Vi tager lige et round up på ting man ikke må som i virkeligheden er uskadelige eller endda sunde:
Sennheisers PX-100 hovedtelefoner kan anbringes vinkelret på den normale lyttestilling. Det er vist tænkt som en transportposition, men det er også en smart måde at få lidt luft til ørerne uden at opgive musikken ved at sætte hovedtelefonerne i "mikrohøjttaler"-position.
Ja, man ligner en komplet idiot imens.
Martin Thorborg synes brugerdrevet innovation er en fis i en hornlygte. Og der er der så forskellige mennesker, der mener han har ret i. Jeg er for tiden ved at undersøge åbenhed og brugerinnovation i grundlæggelsen af den danske andelsbevægelse, så jeg er da følsom overfor pointen at vi har haft det her hele tiden og at det nok er et buzzword der bliver nævnt mere end anvendt til noget fornuftigt. Men, men, men:
For det først er selv Thorborg nødt til at sige
Den eneste ændring jeg kan få øje på, er at Internet er blevet en væsentlig faktor i samspillet mellem kunde og virksomhed. Det er blevet lettere at "høre" kunden og det effektiviserer selvfølgelig processen.I'll say! Det er ligesom at sige at email har effektiviseret brevveksling, eller web har effektiviseret avisen. At påstå at gammeldaws papirbreve fungerer på samme måde som email er jo nonsens. Teknologien gør en afgørende forskel og det er nonsens at kalde det gamle det samme som det nye på trods af den forskel.
For det andet, lidt mere dybt måske, så tror jeg at den rigtige nyhed her er at viden er en større del af den økonomiske kage idag end den nogensinde har været før, og at den udvikling kun accelerer. Produkter der er ren viden, eller produkter vi bruger til at skabe viden, fylder enormt meget.
Vidensprodukter har fuldstændig fået ændret deres produktionsforhold i løbet af de sidste 10-20 år. Og viden er fyldt med brugerinnovation*.
I gamle dage skulle man have et dyrt pladestudie i en måned for at udgive en LP. Det kostede en masse penge folk ikke havde. Idag udgiver alle en CD hele tiden. I gamle dage skulle man udgives på papir for at beskæftige sig med ord. I dag kan man lave PDF'er eller blogs eller hvad man nu gør. Disse her produkter egner sig alle helt fantastisk til brugerdrevet innovation. Faktisk er det, for nogen af vidensvarerne, svært at skelne forbruger fra producent i det hele taget. Så for alle vidensprodukterne er markedet fuldstændig eksploderet og de gamle producenter af viden er simpelthen nødt til at melde sig ind i den nye pan-creation hvis de stadig vil tjene penge på at handle med viden. Og det er sgu da ikke en triviel nyhed.
* Faktisk vil nogen pædagoger gøre opmærksom på at det simpelthen ikke er muligt at bibringe folk viden. Folk kan kun skabe den i sig selv - deraf hadeordet 'læring' til afløsning for det gamle 'undervisning'.
Lidt senere P.S. : 1) Jeg glemte en branche i opremsningen ovenfor: Grafisk Design. I gamle dage var det noget med at man skulle kunne tegne, og det var svært og krævede lang skolegang. Nu laves design af tusindevis og halv- og ustederede røvere sammen med dem med den lange skolegang.
2) Det er ikke en tilfældighed at langt de fleste programpunkter til customermade lige præcis handlede om digitalt kopierbare produkter.
Der er flere pseudohistorier (se ogs? forrige indlæg) fra weekenden at ærgre sig over. Audrey Castaneda fik en del airplay på at klage over at der ikke stod noget offerrådgivning til rådighed for hende da hun sidste år ikke var offer for en forbrydelse. Ja, der stod 'ikke'.
Jeg er helt vild med big government. Jeg går ind for statsstøtte til snart sagt alt. Men sådan en historie er virkelig egnet til at gøre selv mig til ærkeliberal.
Jeg er sikker på at jeg også ville have overordentlig svært ved at sove eller arbejde eller slappe af hvis jeg havde set en mand blive skudt på gaden, men det er ikke og kan aldrig blive en statsopgave at sørge for at Audrey Castaneda er lykkelig. Det er Castanedas helt egen livsopgave. Endnu mere end det: Det er da den eneste virkelig store glæde her i verden: At lykkes med det sammen med sine kære.
Og det bedste råd man kan få om hvordan man tackler den opgave fik vi forleden fra nogen der faktisk var ofre, ikke bare vidner, til en voldsforbrydelse: Nogen holder af dig. Læn dig op ad dem. Så kommer I bare til at holde endnu mere af hinanden. Det er eddermame samfundsnytte, så det sparker.
Bizart nok havde alle nyhedsmedier vinklen 'hvor er det synd'. Der var ikke en der sagde: 'Jamen, er det ikke bare sådan det er at have del i i det fælles ansvar?'. Man kan som sagt blive helt liberal.
Elisabeth M?ller Jensen - foregangsfigur i hekseprocessen mod J?rgen Leth sidste ?r - skal naturligvis ogs? v?re med i samme proces' genopblussen i anledning af at J?rgen Leth faktisk ikke blev br?ndt p? et b?l, men stadig virker som forfatter og filmmand.
I mellemtiden har vi haft andre kriser, der meget klart satte J?rgen Leth historiens lidenhed i perspektiv - bare ikke for Elisabeth M?ller Jensen. Tv?rtimod. Idag skriver hun i Politiken
Hvad ingen dengang kunne vide, lod skandalen sig efterf?lgende forst? som forspil til en omfattende international krise. For sp?rgsm?let om hvad vi som danskere vil kendes p? i udlandet er un?gtelig blusset op.Det er en talem?de, men jeg mener det i ramme alvor her: Hvilke stoffer har Elisabeth M?ller Jensen taget for mange af?
For det f?rste har Leth ikke noget med muhammedsagen at g?re.
For det andet var Leth-sagen i den grad ikke-international.
For det tredie er det perspektivforvr?ngning i 7ende potens.
Det kr?ver en virkelighedforstyrrelse af de helt store at f? Muhammed og Leth blandet sammen. Men n?r nu M?ller Jensen g?r det, s? noterer vi os da til eftertanken at hun melder sig ind p? samme side som de ambassedebr?ndende muslimer, ikke som frit?nkende og frisindet vesteurop?er.
Og dermed kommer vi til den eneste lighed mellem de to historier: I begge tilf?lde sagde nogen noget som en provokation - som der efterf?lgende med stor energi og ih?rdighed blev grotesk overreageret p? i sn?versynets og f?llestyranniets navn.
(n? jo, der var en lighed mere: I begge tilf?lde meldte Politiken sig med stor ih?rdighed ind p? den forkerte side af konflikten. Det form?ede ellers ikke engang Ekstra Bladet der kun valgte forkert i Leth-sagen, og havde de ikke gjort det havde der i?vrigt n?ppe v?ret nogen sag)
En er komiker, en anden har et fatalt medicinsk eksperiment på samvittigheden, men hvem er egentlig hvem ?
Dag 2 af Alt Imens kampagnen. Vi har haft gang i de første eksperimenter med storskræmsprojektering - som man også kan se på originalposten. Det har udløst fine detaljebilleder som her og her og videoen ovenfor.
Stor tak for de mange bidrag til den internationale alt imens kampagne der har spredt sig til både busskure og Berlin. Bliv ved.
Det er blevet tid til at bede classy.dk's læsere om hjælp til et lille internet kunsteksperiment jeg har puslet med i et par uger. Billedet foroven er en affotografering af et øjeblik i cyklus af denne web-animations-poesi-dims (dog i den særlige projektorversion - med mørk baggrund). Du er mere end velkommen til at sætte dig og kigge lidt på ordene. Og ja, det ser pissegrimt ud i Internet Explorer. Sådan er det bare.
Det du skal hjælpe mig med er
Med lidt held - og når tiden er gået - vil vi ende op med en fantastisk samling af ord sat løs i virkeligheden, mal- eller velplacerede i utrolige omgivelser. Gå straks i gang.
[UPDATE: Tak til de første billedbidrag, og navnlig den første video - keep'em coming]
(tak til Holger for farverne og Yahoo for DOM biblioteket)
Lige siden jeg hørte baile funk for første gang har jeg haft det her problem med genren at ghetto-brasiliansk lyder som sortsnakket nord-jysk. Virkelig. Prøv f.eks. her og fortæl mig at du ikke kan høre Kresten Poulsgaard vrøvle om noget med nogen sutter (spol 36-39 sekunder ind).
Desværre døde bogreol meme nogenlunde samtidig med at den røg visuelt af min forside. Jeg tror basically jeg er nødt til at give den et mere visuelt spin for at holde interessen fanget. En meget lækrere udgave af sådan en id? end hvad jeg ville kunne lave finder man på coverpop. Tjek f.eks. denneher superfede artbook collage.
Bonuslink: Funky visuel musik.
Nice, if somewhat dated, story on the death of an online world where the few denizens left wander around alone and isolated waiting for termination date. Could be an interesting story on the end of morals (being good is suboptimal under a finite time horizon) but apparently the main feeling is one of loss and loneliness.
Liverpool vinder pokalen efter at Steven Gerrard mod alle odds har sikret 3-3 i ordinær spilletid, en målløs forlængning og så straffesparkskonkurrence. Lyder som en kamp jeg har set før.
For nogen tid siden skrev jeg om hvordan man kunne gøre sig selv usynlig med en bog. Nu har jeg opdaget et andet ligeså effektivt middel: Kontor i kælderhøjde. Idag har vi f.eks. ude i firmaet både oplevet bizar hundesnak, et familiedrama med en mor og datter hvor moren havde glemt nøgler og penge og mobil i tasken i S-toget og sidst men ikke mindst folk der prutter helt ugenert lige foran os (OK, det var nok ikke så lækkert). Folks socialsfære finder sted i øjenhøjde og i øjenkontakt. Er du ikke der er du der ikke.
Jeg er sikker på alle synes at Datatilsynet er irriterende - så må man ikke få beskeder fra biblioteket, så må man ikke dit og så må man ikke dat - men hvis man troede at ACLU's pizza-film stadigvæk var tættere på Hollywood end på virkeligheden, så kan man læse her og tro om - linket et halvgammelt, men jeg havde ikke lige nærlæst det før nu. Med simple (ok, simple hvis man er hacker eller noget der ligner) værktøjer og offentligt tilgængelige data konstruerer forfatteren et fint USA kort over læsere af "undergravende" bøger, så det er nemt at finde hen til dem når de skal arresteres.
Jeg vil tro jeg personligt kender de første 10-50 mennesker der med lethed kunne gøre ham kunsten efter. Stort set alle jeg kender, der nogensinde har skrevet software, kunne gøre det hvis de fik penge for det. Så mon ikke der er en ti-tyvetusind mennesker i Danmark der kunne uden videre anstrengelse? Man skal med andre ord forestille sig at alle der har lyst til at få sådan noget gjort har fået det gjort eller kan få det gjort på fantastisk kort tid.
Se iøvrigt også Sørens egen Big Brother oplevelse - og læs om Reasons magazines personaliserede cover - hvor forsiden af hvert eneste nummer sendt til abonnenter var et luftfoto af abonnentens eget hus.
Det virkelig interessante ved historien er faktisk at der ikke engang skal økonomiske ressourcer til. En hvilkensomhelst person kan gøre det af en hvilkensomhelst grund uden nævneværdig anstrengelse. Da Reason lavede sit cover kostede den slags stadigvæk penge, men takket være Google er selv den service gratis idag.
Det var det ord der meldte sig spontant ved tanken om at det nedenfor omtalte gratisdagblad skal hedde Nyhedsavisen.
Skal vi gætte på at TV2s nye direktør ikke var glad for Avistid.dk kampagnen? Ihvertfald må man da ønske konkurrencen på nyhedstelegrammer tillykke med den første store kunde. Og så iøvrigt ønske dem hjertelig velkommen. Aviserne - dem vi har - er bare for tunge i røven, så hvis disse her nye spillere kan modernisere markedet - og meget gerne uden paywalls og robotfiltre - jamen så kan man da kun gå ind for det.
Det værste ved populærvidenskabelige bøger er når de tager fuldstændig ordinære almindeligheder, iklæder dem en kappe af videnskab og siger dem til os for at give os en helt kalorietom Aha-oplevelse. Det er et forfalsket indsigtsfrit Aha som i virkeligheden bare er genkendelse.
Eksempel: Denne artikel forsøger at gøre det "overraskende" at man faktisk er nødt til at træne for at blive god til stort set hvad som helst. Talent gør det ikke alene. Stort, stort gab. Det vidste vi da godt allesammen uden at skulle have det at vide af Steven Levitt.
I en genudsendt DR2 temaften om tvillinger mødte man tvillingerne Evy og Birgit (eller noget i den stil). De havde været ude for en grimt røveri i hjemmet - og var i den anledning blevet tilbudt en af tidens ting, nemlig krisehjælp. Men Evy skulle ikke have noget:
Krisehjælp? Jeg tror på Gud og jeg snakker med Birgit og det er nok for mig.
Sådan! Helt rigtigt valg. Og et noget anderledes perspektiv på hvad vi skal med religion.
Som i "Jeg fik sild til frokkerst". Varianten med enkelt-k er nogenlunde lige så populær.
I remember a nice presentation years ago by someone from IBM in which he compared pervasive computing to the spread of clocks: the clock tower was equivalent to the mainframe, the grandfather clock to the minicomputer, the clock-radio to the PC, and the embedded clocks you see everywhere to the future of computing.
In an O'Reilly Radar piece on a custom hardware interface for traffic reports.
Hvor gamle er journalisterne på Computerworld egentlig, siden det er et interessant fact i forbindelse med et sikkerhedshul i digital signatur at manden der fandt det er 28? OK, han er lidt halvgammel af en IT-mand af være, men so what?
Nice - JabPhone is basically SkypeOut for your Jabber client. You can do voice calls to all phones and text messages to cell phones worldwide. Only Google Talk is supported, since Google Talk is the only Jabber client with Jingle Audio support so far - but that's just a temporary condition. Long live open standards.
Note: Rates (+50%-100%) and commercial packaging (this is a 0.02 release of service and web site) is not at Skype level yet - but that can all change...
Supernejst Google Maps mashup konverterer hele verden til ASCII-art. I andre mashups - findvej.dk illustrerer med al tænkelig tydelighed at Krak skulle få tørret grinet af og tage sig sammen og lave et ordentlig interface som man ikke skal klikke på i en halv time før man kan søge - og så med en stor kortflade og hurtige loadtider, please.
Interessant nok er det fra det mediekontrollens foregangsland vi får den hårdeste satire addresseret direkte til magthaverne jeg sådan lige kan huske. Stephen Colbert (det var også ham der dissede Danmark) tæsker George Bush, mens præsidenten sidder 4-5 meter fra ham og er nødt til - for sådan er satire jo - at tage det med et smil. Det må være den gamle "når der er langt til magthaverne kommer vi længere ud i ekstremerne" linje der er forklaringen. Eller vi kan også prøve med en 70er-rød "Kontrol hævner sig altid til sidst"-linje.
A story in New Scientist on frenzied flocks of killer chimps has a ring of schlock horror movie about it. Come to think of it - I think I actually saw that one. Wasn't there a story on an attack of some lab chimps? I remember a set decoration with a big white room with cages filled with raging apes...
(coworkers: No, I did not just have a dream about the office again)
Flaming Lips i Tivoli var en sympatisk og konfettifyldt oplevelse, men det dominerende indtryk var nu at Wayne Coyne havde mistet stemmen. Man kunne simpelthen ikke høre ham overhovedet undtagen i stille passager når han ikke forsøgte at lægge tryk på stemmen. Det var lidt som at sidde overfor et lækkert måltid mad som bare er tilberedt fuldstændig uden salt. Man kan godt se det kunne have været godt, men der mangler bare en smagsoplevelse. En stor skam, for i de ca halvanden time koncerten varede behøvede orkesteret ikke spille andet end fremragende numre fra de tre seneste plader, som tilsyneladende (pånær "She Don't Use Jelly") var de eneste plader de spiller musik fra.
Endelig blev jeg klassens duks. Det var jeg faktisk ikke i skolen. Duksen er som bekendt et job der gives til ham den gode men lidt glemte elev man gerne vil give synlighed - ikke ham den støjende der altid har svaret, så jeg var sjældent duks. Til gengæld er det korrekt observeret at jeg altid havde fingeren oppe. Faktisk så meget at jeg har fået "Hr. Lærer!"-syndrom - super extendering af pegefingeren (se ovenstående foto).
Mht spørgsmålet om weblogs: Jeg bruger perl fordi jeg ikke gider bruge php - og Moveable Type fordi det var på markedet da jeg satte min weblog (og webserver) op for 4 år siden. Og iøvrigt er det sgu da oplagt at ham den dygtige dreng bruger perl. Det er jo ulæseligt. Halvdelen af glæden ved det er at php-hackerne ikke bruger det. Det er ligesom at læse Joyce og Pynchon og Proust. Man gør det fordi der ikke er så mange der gør.
This is truly high grade web surfer trivia.
Douglas Rushkoff rakker ned på dogmatik, mere end han rakker ned på religion - men han kalder det det samme lige meget for det. Det sjove er selvfølgelig at Rushkoff, også tidligere i bogform, har identificeret en hyperkritisk tradition i sin egen jødedom, der også kan findes og er blevet fundet i moderne kristendom. Vi venter i spænding på at nogen muslimer siger at de også har den. I fjernøstlige religioner er det vist en del af grundudstyret.
Om traditionen for den måde at forstå kristendom på: her og her.
Her er et godt spørgsmål som jeg ikke kan svaret på (eller den alternative ramme til, som gør det bedre). Vi ved alle at smag er noget vi har for at gøre en forskel. Her er spørgsmålet: Hvilket payoff er egentlig større: Samhørigheden med de ligesindede eller afstanden til de der er uenige? Hvis man er et ordentligt positivt menneske, så har man muligvis brug for følgende perspektiv til at gøre spørgsmålet interessant: Hvert eneste øjeblik er rummet af ting vi ikke gør uendeligt meget større end rummet af ting vi gør. Er afskærmningen fra den uendelighed mere værdifuld end den nytte der faktisk kommer ud af vores tilvalg?
[UPDATE: Tidligere beslægtede noter om negativer og modstand.]
I weekenden fortalte min søster mig følgende historie der både skulle være sand og være foregået i Århus: To århusianere ville røve en bagerbutik (det er jo allerede sjovt, men ikke det sjove). Den ene skulle røve bageren, den anden skulle stå udenfor og holde vagt. Vagtmand og røver holdt kontakt med mobiltelefon. Under røveriet kom en dame forbi butikken og synes hun kunne se der foregik noget lusk inde i butikken. Snarrådigt så hun sig omkring og så en mand med en mobiltelefon - vagten - og bad ham om hurtigt at ringe 112 og melde røveriet. Og det gjorde han faktisk fordi han var ... bange for at afsløre at han var med i røveriet.
Så vidt vides var han hverken med i Bjørnebanden eller en af Dalton brødrene selv om det lidt lyder sådan.