Fremragende samling af A is the new B udsagn fra Google, kompileret af Jason Kottke.

Start din egen samling her.

så husk lige, kære filmbranche, at det kun skyldtes pirateri fordi I udnævnte jer selv til jeres kunders fangevogtere.

"Politik er showbusiness for grimme mennesker". Talemåden kommer ind i hovedet af sig selv ved historien om at Naser Khader muligvis skal spille partileder i en nyopsætning af CentrumDemokraterne, der skal førsøge at løfte arven efter 1'eren (Erhard) og 2'eren (Mimi). Til at begrunde den rimelig far out idé har man nogen meningsmålinger hvor man stiller folk det fuldstændig hypotetiske spørgsmål "Hvem ville I stemme på hvis det politiske landskab var fuldstændig anderledes?". Og ikke overraskende er der ikke nogen der har en mening om det, så de siger det spørgeren gerne vil høre: "Vi stemmer på Naser i rollen som Erhard!". Og pludselig er den politiske virkelighed, i en meningsmålings tid, fuldstændig anderledes. Gad vide om CD i virkeligheden har blindtestet den her med en række forskellige mulige stars: Khader, David Trads, Pernille Rosenkrantz-Theil, og en hel hær af oversete og utilfredse højresocialdemokrater? Gad vide hvem der egentlig ville teste bedst hvis man gjorde det?

Dagens cast er utrolig kort - en lille snas på halvandet minut om Poul Kjærholm udstillingen på Louisiana, der løber en uge endnu, og som du også kan læse om på Holgers blog her.

Iøvrigt er det her bare det første cast hvor vi drejer vinklen i retning fra generel nonsens som i nogen af de tidligere udsendelser til istedet bare at forsøge at smage lidt på nogen konkrete enkeltbegivenheder og kulturobjekter der er spændende.

Undersættelseskonkurrencen går fint, men der er stadig masser af tid til at komme med et vindende indslag. Intet er afgjort og flere bidrag er sjovere end færre.

For at malke højskolesangbogen for al potentiel underholdningsværdi er jeg gået igang med højskolesangbogsinitiativ nr 2: En sangaften.
Det eneste virkelig springende punkt her er om I kommer og synger hvis jeg skaffer lokalet og musikken. Det burde I, for det holder simpelthen helt utrolig meget vand at synge sammen. Det er vanvittig undervurderet.

Så kære konkurrencedeltagere og øvrige læsere:

Hvis I har lyst til at synge med og selv blogger, så link lige over en gang så vi kan blive rigtig mange.

Endnu Ikke Stillede Spørgsmål:

Q: Jeg kender ikke nogen af melodierne, hvad gør jeg?
A: Så er det da bare på høje tid at komme igang!

Q: Hvad havde du egentlig tænkt dig vi skulle synge?
A: Klassikere fra repertoiret. Jeg tager min egen favoritliste med, men ellers tager vi tilråb fra salen. [UPDATE: Vi iblander enten nogen nye molodier, eller nogen af undersættelserne bare for at teste]

Q: Er det ikke noget gammelt lort for damer i blød hat?
A: Det kan du selv være.

Q: Kan vi tage den med Scorpions, 'Wind of Change'?
A: Det bliver over mit lig. [UPDATE: Det er jeg stadig helst fri for.]

For de der overvejer at deltage i NaNoWriMo er det måske farligt, men det er ellers et meget smukt essay af Orhan Pamuk man finder i Guardians online udgave.
Det, der ikke er opløftende for nanowrimoers, er at Pamuk har brugt 30 år på at skrive sine syv romaner. Det smukke er hvordan Pamuk dels iscenesætter sin egen drøm om at være forfatter som lige præcis det - et liv en en kreativ drømmefase. Og så skriver han noget mod slutningen der minder mig om en observation Paul Auster gjorde i et interview om hvordan det var at lave Smoke: Auster sagde at han følte et langt større slægtskab med skuespillerne i processen end med instruktøren og Pamuk giver et ekko af den opfattelse når han beskriver hvordan opgaven for ham er først at drømme sig til en bog, der ikke eksisterer, og så bagefter at drømme sig selv ind i rollen som bogens tænkte forfatter for faktisk at kunne skrive den drømte bog i virkeligheden. Det er da smukt, mand!

Urelateret bonuslink: Wikipedia opslaget om purple prose er fremragende. Et fint eksempel på den slags viden som den præ-digitale kultur havde store strukturelle problemer med at meddele os.

Uden diskussion det lammeste stillingsopslag jeg nogensinde har set. Ikke at det ikke er høje krav. Man skal både være funky og "have konkret erfaring med Excel og Access" og iøvrigt være resultatorienteret med gennemslagskraft, være udadvendt, dynamisk og engageret, udfordre vanetænking (sådan Funk-ehhh), have humoristisk sans og mange bolde i luften.

Der er ikke så meget funk i opslaget så det gør noget. Men jeg er villig til at tro på at det er en mislykket annonce og ikke et mislykket stillingsopslag, så jeg har bearbejdet starten så den virkelig tiltaler de funky.

Er du funky?

Og vil du være med til at groove Danmarks funkvirksomheder? Har du politisk groove? Er du en bootylicious funker med dope beats og solide funk-skillzzz? Så læs mere om de funky stillinger i Erhvervs- og Funkstyrelsen.

Centeret har et 18 piece lineup og vi har brug for at funke ekstra hårdt. Det kan være med at løse en bred vifte af de funkopgaver der groover i backbeatet.

Hvad skal I lave?

Vi groover konstant på nye, funky vibes der skal bidrage til at funke virksomheder op. Målet er at virksomhedernes booty-forbrug skal være reduceret med 25% om føje år.

Jeg fik endelig set The Life Aquatic with Steve Zissou, der desværre overhovedet ikke holder niveauet fra The Royal Tenenbaums. Til gengæld har den det det fantastiske soundtrack, Seu Jorges brasilianske, akustiske udgaver af det bedste af David Bowies 70er repertoire (Hunky Dory til Diamond Dogs). Og så længe de ikke har fået sagsøgt Google endnu kan man heldigvis finde dem allesammen på YouTube.

Denne blogpost har det formål at påpege det sjove sammenfald i at Henrik Jensens Det Faderløse Samfund udkommer i stort set samme uge Matador bliver omfortolket fra en historie om Mads Skjern til en om kokkepigen Agnes.

...og så lader vi lige tonedøvheden i at seriens navn stadig bliver stående, selv om matadoren bliver fjernet, stå et øjeblik. Det kan de selvfølgelig nå at rette inden premieren. Musicalen 'Agnes' ville også stå bedre til Bent Fabricius-Bjerres tidligere forsøg på musicalisering af arvegodset, musicalen 'Esther' over Indenfor Murene.

Wireds meget korte historier mindede mig om denne et år gamle post* og gjorde det også klart for mig hvordan min stilling er til årets NaNoWriMo. Jeg ville virkelig gerne, men med Imity i baghovedet kan det bare ikke lade sig gøre. Jeg havde forestillet mig at holde NaHaWriMo istedet, National Haiku Writing Month, men det bliver til 510 stavelser før man er færdig. Nu er sagen klar - det bliver NaSiWriMo, National Six-word-story Writing Month. 180 ord. Det kan jeg klare. 6 om dagen. Tror det bliver en føljeton med 30 afsnit.
Hvis jeg er grundig bliver den illustreret.

* det er en lille smule uhyggeligt at jeg har skrevet næsten 550 posts på de godt 11 måneder mellem dengang og nu - det er friggin 1.5 om dagen. I et helt år.

Der er små, men afgørende forskelle på en fed, et fed og et feed. Hvis I er i tvivl om noget, så spørg.

See what a morning-stun, sunlight has just begun
Nina is taking a bath and I'm in my aftermath
Life isn't nearly the worst that is here
and the coffee's almost clear

Extrabonus: Der er helt sikkert god konkurrencekarma hvis du også linker til dig selv eller nogen du kender der synger dit bidrag på Youtube/Google Video/Blip.tv. Hvis videoelementet slår an vil der muligvis være en sidekonkurrence bare for videoer.

Uddybning: Jeg tror nok jeg favoriserer bidrag der i princippet kunne have været forsøg på at gøre det godt.

Uddybning II: Man må deltage med lige så mange bidrag man kan finde på.

Jeg fik ikke kickstartet oversættelseskonkurrencen ordentligt rent inspirationsmæssigt, så her kommer et andet bud:

King Christian stood beside the mast
in battles past
His posse struck with such a blast
that skulls of goths all in were smashed.
The gothic ships and sails went down
in battles past
Let's go, screamed goths, let's hit the gas
The king is kicking our ass
The king is kicking our ass
tonight

Jeg har også en god linje et sted i nabolaget om "The Gluefiord" men det er jo ligemeget, for det er dig der kan vinde. Så hvad venter du på? Kom da selv med en der er bedre og vind, vind, vind.

Vind en iPod Shuffle - detaljer længere nedeTidsfristen er udløbet.

Højskolerne har vist en nebengeschæft med at tage imod udenlandske studerende. Ihvertfald har der sneget sig et par underoversættelser af danske sange ind i den nye sangbog. Her er en liste over nye sange (PDF).
Den starter med Jakob Knudsens dejlige "See, the golden sun" (Se Nu Stiger Solen - på dansk en favorit her på adressen)*. Man begynder virkelig at frygte for en forstrækning af lattermusklen når man kommer til den absurd mundrette Benny Andersen oversættelse "Look, real daylight soon" (Svantes lykkelige dag - aka 'Se, hvilken morgenstund')**. Og det bliver ved: Længere nede kommer man til Grundtvigs "A plain and active joyful life on earth" (Et jævnt og muntert virksomt liv på jord - bedre forsøg) og H.C. Andersens "Where the road bends" (Hist hvor vejen slår en bugt - tvivlsom metrik).

Anglificeringerne mystificerer mig faktisk så meget at jeg hermed udskriver en

Konkurrence

Lav den bedste undersættelse*** af en sang fra den danske sangskat og vind en iPod Shuffle
(Virkelig. Ingen pis. Jeg mener det i ramme alvor. Hvis du vinder får du en iPod Shuffle af mig.)
Hvornår: Konkurrencen løber fra dette øjeblik til midnat mellem 6. og 7. november. Så det er altså for sent nu.
Sådan er du med: Læg en kommentar til denne blogpost, med mindst ét vers på dårligt engelsk, der er en genkendelig oversættelse af en sang fra den danske sangskat.
Definition af sangskat: Sangen skal stå i den nye højskolesangbog****. Og ingen pop, please: Grundtvig, Poul Henningsen og Kaj Munk er OK - Gasolin, John Mogensen, Birthe Wilke og Tim Christensen er ikke - jeg tillader lige akkurat Benny Andersen, tror jeg.

Vinderen kåres af en dommerkomité bestående af mig - men du er meget velkommen til at give din mening om de indleverede forslag til kende i kommentarsporet.

For at vinde er man nødt til at aflevere sit bidrag i følgeskab med en fungerende emailadresse, så jeg ved hvordan jeg kommer i kontakt med vinderen.

UPDATE: Uddybninger:
Man må indlevere lige så mange bidrag man kan nå at skrive.
Dommeren favoriserer ting der er dårlige på den måde at de kunne have været forsøg på at gøre det godt, som bare gik grueligt galt undervejs.
Film dig selv og post videoen online for ekstra credit.

For lige at antyde mulighederne tager vi fat i nationalsangen med det samme:

There is a lovely land
With bulky beech aplenty
Near salty eastern strand:|
It bends and twists through valley, hill
Its name is olden Denmark
Where Freja had her fill:|

* Det virker en smule suspekt på mig at snige tekstvirkninger ind der bare ikke er i originalen. I den danske original er solen på intet sted "gylden".
** Rent sangmæssigt virker den lukkede lyd i 'Look' forkert på det sted hvor den åbne 'Se' stod før, eller er det bare mig? Hvis den tekst ikke retter op længere nede skulle der være muligheder for et billigt grin.
***(altså dårligste oversættelse)
**** Du kan finde en liste over alle sangene her.

Glimragende: På Højskolesangbogens hjemmeside kan man få en hurtig klaverudgave af alle sangene i den nye udgave af Højskolesangbogen. Så er der håb, selv for os, der ikke er nodestærke. Er der nogen der ved af om salmebogen også har sådan en side? Det burde den virkelig have, men det ser umiddelbart ud som om man er nødt til at købe en CD-Rom (hvor præ-1995-agtigt).

Bonuseffekt: Man kan ved selvlyt høre hvor helt igennem rædselsfuld en fællessang Gnags' Danmarkssang er. Klaverudgaven afslører, uden mulighed for misforståelse, hvor utrolig lidt melodi der er at synge på. I sammenligning er Shu-bi-duas ditto nærmest et mirakel af sangbarhed.

Bonus II: Siden er lavet sådan at man sagtens kan spille flere af melodierne oven i hinanden. Der er muligheder i det her.

[UPDATE: Arrrrrggghh Carole Kings "You've got a friend" er med. Ku' de ikke have taget en dansk schlager så, som f.eks. "Det' ikke det du siger" (jeg kan oplyse at den er fremragende til festsange - kræver sit publikum, men kors det er sjovt når det virker)]

[UPDATE II: Dobbelt Aaarrrrrrgggghhh Claptons 'Tears in heaven' er også med.]

Vi er godt igang med at caste den nye Matadormusical i kommentarsporet herovre. Vær med fra starten og nå at få altafgørende "jeg kender trivial-kultur-Danmark" respektpoint inden pressemødet med det rigtige cast.

Der er altid fede links på We Make Money Not Art, men Walking the cabbage er selv i den sammehæng topklasse...

Der kommer til at gå et par uger før jeg er færdig med skiftevis at grine af og at kaste op over denne nyhed. Men det passer fint ind i tidens kulturelle program: Til vinterlukningen på museerne og nedskrivningen af kulturhistorien til et minimalt bibliotek, der kan stå hos sognefogeden uden at fylde for meget, hører naturligvis en heroisk fejring af den trygge gamle fortid i provinsen. Kulturen må, lige som byens nye bygninger, helst ikke rage mere end tre etager op.

Programmet(7MB) handler om virkeligheden, historier, kunst, æstetiske oplevelser, universiteternes hemmelighedskult og en lille smule om Star Wars.

My novel visualization project is making some real progress.

I finally took the time to combine my slow moving poetry viewer with the War and Peace tag cloud. The result is a fast moving stream of consciousness reading of War and Peace, that you can find here (for less and more: Watch just the thrilling conclusion). The code is not so efficient, so on my machine it takes about 15 minutes to run through the entire novel (conclusion 1-2 minutes).

The image above is the end state of the visualization. The theme of Tolstoy's epiloque is captured in 5 words. Watching the visualization is of course not like reading at all, but instead reveals elements of Tolstoy's story telling rhythm and the theme of the novel in a totally new way - like my brother said, it feels a little like a Koyaanisqatsi for novels. However, it clearly needs beautiful ambient music as accompaniment. Are you a composer of beautiful ambient music? Care to join the project? Leave a comment if you do.

Spørgsmålet i går var nok forkert stillet. I jagten på et svar kom jeg forbi følgende relevante udsnit af viden: Istedet for at snakke om koncentration er det nok nemmere at snakke om opmærksomhed, som er nogenlunde det samme - måske. Som udemærket udpeget i kommentarsporet til gårsdagens post er det mere specifikt begrebet flow jeg er ude på at finde objektiv mening i, men jeg er ikke lige i dette videnssurf stødt på nogen indikationer af at flow ikke bare er et positivt ladet udtryk for ekstrem opmærksomhed.
Det er jo et sammensat fænomen, men hvis nu man tager sin internetfrihed til bare at finde på alvorligt og plotter opmærksomhed ned på en linje, så har man hurtigt de fleste mennesker afgrænset mellem de patologisk fænomener, meget lav opmærksomhed og meget høj opmærksomhed og det naive ved den afbildning kan man så aflæse af at de to fænomener autisme og ADHD måske er forbundet. Det kan nu være svært at læse om teorien i forbindelsen består i at begge fænomener kan udløse de samme sociale og opfattelsesmæssige symptomer (nemt at forstå), eller om det decideret er det samme der sker i hjernen (mere indviklet at forstå).
Og så er der selvfølgelig The Geek Disease, Aspergers syndrom, som børnene i Silicon Valley lider ekstra meget af. Det er helt sikkert et tegn på tiden at der derfor også findes en debat om neurodiversitet, der handler om hvilke grader af disse fænomener man skal opfatte som normalt og hvilke man skal behandle. Og selvfølgelig er der opfundet positiv slang for Aspergers syndrom indenfor den autistiske kultur. En person med diagnosen kan kalde sig en aspie, eller - lidt mere alvorligt - en aspergianer. Gad vide om DAMP-børn så skal til at hedde addies?

For et par dage siden kørte der en ret overfladisk nyhedshistorie om en fremtid med to menneskeracer. Gad vide om autistkultur er den første konkrete bevægelse i den udvikling?

Journalisten må have nydt at lede efter det, men hvis man ikke skal tage røven på en toiletproducent, hvem så?

Er der en begavet og uddannet person i Classy.dks læserkreds der kan svare mig på om koncentration har sit eget kemiske payoff? Eller er det et mere general målorienteringspayoff der bliver udløst, og er koncentration i sig selv udløser, eller skal man lykkes med noget for at få udbetaling?

It is in the nature of commoditization that all tradable goods eventually ship in containers. More and more, the goods don't ever leave the containers, in fact. The shipping container quite simply represents goods at maximum commercial entropy. So the commercial, globalized equivalent of heat death is a world simply made out of shipping containers. Yes, of course there's a subculture that is looking forward to this.

Jeg tror Nyhedsavisens webredaktør har forlæst sig på det gamle slogan om hvordan man formidler effektivt...

Gaaab. På Aros holder de pause mellem kunstudstillingerne med nogen racerbiler. Kraftstejlemig med Thorkild Thyrring som indsparker. Det svarer til at bede Sussi og Leo dirigere Radiosymfoniorkestret (måske en idé i forbindelse med gårsdagens post). På Louisiana holder de også vinterlukket. Her er det en udstilling af stillfotografier fra film der er sat op i stedet for kunsten.
Udover at det betyder at man ikke kan tage hen på disse to af landets bedste udstillingsbygninger og se noget kunst, så er det væsentlige problem ved det såmænd ikke engang at bilerne og fotografierne er i læ i de store hvide kunsthaller, det er derimod at museerne ikke tilfører hverken biler eller filmfotos noget som helst. Ja ja, de prøver sikkert - men Aros' og Louisianas kuratorstab er jo hverken dygtige på biler eller på film, og hvor kunstinstitutionerne og kunstarkitekturen er bygget til at tilføre kunsten nogen fornuftige rammer så er både institutioner og udstillingssale fuldstændig ligegyldige for racerbiler og filmstills.

If you read the Wired article and/or the blog and was thinking of getting the book, because you're a completist, then don't. There is quite simply nothing new that is in any way important. The corrections to the numbers from the Wired piece have all appeared on the blog. And then of course the irony is strong in this one: This is a book whose only purpose is to sit alongside 10 other "out there" business books in the airport bookshop - as far from the Long Tail as is humanly possible. The potential long tail audience for this book got all the info from the blog already.

It's still a good story. If I have a gripe with the book, apart from the lack of news, it is that I don't think Anderson does much more than point out the technological mechanisms of the long tail. I don't think the outlook on the world that has grown this demand is particularly deep. Reading Andersons book you could get the idea that we have always had this kind of long tail demand and the only news is that technology is now able to satisfy it. I don't buy that for a second.
We live in a society of previously unknown complexity. Complexity creates niches, since nobody can expertly participate in all this complexity. Niches create Long Tail demand. The complexity is constantly going up (because increased complexity adds value), and it's going up faster than the audience is growing, which in turn means that the market is fragmenting more and more. So we should expect demand to skew further down the tail, not because of the structure of the sales channel, but because of the structure of the demand. I think this point is underdeveloped in the book - and I think it is the most interesting aspect of the Long Tail.

Knaldlækker "space-funk electro-house" og mange andre stilarter iøvrigt på DJs Anonymous.

Mandagens torsdagskoncert i utide, Sjostakovitjs 7. symfoni, var lige til top 10 listen (der er en plads ledig fordi Carl Nielsens samtlige symfonier faktisk blev afviklet over 2 aftener). Det var årets første koncert, Bartoks 2. violinkoncert og Carl Nielsens 4. symfoni, næsten også. Til Bartok/Nielsen var Midori strømførende i violinkoncerten og orkestret under Nielsen, men desværre i mindre grad under Midori. I går var orkestret kødfuldt og levende og præcist og dynamisk, og selv om musikken er lidt for lang så er Sjostakovitj en klar favorit her på classy.dk.

Der var udsolgt til begge koncerter, så alt skulle egentlig være godt. Høj kvalitet og masser af publikum. Men, ligesom statsfinanserne, så har den klassiske musik det demografisk problem, at der er alt for mange gamle mennesker og alt for få unge. Selvom jeg ikke engang selv er helt ung længere så vil jeg gætte på at jeg aldersmæssigt er i den laveste tiendedel af publikum. Det er ikke et problem endnu, men om 20 år kunne vi godt blive lidt ensomme i salen, min koncertmakker og jeg. Og så sidder jeg ovenikøbet her på mit kontor på ITU og kigger over på DRs nye koncertsal der kan tage imod 30% flere publikummer end den nuværende.
Så vi er jo nødt til at gøre noget hvis vi ikke vil være helt alene (og betale 3000kr for billetten). Det institutionerne gør er så vidt jeg lige kan regne ud tre ting: Pushe klassisk ud til børnene, pushe klassisk ud i hverdagen og så sælge livsstil sammen med musikken, ved at invitere til rødvin og opera i Søndermarken. Udover den med børnene, så ved jeg ikke om jeg synes det er helt ærlige strategier. Det er i begge tilfælde noget med at man slet ikke behøver høre efter, men kan nyde noget andet i stedet.
I virkeligheden er min oplevelse af variationen i moderne musik, navnlig den elektroniske, at der er en ny rummelighed i udtrykket, der harmonerer bedre med de krav den klassiske musik stiller til lytteren end musikken fra 1960 til 1990 har gjort. Man burde kunne angribe sit publikum der, istedet for med ost og rødvin. Siden den elektroniske musik finder sit publikum, så burde der også være et nyt undersøgende publikum der også er friske på at undersøge den klassiske musik, hvis bare man forsøgte at tage den ud til dem. Og i virkeligheden tror jeg næsten man kunne sælge den klassiske musik på koncentrationen alene. Det er en luksus at gå ind i et rum, slukke telefonen og høre efter.
Jeg tror jeg må til at bearbejde den vinkel en smule her på classy.dk

Fra Bekymringsavisen kommer nyheden om at antallet af sultende i verden ikke er faldet de sidste ti år. Til trods for at tallene viser at der ingen udvikling er i hvor mange der sulter er overskriften "Verdens sult større end nogensinde". I virkeligheden er udsvinget over de ti år 2%. Gad vide hvad usikkerheden er på de tal? Sikkert mere end det. I mellemtiden er der kommet betydelig flere mennesker på kloden, faktisk nogenlunde lige så mange som antallet af sultende. Det vil altså sige at en mindre andel af jordens befolkning sulter idag end for ti år siden (dengang 15%, idag 13%). Det bliver de sultne ikke mindre sultne af, men det er immervæk en anden historie end den der står i avisen.

I ugens afsnit snakker vi om flow, om at være åben for input eller for output, om uddannelse, cykelmeditation og matematik. Flow. Måske har vi ikke så meget af det i udsendelsen, men der er ingen der bliver vrede hvis du spoler.

Lyden er desværre kun marginalt bedre, men The Levelator hjælper dog en smule.

Feedet er her.

Jeg var på vej hjem langs Søerne idag, gående, men så hurtigt jeg kunne. Jeg hader at løbe, men elsker at gå, og gerne i 2-3 timer så hurtigt jeg overhovedet kan. Dels er det sundt, dels tænker man bedre i høj fart. Pludselig bemærkede jeg foran mig en nydelig ældre herre i lodenfrakke, der pludselig speedede kraftigt op, mens han talte højere og højere med sig selv.
Han gjorde alt hvad han kunne for at holde sin afstand til mig, og jeg indhentede ham først ved Danasvej. Det huede ikke den pænt klædte, og nydeligt barberede, herre. Han løb over krydset, mens han vredt råbte efter mig.
"Så skal vi gå om kap du og jeg! Du skal ikke gøre nar af mig!"
Jeg kiggede uforstående på ham, og bad ham tage den med ro.
"Du skal ikke gøre grin. Bare fordi du ikke er 65! Jeg går 40.000 km om året! Du skal ikke gøre nar af mig"
For ikke at få ham helt ud i hampen satte jeg kadencen ned så han kunne få lidt afstand. Jeg så ham forsvinde hen ad Svineryggen, gående hurtigere end han kunne, mens han værgede for sig for at undgå alle de andre spadserende unge, der gjorde nar.

Må jeg foreslå følgende analyse af omlægningen af filmstøtten til mere 60/40 og mindre kunst: Det er en omlægning af filmstøtten fra kulturstøtte til et velfærdsgode.
Tal fra filminstituttet demonstrerer at det faktisk ikke et et spørgsmål om at lave brede film istedet for smalle. Konsulentordningens tilskud producerer film der sælger ligeså mange billetter som 60/40. De sælger dem bare ikke herhjemme, men i udlandet. De sælger dem altså ikke til skatteyderne. En omlægning til 60/40 giver mindre kunst, mindre billetsalg - hvis man tager det udenlandske med - men mere filmvelfærd, i form af glade familiefilm, i de danske biografer. Så kan forældrene jo også tage deres børn med i biffen nogen af de ekstra dage daginstitutionerne holder lukket næste år*.

* For god til at lade ligge. Jeg synes egentlig strejkebølgen var noget pjank.

I BT er vinklen Nyhedsavisen dårligst igang, på en måling der siger 300K 24timer læsere, 165K dato læsere og 131K Nyhedsavis læsere. Det er også dejlig nemt at overse at de defensive aviser fra de gamle bladhuse har haft en måned til at bide sig fast og at der ihvertfald er mislykkedes for den ene. At Nyhedsavisen allerede har ligeså godt fat som dato er da meget godt klaret. Hvad de tal så iøvrigt betyder.

In other news on news: Jeg bliver alvorligt bekymret når Nyhedsavisen, efter at have lanceret Gratisinformeren begynder at hyre bloggere fra Flix. Og det er ikke bekymret om alle de ting David Trads og Claus Piculell gerne vil have jeg bekymrer mig om, men bare bekymring om bekymringsjournalistikkens klamme hånd på denne ellers friske chance for en ny melding i en dansk avis. Om Flix her (i kommentarer), her og her.
[UPDATE: Det var naturligvis mig der har misforstået noget: Det er bare bekymringerne der trækker bekymrede til sig, som fluer til en honningmad. Den implicitte advarsel i det til David Trads er naturligvis stadig til at tage at føle på: Avisens linje definerer bloggernes linje. Bloggernes linje forstærker avisens.]
Den næste ting er at jeg simpelthen ikke forstår det. Vi har at gøre med et rent reklamemedie, finansieret af islandske forretningsfolk som man dårlig kan mistænke for en dansk politisk agenda. Hvordan har Trads fået overbevist sit kommercielle bagland om at lige den avisprofil er sagen?

(og lige en mere: Hvis Klaus Lynggaard vil have ret til at anklage P3 guld for forudsigelighed så må han lige holde op med at give Loveshop en Steppeulvpris eller fire hvert år.)

Det havde været en endnu klarere udmelding hvis Rushdie havde fået prisen, men jeg lever med Pamuk, bestemt. Hans credentials som ytringsfrihedstruet og sagsøgt for sine meninger er helt og aldeles uantastelige.

Frygt og bekymring er kæmpestort. Medierne er fulde af det. Her kommer den sidste nye : Mennesker kan være en sikkerhedsrisiko. OK, der stod medarbejdere i artiklen, men det er jo det samme.
Det er virkelig den ultimative frygthistorie. Hvis bare man var helt alene i verden så var risikoen væk. Og verden også for den sags skyld.

Denne smukke sammenfatning af 90erne i én sætning skyldes, lidt ved et tilfælde, Henrik Føhns, der kommer med linjen i en kommentar til denne blogpost.

Digitalkameraer fremmer børneporno - ja og der er flere hundrede års dokumentation for at bogtrykkerkunsten skaber politisk vold ved at lade folk få lov at mene noget andet end magthaverne. OG flyvemaskinen er en dræber simpelthen, både bombefly og dem der bare falder ned ved et uheld og miljøpåvirkningen. Penicillin giver cancer. Det er jeg helt sikker på, for tænk bare på alle de mange der ikke længere dør af infektionssygdomme.
Polaroidkameraet er mange, mange år gammelt. Den sikkerhedsbevidste børnepornograf har kunnet arbejde i fred, til rimelige priser, i årtier. Ideen om at teknologi har skabt mere pædofili tror jeg simpelthen ikke på. Hvis noget, har teknologien gjort at man fanger flere pædofile.

The Incredible Mouth Band.

Endnu et gennemkig gør det helt klart at Nyhedsavisen simpelthen er en gratis-udgave af Informeren. Sådan nogen islandske bøller. Tænk at tage den svageste dreng i klassen og så begynde at tæske løs på ham.

These days an unprotected Windows machine on the internet lasts less than 5 minutes before it's turned into a zombie spam emailer. I am unwilling to buy that Google Code Search is evil, but nonetheless certain really stupid ideas - like posting your password in an archive that "no one will notice" - can quickly turn into hard security problems. In that respect, the digital world is a lot like the physical world would be, if the road was made of molten lava and every wire in your home was uninsulated. You'd be okay if you stayed on the sidewalk or in your asbestos covered heat resistant car and if you never accidentaly touched those wires, but the consequences of being wrong would be very bad.
The old biological world has fuzzier risky edges. We are surrounded by risks, but the consequences of the risks aren't fatal most of the time. What can we do to blur the risky edge of technology?

I wrote about this kind of idea before - but if biology was to tell us what to do, the answer would be mass redundancy of all information, and just amping up the attacks and the countermeasures. The body is under constant attack and is constantly losing and winning minor battles at the risky frontier - but there's enough mass redundancy of the systems under attack that we don't suffer when we lose a battle.
(I wonder if there exists a model genetics study that says that multi-cellular organisms have an advantage over single cell organisms in this respect. It could be one of the key drivers for biological complexity at the lowest level of biological organization).

What definitely does not work is the "Are you sure you want to touch these electrical wires?" type of security. Attention is much too flaky for that to work.

I fredags fik jeg den idé at lave starte et podcast sammen med min storebror. Konceptet er sådan her: Ca. en gang om ugen ringer jeg min bror op, og så snakker vi i et kvarters tid om et kulturelt eller politisk eller bare interessant (for os ihvertfald) emne. Ideen var at undersøge om fortroligheden fra en dagligsamtale mellem to der kender hinanden godt, fungerer for nogen der lytter med også. Kun tiden vil vise om det er tilfældet. Første udgave er på banen, med forskellige alvorlige tekniske begrænsninger i kvaliteten af lyden på min brors stemme. Dem fixer jeg til næste gang.

Og så er det iøvrigt ikke et podcast endnu, men bare en lydfil i en blogpost - jeg mangler lige at generere et proper feed. Hvis du kender et tool man kan pege en blogpost som denne på - hvorefter det udgiver en feed url så sig lige til.
Så er der kommet enclosures, både på mit hovedfeed og et særligt Just the pods please feed.

I udsendelsen Kunst er en erfaring i et materiale snakker vi, med udgangspunkt i denne og denne blogpost, om Johannes V. Jensen, Ved Frokosten, Søren Ulrik Thomsen, Klaus Rifbjerg, form kontra formalia, Dan Turell, Elsa Gress, skabelsesprocesser, om at være bange, om landsholdet og om Morten Olsen. Det varer mindre end 14 minutter. Du har spildt meget mere tid andre steder, så giv det en chance.

- en baggrundstråd, der er fraværende i samtalen, men er en forudsætning for at forstå dele af den, er en diskussion om Dan Turell og om hvorvidt han egentlig holder målet som en stor digter. Holger har en teori om at problemet med Dan Turell er at han i virkeligheden har forsøgt at fake sig gennem. Hans form er jo fra en umiddelbar betragtning umiddelbarheden selv - men undersøgt lidt nøjere så er der hele tiden mislyde hvor han ikke kommer helt derud hvor man skal, og der er for mange lån fra hans helte, og så er der endelig decideret snyd på vægten, som i den meget hørte "Jeg holder af hverdagen". I Lars Movins dokumentar om Dan Turell optræder i slutningen, vistnok for første gang i filmen, Chili Turell med den krølle på "jeg holder af hverdagen" at det er snyd. At den hverdag Dan Turell skrev om det, var en han havde drømt sig til.

This just in: Alex Tew, of Million Dollar Homepage fame, is also a human beatboxer. More about that on his blog, which oddly lacks permalinks for individual entries.

When human artifacts like robots and satellites start to have accidental encounters on Mars we are clearly at some condensation threshold for human occupation of Mars.

Jeg fik heller ikke Nyhedsavisen i morges, men i modsætning til de andre gratisaviser (tror jeg da?) har Nyhedsavisen en fuld online udgave. Det første man tænker når man slår op i den er det der står ovenfor. Det her er simpelthen ikke en transportavis mere. Den er klasser bedre. Mere skrevet til et publikum af aviskøbere end avisdroppere. Om det er fornuftigt (lad os lave en avis til folk der har en dokumenteret interesse i aviser) eller ej (avisabonnementer er som ægteskaber og her henvender man sig til nogen der ikke er blevet skilt endnu) vil kun tiden vise. En anden kvalitet er at avisen er mindre grim end de spielverderber-gratisblade de eksisterende aviser sendte på gaden for at bekæmpe Nyhedsavisen.

Politisk virker avisen centrum/rød i linje - sådan baseret på et umiddelbart scan af det historievalg og de vinkler overskrifterne vælger. Det virker som om den er, ligesom Politiken og Informeren, skrevet til bekymrede, veluddannede mennesker. Og så er det jo en interessant forskel til transportaviserne incl Dato og 24Timer at den faktisk har en holdning.

Jeg skal til barnedåb på søndag, så jeg kan ikke komme til blogforum. Hvis nu jeg havde kunnet, så ville jeg muligvis have tilbragt søndagen på Islands Brygge med at gå rundt med en laurbærkrans og hviske "Husk du er et menneske" bag ved alle samtalerne. Det var som bekendt det en slave blev sat til at hviske generalerne i øret når de kørte rundt på triumftog i det antikke rumRom*.
Oversat til blogtriumftogsbrug er påmindelsen noget med at lade bloggen glide i baggrunden og noget med at minde om The law of requisite variety: Jo flere regler man laver for blogging, jo skarpere man definere blogkultur, jo færre meninger vil blogging være i stand til at udtrykke og jo mindre vigtigt vil blogging derfor være.
Efter min mening altså.

*trykfejl der var alt for god til bare at rette.

Man aner den politiske logik bag universitetssammenlægningerne i den samtidige omtale af den nyeste udgave af THES' universitetshitliste. Jeg vil næsten vædde med at en dygtig fuldmægtig har været til møde med ministeren og har sagt:

"Hvis nu vi lægger alle de andre universiteter sammen med Københavns Universitet så går alle i Danmark på Nordens Bedste Universitet!"

Om hitlisten: I professionel boksning har de jo for længst set det i øjnene. Det vigtigste ved den slags lister er at have nok af dem, så alle kan få lov at være verdens bedste. Og derfor kan man da også finde både en kinesisk og en italiensk liste udover den engelske. På alle tre er KU bedst i Danmark, men på den kinesiske er der et enkelt svensk universiteter, og på den italienske en hel hær af både svenske, finske og norske universiteter, foran i den nordiske kamp om at være bedst.

Mens Emme har gang i at skabe den positive arbejdsplads vil jeg lige dele en fantasi om den velfungerende stress-arbejdsplads vi diskuterede i særlige stressfyldte perioder ovre på Ascio. Kerneideen var en slags superkæmpe stressbold, nogen ville sige gummicelle, der gik under navnet afreageringsrummet. Det er et stort rum nede ved siden af toilettet, der er fyldt med papkasser og andre ting man kan sparke til når det bare bliver for meget, mand.
Afreageringsrummet er lyddødt, sådan at det kun er papkasserne, og ikke omgivelserne, der opsuger den negative energi man skal af med i stedet for ens kolleger.
Vi diskuterede ideen længe og jeg var tæt på at realisere den, indtil vi kom til at tænke på den situation hvor man virkelig har brug for at afreagere og der er optaget på afreageringsrummet. Tættere kan man ikke kommer på en garanteret nedsmeltning.

Suddenly I feel in very good company with my continuing War and Peace project. Wired News has a story about R. Luke DuBois who is generating high speed 'timelapse' recordings of film and music. The Wired News story is about a CD of 857 time lapsed hit songs. The speed of the timelapse is driven by how long the songs were on the billboard chart, which immediately reminded me of the story time soundtrack(MIDI - loud) I made for War and Peace.

Also worthwhile is Academy, similar high speed, intense reworkings of Oscar winning films.

I'm certainly nowhere near this refinement with the War and Peace sounds but I can feel them going in that direction.

Hvordan man taber en sag på gulvet: Hvis nu man, realia usagt, har fået overbevist nogen forældre om at der er nogen der er en trussel for deres børns glæde og trivsel så har man en god sag - indtil man gør sig selv til en mere konkret trussel for børnenes glæde og trivsel.

Hvordan man sender den videre: Hvis nu man er politiker, bøsse, i skabet, udstyret med omhyggeligt tilhyklede famliy values, og man så bliver taget i at lege Austin Powers med en mindreårig dreng man har ansat, så kan man jo altid skyde skylden på den katolske kirke.

Har Fogh fuldstændig tabt kontakten med sin egen vælgerbase? Ideen om at de udbredte velfærdsklager skulle være en ren venstrefløjsaktion mod regeringen stemmer dårligt, dels med den retorik der bliver brugt af demonstranterne og dels med de blokadevagter medierne faktisk interviewer. Det er velbjærgede normaldanskere der gerne vil have det bedre. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at de har to jobs og et nyt køkken per husstand. Det man kan undre sig over er at Fogh og resten af regeringen er gået i baglås, eller i fælden om man vil, og diskuterer det her som et spørgsmål om offentlig forsørgelse. Det mest fornuftige, hvis nu man er en borgerlig regering, og kan se at de klagende faktisk ikke er ressourcesvage nødlidende, men det diametralt modsatte, er da at sige "Hør engang, vi kan godt lave et system hvor I kan få lov at hælde flere penge i skoler og børnehaver - men det bliver ikke over skattebilletten." Det dunk i hovedet, der prøves nu giver ingen mening. Man kan ikke banke vælgere på plads. Kun folketingspolitikere.
Og så klinger dunket, spidset til med partipolitiske anklager, af lam bushisme: Hvis ikke i er med os er i imod os. Ergo er I blodsugende socialister.

Ja, budgetter skal holdes og alt det gas, men DR byen er fucken awesome. Det er ægte statsligt pragtbyggeri på en skala vi har alt for lidt af herhjemme. Tankevækkende at den slags kun lige akkurat kan lade sig gøre ved at foranstalte det once removed fra Folketinget. Og så glæder vi tordagskoncertgængere os morderligt til Jean Nouvels kraftværk af en koncertsal - også selvom den gamle nu engang er helt fantastisk.

Måske troede du at det ikke fandtes men hey, idealet er bare "bredere end høj, rotteansigt uden hals, hånden på varerne". Og så et slogan der virkelig hamrer igennem.

At skrive er lystbetonet. Jeg tror det passer helt derud hvor man kan påvise at der bliver udløst en neurotransmitter, dopamin eller lignende, i det man sætter det sidste punktum i en tekst. Derfor er ens selvværd i top og selvkritikken i bund umiddelbart postpunktum. Dopaminudløsningen bliver forstærket af publicering. Det er derfor man altid, to timer senere, skal rette virkelig latterlige sprogfejl i sine blogposts.

(se også bloggens motto)

(Dopamin: Sidste tirsdag viste DR2 en doku lavet over dette forsøg - der viser at aber med høj social status i flokken har høj dopaminaktivitet, mens lavstatusaber har lav dopaminaktivitet. Af samme grund får lavstatusaber et større kick ud af kokain (der øger dopaminaktiviteten). Så man er mere tilbøjelig til at blive stofmisbruger hvis man er socialt udsat - og omvendt så er power, penge og magt, en natural high. Og det, påstår jeg, er skrivning altså også. P4 havde ret i det gamle slogan: "Det er kedeligt at kede sig. Det er sjovt at ha' det sjovt.")