschebaner.
I The Inner Game of Tennis er der et kapitel hvor W. Timothy Gallwey spørger Hvad er det egentlig for et spil du spiller når du spiller tennis? - altså hvad er det du får ud af at konkurrere på tennisbanen. Istedet for at komme op med et dumt svar om tennissportens indre sjæl stiller han en liste op over de mentale spil man kan spille med sig selv når man spiller tennis. Gallwey foreslår nogen almindelige indre spil tennisen skal levere for os:
- Dygtigheds-spil-spillet
- Perfektions-spillet - fejlfrit spil. Motiv: At være værdig til de andres beundring.
- Konkurrence-spillet - at slå de andre. Motiv: At være bedre end de andre.
- Venne-spil
- Status-spillet - at spille i den lækre klub - Motiv: Social status
- Sammen-spillet - spille med vennerne - Motiv: Accept og venskab
- Krops-spil
- Helbreds-spillet - træning - Motiv: Sundhed
- Sjov-spillet - en leg - Motiv: Ren underholdning
- Renheds-spillet - at spille i en højere tilstand. Motiv: Spirituelt
Det er virkelig en udmærket liste, fordi den er så varieret. Måske navnlig fordi den er så varieret selv om det bare handler om tennis. Vi går alt muligt af alle mulige grunde - og de er helt rimelige alle sammen. Jeg kom til at tænke på dem i forbindelse med biografisamfundet og et af mine yndlingshadeobjekter, Actics. Det der nemlig er galt med biografisk selvoptimering og med Actics er at det kun kan bruges til dygtighedsspillene. Det er faktisk endnu værre: De laver de andre spil om til dygtigheds-spil. I Actics' eget materiale kan man gudhjælpemig finde sætningen "more ethical bang for your buck". Etikken er simpelthen blevet ligegyldig - det handler bare om at være god til den.
Tennis handler entydigt om at vinde - og alligevel var tennisspilleren Gallwey istand til at opdage at der er masser af andre grunde end resultatet til at spille. Man ved ikke helt om man skal græde eller grine når folk hellere vælger at dumme de mangfoldige grunde til at gøre som vi gør ned - indtil det bare er en kamp om at være bedst.
Lige en hurtig reflektion over det feedback jeg har fået ind fra min deltagelse i Kaffeklubben for nylig: Jeg har kun hørt fra/om mennesker der har hørt programmet online, og ikke et pip fra eventuelle lyttere til den direkte program. Der er et observationsproblem her selvfølgelig. Jeg får feedback fra de der færdes i et tovejsmedium, og det vil i det store hele sige online - men jeg kunne alligevel ikke lade være med at tænke på dels Searls' og Weinbergers nyttige The World of Ends og endnu mere på hvordan forandringen fra radions strøm til internettets punkter opleves. Sådan rent oplevelsesmæssigt for mig sæl, så kommer det til at gå ud på at jeg faktisk ikke rigtig var i radioen i nogen meningsfuld forstand. Der er ikke et sted jeg var nødt til at komme hen for at være med. Jeg har ikke været inde i en strøm, som på en meningsfuld måde var rundt om mig. Det er ikke bare en tilskuerillusion, der ikke er der mere - det er faktisk også sådan de andre tilskuere oplever sagen, fordi de finder hen til udsendelsen som et punkt for sig via nettet (iøvrigt sjovt at radioen online ikke gør mere ud af at dykke én tilbage i flowet fra dengang når nu man har chancen - sådan lidt a la den alfabetiske kontekst i en ordbog). Jeg tror ikke det er spor dybsindigt, men medierne bliver altså forandret fra steder til sociale objekter vi taler om.
Jeg ser først nu de fine blog-trusselsniveau bannere. Både sjovere og pænere end O'Reillys sherifstjerne.
Min karriere som blogdrevet socialpromoter er fantastisk uglamourøs, men alligevel vil jeg reklamere for de to arrangementer jeg har i støbeskeen.
Husk det er i morgen du kan møde et par hackende bloggere og den semantiske version af Wikipedia, DBPedia. Det er på ITU kl 20. Der er frisk kaffe, masser af facts og det bliver sikkert sjovt. Meld dig til herovre.
Og hvis du ikke vil have en semantisk sang fra de varme lande, så kan du synge forårssange med mig og andre d. 8/5 (det er om 14 dage imorgen), og det melder man sig til her.
Glimrende freudiansk infografik om ungdomshuset. Til det ledsagende spørgsmål: Ja det havde vi tænkt over.
Disse SVG blobs (firefox only, tror jeg nok) har en prikke-bobleplast-agtig afslappende kvalitet.
Good grief, if this is from "the leading contemporary critic of citizen media" as the bio would have us believe, then old media is truly in trouble. Not from citizen media, just from lack of quality. It's almost as if Keen - by blog posting this - is intent on proving his own point about blogs and wrongheaded ideosyncrasies.
The piece gets off to a good start by identifying Dan Gillmor as a "radical utopian". Clearly, Andrew Keen has never met the soft spoken and cautious Gillmor. In my understanding, utopias are fictional places and a utopian should therefore be somebody lost in some future pipe dream - but Gillmor mostly talks about some very real phenomena that are already here and are already transforming online culture - and maybe just culture in general.
Before I describe why Keen's post is wrong, let's talk about the only thing he maybe gets right: Sure, some of what's happening aligns well with a certain sunshiny, Californian "Let's all get along and do great things"-sensibility. But, as witnessed by the widespread response to Tim O'Reilly's recent suggestion for a shared Code of Conduct, citizen media escaped from that niche a long time ago.
What Keen gets wrong is mainly two things: First of all, a "level playing field" does not produce flat results. There are winners and losers just as in the old media, and talent still floats. Whether the talent that floats is one of writing, know how or "just" marketing and likeability is another matter - but that was true for the old media as well. The consequences of citizen media is not that you can't be good and grow a large audience (and possibly live off that audience). The new thing is that you don't have to win to play or even to play to win. You get to play for whatever reason you like with whatever success you can produce. In the old model, distribution had such a threshold cost that only the winners could afford to pay it. In the new model, everyone can afford to play. At a deeper level one wants to ask: "How do you think we got the old media in the first place". Once upon a time, they looked more like citizens media and they were an alternative to even earlier power structures. As the cost of playing, and consequently the advantages of winning big grew, we got the old media we have now. This by the way could very easily happen again. At the edges, you can already hear the noises from those who feel they are late to the party and that "A-list status" is some kind of entrenched advantage. I think they're still wrong but the voices are already there.
The second major flaw in Keen's post is a confusion of causes and effects. The age of the amateur did not come about to topple the New York Times. It came about, because the New York Times didn't write about, care about or even know about the subjects that interested the bloggers. Old media was loosing its footing before the explosion in citizen media at the start of this century. Decline in newspaper readership is an old story. If there's an interesting story here it is that citizen media has been able to connect millions of people with writing again, not that citizen media has transformed paper buyers to blog readers. It's more of a classic Innovator's Dilemma story - blogs start out adressing audiences that are simply not being served by old media and only gradually invade the turf of the old media.
Which leads directly to the elephant in the room: How good was the old stuff anyway? As for the news - where I live it is at least blatantly clear that we are not being served with journalism that is quantum leaps from what anybody with a microphone in front of partisan spokespeople could do.
(The Publishers Weekly review - as quoted on Amazon - sounds like the book isn't much better than the superficial blog post)
I Danmark kender vi det fra Bryggeren, den meget kedelige serie hvor øl under stort (not) drama blev dårligt uge efter uge i den bedste sendetid. I science fiction hedder det worldbuilding og sandheden om det står her:"Every moment of a science fiction story must represent the triumph of writing over worldbuilding." Læs videre for enden af linket.
Der var nok hele og halve tilmeldinger til den sidste gang jeg holdt sangaften til at vi lige prøver igen. Derfor:
Kom ind og syng nogen forårssange
Tirsdag d. 8/5 kl 20
Studentermenighedens lokaler, St. Kannikestræde 8
Hvis du tror du kommer, så læg lige en kommentar eller send mig en email til dee@classy.dk.
Jeg sørger for pianist, kaffe og kage. Du sørger for sangstemmen. Sangene vælger vi på aftenen.
Kottke linker til dette kort over Wal-Marts leverandører på et omsætningsproportionalt verdenskort. Man stiller sig selv det spørgsmål i forbindelse med kortet, hvor CO2 forbrugsproblemet er geografisk lokaliseret? Er det hos konsumenten energien bliver brugt, eller er det hvor varen produceres. Nogen der kan et link til et godt breakdown?
Gad vide hvor længe replikken "der kommer ikke til at ske noget" kan blive ved med at flyde, når statistikkerne på boligmarkedet ser sådan her ud.
Vonage starts smelling funny because of the Verizon patent issue. Once again a software patent that serves that just hinders innovation instead of supporting it.
Lidt familiereklame. Holger har været i Beijing, hvor han boede for 25 år siden. Der er sket en del, og starten på Holgers Beijing-mindeføljeton er lovende. Følg med .
Jeg har fået læst alt for lidt* denne vinter, men det skal fanme få lov at være løgn skal det. Så nu har jeg organiseret mine nyere indkøb eller ting, der trænger sig på fra reolerne i en bogliste som jeg angriber udfra. For den ekstensive læser, altså folk som mig selv, gør jeg særligt opmærksom på sektionen "bøger åbne nu", der dækker over titler hvor jeg har taget en solid luns mellem 40 og 200 sider, men også har læst udenom. Lunser virker rigtig godt, synes jeg, til at be- eller afkræfte læseambitioner.
* dvs, egentlig har jeg læst alt for meget - men i bidder og online.
Jeg ville blive utrolig glad for at få forklaret hvorfor forretning og salg er ligesom et udslået æg. Har du et bud?
Det er den lige ved siden af Å.
Sau Paulo har sagt farvel til outdoor reklamer. Der er lidt Palle alene i verden, eller måske mere "Så dyrker de korn på et alter i Chile"*/Pia Raug, over det.
Man kan nærmest se den gule væske på vej gennem laboratoriet.
Udemærket idé: Hvis nu man er til at podcaste hvorfor så ikke hjælpe andre med det. PodCorps er det bekræftende svar på det spørgsmål, som forklaret her af Jon Udell.
Bonusbuzzword: Visible Demand - en slags produktudviklingslazyweb. Vi venter på at et smart firma tager den idé alvorligt og laver en "unmet needs søgemaskine" til konsulenthuse.
Perfekt, 2D foto til 3D model som en ny tjeneste online. Når den her bliver integreret med SketchUp så bliver Google Earth for alvor crazy delicious. Fotorealistiske bygningsmodeller på hele jordkloden mand! Det bliver også sjovt at hælde fiktive bygninger i. Tegneserier og den slags. Jeg kan knapt nok vente.
Igen en god post hos Rudy Rucker - han har besøgt Hieronymus Boschs hjemby og museum.
Skakmesteren er gået ind i politik og er blevet anholdt i forbindelse med en demonstration mod Putin, der var blevet erklæret ulovlig.
Hverken MySQLsvind eller MySQLbundt er brugt. Før nu.
Classy.dk fortsætter ugens mediekampagne på Harddisken i går om den kedelige Code of Conduct, og sørme om ikke International Herald Tribune har Imity (ved yours truly) med i en historie om sociale netværk. Jeg har ikke helt styr på om den har fået lov at komme med i papirudgaven, men URLen er jo også fin.
Selvfølgelig er der allerede en kunstteori og ditto praksis om databasekunst. Det første link er iøvrigt fra Intelligent Agent, som er så gammeldaws-"på nettet"-futuristisk at det næsten er moderne igen (pånær PDFerne og en absurd mængde popups).
Bonuslink: Google søgeordsfarver som pensel i ASCII art: Bart Simpson. Prøv at selecte hele Bart og se ham forsvinde når farverne mangler. Lav dine egne med toolet her.
Udfaldet af kvartfinalerne i Champions League fik mig til at tænke på den bedst navngivne sætning fra matematikken, så enkel som nogen og dog supernyttig:
Sok/skuffe-princippetHvis man skal dele n dimser op i m<n bunker så er der mindst en bunke hvor der er mere end en dims.
Eksempel: Hvis man har 5 sokker og 4 skuffer, så er der mindst en skuffe med to sokker i.
Vi kan også bruge sok/skuffe-princippet sammen med Pythagoras, som vi har bevist ovre på Kaffeklub-bloggen, og så kan man pludselig lave ting, som man ikke skulle tro havde noget at gøre med skuffer:
Hvis man anbringer 10 punkter i et kvadrat med sidelængde 2, så er der to af punkterne der har en afstand mindre end 1.
Hvordan bruger man sok/skuffeprincippet til at lave geometri, lige pludselig ? Man bygger selv nogen skuffer: Hvis vi skærer kvadratet op i 9 lige store
(jeg skal nok lade være med at lade bloggen hensynke i nemme matematikopgaver, men jeg kan ikke sove)
(I sammenhæng med bloggingens code of conduct kan vi også bruge princippet: Hvis millioner af forskellige meninger skal mødes på nogle tusinde blogs, så vil der være nogen blogs hvor meningsforskelle opstår. Det totalt høflige univers er altså umuligt - eller voldsomt meningsmæssigt ensrettet.)
I'm with Matt. I think the blogger code of conduct is a horrible idea. I can't understand at all why usually level headed people aren't crying foul at the idea. I can't understand why Tim O'Reilly suggests a code in the first place. I think having one is fear mongering of the worst kind.
[UPDATE Why no code? Apart from the obvious "there is no good speech control", Tim Bray has some good notes on the issues - my favourite :"simply because it dodges too many judgment calls". Damn Straigt. And the judgment calls are the conversation. The rules can't be. First comment on that post is good to.
Even more reasons: If stuff like this spreads all blogs are going to suck as much as old skool corporate websites where the paymasters have the idiotic idea that I care about their TOS's and their AUP's. Of course I don't. I care about what they say and what I have to say and absolutely nothing else]
[UPDATE II: More good reasons from Jason Calacanis]
Som et eksperiment fik Washington Post, Joshua Bell - "rigtig", pladeindspillende koncertviolinist - til at optræde som gademusikant i Washington D.C.s metro. Hans optræden blev filmet med skjult kamera og man kan læse historien og se videoklip her. Bell havde - naturligvis - taget sin Stradivarius med at spille på. Han optrådte i 43 minutter og tjente $32.17 - ca 150kr.
For nylig er der udkommet en struktureret version af WIkipedia med den hensigt at hjælpe en med at søge efter "russiske nulevende pianister" og andre strukturerede søgninger, som man kun vanskeligt kan lave i dag. Der er en hel masse teknologi (RDF, SPARQL, etc.) at sætte sig ind i, hvis man vil lege med det.
For at komme godt igang laver jeg, i en joint venture med Morten Frederiksen, en hacke-aften hvor vi skal lege hands on med DBPedia, som den strukturerede Wikipedia udgave hedder.
Du er inviteret.
Meld dig til ovre på hackebloggen. Semantisk web, med stort eller småt, er både varm luft og hot shit og - enten med stort eller småt - topvigtigt i den næste bølge, og her er en gå anledning til at gå ombord.
En god intro til DBpedia kan man læse her.
Så er det idag jeg er gæst i Kaffeklubben på P1 - det kunne man høre i formiddags kl 10, igen i aften kl 20 og ellers bare på nettet.
Matematikdelen af programmet gik lidt i vasken synes jeg. Der kom nogen lynhurtige tamme politikersvar om at "det skal kunne bruges til noget", men det er bare ikke pointen hvis man skal ionteressere sig for det som fag. Det er rart at have i baghovedet, men oplevelsen af at være beskæftiget med det har intet med anvendelser at gøre. Payoffet er ikke anvendelser heller. I den retning kan jeg anbefale interviewet med Lene Hau, fysikeren der standser lys på Harvard, i den seneste Weekendavis. For det første siger hun noget godt om de misforståelser der er omkring forskning i al almindelighed :"[Ideer] kan plantes af diskussioner, hændelser i laboratoriet, ting, man har regnet på for længe siden. Ideer opstår jo aldrig i et vakuum, men i samspil med forskerfællesskabet. Det sjove er, at mange, også studenter, har den opfattelse, at forskeren primært sidder alene i sit kammer og grubler.", det andet er spørgsmålet om anvendelser. Hau citerer Charles Townes, manden der opfandt laseren - som vi jo idag ved har masser af anvendelser, f.eks. giver den os hurtig kommunikation i lysledere og CD- og DVD-drev: "Da han fik det samme spørgsmål, kløede han sig i håret og kunne kun komme i tanke om, at hvis man satte en laser på skrivehovedet af en skrivemaskine, ville den kunne zappe eventuelle skrivefejl."
Og her snakker vi altså om noget helt konkret og praktisk, en teknologi ligefrem - og alligevel er den opfundet på nysgerrighed og ren erkendelsesinteresse. Det er den eneste måde. At diskutere anvendelser i al almindelighed af universitetsforskning er en absurd politisk fremskrivning af de fordele vores viden giver længere nede ad vejen.
Læsere af min blogromanprogramerklæring vil huske at en af pointerne var at få noget matematik og den slags ind i populærkulturen. Jeg fandt i dag et meget nyttigt powerpoint slidedeck om matematik og fortælling. Der er ideer til hvordan narrativer og algoritmer hænger sammen, overblik over forskellige måder at forbinde matematik og narrativer på og mange andre sjove vinkler.
Det stammer fra en hel konference om emnet afholdt specifikt med det formål at reintroducere matematikken i den almene kultur, et formål vi varm kan bifalde her på redaktionen.
(iøvrigt er blogromanen ikke død, den brygger i baggrunden og vil snart blive vækket for alvor)
I'd like to propose a new manifesto for blogging. I don't know what it's going to say other than the title of this post. I find it extremely annoying that so much of the talk about blogging is about how blogs interact commercially.
Eller Youtube? På mange måder er den absurde historie om Thailands konge ved siden af nogen fødder en bedre testsag for ytringsfriheden end Muhammedkrisen var. Der er ingen anledning til politisk infight om hvorvidt dem der er vrede er det med god grund, fordi den lov der søges handhævet er så dybt idiotisk. Til gengæld er der ikke nogen, der gider bruge energi på at beskytte retten til at sige noget fjollet, og den kommercielle censur virker derfor fortrinligt. Er Amnesty International på sagen?
I andre nyheder om folk, der gerne vil have papir på retten til ikke at skulle diskutere deres idiotiske holdninger: Scientology vinder sag ved menneskerettighedsdomstolen.
The best use of white kitchen surface and hyperlinks i have seen in years. Certainly the best combination of the two I have ever seen.
There's something very, very interesting about how tangible this is and how little digital effort went into it. I think I need to do more prototyping like this. Just links on photos.
Jeg vil godt starte en kampagne med det formål at udrydde undersættelsen "lænker" som standarden når man vil signalere "jeg bruger danske ord, ikke engelske" og har brug for at skrive "links". Lænker er både grimt, forkert oversat og indholdsmæssigt grimt. Et link peger på noget, det er ikke en gensidig kontrakt ligesom lænken er. Og så er valøren af lænker jo også noget med en, som regel uønsket, forhindring og ikke en hjælpsom guide til at komme videre. Som et eksempel på hvor fucked up der læses, så kig foreksempel her. "Faglige lænker"?!? Det lyder fandeme ikke rart.
Kan vi ikke aftale at I bruger et af de ord vi allerede har: Henvisninger eller referencer. Eller forbindelser. Eller - oh datalogiske 80er-gys - pegninger. Pegere (sine steder 'hægter') er lærebogsk for pointer, men pointere er i det mindste relegeret til faglitteraturen og ikke hverdagsproget, så det går nok.
Uenighed er en svag oversættelse af dissent - men jeg gad ikke lige skrive "modkultur". På kort sigt er der masser af argumenter for hvorfor "kritisk" og "modsat" ikke altid spiller en rolle, men derfor er det stadig værd at læse denne omtale af "Why Societies Need Dissent" af Cass R. Sunnstein - som forfatteren selv taler om her Fra Sunnsteins gennemgang er det klart at vi ikke har med en ideologisk eller principiel debat at gøre, men en praktisk, undersøgelsesbaseret idé med følgende soundbite
We like conformity. Sadly, sometimes we confuse it with teamwork. Or much worse, we assume noncomformity to be anti-team and disloyal.
Sunnstein har også skrevet en bog om pancreation a la Benkler - og er iøvrigt jurist ligesom Benkler. Jeg kan godt lide denneher omtale citeret bland dem Amazon har valgt ud:
"Cass Sunstein's new book is a lively illustration of emerging mechanisms for collective rationality never anticipated in the classic writings of Madison, Marx, or Milton (Friedman). Neither a utopian nor a Luddite, Sunstein provides just the right mix of enthusiasm and caution.
Bonus sandt-men-trist link til nedtursagtige beslutningsgange i virksomheder.
I Washington Post er der en artikel med det lidt kedelige synspunkt "siden vi har computere og internettet hvor eleverne kan researche, er det så ikke dumt at bede dem være originale overhovedet". Gaab tænker man, hvor kedeligt og Rolf Jensen agtigt. Det er "der er ikke mere indhold, fremtiden tilhører formidlerne af det" om igen, nu i elevhøjde. Men så er der jo alligevel en pointe, nemlig den at undervisningen faktisk lige præcis skaber misforståelsen ved at bede folk svare på de samme spørgsmål som ti-tusinder af andre tidligere har svaret på. Hvis nu undervisningen bestod i undersøgelser af ting som eleverne faktisk ikke kunne finde svar på på internettet, men var nødt til at undersøge selv, så ville de sikkert også have en anden effekt end "øv det er kedeligt" på eleverne, for så kunne de jo langt bedre gøre svarene til deres egne.
Sikke en udfordring at prøve at regne ud hvor meget af undervisningen, man kunne lægge om til den slags undersøgelse. Og sikke en udfordring at finde ud af hvor meget af undervisningen man egentlig behøver at lægge om, før interessen i resten giver sig selv - fordi undersøgelserne har fodret nysgerrigheden overfor resten.
Gad vide hvad der ville ske, hvis man gav en hel årgang på en skole en fælles opgave på virkelig stor skala - "Byg et 3D computerspil med en realistisk model af skolen indeni" eller "Skriv lærebøger i alle fag til 3. klasserne", noget hvor man virkelig kunne træne alle mulige forskellige færdigheder, sproglige, tekniske, formgivningsmæssige. Det burde da være sjovere at være med i end alle de ugentlige småopgaver.
Apropos dagens Google historie:
Two years ago, she always screened candidates with drug tests and aptitude tests, but she doesn't have that luxury anymore. She puts up with the demands for window cubicles. She puts up with a COO demanding a chauffeur. She puts up with a programmer wanting to bring his 8-foot python to work. She has even been known to put up with a system-operator nudist who insisted that he be able to cruise the third floor - from midnight to 5 a.m. - with his clothes off.fra en artikel i Wired som senere blev til bogen "The Nudist on the Late Shift". Et større uddrag stod senere i Wired - desværre uden slangehistorien.
Så kort efter 1. april skal man være på vagt overfor aprilsnars-spøgefuldheder, men det skal ikke forhindre mig i at linke til Guardians historie om hvordan Keith Richards angivelige miksede sin fars kremerede aske med kokain og snuppede en bane. Dust to dust, indeed.
(og Richards' PR firma mener åbenbart også at det var en aprilsnar)
Man skal ikke lade sig narre af Ekstra Bladets anmeldelse: Dylan koncerten i Forum kom ikke tæt på at være den bedste koncert med ham bare af dem jeg har set (det er nr 3 ud af fem eller sådan noget). Det første problem var at lyden var dårlig og rumlende, ekstra irriterende fordi bandet tydeligvis var velspillende bag ved den dårlige lyd, selvom det gik tabt i mudder. Dylan havde en af sine snakkesangsaftner. Der var bestemt gode øjeblikke, men det var ikke en aften hvor han lykkedes med egentlig at spille ting fra bagkataloget. Materialet fra den seneste plade gik det langt bedre med, og det kan så være at det var årets tema: Et band og en Dylan tilpasset den nye plades good rockin' music - og ikke det store bagkatalog. Selvom det var godt at høre Visions of Johanna og Highway 61 Revisited. Men for meget af materialet gik død i messende ruhed hvor sangene forsvand.
Det er rigtigt at det ikke var helt ligeså fladt som på Roskilde, men der var lang vej til den klasse jeg har set ham have for forholdsvis få år siden, også i Forum.
- inden jeg slutter, så lige en gang detaljebrok: MC'en før koncerten havde skruet sådan en hel lille biografi sammen om Dylan til introduktion om hvordan han havde revolutioneret musikken i 60erne, fortsat i 70erne haft en lille detour i 80erne og 90erne og gjort et fantastisk comeback. Det var irriterende. Vi skulle jo helst ikke være der for selvbiografien, men fordi han kan endnu. Jeg ku bedre lide den prunkløse de plejer at bruge som da også kom til sidst: "Columbia Recording Artist: Bob Dylan".
I have to say: It makes me fucking angry that whatever it is I do here and millions of other people do where ever it is they do it is, in some people's opinion, in any way shape or form related to the badmouthing skirmish going on somewhere else on the web. What happens here has absolutely no relation to any other piece of writing elsewhere. No moral or ethical evaluation of anything somebody else wrote somewhere else has any bearing on what I write here. The choice of medium is completely irrelevant. The idea that there is some common social ideal that I am bound to because of the technology I use to make my opinions known is ridiculous and harmful. And in that technology I include the aggregators and other infrastucture services I rely on.
As to the kinds of social contract I follow here - I hope it is clear to my users. I resent the idea that the ethical (mis)conduct of others somehow bind me to a renewed social contract.
What a jackass - turning European anti-trust investigations into a nationalist problem. Monopolies, like that enjoyed by Microsoft, do not foster innovation. That should be abundantly clear from Microsoft's own track record. Still milking the same two old monopolies (Windows and Office), failing to change any of these products in any significant way. Fighting against open standards every step of the way. Also, Armey is a little late to the "We hate Old Europe"-attack isn't he? CNET has a bad history of running this kind of pro-monopoly puff. They were fightfing for monopoly lock in on the net nutrality issue also.
Vi venter, som mange har gjort opmærksom på, stadig på egentlig journalistik i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset. Det vil sige: Mere end blot at skrive det ned der enten fremgår af offentligt tilgængelige kilder, eller synspunkter nogen gerne vil have frem. I lyset af den seneste forlængning af varetægtsfængslinger begynder spørgsmålet at melde sig: Vil de varetægtsfængslede med nogen sandsynlighed nogensinde blive idømt en fængselsstraf af den længde ved en domstol?
I fængselsvæsnet opererer man med begrebet flugtruede fanger. De er vel mindre truede og i højere grad truende?