War and Peace in 5 minutes - part II

It's friday and that means it's time for a follow up to the War and Peace post.. At the end of that post I was dreaming of making music from the tag extraction by defining leitmotifs for the main tags and making music from that. That all takes some time. In the meantime here's a basic MIDI dump of the timing from the tagflow. There's a really noisy version, and a slightly less noisy version. Both turned out as mad accordion free jazz. Cover your ears or turn down the volume until you adjust.

Personally, I think the noisy version is by far the better of the two.

In praise of the dashed line

Timo Arnall's compendium of dashed lines.

Politikens RSS feeds er live beta

Det er meget sjovt at abonnere på Politikens RSS feed - der er tit små interne meddelelser der ikke svarer til en artikel, og så selvfølgelig gyldne nyheder som den her.

[UPDATE: Du troede da ikke det kun var en artikel vel?

tdudtu
testigen
dfthdft (NB det her er en leder!!)
drlgkjdarfjkeargarg
10test
sth adges treag aerg
9test
sth adges treag aerg
8test
sth adges treag aerg
7test
sth adges treag aerg
test
sth adges treag aerg
5test
sth adges treag aerg
4test
sth adges treag aerg

- Nikolaj Lauta har simpelthen en stor dag på kontoret!
]

Dagen i narko

Kl 7 kom Nikolaj forbi fordi han skulle låne en laptop til sit polarrose TV-indslag. Han kunne fortælle (ikke så overraskende) at der var god gang i den. Kl 8 da han afleverede maskinen var politiet mødt op. Nu skete der 2 ting som fik mig til at tænke på det absurde hykleri i at man politisk ikke vil anerkende narkoproblemet og lave fixerum. Betjentene havde fastholdt en enkelt kvindelig narkoman, til hendes store utilfredshed. De havde også konfiskeret hendes stoffer, til hendes endnu større utilfredshed.

Narkoman: Du skal ikke stå og tale ned til mig.
Betjent: Jeg siger bare til dig at du skal blive stående
Narkoman: Din nummerplade er RU ?? ??? Bare vent til jeg får fat på min advokat.
betjenten sagde ikke så meget
Narkoman: Du skal ikke stå der og bande af mig
Betjent: Har jeg brugt nogen skældsord?
Narkoman: Det er din holdning.
Narkoman: Du står der som om jeg var... (hun spytter for eftertryk) ... en spytklat.
Narkoman: HVOR LANG TID KAN DET HER TAGE?
Narkoman: Du skal ikke tage mine stoffer. Jeg har problemer nok i forvejen
Narkoman: Flot.. I sparker på dem der allerede ligger ned
Det er iøvrigt klassisk narkomanargumentation. Narkomanerne kan sådan en socialvæsenssamtale der, med stor energi of selvretfærdig harme, frikender dem fuldstændig for deres eget ansvar. Andre varianter når man siger til dem de skal skride er "I ku' jo bare lave de fixerum. Det er jeres egen fejl"
Endelig er indrapporteringen over radioen færdig og betjentene lader hende gå
Narkoman: HA, nu er du i problemer, du glemte nemlig at give mig en konfiskationserklæring
Betjent: Vil du have en konfiskationserklæring?
Narkoman: Nej jeg vil have dig i fedtefadet
Betjent: Held og lykke med det
Narkomanens sidste replik siges over skulderen på vej væk. Lidt nede af gaden vender hun sig om og råber i halv triumf
"VED DU OVERHOVEDET HVEM THORKILD HØYER ER?!"

Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg kan ikke se andet end fuld accept af narkoproblemet, bare behandlet på en meget dyr og ineffektiv måde med politi, konfiskationserklæringer og Thorkild Høyer.

Efter denne lille scene kom endnu en overraskelse: En af narkomanerne (må jeg tro, det var ikke en der bor her ihvertfald) kom tilbage med et fejeblad og en børste og ryddede fortovet op. Det er sjældent de gør det, men "Vi rydder selv op" er en af standardreplikkerne for narkomanerne - en narkovariant af arketypen "den ærlige dranker", bumsen der skriver "det går til øl" på sit tiggerskilt. Den bedste variant jeg kan huske af "Vi rydder selv op" var en pige der stolt sagde. "Det er OK. Vi bruger ikke nåle, vi ryger kun". Altså meget bedre, for så det kun var sølvpapir, smadrede flasker, tomme risifruttidåser og menneskeligt skidt og møg vi skulle rydde op bagefter.

Reprise: Bogskjulet

Tippet af Emme og foranlediget af en konkurrence kører jeg lige et rerun af en sommerferieoplevelse der kørte første gang i bloggingens lavsæson - mellem jul og nytår - sidste år.

Camoufleret med en roman (måske "Zenos bekendelser") sad jeg i min sommerferie på Janiculumhøjen og kiggede ud over Rom og snagede fuldstændig uhæmmet på de samtaler der foregik omkring mig. Der var de to piger der under stort besvær hentede små kopper espresso fra udskænkningen lidt borte. Der var de fire hollændere der kedede sig ad helvede til og ikke kunne nyde udsigten, og den amerikanske familiefar der er i lyntempo gennede sin nydelige kone og to børn ned til udsigten, smilede fjoget da chaufføren tog et billede og skyndte sig videre. I den modsatte ende af skalaen var der var fyren der ommøblerede parkudstyret så han kunne få det helt rigtige skud af sin elskede med Rom som romantisk baggrund.

Læs videre.

Hurtigkubning

Jeg ved ikke hvordan jeg har levet så længe uden at finde denne filmsamling - hurtig rubikskubning i verdensklasse (såvidt jeg forstår).

Apple pulls a "Web 2.0 trademark publicity disaster" on the word podcast

Apple is moving to own "anything with pod in it" which probably means it's time to telle Apple to get stuffed. To think that Apple takes in interest in killing an enormous market for iPods that they didn't foresee, don't control and arent paying to build up. That's just silly, even if the courts go along with it. Who says no to free advertising. If somebody was selling hardware called "Pod" that would be another story of course.
So, when is "burn all podcasts" day going to be?

Aside: The recent EuroOSCON expended great effort to refocus open to account also for open data, which is battle field for open when everybody's apps are running hosted. Maybe a session or two should have been spent on going further and talking about "open language". Not that it isn't sickening to have to do this.

Aside II: I wonder how the trademark lawyering business actually works: Do the lawfirms trawl the web looking for potential infringement cases they can sell to their clients (kinda like selling defensive domain registrations to businesses works) or do the companies actually do the TM searching on their own and push the cases to the lawyers. I ask because I really wonder why a lawsuit like this one would appear if it was driven from the Apple and not the lawyering side. The lawyers of course have a clear incentive to shake the tree and see if some money falls off.

Aside III: As far as I recall the web 2.0 case turned out to be more of a Tonkin Gulf kind of event in the copy wars than an actual battle.

War and Peace in 5 minutes

At EuroOSCON, Schuyler Erle presented the Gutenkarte project, which takes out of copyright texts, uses MetaCarta to find geolocatable words and maps them onto a map of the world as done here for War and Peace by Leo Tolstoy. The immediate comment from a lot of people in the audience was "but what about the flow of time?". If you want to get that right it's tricky, but the good suggestion from Gervase Markham was to just use storytime - just find the line number.
I thought that was a good idea and did a quick script to check just the story time idea out. I extracted all capitalized words that weren't suspiciously normal and built - not a tag cloud - but a tag flow, that you can find here. What you're looking at is each word listed in line number order based on when it occurs in the novel. As the tag builds up in use the size of letters grows. For convenience the current distance (in pixels/lines of text) from the top is listed to the left.
This gives a surprisingly fast overview of the structure of the novel and of where Tolstoy is investing your attention:

We start off around Anna Pavlovna until from approx line 1K to line 5K Tolstoy builds up Pierre. He then leaves Pierre to focus on Prince Andrew. Pierre only reenters the story after Prince Andrew has been built to the same size as Pierre (which you can tell from the font size of course). Tolstoy briefly builds the epic back story (Kutuzov, Rostov, Bonaparte, French, German, Russian) whereafter the epic back story and Prince Andrew collide as Prince Andrew joins the battle field (Rostov and Kutuzov).
While all this has been going on the heroine Natasha has been slowly building in the background.
It seems as if Pierre joins the battle field as well and meets Prince Andrew (it is really a duel involving Pierre and some of the military men) and around line 21K Pierre and Prince Andrew meet. At around line 25K Tolstoy starts to develop Natacha seriously and at around 26K the love triangle of Andrew, Natasha and Pierre is established. Natasha is further developed in family scenes with her brother Nicholas (who we met previously at the military camp) whereafter Andrew's interest in Natasha is allowed to develop. Pierre is pretty absent until forcefully reintroduced around line 33K where the triangle is again at the center.
Having fed our interest in the personal destinies of the main characters Tolstoy has time for a lengthy history lesson on the Napoleonic Wars until it becomes time around 37K to develop Natasha and Pierre's relationship. It doesn't last long as war reinserts itself in the story - even Pierre enters battle around 41K and intermixed with the personal fate of Andrew and Pierre the war now takes over until Natasha is reintroduced at 47K. What follows is a longish double track of war and personal destiny. From 54500 to 55500 Napoleon is at Moscow and stays at the heart of the story until he is fought back at Baradino from 59K to 60K. It is only after this point that the triangle of Natasha, Andrew and Pierre is once again at center and the story finally resolved as Natasha and Pierre are married and completely take over the story. The novel ends with a lengthy historical epilog until at the very end - with great effect - God gets the final word.

I found this exercise stimulating. Clearly the presentation leaves much to be desired. I'm envisioning something along the lines of this, only with a tag cloud and story-accurate timing of fadeins and fadeouts. Ideally however, I would do leitmotifs for each tag and turn the novel into accidental music.

One more reason why we really need a user edited encyclopedia

To capture phrases like Turtles all the way down.

[Update: See also: Electronics all the way down]

El-guitaren frelste faktisk verden

[UPDATE: Se også Yahoos mashup or shutup hack day]

I et af en lang strøm af indlæg om at blogs er ligemeget/ikke noget nyt/mestendels noget lort sammenligner Steven Snedker blogging med "at spille el-guitar". Formålet er at synliggøre at blogging i sig ikke forandrer noget, på samme måde som "at spille el guitar" ikke forandrer noget. Der er kun et lille problem med analogien:

El-guitaren forandrede verden fuldstændig.

Jeg laver ikke sjov, jeg mener det i ramme alvor.

Hvis man skal nævne en eneste genstand, der virkelig har lavet det kulturelle landskab om i de sidste 40-50 år, og man ikke vil sige "hashpibe", så er det helt uden tvivl elguitaren. Den er endnu vigtigere end den personlige computer, fordi el-guitaren gjorde det samme som computeren, bare før computeren kom og gjorde det: El guitaren demokratiserede musikken og gennem den hele kulturen.
El-guitaren gav fingeren til alt det fortiden kaldte kvalitet ved at opfinde sin helt egen og helt nye kvalitet.
Det utrolige ved el-guitaren er hvor mange gange den har været i stand til at gøre det:
Først Elvis og den tidlige rock'n roll.
Så den britiske bluesbølge i 60erne.
Så syrerocken.
Så den tidlige 70er rock (bands som Led Zeppelin).
Punken var en el-guitar-leveret totaludskiftning af hele kulturens mål. Og punken til sidst er særlig interessant i sammenligning med Snedkers bemærkninger fordi der ikke kan være nogen diskussion om at mange af de vigtige punkbands spillede af helvede til.
Og det var helt ok.

Hver eneste af disse musikalske revolutioner blev lavet af glade amatører der havde lært sig selv det de synes de var nødt til at vide.

Og punken var ikke sidste station.
Det var el-guitaren der genvækkede brit-rocken i 90erne efter 80erns synth-eksplosion.
Drømmen om at lave sin egen musikrevolution med el-guitar i hånden lever videre. Den er af og til afløst af andre drømme med andre instrumenter mellem hænderne, men el-guitaren, dens lyd, og ikke mindst dens fremragende muligheder for at lade guitaristen posere lever videre. Og hvis nogen skulle være i tvivl: Det er pissevigtigt at posere. Det er liv at posere.
Jeg spiller ikke el-guitar, det kan kun lige præcis lade sig gøre for mig at betjene et tastatur, men selvfølgelig ville jeg hellere spille guitar hvis jeg kunne. På samme måde som politik er showbusiness for grimme mennesker, så er blogging rimeligvis showbusiness for mislykkede guitarister. Rock on. Blog videre.

Hvis nu Snedkers pointe havde været at aviserne satsede forkert hvis de troede man kunne ansætte sig til et fedt rockband uden at ende med at have lavet en ny udgave af PopStars, så havde der måske været noget i det, men det var vist det ikke han, men derimod jeg selv mente fornylig.

Radikal livsstil

Hvis vi lige skal vende den kronik i Politiken som Tveskov rev en stump ud af så har de Radikale gjort en ting der er umiddelbart fornuftig og utrolig sundt for demokratiet som sådan: I gamle dage var alle de politiske partier livsstilspartier, hvilket gjorde den politiske samtale meget nemmere at forstå.
Interessekonflikterne i landstinget/folketinget svarede til interessekonflikterne ude i verden. Når de radikale bearbejder den kreative klasse* forsøger de bare at gøre det samme igen. Godt forsøg. Problemet er selvfølgelig det at vi ikke lever i et samfund hvor livsstilene nødvendigvis har vedblivende fælles interesser mere, fordi der ikke er nogen af os overhovedet, der har vedblivende interesser mere.
Og det er vel det kronikken udpeger hvis den overhovedet gør noget.
Når det så er sagt, så kunne jeg da godt tænke mig at der var andre end Dansk Folkeparti og de radikale der gjorde sig den anstrengelse at etablere en personlighed. Om de personligheder partierne fik af det så også ville være i stand til at fange de omskiftelige interesseforskydninger, der ikke bare præger, men næsten definerer, det komplekse samfund vi lever i, er et åbent og meget spændende spørgsmål.

[UPDATE: Underrubrikken til kronikken er "Man kan ikke diskutere politik med radikale vælgere". som Claus Buhl påpeger her, er det meget mere sandt end bare for de radikale. Og det er helt fint sådan]

* Jeg fucking hader ordene "den kreative klasse" når står i sammehæng med hinanden på den måde. Men det er hurtigt at sige.

Hørt i hotellobbyen

I dag har jeg brug for strøm. I går havde jeg ikke noget at sige verden, men i dag er jeg fuld af information

Vi venter i spænding.

Democrats use Linux and republicans use Windows

Todays interesting fact: Choice of operating system in the US follows the red state/blue state barrier. Precisely, O'Reilly's state breakdown of book buying breaks down so that red states buy Windows books and blue states buy Linux books.

20 ways the world can end

I'm at EuroFOO and later also at EuroOSCon in Brussels. I'll be giving a not entirely off topic talk on thursday on how coops and the open source movement are similar and dissimilar. If you're there come by and say hi. Here at EuroFOO we're doing a quick session tomorrow titled "20 ways the world can end" and for that I need you dear reader: If you have any interesting, scary or just plain good ideas about that please post a comment with a suggestion.

The Moby Times

I've been modifying the text of websites for some time now, trying out various transformations and insertions. What I hadn't thought of doing before now was a complete text transplant. It's easy to do with the tools I've been using for the other transforms, so herewith, The Moby Times - today's edition of The New York Times, only the text is the opening chapter from Moby Dick. The results are interesting and confusing. Looking for the famous opening line? Check the title bar of your browser.

Tandpastapædi

Noget siger mig at citizendium kunne få det svært som leksikon i Danmark. For meget tandpasta i ordet, simpelthen.

News from the future

I don't know why no one is invoking 1984 when discussing Amazon's movie service licensing terms. There are so many similarities. You don't get to know the rules. The rules may change at any time. You won't be told when the rules change, and you have no rights of any kind whenever that happens. If you don't like it you can't get your money back you just wasted it. Oh and they even install unremovable surveillanceware on your computer. This is not just part of the nightmare, but the whole deal realized - and all to sell movies. What an embarrasment for Amazon. Makes me want to read the terms of my book buying again.

Lost Book Syndrome - translation & update

Since David Weinberger might just recognize the condition and since these library photos make me want to, I thought I'd translate the Lost Book Syndrome joke:

The state of depression you find yourself in after a longish search for a particularly rare fact on the internets - when you realize that the best book on that subject is on a bookshelf at home, forgotten because of its uncool lack of digitality.

Grønt

Hvis du er helt pjattet med stort set ens billeder af grøntsager, så er der over 3000 af slagsen her.

Bonuslink: Funky tag art.

Find mig

Sådan afleverer man effektivt (og offentligt) en besked til en hel gade på en gang.

(nb: Det er ikke pigen på billedet der har skrevet beskeden (eller det har jeg ihvertfald ikke grund til at tro ))

Meta-baskr

Det ville være urimeligt ikke at vende det nye våben mod mig selv. Det er nogenlunde lige så sjovt som med aviser. Jeg kan kun sige som der står lidt nede

Imam: "Vi takker Morten Wilken for vildt

- Nyheder rundt omkring i kommentarsporene fra dagens udgaver.

Det tog lang tid, men nu er den ved at være der

Kommer du ovre fra Steven Snedker? Så læs mit svar på tiltale her.

I et par år har man kunnet undre sig over at de etablerede medier har været helt ude af stand til at forstå hvad man kan og ikke kan med blogs, i et ellers så lille og nært marked som man må tro det danske er. Nu virker det som om det bliver i denne sæson den store blogmediekonvergens kommer til at finde sted.

Ironisk nok kunne det sagtens blive fordi der er kommet endnu flere steder i den etablerede presse at udtrykke sig. De utallige aviser er jo nødt til at gøre et eller andet for at trænge igennem. Henrik Føhns opsummerer nogen af initiativerne her.
Der er mange af de her blogs, der er rædselsfulde. Journalister trænger i særlig grad til at få en spade i hånden, i en slags sproglig kulturrevolution, så de kan aflære "professionel kommunikation". Et hurtigt eksempel, også fra Information, er en post som denne her. Jeg læser 100 feeds i forvejen, tror I virkelig det interesser mig at der ikke var en artikel i jeres feed idag? Nå, men istedet for at dunke folk oven i hovedet vil jeg nævne en blog der virker. Det er ganske vist ikke er en avisblog, men det kunne være gået lige så galt. Den har alle de indbyggede problemer. Den er skrevet af en professionel kommunikationsmand. Den er kommet en smule sent til festen, og den er måske, måske ikke, for orienteret mod at gelejde læseren over i et andet medium, nemlig en forholdsvis nyudgivet bog. Hvad er det, der virker? Den er

• Ikke skrevet af en assistent, men faktisk af en der føler sig fri til at mene og skrive hvad han vil
  
• Handler ikke kun om sig selv og det andet medium der tjener pengene
  
• Linker ud i verden (ja, ja også herover, men det er ikke pointen)
  
• Melder sig uden problemer ind i den allerede kørende blogosfære ved at skrive om andre blogs
  
• Genremæssigt er den i den grundige ende, men så kan man jo lave nogen breaks med gode youtube fund
  

Man kan konstatere ved at læse avisblogsene at de to store hurdles er genre og det her med at bade i en verden af links. Genremæssigt har avisblogsene svært ved at ramme en personlig tone, måske fordi de forveksler personligt, som i "hvordan havde jeg det for lidt siden ude på toilettet" og personligt som i "det er det her jeg mener". Alt for mange posts lyder som "XX skriver" klummen der skal være det personlige indslag i en større søndagsavis, og det er ikke det det går ud på.
Linkmæssigt har de fleste af de nye redaktionsblogs svært ved at følge med i den samtale der ikke foregår i de gamle medier. De har kun lige knapt forstået at folk ikke læser feeds, eller bare websites, på samme måde som gamle aviser. Man ejer ikke læseren mens han læser. Han er ikke kommet forbi for at høre på dig eller nyde din autoritet, men for at få et eller andet at vide eller at blive underholdt af. Eller faktisk er det endnu værre. Han er slet ikke kommet forbi. Det var dig der var heldig nok at komme forbi ham. Din kontekst eksisterer simpelthen ikke for læseren i det han læser.

Undskyld Yvonne

Radioavisen (tror jeg nok, jeg fik tippet i MP3 form) har haft en feature om hvordan folk reagerer når toget er forsinket. Tilsyneladende citerer de mig. Men det med kælling har de altså ikke lært fra mit poetry slam, selvom det ligger godt på Google.

Kioskbaskr: Nu med egen forside

Den ustoppelige Kioskbaskr ruller videre og har nu sin egen forside. Idag med chokerende nyt om bolddrenge, millioner, fodbolddrab i Odense, generaler - og Bodensøen.
Læs, læs, læs. Og find nogen bedre historier end mine.

NB: "Dyresex tiltrækker udlændinge" er ikke en historie Kioskbaskr har fundet på.

UPDATE: Lidt flere chock fra dagens avis:

• Mor til Janus Friis Helge Sander (det anede jeg ikke)
  
• Pop star Britney har samlet de der kører flest
  
• De der ikke har født Mystiske
  

Holger blogger igen

Min storebror (der ikke har noget med SF formanden at gøre - udover at de begge har gået på den samme katedralskole som mig) har genåbnet sin blog og være i Århus for at se Rauschenberg, ligesom jeg var for et stykke tid siden. Holger ved mere om billedkunst end jeg gør, og kan derfor nok være værd at læse. Jeg kan heller ikke prale med at have drukket bajere med Andy Warhol.
Jeg vil i mellemtiden vente på at han også genstarter 1000 sætninger eller sine (poe)tries, et godt et af hvilke man kan finde her.

Kioskbaskr: Dagens udgave(r)

Klar i Berlingske version og Jylland-Posten version.

Udvalgte overskrifter:

• Tigrenes leder vil faktisk hellere have sexmisbrugt en
  
• Lufthansa har døjet med Daniel Craig som helte
  
• EU ind i aften 20.00
  
• Silkeborg blev muligt
  
• Riis vil fange Osama
  
• Oprørsleder parat til sprængstof, bekræfter eksperter.
  

Den sidste er vel knap nok en nyhed, eller noget man skal bruge eksperter til at slå fast.

UPDATE: Vi takker Morten Wilken for at spotte den brilliante: Politi henlægger sag mod underbevidstheden fra Jyllands-Posten.

Ny nyhedsservice fra Classys køkken

Det er aviskrigstid. Som vi, der faktisk nu får alt for mange aviser ind af brevsprækken og ind i S-toget, klart fornemmer er der egentlig ikke rigtig nyheder til så mange aviser. Det er simpelthen de samme nyheder der bliver rørt lidt rundt og trykt igen hele tiden.
Her i køkkenet har redaktionen taget den logiske konsekvens og lavet en fuldautomatisk nyhedsmixer. Om føje tid bliver den automatisk og dynamisk, men vi har lært lektien fra Berlingskes dato: Det vigtige er ikke at produktet er færdigt. Det vigtige er at det udkommer.
Hermed byder vi altså velkommen til verdenspremiere, i samarbejde med Styrelizeren, på classy.dk's automatiske nyhedsmixer.

p.s. Hvad synes du denneher service skal hedde? Kom med dit forslag i kommentarsporet.

Update: Jyllands-Posten versionen er faktisk endnu bedre. Et par overskrifter:

• Hver fjerde mand: Jeg er klar til gude-skulptur
  
• Terrorsag: Direktør beklager brist i målhopla
  
• Au pair-piger. arbejder som varmt brød trods advarsler
  

- og så er der en hel sektion om "Mad og Økonomi".

Update II: Spørgsmålet er om den ikke bare hedder:

Desværre varer den kun i 2...

Det ultimative quickfix. Bonus: Crashende bogomgivelser (Kiekegaard, men business - Passion, men sex)

Det ku' bare være så fedt at lave en masse fede ting

Titlen er et Nikolaj Cederholm citat fra en TV-debat om teatrets fremtid, men dagens anledning er nu mere end samtale jeg overhørte i en elevator ude på ITU idag:

A: Hvad skal du herude i dag?
B: Jeg skal til Konceptudvikling.
A: OK
B: Hvad med dig?
A: Jeg skal til Digital Retorik
B: OK... - er det det der blog?
A: Njah...

(Iøvrigt ka' det godt være det ikke er "det der blog", men det er ihvertfald med det der blog.)

Imam: "Vi laver ballade lige meget hvad"

Forberende note til anti-islamiske anonyme kommenatatorer: Jeg gider ikke.

Vollsmoseimam Abu Hassan melder idag at der bliver ballade lige meget hvad der sker ved dagens retsmøde: En løsladelse vil medføre protester fordi anholdelsen har fundet sted. En fortsat fængsling vil medføre protester fordi der er begrundet mistanke. Det er smuk, smuk pression.

Det absurde boligmarked

Faldt over denne blogpost og ledsagende graf om det amerikanske boligprisindeks. Man har den snigende mistanke at samme vanvid gør sig gældende på det danske marked.

Smagsdommerne

DR2s Smagsdommerne er den triste erstatning for egentlige kulturnyheder man må nøjes med fordi det, indrømmet, er mere underholdende at se nogen friske slag i bolledejen og lidt glad uenighed end bare at få forklaret hvorfor et eller andet kulturfænomen giver mening i en eller anden tradition, eller bare en eller anden forstand.
Modsat er det der er helt rædselsfuldt ved programmet,den indbyggede spilleregel: Der er aldrig nogen af smagsdommerne, der indrømmer deres totale ligegyldighed for eller afskårethed fra et eller andet kulturfænomen som de simpelthen ikke, hvis ikke de kunne komme på TV, ville beskæftige sig med i 5 minutter. Konsekvensen er, at programmet aldrig er fri for en solid mængde af det, nogen engang skarpt kaldte "ligegyldige privatmeninger" - dvs. personlige synspunkter som er dannet ud af gud må vide hvad der nu er i smagsdommerens egen kulturbaggrund der er blevet aktiveret af det betragtede, men ikke af nogen form for sammenhæng med værket det giver mening at formidle til seerne.
Det er komplet uinteressant at være vidne til, ligesom det til enhver tid er langt, langt mindre interessant ikke at forstå noget end at forstå noget. Det svære er at forstå. Ikke at forstå er den nemmeste sag i verden. Det klarer vi allesammen fint uden TV opbakning.
De værste syndere i smagsdommerne er helt uden tvivl Sørine Gotfredsen og Iben Tranholm, der efterlader en uden indtryk af at have noget som helst forhold til noget som helst af det de bliver bedt om at mene noget om. Storslem er også Marie Tetzlaff lige så snart man er uden for en snæver ramme af litteratur, og det plejer heller ikke at være nogen nydelse at høre Bjarke Ingels snakke om ikke billedlige kulturfænomener. Resten af gruppen er mere diffus i sin smagsligegyldighed, med et par vigtige hovedgrupper. Der er de gamle drenge der bare ikke kan lide nye ting og omvendt de unge der ingen sans har for nogen form for tradition.
Siden det nu er underholdning der handler om, og ikke oplysning eller egentlig kvalificeret debat, kunne man så ikke indføre et pointsystem og måske nogen muligheder for at tage timeouts, sådan at smagsdommerne kunne undskylde sig selv én gang hver aften når samtalen skulle handle om noget de virkelig var fuldstændig ligeglade med.

Danmarks næste gratisavis

Så er det idag Danmarks næste gratisavis kommer, ikke på gaden, men dog i browseren. Information udgiver fra idag kl 15:15 eftermiddagsavisen 15:15. At kalde det en avis virker her inden man har set den første som lidt af en tilsnigelse, det er mere et flyveblad - 6-8 ark i printervenligt A4 format. I virkeligheden undrer det mig noget at Information ikke benytter sig af sin historiske ret og sammenholder udgivelsen med de nyhedsblade der udkom under besættelsen, når nu formatet kommer til at ligne og når nu det var sådan lige præcis Information startede.

Jeg glæder mig til at se om den kan holde balancen mellem egentlige nyheder og yndlingshistorien "Hvem går det ud over?", der næsten har ødelagt papiravisen.

(i en fremtidig blogpost kunne jeg godt finde på at uddestillere hver avis til det ene spørgsmål der helt dominerer avisens indgang til nyhedsstof i det hele taget. Jeg er helt sikker på at den findes)

- forresten så er det mikroskopiske format lige vand på min mølle. Efter at have tænkt over den endnu aldrig udkomne Wikiavisen for nylig, kom jeg til den konklusion at ideen med at starte med en blank forside bør tages til den logiske konklusion: Højst 3-4 nyheder per dag. Det handler om at vælge det væsentligste. Og dagens redaktionsarbejde går ud på at gøre det. Jeg kan forestille mig separate uge- måneds- og årbøger der skal gøre det samme. Ikke frembringe et flimmer af nyhder, men bare vælge det absolut væsentligtse. Ja, det bliver helt vildt subjektivt i udvalg, men det behøver rapporteringen faktisk ikke blive.

Og dagens anden afsløring...

Den foregående historie handler forresten ikke om terrorhistorien, men i anledning af terrorhistorien er der et par ting jeg ville ønske man kunne få svar på:

• Hvor mange andre trusler overvåger PET lige nu?
  
• Hvor kommer sporene fra - aflytninger i stor skala, eller tips fra moderate muslimer eller noget helt tredie? Hvis nu det var så heldigt at det var den midterste mulighed, ville det så ikke have en fantastisk afdæmpende effekt på terroren i sig selv hvis det blev klart for terrorister in spe at der er modstand mod dem fra nogen man må formode de tænker på som "deres egne".
  

Lykkeligvis er der blevet effektueret ganske få terroraktioner i vesten. Dramatiske, dræbende og sørgelige, men dog få i antal. Antallet af præ-forbrydelses anholdelsesaktioner i vesten overstiger antallet af terrorangreb i vesten. Afhængig af falsk positiv raten betyder det at terrorister har en virkelig dårlig chance for at lykkes med deres angreb. Hurra for det. Måske betyder det også at viljen blandt indvandrere til at bombe eget hjemland alligevel har sine begrænsninger. Ikke at jeg er i tvivl om at én bombe er for meget allerede.

A message to you Rudy

Det er utjekket at skrive om skod-TV, faktisk om TV i det hele taget, så jeg vil lade omtalen af dagens helt igennem groteske afsløring af en ulv i fåreklæder bestå i et godt råd fra The Specials:

Kors hvor kunne 70erne mange ting. Relateret bonus 80er-link.

Claus Hjorth Frederiksens kulturrevolution

Pludselig gik det op for mig hvad Claus Hjorth Frederiksens "der er skam ikke nogen der er for fine til at gå med aviser" kampagne minder mig om: Maos kulturrevolution. Lad os få alle de fimsede akademikere, der ikke kan bruges til noget ud at lave noget nyttigt arbejde almindelige mennesker kan forstå. Nå, men ja. Jo. Der er da sikkert en doven slambert eller to imellem. Og nogen der valgte forkert uddannelse.

Google starts Human Computation project

A while back I blogged about Luis von Ahn's Google Tech Talk about the ESP game - an online two player game that has high quality image metadata as a side benefit. During the talk von Ahn muses about the possibilites if this idea got applied on a Google or Yahoo scale. Muse no more, Google licensed the idea. I can't help but wonder if there's going to be both a Safesearch on and a Safesearch off version? I can imagine the audience for the NSFW version could be quite enormous.
On SearchEngineWatch, Danny Sullivan confirms that it's a license not just a loan and immediately thinks industry strategy: Is this Google's way of making Flickr tags irrelevant?

Spiller Kongen Beethoven?

Fandt denne brilliante gennemgang af forskellige indspilninger af Beethovens Eroica symfoni. Hvis man troede noden var musikken kan man starte med at kigge på tempo-oversigten - det føles næppe på samme måde i halvt tempo. Dansk bonusfeature: Et af datapunkterne er Kong Frederik IX's indspilning med Radiosymfoniorkestret. Hans tempo er middle of the road.

Håndskrift fra fremtiden

I går, da jeg kom hjem fra arbejde. blev jeg meldt ind i fremtiden. Forbrugsfremtiden, that is - fyldt af selvbevidste og ivrigt markedpåvirkende prosumers, sådan nogen som Douglas Rushkoff har skrevet om, dog uden hadeordet prosumer. Jeg meldte mig ind ved at prosumere naturligvis, forstået sådan at jeg hackede mig til et bedre filmsøgeinterface til min 'filmudlejning med posten' service. Filmtjenesten kvitterede (uden min medvirken, jeg har ikke gjort andet med mit hack end at blogge det) med brevet ovenfor og en fribillet til biografen. Tak, tak. Jeg har forresten nogen flere forslag til en bedre søgeoplevelse (altså en mere hackbar oplevelse).

På det sidste har jeg, dels for sjov og dels i forbindelse med prototyping ovre i firmaet tilbragt en del tid i Second Life. I Second Life er "producer/consumer" balancen fuldstændig anderledes end i virkeligheden, i spillets urtid var der kun producers - det var det der var det sjove - men efterhånden som der kommer flere og flere brugere begynder talentets normalfordeling at gøre sig gældende og den anden verden fyldes langsomt op af forbrugere.
For ikke-skabere er der andre måder at tjene penge på. Populært er det at være en pigeavatar og danse for penge på casioner og natklubber. Det er heldigvis mindre fysisk anstrengede end marathondans under depressionen, men det ligner nu ellers en hel del. Som i 20erne og 30erne er betalingen virkelig ringe.

Nu lavede jeg mit Lovefilm hack for sjov, ikke for at plugge ind i en ny økonomi, og der er ikke nogen tabere heller: Mindst 2 personer har en bedre filmlejeoplevelse pga mit hack. Endelig, og altafgørende, er kvitteringen ovenfor dejlig håndlavet og i øjenhøjde (og billetten gælder ikke kun i Palads), men jeg kunne ikke blive fri for lige at tænke de to situationer sammen i et kulturpessimistisk fremtidsperspektiv og spørge mig selv: Hvor meget marathondans er der i den nye tovejs forbrugskultur? Er prosumeren en marathondanser? Og det store spørgsmål: Er der noget galt i det?
Rygterne siger at det regulerer sig selv og at det f.eks. allerede blandt de 50-100 millioner mennesker der måske markedsførest aller mest til, nemlig brugerne på Myspace, er på vej mod lavstatus at have tusindvis af fuldstændig meningsløse og støjende vennerelationer, så måske er det godt nok altsammen.