February 28, 2006
Livet skabte jorden, ikke omvendt

Tirsdag er formidlingsaften på TV for Familien Danmark. På TV2 kan du se Lasse Rimmer, med et selvtilfredst bedrevidende smil, forklare en fotomodel om man kan eller ikke kan gå på kartoffelsuppe. Eller istedet kan man se dagens udgave af Viden Om på DR2. Hvis du ikke gjorde det sidste, så fang en genudsendelse (eller se online - desværre Windows Media Player). Det var fremragende formidling, der ikke sprang over hvor gærdet er lavest, men istedet fortalte en kompliceret, men fantastisk spændende historie om hvordan Jorden blev skabt.

Pointen i historien er enkel og medrivende: Hvis ikke grønalgerne var opstået og havde begyndt at udnytte solenergien til at producere ilt, så var de kemiske processer der har skabt de fleste af de stenarter der udgør kontinenterne aldrig kommet igang. Jorden er dækket af granit, og den granit var aldrig blevet produceret hvis ikke livet havde tilført ilt til processen. Livet har simpelthen udviklet kontinenterne og alt vi kan se til daglig, incl stenen under os er altså skabt af livet (teorien er spekulativ og ny og ikke generelt antaget af det videnskabelige establishment, men alt det sprang Viden Om skam heller ikke over)
Programmet genfortalte, med flere detaljer end jeg troede man kunne på en halv times TV, hvordan basalt (lavasten) i kredsløb med jordens kerne hele tiden skydes op af urhavet, hvordan grønalgernes ilt begynder at forvitre basalten så nye lettere stenarter isoleres og bliver til granit der ovenpå basalten danner kontinenterne, og hvordan kontinernes tilsynekomst i sig selv ændrer ilt-balancen i atmosfæren og langsomt skaber plads til nye ilt-afhængige væsner - altså os, dyrene - der pludselig begynder at dukke op i stensedimenterne for 2,2 milliarder år siden.

Ude i grænselandet mellem futurisme og science-fiction svømmer der en oversættelse af historien. I oversættelsen er vi basalt, sproget er fotosyntesen og ideer er ilten. Der opstår kultur istedet for granit og vi lever lige nu i den brydningstid hvor ideproduktionen bliver stor nok til at nogen helt nye væsner, dybt afhænigige af ideer, kan overtage verden.

Posted by Claus at 10:17 PM
Palme - fortid og ekko

Det er underligt at have 20 års jubilæm for mordet på Olof Palme. Han blev skudt i en tid hvor politiske mord var almindelige, og politiet gik også galt i byen med en teori om et politisk mord. I virkeligheden blev han vist bare myrdet af en kriminel misbruger.
Og her står vi så idag 20 år efter - i en tid hvor politik igen er blevet farligt - og synes alligevel af Palmes voldelige endeligt er fortid.

Posted by Claus at 10:16 PM
Og så er taget vist blæst af den indenrigspolitiske side af Muhammed-tegningerne

Farvel statsmand Fogh, velkommen højre-Pia. Pia K og Anders Fogh har i fælleskab på kun to dage gravet sig ned i en så absurd (Anders Fogh) og nationalistisk (Pia K) retorik at der snart ikke er nogen tilbage ikke at sammenligne med nogen der gjorde et eller andet forkert sidst i 30erne.

Posted by Claus at 02:19 PM
Innovation vs ideas

Interesting conversation with John Kao about innovation. He repeats one of the classics: Ideas are cheap. It's what happens after the idea that's valuable.

It's odd reading if you come from a "small teams/agile teams"-type software culture, since so many of the ideas described are second nature in that kind of environment (I'll happily grant that this is a relatively new thing - and the interview goes back 6 years)
Here are some of the things Kao almost says that apply in software



  • You want it around you - all the time - All of the really productive periods in my software life has been when I have been in a small, competent team, close together, undisturbed and equipped with several good-sized whiteboards - essentially the perfect innovation medium. People to bounce ideas off of and when the people aren't enough you can integrate the whitebord in your idea bouncing process.
    Not having a sufficient number of whiteboards where you sit and work just blows. Lately cam-phones have gotten sufficiently good that you can take whiteboard sessions with you after the end of a meeting - but you always lose something in the translation
  • Build and iterate - Don't sit around mulling over your idea. Designing stuff is about building it and see how it feels/works. Since the autumn of 2002 my team has done in excess of 250 point releases of our product. That's about 1.5 releases per week year. I'm not talking test builds either but actual updates of a production system. If it sounds excessive it's really not. When the team runs like it's supposed to you should be able to make meaningful feature complete additions to the product every day or second day. Releasing stuff as soon as possible and getting fast feedback and then iterating is a really satisfying way to move a product forward. And you get to do stuff for your users all the time as well which is good karma also.
  • More people => less ideas - You can't really do anything reasonable in a group of more than 3-4 people and actually it works best if there's one guy with as much of the full vision as possible. Team work is still essential. That one guy may not have all the skills to turn the vision into something real or he may simple need to bounce his idea off other people - but less people go further.
  • Leave it alone - this is more a personal feeling than a recognized best practice. The best work I have been part of has been 100% inner spark and 0% management prodding. It makes for a happier work day, and a better end result. Come up with some general plan for where you want to go and just trust the people doing the work. Do even more: Actively protect them from other people trying to tell them what to do.
    It's all about keeping the process open. When you're being managed you're doing what you're told. When you're coming up with the stuff you're free to dream of better ideas than the one you had yesterday. It just works better.

Posted by Claus at 02:30 AM
February 27, 2006
Pludseligt Passende Papirklip (Muhammed edition)

At være dansk er en farlig idé.

(note til islamister: Dette er ikke en Muhammed-tegning)

Posted by Claus at 01:11 PM
Absurd tankekontrol

Nu skal man jo ikke tro på alt man læser i avisen, men ideen om at afhøre Morissey for at finde ud af om han er terrorist (hvis altså historien passer) er absurd tankekontrol, som man må forvente en politisk reaktion på.

Posted by Claus at 01:51 AM
February 23, 2006
Nye måder at sige "han er en idiot" på

Fra samme kilde som det foregående link - nemlig bloggen for firma-navns selskabet catch-word - kommer en glimrende liste over farverige eufemismer for "dum".
"Et intellekt overgået af haveredskaber" er en favorit, selv om min egen udgave af den er "dummere end maling".


Bonus: Sørme om ikke også catch-word har fundet frem til den danske navnelovgivning som et kuriøst eksempel på statslig sprogrevselse.

Posted by Claus at 01:30 AM
De 15 trætteste businessudtryk

Listen er på engelsk, men fordi det er business så passer pengene jo også på dansk .

Posted by Claus at 01:21 AM
Hvem fører indenrigspolitik i Muhammedsagen?

[UPDATE: Per Stig Møller påstår modsat at den ægyptiske "vi satte ikke bål til det hele først" melding er fri digtning, ihvertfald i det omfang den omfatter opringninger til Per Stig Møller med forsøg på dialog]

Hvis oplysningerne passer - at Ægypten allerede i November gjorde det klart for regeringen at det eneste man ønskede var "en officiel dansk erklæring, der ville understrege behovet for og endda forpligtelsen til at respektere alle religioner og afstå fra at krænke deres tilhængere" - noget der sagtens kan formuleres uden udvandning af nogen borgerrettigheder, så klinger anklagerne mod socialdemokratiet for at lave indenrigspolitik på Muhammed-sagen meget hult. Der sættes også en tyk streg under Foghs dårlige håndtering, dels af sit eget udenrigsministerium, som han tydeligvis ikke rigtig bruger, og dels bare af internationale relationer i det hele taget.

Der er stadig masser af plads til at kritisere Imam-komiteen, og til at spørge sig selv om ikke der var blevet sat ild til krudtet på den baggrund alligevel. (Og så undlader vi muslimer bomber muslimske helligdomme vs. "12 tegninger mange selv-kritiske og helt og aldeles unedsættende" blogposten)

Posted by Claus at 01:11 AM
February 22, 2006
Gås i Danmark, ræv i Schweiz

Der er morsomt på en 'Fucking Lorte TDC' agtig måde at læse om TDC's problemer med adgang til 'rå kobber' i Schweiz når man kender TDCs tunge, klamme hånd på det danske marked, og de altid kreative dårlige undskyldning og bortforklaringer firmaet har på banen når deres monopol-udnyttelse i Danmark er under pres.

Posted by Claus at 04:03 PM
Fri

Når jeg sidder med min nye IBM X40, en fremragende maskine og en af de utallige jeg kan vælge mellem, og ikke-savler over hvad Steve Jobs har tænkt sig at sige på tirsdag føler jeg mig fri. Når jeg læser videre føler jeg mig endnu friere.

Posted by Claus at 03:42 PM
Forårsblomster og heavy-rock

Dagens overraskende fact: Der findes et schweizisk heavy-rock band med det søde forårsnavn Krokus.

(cover spottet på Simpelt V på Istedgade)

Posted by Claus at 10:38 AM
February 21, 2006
Post of the day: Ungkarlehybel

Kan I så komme igang med at remixe boligindretning på Home.dk ligesom Sinatra.
(find en bolig - vælg "Interaktiv plantegning")

Classy.dk giver en blogpost til det bedste boligdesign I linker til i kommentarerne.

Posted by Claus at 01:58 PM
February 20, 2006
Forbrugere hader marketing

Mere vandmøllen.

Posted by Claus at 11:52 PM
Dude

Dude er et dejligt universalord, som er let at afkode. Analysen kan gøres igen og man kan huske med glæde tilbage på The Big Lebowski

Let me explain something to you. Um, I am not "Mr. Lebowski". You're Mr. Lebowski. I'm the Dude. So that's what you call me. You know, that or, uh, His Dudeness, or uh, Duder, or El Duderino if you're not into the whole brevity thing.

Posted by Claus at 05:13 PM
February 19, 2006
En underlig føgelse

Lad ingen stavefejl være uprøvet. Måske er det fordi det handler om stærke føgelser at sproget kommer ud selv om det tydeligvis er virkelig svært.

Bland de seje sites: Liveforum.dk - rollespils community - driver også stavefejlsgatewayen laivforum.dk. Og så er der ellers Jesusnet, Dullenet, hekse-sites, hunde-sites (nyd f.eks. linien "In Reply to: Min hund æder mit tapet"), gravid-sites, hedninge-sites, lyrik-sites (!) og fordi vi er på nettet naturligvis også lidt porno.
[Update: Mere guld: Hærens Operative Kommando, webforum, Irak, Pårørende - hverdagen for de efterladte kærester og ægtefæller til de danske soldater i Irak. - Kan også image-googles.]

Det her er nok det bedste cruise igennem det almindelige Danmark jeg har haft online siden jeg image googlede hverdagen.

Vær med: Find på en stavefejl og del dine fund i kommentarerne.

Posted by Claus at 05:32 PM
Føj for pokker

Det er grimt at høre forretningsfolk, der har skrevet under på at de gerne vil være med til at boykotte Israel, forsøge at tale sig ud af hvor ufatteligt ækelt det er. I Arla kaldes det at "udvise rummelighed" og hos Leo Pharma siger man at man "handler på de præmisser, der er at handle på på et givet marked". Men for fanden mand, hvor er det ækelt. Gad vide om de også skriver under på at de ikke vil ansætte jøder? Og skal vi lige minde om hvilken historisk erindring det er Arla og Leo melder sig ind i her - og på hvilken side? Leos talsmand siger at "Vi er da godt klar over, at når vi skriver under på det, kan vi altid klandres for det et eller andet sted." - hvad med inde i dit eget hoved, mand? Det er så tordnende umoralsk at det trodser enhver beskrivelse. Det er langt værre end den stiltiende accept af bestikkelse alle mulige steder for der er jo virkelig et offer her. Gad vide hvad Arlas folk siger til de møder hvor de bliver konfronteret med de her krav?

Posted by Claus at 03:24 PM
February 16, 2006
Using GMail as a Campfire replacement

It's obvious isn't it? GMail's very nice compression of threads makes email as efficient and compact as IM.
It's secure. File sharing comes naturally right inside GMail. Images are inlined in GMail messages. 2.6 GB free file storage space. Permanent archive with efficient and simple search. I frequently conduct 30-50 email conversations in groups of 3-5 people in GMail. Feels very much like IM.
That, being said I think Campfire looks nice and fits into the "simple language, all-in-browser" category replacers 37Signals seem to like doing. If I didn't already have a superior free version I might just buy it.

Posted by Claus at 05:46 PM
Rengøring/TV/lagkage/negleklipning er som et hækkeløb

Ubegribeligt at nogen vil købe kommunikation/markedsføring hos et firma med en så lam 'filosofi':

Markedsføring er som et hækkeløb. Alle hække skal passeres fejlfrit for at få optimalt udbytte af indsatsen. Det er Kunde & Co's markedsføringsfilosofi.

Hvis dét er et hækkeløb, er der så nogetsomhelst der ikke er som et hækkeløb? Og er det ikke dejligt hvor lidt Jesper Kunde fylder i medierne her i mindre bullshit-tidsalderen?


Posted by Claus at 04:54 PM
Politiken opdager 4 år gammel webtjeneste

Hvis man havde svært ved at forstå hvorfor aviserne ikke forstår nettet, så kan man muligvis blive klogere af at Politiken tror at Googlefight er en ny service.

Posted by Claus at 03:46 PM
February 15, 2006
Hard Disk History

CNETs photo history of the hard disk may be viewed as a pictorial companion to The Innovators Dilemma, which uses the history of the harddisk industry as the core case study for how innovation works.

Posted by Claus at 06:48 PM
Google køber Jeff Veen - og Measure Map

Såvidt jeg lige kan læse på TechCrunch har Google købt web interface luminary Jeff Veen sammen med stadig-i-privat-beta produktet Measure Map. At Veen er penge værd er nemt at forstå, men skal vi være boble-angste over at produkterne ikke engang skal lanceres og have brugere mere før de bliver købt af Yahoogle?

Posted by Claus at 06:15 PM
Homo-biskop på alkoholafvænning

Vi mangler lige den blinde mishandlede konfirmand bag alteret, men hvilket tabloid-bonanza.

Posted by Claus at 06:02 PM
Get Back in the Box

Min anmeldelse af Douglas Rushkoffs nyeste bog kan læses her.

Posted by Claus at 04:55 PM
February 14, 2006
Skoleeksempler på brug af ytringsfriheden

Når nu ingen af forfatterforeningerne - og heller ikke Dansk PEN - kan bekvemme sig til at mene noget om Muhammed-tegningerne, skal vi så ikke satse på at de i stedet styrter til hjælp for den dødstruede tyske karikaturtegner. På et tidspunkt vil vi have anledning til at takke Syrien, Saudi Arabien, Iran og de andre demokrati-fjerne stater for at have tydeliggjort værdierne i vores samfund og modsætningerne til deres.

Posted by Claus at 02:45 PM
$100 laptop - $40 cell-phone

The $100 laptop is a great dream for empowering third world countries - but meanwhile the $40 cell phone is already shipping by the millions. Suppose the phone was a hackable platform, wouldn't that cover tons of programming needs?

Posted by Claus at 12:44 PM
February 13, 2006
Ikke bare indirekte, men direkte iransk angreb

Vi skal vel være glade for at det danske ambassadepersonale ikke holdes som gidsler nu, men det var med direkte medvirken fra statsmagten da ambassaden i Teheran blev stormet.

Posted by Claus at 01:17 PM
February 12, 2006
Urovækkende tillidserklæringer

Jeg tror ikke jeg kan forestille sig noget mere ildevarslende end en statslig myndighed der siger "vi er klar" til noget de aldrig nogensinde har prøvet før. Så når fødevarestyrelsen beroliger borgerne mth fugleinfluenza-beredskabet, så kan jeg kun tage det som et tegn på at det stik modsatte er tilfældet.

Posted by Claus at 07:21 PM
Religiøse krængninger
En taler understregede, at muslimer i Tyskland ikke er på kant med den danske befolkning, men at karikaturtegningerne er en krængning af muslimernes religion.
Politiken

(og nu kan 30er symbolikken næsten ikke mere)

Posted by Claus at 04:34 PM
Tolerance vs. Respekt

Fra det vestlige demokratis ABC citerer Frederik Stjernfelt:

Der hersker i det hele taget megen forvirring om respekt. Hvilken respekt ligger der i ytringsfriheden? Jeg vil stadig henholde mig til et udsagn tilskrevet Voltaire, der er blevet skamredet så ofte og forstået så lidt: »I disapprove of what you say, but I will defend to the death your right to say it.« Jeg skriver det på engelsk, fordi det lægges Voltaire i munden af den engelske forfatter S.G. Tallentyre (The Friends of Voltaire, 1906).

Typisk nok blev dette citat for nylig i Politiken gengivet i afsvækket form som: »Jeg er uenig i Deres synspunkt ...« Men det fjerner en afgørende dimension i den voltaireske idé. Det afgørende er nemlig »disapprove«: at det er forkastelige synspunkter, der har ret til at komme til udtryk. For det tydeliggør, at respekten på ingen måde angår synspunkternes indhold, men alene retten til at fremføre dem. [...] Der er således en meget stor og afgørende forskel på tolerance og respekt - og der er ingen grund til at foregive, at man »respekterer« en lang række skurrile synspunkter og doktriner, som man reelt kun tolererer. Skal vi »respektere« Abu Laban eller Louise Frevert? På ingen som helst måde. Men vi må tolerere dem.


Og iøvrigt kalder Stjernfelt de forskellige indrømmelser 'Realpolitik'. For forståelsens skyld: Det kan med held udtales med tysk accent og pege på endnu en 30er reference*.
Der er en sammenhæng med nedenstående indlæg, men den er i min opfattelse ikke 'direkte modsætning'.


* Ja, jeg ved godt vi skal tilbage til Bismarck her.

Posted by Claus at 12:37 AM
February 11, 2006
Grisen eller Krisen?

Jeg kan ikke helt bestemme mig for hvorvidt fredagens udgave af Clement Direkte (stadig slemt at se på i flere minutter ad gangen, gud ske lov for fjernkontrollen som dosekontrol) med muhammed-tema var velkomment eller ej. Det var lykkedes for Clement at få Ahmed Akkari til at betragte situationen "uhøjtideligt" og endda joke med den (titlen var en Akkari replik i showet), men ærligt talt - her skal sgu ikke grines, og da slet ikke med imamerne så længe deres powergrab bliver ved med at fortsætte, nu udvidet med tilsvininger af herboende moderate.
Vi er i sådan en 'google.cn' situation (dilemma: "Skal vi samtale med en totalitær samtalepartner?"), med det modsatte fortegn at Akkari ikke står for at gøre samtalen bedre, men derimod for at gøre den værre som medansvarlig for den voldelige eskalering. Ville vi tale med Kina om søgemaskiner hvis de netop havde fængslet dobbelt op af folk der havde talt for højt (og mere uhyggeligt: Ved jeg egentlig overhovedet om de har eller ikke har det?)

Posted by Claus at 12:56 PM
Kulturpessimisme taber kampen

Jeg er en varm modstander af denneher form for kulturpessimisme. Det er ikke rigtigt at det ikke gør en forskel at der er en samtale. Også selv om den ikke er lige klog hele tiden. Tværtimod.
Det er heller ikke et problem at mange meninger foregår i rum der ikke er præget af hvad man kan kalde undersøgende samtale, men istedet bare bekræfter og forstærker en fælles social platform. Det er det kultur er - og mere og mere endda i vores dejlige kaotiske netværkssamfund.
Den undersøgende samtale - aka sokratisk dialog - kommer efter den socialt bekræftende samtale, ikke før. Først skal samtalerummet etableres, så kan det udvides, udfordres og sprænges bagefter. Se også paradigme.

Jeg tror jeg vil opsummere den lære i en talemåde jeg straks til tage patent på:

For at kunne være uenige er vi først nødt til at forstå hinanden

Posted by Claus at 12:53 AM
February 10, 2006
Mobiltelefonvirus

Nej, ikke computerslagsen.

Posted by Claus at 02:12 PM
Oversorbisk

Fantastisk smukt sprogtræ over alle verdens sprog (eller dem man kender ihvertfald). Fandt sitet i jagten på at forstå de slaviske sprog hornosorbisk og dornosorbisk der tales som minoritetssprog i Sachsen.
De fleste af sprogene har fantastiske navne der bare stinker af eventyr.

Posted by Claus at 01:56 PM
De første åbne Amager-mesterskaber i Speed Smash

De første åbne amagermesterskaber i speed smash blev afholdt torsdag i optimale vejrforhold, med få plusgrader, vind og let regn. Konkurrencen blev vundet af Claus Dehlsen (27 pt på 0 drop og 2 hits) i en ulige kamp mod Søren 'Lynsjap' Rindal der skuffede fælt i finalen efter at have domineret sin semifinale mod Simon Østergaard.
Den anden semifinale blev vundet at Dehlsen over Morten Just og demonstrerede med al tydelighed hvor kontroversielt to-håndsgrebet er ved at blive. Dehlsens afvikling (2-hånds safety) var sikrere end Justs langt mere publikumsvenlige og atletiske single-møllehjuls teknik. Det var dog et lat scorende game for begge parter (Dehlsen 5/0/0 - Just 0/1/0). Der vil helt sikkert komme meget debat om at gribe safeties i år, og mange observatører regner med et indgreb mod 2-håndsgrebet fra ISSC i et forsøg på dels at trække flere TV-kontrakter og dels at tilfredsstille også IOCs ønsker om en ny publikumsvenlig sport, der kan appellere til de mange amatør-kastere i det tempererede, men meget rige, midt/nord-Europa.

Posted by Claus at 11:09 AM
February 09, 2006
Ny vintersport: Speed Smash

Speed Smash (aka speed mash aka rapid ball aka hook and shoot) er en ny vintersportsgren specielt designet til danske forhold, derved at den fungerer allerbedst i let tøvejr.
Speed smashing er en parsport der afvikles af en oplægger (kaldet hookeren i visse kredse) og en kaster (shooter). Oplæggeren leverer en kæde af 10 snebolde til kasteren der forsøger i en flydende bevægelse at fyre sneboldene af mod en ca 15 centimeter bred stolpe (målet - eller post) på 10 meters afstand. Der gives point for tempo, flydende afvikling og træfsikkerhed efter følgende system


  1. Hver korrekt affyret snebold giver 1 point
  2. Hver træf på mål giver 10 point
  3. Hvis skudserien tager mere end 10 sekunder trækkes et strafsekund per sekund over 10

Man kan se en københavnsk amatør-smasher i aktion her (3gp format - kræver f.eks. Quicktime). Skudserien på filmen afvikles med 8 kast og en træffer på 16 sekunder og giver altså 8+10-6=12 point.

Der er mange styles of play i speed smash, men de falder inden for to hovedlinier, speed ball og zen ball. I speed ball er man inspireret af teorierne for intuitiv skydning og har fokus på sikker og hurtig afvikling, mens selve sigtet ikke har fokus. Næsten alle speed ballers kaster overhånd. I zen ball er sigtet i fokus og man afvikler typisk serien med en meget lavere fart, men i snit også med et højere antal træffere. I zen ball ser man både overhåndskast og underhåndskast. Kasteren på filmen er en slags medium baller.

Sportens meteorologiske sweet spot i tøvejrs-zonen giver nogen vanskelige træningsforhold. Det har også gjort VM til en notorisk risikabel affære. Old Skool smashere foretrækker naturligt tøvejr, men for at få en vejrsikker afvikling af VM er man i de senere år gået over til at holde turneringen i ganske varme omgivelser med importeret sne. Således blev VM 2005 afholdt i Cannes med sne indfragtet fra Alperne.

Posted by Claus at 07:18 AM
Fugleinfluenza når kontinentet uden check

Det er ikke så rart at tænke på at fugleinfluenzaen har nået Afrika. Det virker usandsynligt at det krigshærgede og generelt ganske ucheckede kontinent skulle være i stand til systematisk at stable sanitets- og oprydningsaktioner a la dem der har været kørt i Europa og Asien på benene. Og man skal - som artiklen bag linket gør det - også lige huske at Europas population af trækfugle lige præcis er i Afrika for tiden på vinterferie, For det første er det lidt mere natur end man sådan kan rydde op, og for det andet kommer de jo altså tilbage til hele Europa på et tidspunkt.

Posted by Claus at 06:37 AM
February 08, 2006
Censur er censur er censur II

Skal vi lige gentage, så alle har forstået det, at net censur stadigvæk er censur, og altså er skadeligt for den ytringsfrihed vi bruger så meget energi på at tænke på lige for tiden. Og det er også stadigvæk tilfældet at det bare ikke virker. Og det er stadigvæk tilfældet at der vil komme sager filteret bortfiltrerer lovlige ytringer.

Posted by Claus at 06:22 PM
Gode mashups

Glimrende boing boing tip om gode mashups her. Af sentimentale årsager var jeg særlig glad for track 1, et genhør med Coldcuts monumentalt fede remix af "Paid in Full" m. Eric B & Rakim. Det var det remix der i sin tid lancerede Ofra Hazas karriere hvis man ellers kan huske hende. Remixet er så godt at jeg var helt skuffet da jeg købte Paid in Full på plade - uden mix. Stadig klassisk hip hop, men den hårde amerikanske lyd kombineret med Coldcuts slut-80er eurovinkel med Ofra Haza på mellemøstkor gav nummeret en super sej global edge - en glimrende retrokommentar til Muhammed-tegne-krisen.

(Modsatvirkende advarsel: Mange af mixene forveksler desværre 80-mareridtet megamix og mashups. Det er slet ikke blendede numre, men bare medleys)

Posted by Claus at 01:51 AM
GTalk + Gmail rocker

Det tog lang nok tid, men nu er den ideelle combo der endelig - GTalk med message archive gemt i GMail. Det er live. Ting du skrev for 1 sekunder siden er i arkivet. Og siden det stadig er Jabber er al samtale stadig krypteret - hvis du altså holder dig til https med gmail (hjælp til det her).
Om lidt slipper man også for den rige klient fordi den bare bliver indbygget i GMail. Nejst.

Posted by Claus at 01:41 AM
February 07, 2006
Venstreorienterede nisser til søs

Den ugentlige hyggetime med Troels Kløvedal i bar røv og svævende samtale på DR1 er hurtigt blevet en fast humørtime her på classy.dk. Sporet fra sidste gang blev ivrigt taget op igen. Dennegang af Ib Michael, der både på Galapagos, i fortrolig samtale med Troels og kameraet, ku' se "Galapagosøerne dukke op som et bjerg af slagger, som jeg har læst engang i en rejseskildring af Melville" og lidt senere efter et fedt dyk ved Kokosøen så var det Blade Runner, hvor det at have et ægte dyr "bare var som at være milliardær fordi alle de andre var kloner".
Det siger bare meget om samfundet.
Men hvorfor dog stoppe her i den nære fortid* ? Rejsen Troels og Ib - med hver sin 15 år yngre kone - er ude på er en reprise af en rejse midt i 80erne til samme område. Det er den der i sin tid blev skildret på bogform i "Bidevind og Blåhvaler" af Troels Kløvedal. Jeg læste alle hans rejsebøger da jeg var dreng, og var der som trofast publikum dengang Troels kom til Ribe og holdt foredrag i ungdomsklubben. Da min Mor forrige år flyttede og rationaliserede sin bogsamling ragede jeg rejsebøgerne (alle fra Gyldendals Bogklub naturligvis) til mig og her til aften mens jeg sad og grinede af af den "frie", opstyltede og iscenesatte samtale fandt jeg følgende guldklump midt imellem de mange billeder af seje 70er-mænd i underbukser.

Mick [Det er Ib Michael, red.] er den perfekte rejsekammerat. Han digter om verden, taler både spansk og aztekisk; her [på billedet, red.] spiller han på peruviansk kenafløjte for springende delfiner og sliber sort koral, som vi tager når vi dykker. Det ender med at blive smukke smykker.


* Programmerne er genudsendelser fra 1998.

Posted by Claus at 12:19 AM
February 06, 2006
Skype, Google, Fon

Just a reminder to go into my datestream....
(Yes, I need del.icio.us. on this front page somewhere)
It is worthwhile mentioning that this is Skype investing and not some kind of recently disinterested Next Big Thing for Zennström and Friis. Also, I haven't been able to figure from the reports if the main Skype/Google investment will consist of reach (hundreds of millions of happy users) or money. We're still waiting for when they do their investment turn (applies equally to Brin/Page of course).

Posted by Claus at 06:16 PM
Uden sammenhæng

Fremragende muhammed-tegning-tilfælde hos Pollas.

Posted by Claus at 01:54 PM
February 05, 2006
Fra presseetik til München 1938

Jeg skal nok snart lade være med Muhammederiet, men jeg bliver nødt til lige at sige at symbolpolitik er rædselsfuldt. Og her tænker jeg ikke på noget der har stået i danske aviser eller noget Anders Fogh har sagt - men at hele den arabiske verden har besluttet sig til at bringe verden i en situation hvor dansk eftergivelse vil blive husket på samme måde som Neville Chamberlains succes i München i 1938... Man væmmes, og håber at Anders Fogh har set den historiske parallel i øjnene. Ikke mere appeasement, tak.

(andre München-allegorier)

[UPDATE til listen over ting det haster med: Flere brintbiler i Danmark (og færre brintbomber i Iran)]

[UPDATE II: Også Frederik Stjernfelt har fundet mellemkrigstiden frem som moralsk facitliste for de frem og tilbagebølgende undskyldninger eller mangel på sammen]

[UPDATE III: Endnu en glimrende 2. verdenskrigs-reference: Giv dem da Shell-huset]

Posted by Claus at 07:26 PM
Og de bar stadig brænde til bålet...

Utroligt men sandt, den officielle melding fra Egypten er at man stadig venter på en undskyldning, ikke for de brændende ambassader i mellemøsten forstås, men en "hård linie" fra regeringen overfor danske medier. Der er kun en ting at sige: "Fuck af med jeres latterlige diktaturmetoder. Vi er ikke interesserede i at sprede dem."
Den egyptiske regering fører stolt an i vanviddet. Fandeme flot.

Posted by Claus at 05:50 PM
February 04, 2006
3. Verdenskrig kommer til Danmark

Det kan da godt være at det bliver bedre til sidst, men fra nu af kan der ikke blive tale om noget der bare ligner en undskyldning overhovedet. Nu må pilen drejes den anden vej, og Islamisk Trossamfund må gøre sig klart at hvis de ikke øjeblikkeligt indleder en større kampagne for at få rettet den skade de har udrettet op, så har de ikke længere en rolle at spille i det offentlige Danmark.
Det er aggresive diktaturstater der fodrer vreden og lukker døren mellem Europa og Islam. Den kampagne står for disse staters egen regning. Afbrændingen i Damaskus må opfattes som en aggression fra den syriske regering mod Danmark.

Posted by Claus at 06:58 PM
February 02, 2006
Kan Muhammed-postyret blive et gennembrud for et moderat islam?

Muhammed tegningerne i Jyllands Posten var næppe tænkt som en test af verdens muslimer, men alene som en test af os andre. Ville vi stille op for vore egne holdninger imod islam? Som jeg prøvede på at forklare forleden, så mener jeg at mindst halvdelen af fornærmelsen (altså som oplevet, jeg tænker ikke på om den var tiltænkt) ligger i lave kritikken af islam med ryggen til islam, og ikke i samtale med nogen muslimer. Efterhånden som krisen løber videre har den imamiske overreaktion imidlertid haft den meget gavnlige effekt at få åbnet ballet for at få skilt fårene fra bukkene og islamister fra muslimer. F.eks. ved at demonstrere at fornærmelsen ikke er så total som påstået. Ved at gå over gevind er det lykkedes for imamerne for første gang at tydeliggøre at de overhovedet ikke taler på vegne af alverdens muslimer. Det er aldeles fremragende.
Muhammedaffæren lader til at have virket bedre til at få denneher samtale i gang end terrorismen. Givetvis fordi sagen er tættere på - og givetvis fordi der ikke er nogen tvivl her: Vreden er ikke bundet op på nogen væbnet konflikt nogen steder, og den er virkelig på vegne af millioner af muslimer der ikke er spor fornærmede - eller ihvertfald fornærmede nok til at ville kendes ved denne kampagne.

Posted by Claus at 04:44 PM
February 01, 2006
Moneyball

Min omtale af Moneyball er herovre.

Posted by Claus at 04:41 PM
Tak II

Til Abu Laban for af have afskaffet sig selv som samtalepartner og outet sig selv som en ren hykler. Historien er meget nemmere at forstå når den har en hovedskurk.

Det haster med at få Naser Khaders alternative imam-frie muslimsk samtalepartner op at stå.

Det haster også med at få Googles gode maskinoversætter på markedet, så vi kan få noget demokratisk kontrol af imamernes doubletalk.

[UPDATE: Sympatitegninger. Sympati T-shirts.]

[UPDATE II: Jeg vil meget gerne promote Holgers samtidige take på Kulturkanonen og Muhammedtegningerne]

[UPDATE III: Nu også sympati-udgivelse i Jordan]

Posted by Claus at 04:03 PM
Tak

En varm tak til Flemming Rose og Jyllands Posten for at investere vores dyrebare pressefrihed i en fuldstændig pointeløs aktion. Ærlig talt: Hvis nu de 12 tegninger i Jyllands Posten faktisk havde været en anti-islamisk statement så tror jeg vi havde fået en mindre reaktion end den vi har fået nu. Den ligegyldighed tegningerne er blevet vist med er da en del af provokationen. Også en varm tak for igennem 4 måneder at hykle en halvkvædet "det er jo ikke fordi vi vil støde nogen" som i hele forløbet har været totalt utroværdig. Tror I at det er blevet lettere at holde fast i ytringsfriheden næste gang vi faktisk har brug for den til noget væsentligt efter denneher affære?
Vi skal nok stille op som menneskeligt skjold foran jeres kontor hvis konflikten spidser mere til, men det bliver med en virkelig dårlig smag i munden.
En endnu varmere tak til Islamisk Trossamfund for fuldstændig at have revet tæppet væk under sig selv som en samtalepartner loyal med det demokrati der betinger at vi overhovedet gider høre på jer. Jeres illoyalitet med det samfund I lever er hjertevarmende - og I har virkelig bidraget til at forenkle det politiske billede herhjemme: Jer kan man ihvertfald ikke diskutere integration med, da I tilsyneladende ikke har noget som helst ønske om at afgøre de uenigheder I måtte have med os andre i vores fælles demokratiske offentlighed. For hvert eneste pressemøde I holder hvor I agerer som om I taler fra en magtposition, fordi det er lykkedes for jer at få billeder af Anders Fogh brændt af i Ramallah, taber I lidt mere anseelse herhjemme. Hvorfor sidder I overhovedet her og snakker? Hvorfor har I ikke booket fly til mellemøsten for at få talt situationen ned igen?
Et hjerteligt "fuck dog af" skal lyde til de talrige totalitære magthavere der finder det passende at arbejde med en dobbeltstandard af diktatur hjemme og respekt for minoriteter i Danmark. Et ligeså hjerteligt "og fuck også jer" til de talrige parlamentarikere der synes at der er god indenrigspolitik i Mohammedbillederne.
Hvis vi kunne få repræsentanterne for det totalitære hykleri til at gå over i den anden ende af skolegården så vil jeg meget gerne sige til alle jer andre: Jeg kan godt forstå at I er vrede, og at I synes Jyllands Posten er et idiotisk lorteorgan, der ikke mener jer det vel med denneher tegnekampagne, men det er vores idiotiske lorteorgan. I vores del af verden, ligesom I jeres, står man sammen - også under de kulturelle udfordringer de moderne folkevandringer kaster os ud i. Ikke syv vilde heste vil få os til at dumpe Jyllands Posten som aflad til jer i denneher strid.
Til Herbert Pundik og ideen om at købe fred med en moske. En anden dag måske. Lige nu lugter det for meget af at betale aflad. Vi vil aldrig igen kunne indgå i en samtale med en arabisk modpart med nogen form for styrke hvis vi betaler os ud af krisen nu.
Til Anders Fogh Rasmussen: Det er let at forstå at du ikke har lyst til at sige det på TV - men hvis du ikke ærgrer dig gul og grøn over din egen håndtering af situationen, over at du ikke talte krisen ned i fødslen i stedet for at tale den op, så er der et eller andet helt galt. Siden krisen begyndte at ulme har jeg heller ikke kunnet få din tidligere totale nedsabling af Per Stig Møller ud af hovedet. Når man først på TV har set Lille Per blive sat uden for døren ved alle de vigtige møder, så er det svært at tage hans meget aktive diplomati i Muhammed-sagen for at være regeringens egentlige politik. Tydeligvis virkede det heller ikke på nogen af dem han fik i tale.

Posted by Claus at 01:18 AM