Oversigt over bat-lydord fra den fantastiske 60er serie. Inkluderet er også de brilliante middelalderformer fra afsnittet med The Archer.
Classy.dk's vidstspredte kildenetværk har været på overarbejde i udlandet, og meddeler:
Jeg er på sporet af noget væsentligt: Hvem har set Baldrick siden Blackadder? Og hvem havde hørt om Boserup før 1993? Forklaringen er simpel: Boserup ER simpelthen Baldrick. Døm selv..
Baldrick
Boserup
Som jeg har nævnt tidligere kommer jeg fra Danmarks konsistent mindst kreative by. De kreative kommisærer kan umuligt have været forbi denne opslagstavle på Skærbæk Kommuneskole dokumenteret af min bror for nogen år siden. Græsrodsbevægelse, kvalitetssans, handling - det er da så kreativt som noget. Og så synes jeg iøvrigt at billedet står fint til Føhns' billede af Skærbæk.
På natbordet hos den kreative klasse ligger i år Jonathan Safran Foers Extremely Loud and Incredibly Close, den rørende historie om niårige Oskar Schells forsøg på kapere sin fars død i World Trade Center 9/11. Romanen er lavet med et højt teknisk niveau - den er med Salman Rushdies ord 'pyrotechnic' og teksten er også effektiv og rørende.
Man skulle jo tro at Oskars oplevelser og opfundne skæbner for faderen ville have klangbund her i køkkenet, meeen jeg synes faktisk i sidste ende at fyrværkeriet kommer i vejen for oplevelsen og er også virkelig betænkelig ved for hundrede-fucking-syttende-gang at få trukket 2. Verdenskrig ind på scenen som Vestens fælles store traume og kilde til familiehemmeligheder.
...men det gør Simon heldigvis. Jeg er i stempelkandeklassen.
Stanislaw Lem (hvis bøger står her) døde igår. Hvis du ikke har haft lyst til det før, så kan du passende begynde at læse ham nu. For det første skrev han jo Solaris, som i romanform er mindst lige så god som på film. For det andet opfandt han helten Ijon Tichy. Novellerne om ham er helt, helt oppe øverst på min liste over fede ting jeg har læst. Det er fabel-agtig (get it ?), god science fiction om den menneskelige tilstand. Minimum vægt på latterlig tekno-fetish. Maksimum vægt på humor og underfundighed. Der findes en dansk oversættelse fra de røde 70ere af nogen af novellerne, men den er vist desværre på ret latterlig vis oversat fra den engelske udgave og ikke den polske, så man kan ligeså godt bare købe den engelske (som iøvrigt er på et karakterfuldt og morsomt engelsk).
Let's have as much fun as last year at this year's Reboot.
For det tilfælde det ikke er oplagt, så er den foregående bogreolspost en direkte opfordring til andre om at gøre det samme.
Drop links til dit reol-album i kommentarerne.
[UPDATE: Excellent! Første bidrag er ankommet - og en mere - og en deltager der gik igang endnu før memet eksisterede (faktisk har Klaus en hel reol kategori af posts) - nu også Mygdal - og nu Simon (agtigt)]
[UPDATE II: Her er bogreol tagget hos 23 og her flickr (stadig tom)]
En bogreol er både en kirkegård for uforløste ambitioner, kære minder og pinlige erindringer om eklatante fejlvurderinger. Her er de allesammen. Støv- og spindmængden er decideret pinlig, og nogen af bøgerne er det også.
Uvildige undersøgelser har vist at jeg har læst omkring halvdelen af bøgerne. Jeg har læst i flere end det.
Både "Verdens dårligste film" Plan 9 from Outer Space og gyserklassikerne Nosferatu og Night of the Living Dead er på Google Video. Det samme gælder Fritz Langs Metropolis.
Fremragende katalog over meta-sproglige vitser i The Simpsons. Katalogets del 2.
Se også Wikipedias oversigt over nydannede ord i The Simpsons.
Nok den fedeste titlebar - og over en af de fedeste hjemmesider jeg har set længe.
Bærbar med data på 196.000 HP-ansatte stjålet.196.000 HP-ansatte stjålet med bærbar data på.
Data på 196.000 HP-ansatte stjålet med bærbar.
196.000 hp-ansatte med stjålet bærbar data på.
Bærbar stjålet på 196.000 HP ansatte med data.
196.000 HP ansatte med data på stjålet bærbar.
Data stjålet med bærbar på 196.000 HP ansatte.
Har jeg glemt nogen?
Teknisk sprog er ikke fysisk nok. Alt giver mening, og så gør ingenting jo.
Så skulle denher og denher fordanskes og tages med.
Bonuslink: Den oprindelige Dear Rich Bastard.
Holy crap. Abu Laban taler direkte om selvmordsterrorisme, og er så venlig i samtalen at forbinde samme terrorist med Amr Moussa, generalsekretæren for den arabiske liga, hvis jeg ellers læste tekstningen korrekt.
Hvis vi var i 1934 for et par måneder siden så er vi vist kommet op til 1938 nu...
Fra The Onion: Man Just Using Virgin Mary To Get To Jesus.
Når nu problemet nedenunder er så alvorligt så kan jeg virkelig godt ærgre mig over at en flere mediedage skal ende med at blive brugt på en LEGO-klods, og en trussel Dolph nemt kunne have lavet.
Jeg har den største respekt for det pres Naser Khader lever under og har ligesom alle andre mistet enhver tiltro til at nogen imamer nogetsteds vil noget som helst andet med denneher Muhammedkampagne end at mobilisere tropperne. Men come on, så lad da aviserne handle om det istedet.
Muhammedkrisen har iøvrigt også aktualiseret hvorfor det er stort set umuligt at vælge avis i Danmark, hvilket omvendt bringer os tilbage til den komplet mislykkede Avistid kampagne:
Politiken har travlt med at lave interviews med folk, der godt kunne tænke sig at kritisere Danmark.
Berlingeren har travlt med at vakle mellem harme og borgersind
Jyllands-Posten har travlt med at sige "hvad sagde vi"
(muligvis er man nødt til at sige som The Onion: We Can No Longer Sustain This Level Of Interest In Current Events)
Jeg har været med til at afholde en god del jobinterviews efterhånden. Ikke rigtig mange, men heller ikke helt få. Jeg er kommet frem til at 90% af det væsentlige i samtalen foregår i det første minut. Resten er mest et spørgsmål om almindelig høflighed. Et minut. Det er ca. så lang tid det tager at vurdere om en fisk er ordentligt frisk, og jeg må indrømme at når jeg ser på potentielle kolleger er det lige så basale kvaliteter jeg er på udkig efter. Har de tilstedeværelse i rummet? Kommunikerer de ordentligt, verbalt og nonverbalt? Er de vågne og lyttende? Selvfølgelig vil man også have sikkerhed for at kandidaten faktisk kan nogenlunde det man skal bruge til jobbet, men det første minut er vigtigere. Hvis man bliver nødt til at gå på kompromis og vælge mindre end alt det man drømmer om (man skal tænkte sig meget grundigt om før sådan et kompromis) så slår 'vågen' 'erfaren' any day. Jeg kan ikke rigtig bruge certificeringer og eksamensbeviser til noget hvis bålet inden i er gået ud. (Og det kan i øvrigt underbygges empirisk at den teknologi man lige kan er langt mindre vigtig end den man er).
Jeg vil vove den påstand at der ikke er en fremtid i Danmark for at være ligeglad med sit (kontor)job. En af de ting det er rasende let at få til billige penge i Asien er tonsvis af ingeniører med certificeringer og solide arbejdsprocesser. Hvad man derimod kun med meget ringere held kan shippe til Asien er bålet inden i. Hvis man arbejder som symbolanalytiker (dvs. på kontor med opgaver der ikke burdes laves maskinelt) er det en god ide at holde sit eget bål i live hvis man godt kan lide at have et job, og simpelthen en elendig karrierestrategi at være ligeglad med sit arbejde. Jeg er ikke sikker på der gøres nok ud af den sandhed på uddannelsesinstitutionerne.
Det slog mig at man kan rette det brølende nonsens fremtiden tilhører historiefortællerne til noget fornuftigt ved at sige at fremtiden tilhører de antændte. Det vigtige ved dem er ikke at de fortæller dig historier, men at de hele tiden bliver ved med at fortælle sig selv nye historier og på den måde hele tiden udvikler deres evne til at angribe virkeligheden.
Hvis du er helt blank pâ hvorfor det her er sjovt, sâ har du stadig en chance.
Weird, min ånde lugter præcis som Hundested Havn. Er det normalt efter stegt flæsk?
Hektor er en fremragende idé: To snore, tyngdekraft og en spraydåse er alt man behøver til at bygge en fully functional væg-plotterbot. Physical computing som det her er helt klart det alle de cool kids laver nu.
Hvis nu jeg kunne tegne ville jeg fortsætte Justs flade vittigheder.
Min far døde da jeg var 13, næsten 14. Her en liste af ting jeg ikke er sikker på jeg ville have brudt mig om at vide som 13-årig, men som jeg tror det ville have hjulpet at vide. Jeg skal ikke kunne sige at alle har det sådan, men hvis nu man har, kan det være rart at vide at sådan kan man faktisk godt have det.
- Det er noget lort. Noget forbandet fucking lort. Der er ikke rigtig noget formildende ved det. "Så fik han da fred" lyder godt, og er noget man kan sige, men for mig selv, personligt, så er døden - når den endelig sker - det værste der kan ske.
- Jo mere fysisk og nærværende døden er, jo bedre klarer du det bagefter. Det her er kun en teori, for da jeg var 13 turde jeg rent ud sagt hverken se min far svag og magtesløs, døende på hospitalet, eller se hans døde krop i kisten inden den blev lukket. Der gik nogen år før jeg begyndte at ærgre mig over det, men siden er jeg ikke holdt op med det.
- Det er få ting man er så alene med som en stor sorg. Jeg har masser af søskende og et nært forhold til dem alle, så jeg har ikke på den måde været alene med noget, men den kerne man har af sorg er det næsten umuligt at formidle og dele.
- Livet går videre mens det sker og efter det sker. Det er nok det mest frustrerende ved det hele. Det ultimative stressfænomen. Egentlig har man et behov for at sætte verden helt i stå, men man må indstille sig på at man skal videre med alt det andet mens man stadig går rundt og har det ad helvede til. Som barn var oplevelsen ikke stress, men istedet de brændende spørgsmål "Hvordan kommer jeg ud herfra?" og "Hvordan overlever jeg?".
- Der er ikke en rigtig måde man skal have det på. Raseri er OK, sorg er OK, en brændende lyst til at få besvaret spørgsmålet "Hvordan kommer jeg ud herfra?" er OK. Lettelse er også OK.
- Man skal ikke regne med at komme over det. Man kan vænne sig til det, men det bliver hos en hele livet. For mig personligt ytrer det sig på den måde at det ikke er egentligt ubehageligt at tænke på, men det giver stadig lige et stød i kroppen når jeg kommer til at tænke på min far.
- Hvis du synes du bruger for meget energi på at tænke på dine døde, så kan du evt bruge mig som sammenligningsgrundlag: I det første 17-18 år efter hans død, har jeg tænkt på min far næsten hver dag. Det stoppede for et par år siden. Jeg tror det er noget med noget overarbejde. Når jeg har ferie plejer han at dukke op igen med den gamle regularitet.
Han har mange fremtrædelsesformer. Nogen gange er det bare en almindelig erindring, en situation jeg husker. Nogen gange banker det på døren og han står udenfor. Nogen gange svæver hans ansigt foran mig, eller - den mest prosaiske variant - i min fantasi ligger der en telefonbesked i receptionen ude på kontoret fra en, der siger at han er min far.
Det er en sammensat oplevelse. Der er flere punkter, men de her kan gå an for denne gang.
Jeg har tidligere skrevet om LEGOs brugerinnovation og anmeldt Douglas Rushkoffs bog om innovation, der har fat i mange af de samme ideer om den halvåbne virksomhed. Diskussionen om den halvåbne virksomhed og brugerdrevet innovation fortsætter i april på Customermade, en endags konferencen hvor yours truly er vært for en samtale med LEGOs Mindstorms boss og Lars Bo Jeppesen om emnet.
Det er Føhns der er M.C. for dagen iøvrigt...
Inden nationen koger fuldstændig over i raseri over LEGO klodsen der bliver brugt i en anti-racisme kampagne af FN, så var det måske værd lige at afkode plakaten: Det er LEGO-klodsen der bliver forfulgt, ikke den der forfølger.
Men ja, hvis Pia Kjærsgaard kan finde ud af at aflæse den forkert så kan de sikkert også gøre det andre steder og timingen stinker. At tro at det er en koordineret FN kampagne mod Danmark er der nok omvendt ikke bund i.
[UPDATE: Flere læsninger]
Prince rocker på den nye plade - den lyder som en af de studieplader fra 80erne der blev lavet stort set uden andet personnel end Prince. Fedt for mig, så kan jeg tænke tilbage på det dejlige år 87->88 hvor Princes nyeste plade var Sign O' The Times, hvor jeg havde det store værelse oven på med altanen, hvor jeg havde alle min brors plader (og iøvrigt mit hår).
Samtidig kan man så forlods glæde sig til at Morrissey både kommer med en ny plade og til Roskilde, og det kan man da passende gøre i selskab med Douglas Coupland i Guardian, der åbenbart er fan.
[btw: Ingen tvivl om at anmelderne har ret når de ærgrer sig over at ordene på Princes plader er blevet så fantastisk ligegyldige at det er et problem, selv om rocktekster i al almindelighed er ret ligegyldige for oplevelsen]
Når man skal bruge en pause fra f.eks. Muhammedkrisealvoren så kan man læse lidt op på dagens gang i Andeby/København:
Ifølge politiet lykkedes det Danni Severin Meisler at undslippe fra politibilen, hvor låsen var sikret med en børnesikring, der gør, at bilen kun kan åbnes udefra.»Han rullede vinduet ned og åbnede døren udefra«, forklarer Magnus Andresen.
Wow! Den film kommer lige om lidt.
18000 fotos af borgerne i Laporte, Indiana - taget gennem 3 årtier, fundet i et baglokale. Nu i bogform.
Jeg har sagt farvel til hende nu, Hår. Det var det. Vi havde nogen gode år sammen, men Hår og mig - vi kan ikke sammen mere og jeg trænger til at komme videre nu.
OK, når du præsenterer det på den måde, så har du nok ret. Det var hende der ikke ville mere. Og OK - det er 15 år siden hun snakkede om at hun havde brug for sit eget sted, og det er vel efterhånden 10 år siden hun flyttede ud, men jeg ku' sgu stadig godt li' hende. Hun sagde aldrig at hun ikke ville mere, og jeg har da hele tiden håbet på at vi kunne finde ud af det igen. Men realiteten er bare ikke sådan, så derfor syntes jeg at jeg var nødt til bare at sige stop. Nu. Ikke mere. Aldrig igen.
Gu fanden er jeg da jaloux. Ville du ikke være det hvis du kendte en som Hår? Det gjorde fanme ondt første gang jeg sad nede ved frisøren og talte lidt om hende, og han - jeg kender ham overhovedet ikke - begyndte at snakke om at han da ikke kunne se hun gjorde noget videre for mig.
Jeg blev mistroisk af helvede til af det - og pissejaloux når jeg så hende sammen med andre, men jeg vil sgu ikke være sådan en vel, så jeg lod som ingenting. Måske er det det hun er skuffet over. Nå, men det er fortid nu.
Men ok, jeg er glad for at det stoppede mens legen var god. Når jeg kører med S toget kan jeg se en hel masse af de andre fyre hun har droppet. De sidder alle sammen der i den sidste vogn. Søndag eftermiddag. På vej ud i forstæderne. Ud til Hår. På vej hjem fra tivoli eller biffen med drengen de havde sammen. Far ser afhåret, og tit lidt bitter ud, og jeg misunder ham heller ikke den togtur. Det må ikke være rart. At sidde der i toget med sønnen. Og så bare kun at kunne se en masse Hår på ham.
Princes næste album kan fås fra mandag, men indtil da kan man med fordel høre og se dette fremragende mashup af The Kinks, Smokey Robinson & The Miracles og Prince & The Revolution. Støjende og friskt.
Eller - hvis man er helt ligeglad med Motown, britisk 60er rock og Prince kan man istedet grine af det usandsynlige møde mellem Roxanne og Superfreak.
James Murphy fra LCD Soundsystem i et interview i The Wire:
When we started talking to them, they seemed like they were in a scene to a certain extent. And I was like 'Get out of the scene, get out of the scene'.
Lige præcis. Og det er den næste gode grund til at det er knaldende latterligt at høre Niels Thomsen, og Lars Top Galia og Martin Hall score dansk punk ud fra hvem der var "med" i punken. (Og i øvrigt også grunden til at jeg virkelig ikke kan lide ordet "blogosfæren").
Vil man have lidt mere tidsbillede end der er i Gas filmen, kan man tage en tur i Holgers nostalgotek.
En lidt forsinket opfølger på en post ovre hos Tveskov. Nogen vil huske dengang tamilsagen rullede og Schlüter så sig nødsaget til at lade regeringen gå af efter den kritik der var kommet i tamilrapporten. Han gik af uden valg og vi fik Nyrups første regering i stedet. Dengang hed udenrigsministeren Uffe Ellemann Jensen og såvidt jeg husker argumenterede han for at man ikke sådan skulle lægge sig uden kamp. Hans opfordring var "tag valget". Han opfordrede altså Schlüter til at tage et folketingsvalg direkte på substansen i tamilsagen. Dvs. et rent flygtninge/indvandrer-valg. Det veg Schluter tilbage for.
Jeg kan kun græmme mig over det, men muhammedsagen har stort set garanteret at næste gang bliver den gang vi "tager valget". Og Tveskov har naturligvis ret: Et sådant valg vil blive en tordnende sejr for DF og Venstre - med trøstpoint til de radikale som lynafleder for modstanden mod valgtemaet. Det kan man da kalde et imamisk selvmål af dimensioner.
Ironien i Uffe Ellemann Jensens placering i den ene og den anden situation er til at tage og føle på.
Who knew? There's a cybernetic scientific principle to back up the "simple software" movement as promoted in words and actions by 37 Signals. The law says that if your system (here, software) is more flexible it will be able to handle more usage scenarios. As discussed all over the place on Signal vs. Noise, simple software is flexible because as you try to apply it to new situations it doesn't have a lot of parts that get in the way.
I like the connection. It also rhymes with basic intuitions from physics and mathematics: The more constraints (i.e. features) you add to a system (of equations), the fewer solutions (i.e. uses) it has.
The Unix Way was bred from this understanding more than 30 years ago. It's saddening that the economics of selling software (mainly Windows + MS Office, but there are other culprits) has led us on such a detour.
Hurra for græsrødder, og nej til hovedløs liberalisme, men før Alexander Kjerulfs Ny Politik idé kan komme nogen vegne, skal vi lige have vendt begreberne rigtigt: Det er det vi gør til daglig og den sammenhæng vi skaber ved at arbejde sammen hver dag, helt uden politisk indblanding, der er rygraden i samfundet. Politik er sådan noget man bruger når hverdagssamfundet ikke er nok. Så sætninger som "Et Danmark hvor befolkningen føler sig som en aktiv del af samfundet." er IMHO både misforståede og skadelige, fordi de bakker en falsk idé op om hvad det er der er målet med samfundet og med politik. Den bedste politik er ingen politik. Og det mener jeg faktisk man kan mere uanset hvor man er på det politiske spektrum.
Man skal til at betale for at have en kuffert med (fedt! Det er allerede alletiders med de mange lige lidt for story carry on bags) og jeg har glemt linket, men amerikanske flyselskaber er begyndt at tage ekstra for sæder ved gangen og sæder med ekstra benplads ved nødudgangen. Modsatte trends: Der var også en historie derude et sted om et flyselskab der ikke gad tage penge for soft drinks mere, der var alligevel ikke nogen der købte noget.
You gotta love the title of the first comment to this post. If only the editors of Wired had thought of that question when they published Why the future doesn't need us.
(hat tip: Nikolaj)
Den fantastisk intuitive 3D applikation Sketch-Up er blevet købt af Google. Vi venter, og venter og venter på den billige gratisudgave.
(Tip fra Tveskov)
Det ligner en øl, men det er hudcreme for hjernen: Vita Malt Plus+ (er det "plus plus"?) er "en ikke alkoholisk maltdrik med ginseng, gelee royale og aloe vera".
Og for lige at runde denne TV-kavalkade af, så var der tema om da punken kom til Danmark her til aften. I studiet, to medlemmer af punk-orkestret No Knox (bl.a. Niels Thomsen, som er ham Peter Frødin gør grin med i "Det' en ommer" reklamerne). Thomsen især var så vred over at skulle dele sin ungdom med andre at han slet ikke rigtig ville tale med studieværten, Anja Pil Overby. Hans fælle, Per Buhl Acs, var mere villig til at sætte datiden i perspektiv. I løbet af aftenen vendte Lars Top Galia på den københavnske punkmafias vegne tilbage til emnet Michael Strunge var aldrig rigtig punk. Og man må simpelthen bare gentage indtil de fanger den: Det er ligemeget. Han kunne skrive.
Tveskov fik noget fint ud af at springe den over, men faktisk var Palme-mords temaftenen på DR2 udemærket. Mest fordi man blev mindet om den fantastiske historie om Hans Holmér, politikommisæren der viklede sig selv, og opklaringsarbejdet, ind i en fuldstændig fiktiv kurdisk konspiration for derefter at gå ned med flaget og skrive mærkelige bøger. Der kan laves en opera med ham som anti-helt.
Ligeså god var samme kanals Warhol/pop-kunst tema-aften i lørdags. Komisk når folk der satte pris på Warhol, men må siges at have spillet en meget begrænset rolle i hans bevidsthed solede sig i forbindelsen (helt latterligt f.eks. de danske kunsthandlere der med stolthed i stemmen fortalte om hvordan de udnyttede den aldrende Warhols pengegriskhed til en serie komplet ligegyldige H.C. Andersen billeder), men fremragende når familien Brandt (Erik og Margit) fortalte om de år hvor de hang ud med Warhol i New York. På samme måde som man kan unde Troels og Mick deres smattede ungdomsdrøm under man under tv-programmet Erik Brandt både det vilde liv, alle de penge han har ødet bort og den drink der står lige udenfor kamera-rammen.
Fremragende var også portrættet forleden af Erik A. Frandsen, som var forbløffende sympatisk og klar i sproget uden på nogen måde at være en talekunstner mere end en sansekunstner.
Jeg synes faktisk virkelig DR2 har oppet sig på det seneste. Hvis vi lige kunne slippe af med det slappe program Smagsdommerne og dets knaldirriterende sekundaeksperter og få nogen gode programmer der faktisk handler om kulturen istedet for panelpositionering, så var det toppen.
Justeren har været der, men de er også gode pole-dance lygtepælene. Ekstra point for den sleazy 70er stil, der så at sige giver reklamen lov til at klæbe til gadeudstyret på den måde den gør det. Og nu tilbage til en 100% kvinderespekterende, sexløs std. weblog.
On the face of it, a good post by Doc Searls correctiing the phrase attention economy in cluetrainy fashion to intention economy. On the face of it, I say - since I think we've all known for years that this is in fact what (the well behaved) attention economy is about. Kill the sticky, stick with intention.
My GMail access over the last week or so has been absolutely horrible. Frequent disconnects, frequent inability to send email and just now no access whatsoever. How's your GMail doing?
Joi Ito rammer hovedet på sømmet, og binder på fremragende vis an til både min nylige Rushkoff anmeldelse (om hvordan arbejdet bør være en leg) og de forskellige posts nedenfor om innovation og softwareudvikling med sin post om hvordan man leder i World of Warcraft - med en god opfølger på CNET.
Jeg kan anbefale denne samtale mellem Bruce Sterling og de andre denizens of The Well om verdens tilstand i 2006. Masser af underholdende observationer om "Kineserne kommer!"-memet, og endda en misguidet lille bid om Dannevang
There's one thing you'll never hear a designer from any country ever
say: that consumers have too high a standard of taste. I have to wonder if
there is any place where consumers are too refined, knowledgeable, and picky. If
so, I'd be guessing Denmark.
B&O og Lego har virkelig skabt et dejligt falsk billede af Danmark. Jeg vil meget gerne korrigere lidt på det ved at gensende et nødråb fra danmarks mindst kreative by.
So previously I was talking about some of the commonolaties between good innovation practice in general and some of the well tested methods to do agile software design. For the agile software side of that equation I forgot this summary by Alistair Cockburn of what you're supposed to do. I particularly like that Cockburn also has a version of the "leave it alone" suggestion I made with his personal safety point.
The good thing about the practices Cockburn highlight is that none of them cost serious money or time. All it is is healthy direct communication that builds good knowledge - and good products.
I feel blessed to have experienced this kind of work environment over the last couple of years...
[UPDATE: Also Joi Ito chimes in from a completely different angle:
Some of the elements of a cool place is that there isn’t so much of an "authority" but there is a sense of safety.]
Pseudo-nyhedsstrømmens fuphed er i tiltagende. Historien om Anja Andersens hidsighed, undskyldning, quick polls i BT med spørgsmålet
Anja Andersen er en
- Hidsigprop
- Lesbisk furie
- og senest de absurde udelukkelser fra sporten, er en slags Jørgen Leth sag - i light-udgave. Flere medier (men altså ikke BT) har set det som en anledning til ikke at koge med, fordi det gik så grueligt galt i Leth-sagen.
Mest interessant er dog historiens
- Sammenpressede tidsforløb
- Totale ligegyldighed
Der skal dog tilbage stå en varm tak til Foreningen Danmark for at vise ved eksempel at frihed, den mest elementære af alle rettigheder, stadig er en virkelig svær en at greje i rundkredsen ved lejrbålet. Her er Socialdemokratiets problem i en nøddeskal: Hvis ikke man kan lykkes med at omformulere social indignation og fællesskabsfølelse til et budskab med plads til frihed og uden den repressive tone i Dansk Folkeparti, så er der virkelig ikke rigtig noget tilbage. For mig er det helt klart at der er en politisk position sådan ca. der, men der er godt nok ikke mange der formulerer den.
(og nej, De Radikale er ikke løsningen. De Radikale er for glade for at være et skarpt nicheparti til at kunne skabe den platform jeg tænker på.)
Min mormor døde for et par år siden, 101 år gammel. I al den tid jeg kan huske havde hun virkelig stærke briller. Og derfor havde hun også øjne så store som rundetårn. For at illustrere effekten tog jeg Mormors briller på og tog et billede. Jeg kom til at tænke på hende i forbindelse med Gasolin-filmen, fordi det meget omtalte skisma mellem Kim Larsen og Franz Beckerlee lige præcis har noget med min mormor at gøre. Kort sagt var konflikten den at Kim Larsen kan lide den samme musik som Mormor - og at Franz Beckerlee bestemt ikke kan.
Mormor selv vidste det udemærket godt. Hun kunne ikke lide at Kim Larsen så så uordentlig ud, men han skrev nu sådan nogen gode sange, og så sang han dem så sjovt. Han var stort set den eneste pladekunstner fra 70erne og frem som Mormor kunne forstå.
Det her med ikke at kunne forstå nutiden spillede en stor rolle for Mormor. Det var noget hun talte meget om. Den historie kan man dels læse mere om i storebrors bog, og så vil jeg for min del gemme den til en tvillingepost til denneher. Den handler om Morfars skrivebord.
Det er meget hyggeligt at snakke om talent- og ledelseskrisen i Socialdemokratiet, men hvis det er Jens Rohde en ny generation af sosser skal slås med, så har de en chance. Hvilken overfladisk idiot.
Jeg havde ikke set denne opsigtsvækkende historie før idag.
Med store forventninger (omhyggeligt afkrydset på det spørgeskema fra Filminstituttet vi fik ved indgangen) satte jeg og mine brødre os i går til premieren på Gasolin-filmen. Halvanden time senere afkrydsede vi alle vurderingen "ikke rigtig god nok" af filmen.
Problemet med filmen er mest fejldeklarering. Titel og forskræp lover os den endegyldige dokumentarfilm om Gasolin, men det er der slet ikke tale om. I virkeligheden er det en utrolig snæver film om hvordan bandet opstod i en konflikt mellem navnlig Franz Beckerlee og Kim Larsen - og hvordan bandet endte med at gå ned i samme konflikt. Rummet i midten, de mange plader og succesen, fylder egentlig ganske lidt. Det mangler, som Holger sagde, en fejring af bandet. Konflikten er nogenlunde grundigt dækket, men resten af materialet er decideret overfladisk. Som en af de andre brødre sagde: Når man lige har haft fornøjelsen af No Direction Home, så er det her altså en tynd kop te.
Ved siden af det så har filmen, som dokumentar, det enorme problem at der snydes helt vildt med tidslinien hvad enhver fan kan se. De enkelte pladers tilblivelseshistorie blandes sammen, bandet sidder og snakker om deres første plade og pludselig er der opløsning og krise og Kim Larsen går ud og laver sin egen plade Værsgo' og så kommer den anden plade (men Værsgo' kom i virkeligheden samtidig med den tredie plade) og så er det Roy Thomas Baker og så er det fiasko i Amerika og så er det slut. Sådan var det jo ikke.
Så alt i alt, en skuffelse, men mest fordi filmen ikke var afsnit 4 i en serie, og hed "Gasolin: Konflikten mellem Kim og Franz" (come to think of it, var der ikke faktisk sådan en dokumentarserie på TV en gang, bare uden det afsnit?)
Idag i Politiken er der en historie om hvordan komikeren Shabana Rehman fik lov til at optræde på Betty Nansen:
»Jeg tror, at de er blevet bange som følge af Muhammedkonflikten«, siger hun.Direktør for 'Betty Nansen Teatret', Henrik Hartmann, afviser, at der er tale om censur:
»Det var en kunstnerisk beslutning at sige nej tak,«, siger han og begrunder tillige afvisningen af Shabana Rehman med, at teatret ikke følte, at Shabana Rehman ville sælge billetter nok, samt at hun ville være for provokerende for det store indvandrerpublikum, teatret har.
Det er min fremhævelse. Og det er da direkte selvcensur. Ikke noget at diskutere der. Pinligt for Betty Nansen, Henrik Hartmann og Peter Langdal.
Landsbytossen er et udemærket bud på en dansk udgave af The Onion - hvis The Onion altså var et distriksblad for Korsbæk eller noget i den stil.
Sharing a quick note doesn't get much simpler than this.
Also - congratulations to shortText on just delivering service before asking me for anything.
(link: Morten)
Jeg havde en hyggelig email-samtale med Bjarne, der er driftsleder på netarkivets dataindsamling om mit problem. I situationer som min viser det sig at netarkivet kan slå robots.txt accept selektivt til - eller opsætte urlfiltre for urler der skal ignoreres fordi det er meningsløst at indeksere dem. Man skriver en email til dem på den emailadresse der står i FAQ'en.
Vi diskuterede forskellige muligheder til automatisk at angive at indhold helt specifikt er irrelevant for netarkivet, på trods af indleveringspligten. Jeg kom på 2 forslag i mailen, og et mere siden:
- Netarkivet.dk kunne tilbyde at understøtte robots.txt men kun en entry der var specifik for netarkivets crawler. På den måde kan et website specifikt angive urler som ikke er relevant for arkivering. F.eks. transformationsservices som mine
- Hvis den mekanisme er for nem at misbruge kunne man forestille sig istedet at understøtte en archive.txt fil. Den indeholder det samme som robots.txt, men netarkivet kunne forlange ekstra information - e.g. en administrationsemail eller lignende
- Hvis den mekanisme omvendt er for nem at datahøste kunne netarkivet.dk kunne man lave et aktivt web signup til løsning 1
Jeg går helt ind for netarkivet - og dets internationale storebror archive.org så jeg vil godt slå et slag for at gøre netarkiv oplevelsen så positiv som muligt. Har du en mening om hvordan netarkivet skal fungere? Læg en kommentar.
[Update: Netarkivet er flinke til at hjælpe med den slags problemer]
Robot.txtJeg gik og troede at min server var ved at dø, men nej, nej - det var bare Det Kongelige Bibliotek der gik msnbot i bedene, og føler sig forpligtet til at arkivere verden i røversprog og pi kinisisk. Lørdag arkiverede netarkivet 11400 sider på den måde.Alt offentliggjort materiale vil blive indsamlet, dvs. pligtafleveringsinstitutionernes høstere
vil ikke respektere metoder som robot.txt til at frabede sig høstning af hele eller dele af et
givent netsted.Fra netarkivets vejledning til websites (PDF)
Fordi det er lovpligtig indsamling af materiale på nettet respekterer man ikke robots.txt, og derfor er jeg nu tilbage hvor jeg startede: Mine webtransformationstjenester lægger fuldstændig min server ned, fordi jeg transformerer links også og fordi netarkivet følger linksene (de er jo på en dansk server, nemlig min).
Jeg er helt med på at der skal arkiveres, men at disrespektere robots.txt og undlade andre mekanismer til at anmelde indhold som ligegyldigt for Det Kongelige Bibliotek er simpelthen så dumt at det trodser enhver beskrivelse(det er nok for hårdt) fjollet. Nu bliver jeg nødt til at lave min robotbeskyttelse i CGI istedet. Jeg glæder mig allerede til netarkivet.dk konstaterer at heller ikke den praksis er acceptabel og begynder at fake Internet Explorer istedet for at bruge en identificerbar UserAgent.
Det her med at features ikke betyder noget, men at brugeroplevelsen er alt, er højt på min liste over irriterende bullshit, der bare ikke passer med mindre man kvalificerer det så meget at det ikke rigtig var det man mente mere. Sorry, Tveskov.
Det er en digital udgave af den gamle "Verden er færdig. Eksperter er irrelevante. Storytellere skal regere verden." bullshit. Det var dumt da Rolf Jensen begyndte at sige det. Det er dumt nu.
For det første:Brugerinterfacet er en feature. Nuff said. Kan vi komme videre nu?
For det andet:Hvis jeg skal bruge en telefon og jeg ikke kan ringe til nogen med den, så er det en lorte-telefon. Det er fuldstændig ligemeget hvor fed og smooth en oplevelse jeg havde med telefonen hvis den ikke inkluderede resultatet "jeg talte med nogen".
Altså: Selv om brugerinterface er det vigtigste, så er brugerinterface først det vigtigste når det er underforstået at features virker. Og så er det jo et fuldstændig ligegyldigt udsagn.
"Brugerinterfacet er det vigtigste" minder om det gamle udsagn "Penge er ikke alt", der er rigtigt så længe man ikke faktisk mangler penge. Så er de, sådan rent logisk, holdt op med at være det vigtigste. Eller vi kan bruge den gode gamle sammenligning: "Hvad vil du helst opnå oppe hos lægen: At blive rask eller den dejlige jazzmusik og den gode kaffe i venterummet?" De fleste vælger dør nr 1. Ikke at det ikke var rart at få begge dele hvis man har valget, men alligevel.
(Iøvrigt er det alternative behandlingsmiljø er en interessant udfordring af min påstand. Det er langt hen ad vejen historien om mennesker der foretrækker et virkningsløst, rart interface (kaffe, krystaller, samtale) frem for lægens virkningsfulde, men fremmemdgørende latin, medicin og maskiner. Jeg vil tro at det mest handler om at man med det alternative miljø kan ændre regnskabet, sådan at behandlingen bliver ens egen istedet for at være lægens. Der er helt oplagt et rum der for nogen entreprenante privathospitaler at erobre: Behandlinger der faktisk virker, kombineret med en venlig verden patienten kan tilegne sig som sin egen - men det må være en historie til en anden blogpost.)
The Kitchen server (due for an upgrade btw.) was down for a while. Sorry for any inconvenience.
Thank god: Utah siger nej til kreationisme.
Surprise, surprise: På Politikens webavis er det Jens Rohde der har rod i sine Muhammedsagspapirer "above the fold". På Berlingske er det Enhedslisten.
- Begge aviser har begge historier, men den der ikke lige passer ind politisk er i begge tilfælde gemt væk som notits længere nede (Berlingske) eller slet ikke på forsiden (Politiken).
Funny and rambling dialogue between a sports writer and a writer interested in sports (Malcolm Gladwell) - on sports - and writing. Clearly both guys (they have to be guys) enjoy admiring the other guys ability to intuit long rambling letters about sports, and try to answer in kind.
Dejligt at se Sø- og Handelsretten mene at dybe links er "ønskværdige og almindelige" i en ny afgørelse. Hvis vi kan få gen-etableret "default open" som retsstandarden for det gode gamle web så kunne vi bagefter få tid til at bekymre os om at fylde nettet med masser af fede ting.
For nylig var det nødvendigt med eksperter til at læse en linje engelsk som regeringen havde tolket som et krav om sanktion mod Jyllands-Posten. Og nu når vi det helt absurde når TV2 indforskriver eksperter til at modsige Anders Foghs elementært forvrøvlede udsagn om at han ikke selv har taget afstand fra Jyllands-Postens tegninger.
Det er en interessant nyhedssituation der kun opstår fordi de elektroniske medier ikke har en lederplads ved siden af reportagen. I de elektroniske medier har man kun illusionen om ren reportage. Man kan ikke bryde illusionen uden at ødelægge sit nyhedsprogram. Derfor er man nødt til at få nogen andre til at udtale sig på lederplads. I avisen havde der stået en reportage med indholdet "Fogh siger han ikke har taget afstand" og lige ved siden af en "Avisen mener: Lad nu være med at lege, Fogh".
Nyd iøvrigt i den linkede artikel hvordan man istedet fordobler reportage-illusionen med en hurtig faktaboks der holder fast i det sagte.
- så meget desto mere komisk var den overnfor nævnte aktion fra Politiken hvor man fik nogen eksperter til at oversætte det berømte ambassadørbrev med konklusionen "de ville bare have et møde". Det havde virkelig set bedre ud som redaktionel kommentar end som reportage.
You probably don't want to use the email address "noreply@hotmail.com" or similarly auto-email attractors.
Cand.it i livssyn - en tynd fernis af generelt bullshit oven på det der i virkeligheden er: En IT-varmestue for kristen mission/pædagogik. Peter Øhrstrøm? Hvor var det nu vi stødte på ham sidst? Nå jo, det var i forsøget på at genindføre middelalderen i Danmark.