You guys are too fucking nice. It's freaking us outSådan cirka sagde guitaristen fra Conor Obersts backing band til publikum i Vega i lørdags, og jeg kan kun forstå det på den måde at han godt selv vidste den var helt gal med bandets lyd og engagement. Dalager kunne lide det, men jeg er nu nødt til at sige at det var komplet spild af tid at være til Bright Eyes koncert i lørdags. En kort, ukoncentreret affære fra Obersts side. Der var selvbevidsthed, men meget lidt musik i ham. Det største problem var rodet lyd i Vega og et helt igennem utilstrækkeligt orkester bag Conor Oberst. Hvis ikke arrangementerne var rodede så fik bandet dem ihvertfald til at lyde sådan. Der veksledes skam mellem stille "intense" perioder og store "power" perioder, men der var hverken intensitet eller power eller sammenhæng i særlig meget af koncerten. Bandet gik af scenen efter kun en time for at komme tilbage og spille 2-3 ekstranumre som afslutning på en kort og rodet affære. Gaffas anmelder påstår at "Sjældent har et koncertpublikum lyttet med så stor intensitet". Det er decideret usandt. Der blev hujet og klappet som der altid gør, men folk stod decideret og snakkede under numrene fordi orkestret var uinteressant at høre på.
Aftenens klart bedste indslag var det sympatiske opvarmningsorkester Rilo Kiley. Pånær et par misforståede rocknumre spillede de velturneret guitarpop med en sympatisk variation og i modsætning til hovednavnet spillet med entusiasme og respekt for publikum. Og som bonus feature havde bandet medbragt en rockende baby (ikke en sød pige, men et spædbarn) iført alt for store høreværn på en arm i tæppekanten bag scenen.
Sorry for the black out - my router died. As mentioned a long time ago - these notes really do come from a linux-box in my kitchen, so when I'm offline - the notes are.
Tveskov har fat i noget, når han beskriver hvor irriterende avisernes websider er blevet efter ankomsten af de nye kæmpestore "filmen starter ved mouseover" reklamer alle er begyndt at bruge. Det er pisseirriterende at aviserne basalt set har ødelagt scrolling på deres websites, fordi man skal passe på at mouse henover reklamerne. Ofte er det dobbelt irriterende, fordi annoncerne er "above the fold" sådan at man, alt afhængigt af hvor musen stod på den side man ankom fra, aktiverer annoncen bare ved at loade siden.
Det er den slags der får en til at holde op med at bruge websites. Forhåbentlig varer det ikke længe før den effekt på besøgstallene begynder at vise sig, sådan at de holder op med det igen.
The father of gonzo-journalism, Hunter S. Thompson, shot and killed himself yesterday. As sad as the news is, one hesitates to believe it entirely. Ending his life like that seems very much 'in character' for Hunter S. Thompson. Clearly, fading away would not be his cup of tea (or shot of bourbon or dose of mescaline). Not only that, but Thompson even wrote a piece about what drove Ernest Hemingway, a masculine icon of Thompson's, to shoot himself in remote Ketchum, Idaho.
Thompson himself had chosen a similar life as a mountain recluse - even if Aspen is a good deal flashier than Ketchum.
Thompson will be missed, even if he was very much a 70s phenomenon. Possibly the most memorable quote from Thompsons later years was in honour of Thompson's 'archenemy' Richard Nixon, on the occasion of Nixon's death in 1994.
Richard Nixon is gone now, and I am poorer for it. He was the real thing -- a political monster straight out of Grendel and a very dangerous enemy. He could shake your hand and stab you in the back at the same time. He lied to his friends and betrayed the trust of his family. Not even Gerald Ford, the unhappy ex-president who pardoned Nixon and kept him out of prison, was immune to the evil fallout. Ford, who believes strongly in Heaven and Hell, has told more than one of his celebrity golf partners that "I know I will go to hell, because I pardoned Richard Nixon."I have had my own bloody relationship with Nixon for many years, but I am not worried about it landing me in hell with him. I have already been there with that bastard, and I am a better person for it. Nixon had the unique ability to make his enemies seem honorable, and we developed a keen sense of fraternity. Some of my best friends have hated Nixon all their lives. My mother hates Nixon, my son hates Nixon, I hate Nixon, and this hatred has brought us together.
Nixon laughed when I told him this. "Don't worry," he said, "I, too, am a family man, and we feel the same way about you."
I fredagens weekendavis en stort opsat artikel om Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsens nye bog "kritik af den negative opbyggelighed", som handler om hvordan alle render rundt og definerer sig selv negativt, og hvor trist og dræbende der er. Det lyder som noget jeg mente for nyligt.
Det virker som om de stadig væk primært identificerer modstandsidentitet med venstreorienteret universitetskritik, og ikke den evindelige kultur- og frihedskamp fra højre.
At man kan komme til samme konklusion fra en observation af så forskellige politiske fænomener er jo bare et udtryk for at der virkelig er noget om snakken. Er al identitetspolitik i netværkssamfundet virkelig negativt funderet? Kan der eksistere en positiv identitetspolitik overhovedet i et fragmenteret netværkssamfund?
Under alle omstændigheder må jeg vist hellere få læst bogen.
Bogen var også emnet i søndagens Deadline 2. sektion, og i den udsendelse var Søren Ulrik Thomsen tæt på at mene noget Søren Krarup også plejer at sige, omend på en mindre irriterende og mere samtalende måde. Det sagte: At blandt kristendommens fortræffeligheder, ihvertfald dens lutheranske fortolknings fortræffeligheder, er den hensigt at udpege for os at vi ikke selv bør gøre os til genstand for dyrkelse fordi vi er er fejlbarlige. Denne religiøse indsigt, siger så Thomsen og Krarup, har også en politisk funktion fordi den beskytter os mod anti-demokratisk afguds- og helgendyrkelse. For Thomsen bliver det en pointe også om modstandsidentiteterne, fordi de netop prøver at indsætte sig selv som en ny autoritet istedet for den gamle. Det er det der er modstanden.
Nogen gange bliver man overrasket over hver ret man har. Jeg havde f.eks. ikke forestillet mig hvor sandt det ville blive at de radikale ville forsøge at vinde valget med et nyt, ungt provokerende image, hvor Jelved giver de andre fingeren. Men det gjorde hun jo.
Gapingvoids serie af gode råd var engang på 25 gode råd, så 26, så 28 og det så ud som om den bare ville blive ved. Men efter råd nr 30, oversat nedenfor har McLeod anbragt ordet FINIS, så man må tro at serien nu er komplet.
Hvis du vil noget kreativt, så skal du ikke regne med at miste lysten igen. Men det kan tage et stykke tid før du vænnet dig til den.I 1989 var jeg i Vest London, hvor jeg passede en dejlig lille lejlighed for et familiemedelm henover sommeren. I lejligheden ovenfor boede instruktøren Tim Burton, som var i byen i et par måneder i færd med at filme Batman, The Movie.
Vi lærte hinanden nogenlunde at kende det år. Vi var ikke gode venner eller noget, men vi så hinanden en del. Han var en god nabo. Jeg prøvede at være det samme.
På det tidspunkt var jeg på mit sidste år i college og studerede med henblik på at komme ind i reklamebranchen som tekstforfatter. En aften kom Tim og hans kone over til middag.
I løbet af aftenen kom mit karrierevalg på banen. Dengang var jeg lidt forbeholden med hensyn til det at leve af at være "kreativ"...i min familie har vi altid haft "rigtige" jobs i virksomheder og banker osv., og ideen om at bryde med traditionen gjorde mig ret nervøs.
"Well", sagde Tim, "hvis du har en kreativ summen i maven, så forsvinder den ikke igen. Jeg ville bare vænne mig til tanken og lære at leve med det."
Det var et forbandet godt råd dengang. Det er det endnu.
(råd nr. 30 fra Om At Være Kreativ - det allersidste)
National Lampoon's Superman is a Dick feature, on what a jerk Superman really is judging from old superman covers would have been funnier if it wasn't so obvious from 9 out of 10 covers, that they're exactly supposed to make the reader doubt Supermans moral fiber and manliness. All of the "Superman does something nasty" covers are story hooks - even in the original material.
It's not half as funny calling Superman out when his dickness wasn't unintentional.
In the ever raging "is Google turning evil?" blog debates, the latest evidence is "Autolinks" in the Google Toolbar 3 beta. These are hover links added to web content that direct you to Google searches for the material in question. They are similar to the Microsoft invention Smart Tags, and quite obnoxious. Not something I think I would turn on if I was using that browser. Main difference to MS Smart tags:
Not that one couldn't see it coming, but for online games "Product placement" is simply a misnomer for shopping. If you add the product to the game, why not let the player order it right away. Case in point: You can now order pizzas from Pizza Hut inside Everquest.
(via Boing Boing)
The dead parrot sketch has come to life, but it turns out the parrot was not pining for the fiords, but for Israel. Peace in the Middle East at last.
Bertel Haarder viser sig at være for Anders Fogh Rasmussen hvad H.P. Clausen i sin tid var for Poul Schlüter: En driftssikker, stærk minister uden medieproblemer, som man kan sætte ind når der skal løses særligt betroede opgaver under særligt besværlige forhold.
Havde Nyrup egentlig sådan en minister? Eller var hans største fejl muligvis at denne minister var ham selv?
Earlier I wrote about a 1991 Microsoft memo
[...]this was back when printing was a difficulty[...]
The soundbite is
If people had understood how patents would be granted when most of today's ideas were invented, and had taken out patents, the industry would be at a complete standstill today.Link.
The memo is interesting besides the mention of patents. In 1991 Microsoft did not yet totally dominate desktop software. Much of the memo is taken up by discussion of the various kinds of infighting among the big software vendors - the relationship to IBM, Adobe's superiority in printing (this was back when printing was a difficulty) and so on. One of the worries back then was patents. Microsoft didn't own the desktop space yet, so the Microsoft outlook on patents was patents as threat not patents as opportunity. Now obviously the roles are reversed as is Microsoft's position on patents. No surprises there and one of the reasons to be wary of software patents.
In 1991 BillG recommended this memo on the particular problems for patents related to software.
Some of the problems listed are historical artifacts (e.g. poor patent database search facilities), but some still apply. I stress the objection related to the innovative proces described by Clayton Christensen. It's given a slightly different spin here:
In Software, Independent Reinvention Is Commonplace
A patent is an absolute monopoly; everyone is forbidden to use the patented process, even those who reinvent it independently. This policy implicitly assumes that inventions are rare and precious, since only in those circumstances is it beneficial.
The field of software is one of constant reinvention; as some people say, programmers throw away more "inventions" each week than other people develop in a year. And the comparative ease of designing large software systems makes it easy for many people to do work in the field. A programmer solves many problems in developing each program. These solutions are likely to be reinvented frequently as other programmers tackle similar problems.
The prevalence of independent reinvention negates the usual purpose of patents. Patents are intended to encourage inventions and, above all, the disclosure of inventions. If a technique will be reinvented frequently, there is no need to encourage more people to invent it; since some of the developers will choose to publish it (if publication is merited), there is no point in encouraging a particular inventor to publish it--not at the cost of inhibiting use of the technique.
Jens Martin Knudsen, TVs marsforelskede yndlingsfysiker, er død. Hvis man er startet på fysik på Københavns Universitet mens Jens Martin Knudsen stod for undervisningen på 1. semester, så glemmer man det ikke igen. Emnet for undervisningen var klassisk mekanik, et emne valgt fordi det ikke skulle være sværere end at gymnasieelever kan finde ud af det, og det kune let være blevet meget kedeligt. I Jens Martin Knudsens hænder var det imidlertid et højdramatisk kursus i fysikkens videnskabshistorie også, fyldt med historier om Tycho Brahe, Kepler, Newton og Einstein. Som man har kunnet se på TV er Knudsen er engageret og dynamisk fortæller, og det var endnu mere tydeligt i auditoriet.
For en gangs skyld var Musikprogrammet forud for Musikbyrån, og det cool dokumentarprogram om Rio de Janeiros ghetto hip hop, Baile Funk, var danskproduceret.
Baile Funk er en benhård, beskidt nedbarberet stil, som man skal sige mener om Miami Bass. Interviewet på hyperdub fortæller genrens historie.
Jeg er et år eller to bagude, men det en benhård stil som jeg straks vil udnævne til 2005s stil. (og på den måde har 2005 altså allerede fået årets plade og årets stil - en lovende start)
Til gengæld burde musikprogrammet se at få købt This is our music serien, sådan at de blandt andet kan få vist programmet om det nye danske håb Efterklang. De programmer er i gang på SVT, og man kan se hele udsendelsen om Efterklang online. Efterklang spiller på årets Roskilde Festival. Det var dem jeg aldrig havde hørt om så sent som 30. december.
Som sagt har jeg ikke meget respekt for den totale modstand. Men jeg havde glemt at jeg faktisk længe har kendt forklaringen på at der kun er modstand over det hele.
Sådan siger velunderrettede kilder - og Computerworld.
Nikolaj Nyholm blogger igen - ikke om digital identet mere, men om WiFi or Organic Network. Og mon ikke også en del mere end det.
[UPDATE: Ifølge dette åbne brev til de danske ansatte i Microsoft Business Solutions hænger argumentationen ikke sammen]
[UPDATE 2: Historien er vist en and]
Bill Gates har som bekendt meddelt at hvis man ikke snart får software patenter i Europa så flytter han udviklingen til USA hvor han kan beskytte sin software.
Mig bekendt er det da ikke en betingelse for patenterbarhed i USA at en opfindelse er gjort i USA? Spørgsmålet om hvor der er patentlovgivning handler alene om hvor patenteringen har lovkraft. De produkter Gates udvikler og patenterer i USA er ikke patentbeskyttede i Europa og omvendt kan Microsoft sagtens patentbeskytte danskudviklet software hvis det er det de vil.
Sådan må det vel være, eller har jeg misforstået noget?
Hvis det er rigtigt opfattet, så hænger Microsoft argumentationen for flytning jo overhovedet ikke sammen, og meldingen kan kun ses som det der er: Afpresning.
Man ville grine, hvis ikke der var nogen der tog det alvorligt at beskytte dyrs seksuelle rettigheder. Jeg glæder mig meget til det emne kommer ind i landbrugsdebatten - jeg har forstået at der er mange tvangsægteskaber indenfor svinehold.
(nr. 1 i en række posts der politisk skal udbalancere classy.dk)
Kim fra Uriasposten ville ikke slås i hartkorn med dem jeg slog ham i hartkorn med nedenfor (kommentarer). Jeg forstår anken, men synes den er skæv på min pointe. Det jeg er træt af ved moderne aggresiv identitetspolitik er at alle identiteterne er modstandsidentiteter.
Hvis det er det identitet går ud på, så vil jeg sgu hellere stemme på en identitetsløs som Frank Jensen.
Jeg er råtræt af det. Det tager efter min mening fuldstændig livet af folkestyret at al samtale er støjende kamp. Lad os bare tage det fremragende eksempel Søren Krarup. Man behøver bare se et debatprogram med Søren Krarup for at blive klar over at man aldrig kommer til at se et debatprogram med Søren Krarup. Manden fører aldrig nogensinde samtale og derfor ingen debat. Han skiftevis docerer sandheden og tilsviner sine modstander som selvhadende, bedrevidende, uduelige røvhuller. Og ja, jeg synes at højrefløjen er langt slemmere til at gøre det her i the naughties. Ligeså slemme som venstrefløjen var i 70erne.
Hvis I ikke vil slås i hartkorn, hvorfor snakker I så allesammen om det samme: Frihedskamp, Frihedskamp, Frihedskamp, Frihedskamp? Råbet er smittende og finder anvendelse langt længere ude til højre, helt derude hvor man slet ikke vil linke til.
Der er en skala i hvor skingert budskabet lanceres, men betænkeligt nok er der ikke en tærskel hvor det pludselig bliver for meget. Jo længere ud man kommer, jo stærkere bliver en bestemt paranoia, et egentligt samfundshad hvor politikken bliver ren modpolitik mod et påstået establishment man skal have magten fra. I lille konsensus-Danmark er den kampretorik helt forskruet, og æder al eventuel lødighed op hos de der bruger den. Man kan ikke først komme rendende med banner i hånden og råbe skældsord og frihedskamp og så bagefter insistere på at blive taget alvorligt.
[UPDATE: This story is now reported to be bogus (links in Danish)]
No, its not about pending litigation - but according to Danish news broadcasts today (and apparantly tomorrows edition of Danish newspaper Børsen) Microsoft openly threatened to close down Microsoft Business Solutions development departments in Denmark, if the EU does not adopt the planned, but controversial, software patents directive. This is pure extortion. According to the news story, the Danish government plans to give in to this blatant politicising by Microsoft. Sickening if true (FFII has another Danish angle).
We may have to rely on Dutch democracy instead of our own.
Remember to just say no to software patents.
Please note that the current fight within the EU system between the council and the parliament is not even about adopting a software patent system, but only about stopping the kinds of ridiculous bland "no invention" patents that block invention instead of creating it. Details in the different wordings here.
Talk about chilling effects... - somebody in the land of 1984 was arrested for donating money to tsunami victims using the text only Lynx browser. Scary stuff. The BBC reports this as an attack to hack into the website in question.
If it's really true that the arrested man was just an unsuspecting lynx user then it is truly scary that he was arrested at all.
Don Normans "Never solve the problem as stated" rule has a corollary for software development: Don't write functional specification documents. Clearly, the functional spefication document is just the kind of problem statement Norman wants you to discard. So if you shouldn't solve the problem like that, you probably shouldn't write the specification in the first place.
This argument obviously is also expressed in various XP practices.
Pollas viser denne flotte venstre valgplakat på Flickr. Får mig til at tænke på Radio 100 glasmaleriet.
Jeg mener nok dybest set at den er betydningsløs, men derfor er den højpandede liberalismedebat på Torben Sangilds intellektuelle weblog stadig underholdende læsning.
Radikal liberalisme (aka libertarianisme) bygger på et ligeså forsimplet, jeg ville endda sige afstumpet, menneskesyn som kommunisme og en ligeså afstumpet opfattelse af det samfund og de sociale sammenhænge vi indgår i som kommunismes forståelse af de samme sammenhænge.Fortalt i pixibogs format så er kommunistens menneskesyn forfejlet fordi han kun kan se klasser, og ikke individer, mens liberalistens menneskesyn er forfejlet af den stik modsatte grund; han kan kun se individer og ikke de masser af tilhørsforhold vi indgår i som vi ikke har valgt og som det er meningsløst at forestille sig vi kan regulere ved fri aftale.
Underholdende udgave af Jersild på DR2 i går (Genudsendes torsdag).
Jens Olaf Jersild havde den overdæmoniserede Venstre-kommunikationschef Michael Kristiansen i studiet og de havde en underholdende samtale om politik og kommunikation.
Det mest interessante var en opsamling på den dækning af valgkampens kommunikation, som Jersild har været ankermand for gennem valgkampen. Læren kan sammenfattes i en sætning: Politisk kommunikation skal ikke være en fernis der forklæder og smukkeserer politikken, men derimod en naturlig fortsættelse af selve kernen i den førte politik.
Den klassiske retoriks renæssance er efterhånden et halvgammelt fænomen, og så vidt jeg ved så er den basale opfattelse at kommunikationen ikke bare skal være en efterrationalisering men en del af selve den politiske problemforståelse, hentet lige ud af den klassiske retoriske begrebsverden. Det kan undre at socialdemokraterne har en så dårlig forståelse af den model af kommunikation som de helt klart har vist i valgkampen, når nu indtil flere kommunikationsfolk kan sidde og docere disse elementære facts til os på DR2 hver aften. Den socialdemokratiske retorik i valgkampen var rådvild og planløs og bestod ikke rigtigt at nogetsomhelst. Det gjorde Venstres retorik sådan set heller ikke; men her havde man i det mindste budskabet "Four more years!" at sælge.
Den underholdende ved programmet var at både Jersild og Kristiansen er nogen selvbevidste hårde hunde, der kan lide samtale som kampsport. Jersild går til angreb, men Kristiansen er for dygtig til at blive fanget for alvor. Det kom bedst til udtryk i en diskussion om Anders Fogh Rasmussens famøse underløben af Mogens Lykketoft da han pludselig hev en påstået "hemmelig aftale" mellem Socialdemokratiet og Radikale op af hatten for at forsøge at få det til at se ud som om Lykketoft vil lukke 200000 tvangsgiftede 17-årige muslimer ind i landet hver måned hvis han får magten.
Aftalen var ikke spor hemmelig og betyder ikke det Fogh sagde den gjorde, men er muligvis lidt svær at overskue. Jersild ville have Kristiansen til at sige at det var ham der havde plantet ordene 'hemmelig aftale' i Foghs oplæg, men det var Kristiansen for skrap til at gå med på. Han forsøgte at forsvare ordvalget med en legende, og ret forvrøvlet, påstand om at "når Lykketoft ikke kan sige klart hvad aftalen rummer, så er den vel hemmelig". Jersild gik i flæsket på den påstand, men efter at have skyggebokset i et par minutter havde han stadig ikke Kristiansen på krogen. Hvis vi skal bruge samme sproglige kneb som Kristiansen, så betyder det at han ikke kan sige til Jersild at han ikke har plantet ordene 'hemmelig aftale', jo faktisk at han har plantet dem. Det ærgrer mig at Jersild ikke indså den parallel til Kristiansens argument og brugte den i angrebet.
Talentrekrutteringen til den danske politiske venstrefløj har det længe knebet med, og det bliver ikke nemmere i fremtiden. Ihvertfald ikke hvis det går som man tror det gør og SF vælger Villy Søvndal som formand. Søvndal, der en overgang troede at USA havde hemmelige militærbaser under indlandsisen, vil afslutte SFs langsomme selvmord, sådan som det har fundet sted gennem de sidste ihvertfald 10 år. Så længe har det stået klart at SFs euro-skepticisme var fuldstændig utidssvarende, men det tog 10 år før partiet, stadig uden overbevisning, så i øjnene at EU er kommet for at blive.
SF er fanget i et politisk rum der bliver mindre og mindre. Man kan vælge at forsøge at slå Enhedslisten som protestparti, men det er nok tvivlsomt om det vil lykkes, eller man kan vælge at modernisere "velfærdssocialisme", ligesom socialdemokratiet også vil forsøge at gøre i de næste 5-10 år.
Always brilliant Swedish Television recently showed A "This Is Our Music" episode on Mike Alway. I'd never heard of Alway before - I'm sure that's my fault - but the program was immediately captivating, as Alway (a serial record label runner and underground musical godfather it would seem) talked about music, what he liked about it and how he thought about the music he likes and promotes. I'll have to locate some of the artists he has influenced and get a better feel for what its all about.
The musical samples contained in the TV program were sort of sunlit, impressionist unconstructed music with sufficiently angular and mysterious lyrics.
Parts of the program are available online.
http://www.trussel.com/ - kors, hvor kunne det have været et godt website. Faktisk ER jeg ret bange for mange af de ting han nævner - jeg mener "Og, Son of Fire" ser da drabelig ud. For slet ikke at tale om"Musician-at-your-door".
Via Peterme, comes this brilliant list of things you cannot legally send to the UK:
Any postal item containing enclosures addressed to different persons at different addresses.If it's not obvious to you that this is hilarious - you might want to consult Borges' famous classification of animals.Arms and parts of arms, except as noted under Observation #5 below.
Articles, goods infringing British trademarks or copyright laws.
Cards decorated with mica or ground glass or similar materials unless they are placed in envelopes.
Citizens Band Radios, walkie-talkies, microbugs, and radio microphones that are capable of transmitting on any frequency between 26.1 and 29.7 megacycles per second and 88 to 108 Mhz per second.
Goods made in foreign prisons, except those imported for a non-commercial purpose or of a kind not manufactured in the UK.
Horror comics and matrices.
Obscene articles, prints, paintings, cards, films, videotapes, etc.
Perishable infectious biological substances.
Seal skins except those from an accepted source.
Switchblade knives.
TV2 var ikke glade for prognosenederlaget. Som i mellemtiden er blevet på 1 til DR og 8 til TV2.
The Onion har en oversigt over nye Google services på vej. Herunder en serverbaseret "Google Apartment" service der hjælper dig med at finde nøgler, kreditkort og cykelpumper. Weblikationer er jo tidens mantra, så jeg er bange for at brevfletterens "Windows only" cykelpumpefinderimperium går en mørk fremtid i møde.
Rige desktop apps er frygtelig old school.
UPDATE2: Det blev 2-7, tilsyneladende.
UPDATE: Sejr til DR på mandatskridning er lige nu 1 mod TV2s 8! Det var en tydelig sejr til statsmonopolet.
DR blev (som i øvrigt i 1998 og vist også i 2001) prognosevinder. DRs prognose var ganske vist en smule fra slutresultatet også, men variationen fra resultatet efter få optalte procent gled med 1-3 mandater, mens TV2s resultat ser ud til at glide med 6-8 mandater. Mere interessant er det at resultatet relativt til sidste år gik i den retning DRs prognose viste, og ikke i den retning TV2s viste. Det tyder på at DRs prognosemodel simpelthen er bedre, også selv om den overudtrykte nogen af de forskydninger der var i forhold til sidste valg.
Folketinger er blevet radikaliseret, i mere end en forstand. 20% af vælgerne stemmer DF, Enhedslisten eller SF - i min hovedregning partier der ikke er i stand til at tage et vedvarende politisk ansvar.
VKR og et par nordatlantiske mandater kan lave alternative flertal. Det havde været rart om den mulighed havde været endnu tydeligere..
Forskellen mellem Venstre og Socialdemokratiet er forøget selv om begge partier er gået tilbage.
Ingen partier har mere end 30% af stemmerne.
Da valget ender med det forventede flertal til regeringen og de forventede tæsk til Socialdemokratiet, sådan at der ikke egentlig er noget at sige om resultatet man ikke havde forventet allerede for 3 uger siden, så er det mest spændende ved valget vist det totale sammenbrud i den statistiske sammenhæng i de forskellige valgprognoser.
I skrivende stund melder DR om mandatandele på 82 til oppositionen og 93 til regeringen og støtteparti, mens TV2 istedet melder om andele på 73 til oppositionen og 102 til regeringen. I procenter er det 46/54 mod 42/58.
Det er forskellen på en konsolidering af regeringsmagten på TV2 og en magtnedslidning på DR. Ligesom ved Uffe Elleman-Jensens skæbnevalg i 98 følger TV kanalerne deres partifarver. I modsætning til dengang skal forskellen ikke opgøres i andele af en procent, men i adskillige procent. Den ene kanal vil i morgen være nødt til at konstatere at have en prognosemodel der er pivfalsk.
Det samme vil mindst en af landets større aviser skulle meddele, muligvis flere. Afvigelserne i de forskellige avisers prognoser har sandsynliggjort den mistanke at valgprognoser viser det resultat rekvirenten ønsker. I Berlingske tidende har prognoserne konsekvent vist en konsolidering af regeringen. I politiken konsekvent en nedslidning af regeringens flertal.
Excellent rule to follow, suggested by Don Norman: "Never solve the problem as stated". It is indeed rare to encounter someone in need of your problem solving skills who are able to adequately communicate the true goals they were hoping to obtain from the solution. Even if they did, it is often better to help them accomplish completely different, much bigger, goals by solving a different problem.
This question must be the food industry equivalent of the unpleasent "So tell me, do you still beat up your wife?" question.
I recently bought Paul Graham's Hackers and Painters. I've read the essays on his website, but I figured the paper version might have updates, and no matter what books are nice.
At least one thing is new in the book. In chapter 5, the paper version of this essay about web applications beating out rich applications in the long term Graham talks about Windows in general and Bill Gates in particular (The title obviously a play on Gates' book "The road ahead").
The front notes for the book notes laconically that, after reviweing the essay, Microsoft's PR firm did not feel like providing a press photo of Gates. Instead Graham chose this mugshot of Gates, taken in Gates' youth after he was arrested on some traffic violation.
NaNoWriMo is a write-a-novel-in-a-month movement. A gigantic free writing exercise. Don't miss the East Bay Express feature article by the way.
Erik Benson, of All Consuming Fame (sounds rather grand doesn't it?), took part in 2002 and 2003.
He then went on to self-publish his first attempt, and at the book website he had about 9 months of fun running all kinds of interesting stats on the book text as part of the process.
Among the fun had, a random sentence generator, based on the book text. The rules for generating the sentences are simple:
Remember not only did we discover that a handsome man loved dressing, loved combing his hair, loved preparing the angles and planes of his life, falling apart, trying to do so if necessary.
All of these fun text tools deserve to be made generally available, and I think I'll add implementations here at classy.dk. Watch this space. If you know of a good existing resource (i.e. a reason not to build these tools) post a comment.
En af månedens bøger i min bogklub er Henrik Nordbrandts nyeste digtsamling, "Pjaltefisk". Der er mange behagelige små lunser f.eks. dette første af 5 forårs haiku:
Vintergækker! Hvad
gør I resten af året?
Det vil jeg også.
Hvis jeg var kommet til Delfi
villle jeg ikke have været mig
og ville derfor
heller ikke have været inviteret
Here's a short comparative study of various lame WOMD jokes:
Så får man overskrifter som denne:
Tidligere indslag i denne serie: Hårfarve: Minister truer branche
(credit for Mandrilref. : .g)
Hov, nu skete det igen. Jeg må virkelig se at komme i skoven.
Hov! Pludselig er alle posts på min blog om ting der stinker. Et dårligt tegn. Jeg må se at få gået en lang tur i skoven.
For at modbalancere vil jeg bare lige sige at årets to plader fra Bright Eyes, navnlig Digital Ash in a Digital Urn, indtil videre holder masser af vand. Godt Wynona Riders kæreste kommer til Vega d. 26/2 (og ja, selv om Renee Zellweger ikke længere er kæreste med Jack White, så er der ingen tvivl om at skuespillerinde/yngre "high brow" rockstjerne er tidernes idelle kombination rent statusmæssigt).
De to plader kunne sagtens vise sig at være årets plader. Det eneste forbehold jeg har noteret mig indtil videre er at den sædvanligvis klarsynede Stephen Thomas Erlewine slammer pladerne på Allmusic.com. Han mener begge plader er selvbevidste, manierede imponatorøvelser fra en pretty boy, et påstået wunderkind ("han er kun 24" står der i alle omtaler) der alligevel slet ikke når hverken McCartney, Dylan, Jackson Browne, Neil Young eller Kurt Cobain til sokkeholderne - selv om de også alle engang var et par og tyve årige wunderkinds. Jeg kan ikke selv høre hulheden, eller har i hvert fald ikke hørt den endnu.
Om Conor Oberst virkelig bare er en selvbevidst, ironisk poseur - specialdesignet til at slå igennem i 'the naughties' - eller om han mener noget med musikken vil heldigvis blive helt klart for os i Vega d. 26. februar. På plade kan man sagtens skjule total hulhed, men det kan man ikke på scenen (eller jo, laptop-musikere kan - de har det modsatte problem, nemlig at overbevise med nerve).
P.S.
Til Vega koncerten vil man tilsyneladende også møde Dalager. Og iøvrigt .g. Men kære bloggere vil I ikke godt lade være med at opfinde et nyt blogmeme selv om I også har købt billet. Blog'N'Roll lyder ikke smart, nej. Og heller ikke "Back with another one of those Blog Rockin' Beats" (selv om jeg selv har brugt den før).
P.P.S.
Også den dag hvor de endelig holder op med at sælge musik på flade, runde objekter, beregnet til ved rotation og en elektro-akustisk eller opto-elektro-akustisk proces at sende musik ud i stuen, vil jeg blive ved med at kalde dem plader.
P.P.P.S.
Ja, selv om det ærgrer mig at skulle er jeg ikke holdt op med at købe flade, runde objekter, beregnet til ved rotation og en elektro-akustisk eller opto-elektro-akustisk proces at sende musik ud i stuen.
I aften er der gallapremiere på Thomas Vinterbergs nye film Dear Wendy, og i den anledning var der et stort portrætinterview med Vinterberg i sidste søndags udgave af Politiken. I forbindelse med portrættet gengiver journalisten, Michael Bo, også handlingen i Dear Wendy - men før vi ser hvad han kan få det til, så lad os lige se den officielle synopsis:
DEAR WENDY is a story about the young loner Dick who lives in the poor mining town of Estherslope. When he happens upon a small handgun one day, he finds himself strangely drawn to it, despite his fervent pacifist views.
Together with his newfound partner he soon convinces the other young outcasts in the town to join him in a secret club he calls The Dandies. A club based on the principals of pacifism and guns. Despite their firm belief in the most important Dandy rule of all - never draw your weapons - they soon find themselves in a predicament where they realise that rules are made to be broken.
'Dear Wendy' er en filmatisering af Lars von Triers historie om en håndfuld unge tabere, der føler sig stivet af ved at gå rundt med skydevåben på sig, men som til gengæld lover hinanden aldrig at bruge dem (indtil altså en dag...)
I et klassisk forsøg på at rage til sig har e-handelsfirmaet Nethandelsportalen forsøgt at rage generiske domænenavne (altså navne svarende til almindelige danske ord) til sig for at lave varespecifikke sider for alle mulige almindelige varegrupper. Som en ekstra spidsfindighed fremgår det af klagenævnets afgørelser (eksempelvis denne (pdf)) at firmaet har registreret en lang række generiske navne som binavne for at rimeliggøre klagerne. Som en ekstra finte kan man se i CVR registeret at virksomheden mere eller mindre er oprettet til lejligheden. DK-Hostmasters start for registrering af danske ord med æøå fandt sted i slutningen af januar 2004 og Nethandelsportalen er stiftet 15. januar samme år.
Af klagenævnets oversigtsside fremgår det at det er en ret almindelig trafik at hævde særlige rettighder til almindelige ord., selvom detaljen med de generiske binavne er unik for Nethandelsportalen. Det fremgår også at man aldrig får medhold i den slags klager.
Just when I was running low in GMail invites, Google drops an additional 50 in my lap. So if you're the last person in the world without GMail and you want one. Drop a comment here (or send me an email: dee (at) classy.dk)
Et par kommentarer postet til classy.dk er aldrig nået ud på bloggen. Det er ikke censur eller sortering. De er blevet fanget i mit spamfilter. Jeg rydder op i dem i løbet af et par dage.
Jeg synes Torben Sangilds kritik af storebrors teorier om folkelighed er lige på kornet. De billige angreb på alt muligt moderne og knap så moderne, som Henrik ikke synes om bliver sgu så trættende i længden.
(og citatet "Fusionsmusikere spiller rock, når de slår gækken løs. Mens rockmusikere – med ganske få undtagelser - aldrig kunne finde på at spille jazz for at runde en god aften af med noget virkelig fedt. Jeg konkluderede derfor, at jazzmusikere og jazzpublikum i virkeligheden godt ved, at rock er meget federe." er ikke bare trættende men decideret torskedumt.)
Tjek det bizarre program i Brorsons Kirke - "Børne- og ungdomskirken på Nørrebro" i påsken, den moderne forbruger- og eventorienterede kirke som mediefolk uden et forhold til kirken årligt foreslår i Politiken efter at have været til bryllup i Søllerød Kirke:
Skærtorsdag d. 24. marts kl. 21.00 – Et sidste måltid
Rundt om langborde bliver der serveret druer, vin og brød som et symbolsk måltid til minde om ”Den sidste nadver”. En fredelig og eftertænksom gudstjeneste med rolig jazzet musik.Langfredag den 25. marts kl. 10.30 – Langfredagsstilhed
Gennem påskens bibeltexter om Jesu korsfæstelse og med salmer og musik prøver vi at finde ind til den meditative stemning, som kan rumme korsfæstelsen af Guds Søn.Langfredag d. 25. marts kl. 21.30 – Korsfæstelse
Til minde om Jesu korsfæstelse har kunstneren Sten Bülow Bredsted i år sammen med Muffe iscenesat en aftenevent, hvor 3 personer bliver hængt op i kirken som en nutidig korsfæstelse. Musikken leveres af organist Susannah Carlsson og guitarist Frederik Søegaard spiller til.Lørdag d. 26. marts kl. 23.00 – Mens vi venter på opstandelsen
Meditativ midnatsgudstjeneste med musik fra Brorsons Kirkeband, ved Maj Berit Guassora, Henrik Gunde, Jesper Kofoed, Esben Eyermann og Janne MarkPåskedag søndag d. 27. marts kl. 10.30 - Påskedags Bøn & Brunch
På opstandelsens festdag fejrer vi højmesse med rytmisk musik til både nye og gamle påskesalmer. Derefter mødes vi til ”byens bedste brunch” i Krypten.
Meditativ midnatsgudstjeneste med musik fra Brorsons Kirkeband, ved Maj Berit Guassora, Henrik Gunde, Jesper Kofoed, Esben Eyermann og Janne Mark
Ikke helt latterligt nok til at få Brorson til at rotere i graven. Så laver vi sgu da bare ChurChill (Det er en sammentræknink, ikke? Det er både Church (for det betyder kirke på engelsk) og "Chill" (det er sådan noget med at kulle ud. Det er sgu da det vi skal have istedet for højmessen og så ikke så fåkking tidligt, vel?) - og så i en fed sammentrækning. Fedt mand.
Hvorfor kalder I det ikke GravStener i stedet? Og hvem fanden er "Muffe"?
Nu da jeg har været til det første middagsselskab hvor voksne mennesker sad og debatterede indholdet i thrilleren 'Da Vinci Mysteriet' som om det var sandhedsåbenbarende verdenslitteratur, så iler jeg med at viderebringe informationen at det er fup altsammen (spoilers for enden af linket).
Mere debunking (med flere spoilers).
Joakim Garffs super omtalte Kierkegaard bog SAK bliver rost i sin engelske oversættelse. Det minder en om det fuldstændig utilstrækkelige svar Garff gav på den voldsomme kritik hans bog blev udsat for sidste år. Garff lavede det vi nu om dage populært kan kalde 'en Lomborg'. Da bogen blev kritiseret var den pludselig ikke længere 'forskning', men istedet 'en personlig fortolkning af Kierkegaards liv og levned'. Men ligesom Lomborg før kritikken ikke havde problemer med at omtale sit partsindlæg som videnskab, så havde Garff og Kierkegaardinstituttet før kritikken ingen problemer med at lade SAK indgå i instituttets publikationsliste.
Det holder jo overhovedet ikke.
Pia Kjærsgaard har i anledning af den radikale skræmmevideo sagt noget i stil med at nu må Bertel Haarder holde op med at tude, for hun er da blevet kaldt meget værre ting. Hun er sågar blevet kaldt fascist. Det er meningen med udsagnet at vi skal forstå at det jo er ude i hampen, et eksempel på den slags groteske udtalelser folk kommer med om hinanden i valgkampen - men jeg vil nu stille det modsatte spørgsmål:
Kære Pia, hvad fanden skulle vi ellers kalde dig?Pia Kjærsgaard vil have os til at se det som grotesk venstreorienteret propaganda, men hvis hun vil have det til at lykkes, så må hun jo fjerne nogen af de oplagte analogier mellem hendes egen politik og ekstrem nationalistisk, højreradikal politik som den der fandtes i 30erne.
F.eks. må Pia Kjærsgaard lade være med at foreslå systematisk nedbrydning af borgerrettighedernefor visse grupper af borgere.
Hun må tæmme den mest hule og betændte nationalisme (så som forslag om en lukning af grænsen mod Sverige).
Hun må lade være med at give Birthe Rønn Hornbech anledning til at mene at Dansk Folkeparti dybest set ikke respekterer Højesteret. Det burde være helt utænkeligt for et demokratisk sindet parti at så tvivl om demokratiets væsentligste institutioner.
Hun burde forhindre Søren Espersen og Louise Frevert i at drive politik via kulturmidlerne ved at påtvinge kunstnere og kulturinstitutioner en selvcensur.
Hun burde, med en hel mænge andre partier, lægge revolveren fra sig før hun støtter ophævelsen af retsbeskyttelsen af religiøse grupper i Danmark.
Det velkendte argument at denne totale og partiske højredrejning 'bare' er en genopretning af en venstreorienteret selvbestaltet elites fordrejninger fra 70erne holder ikke. Nationenen og dens kulturinstitutioner har været i midtsøgende og markedsorienterede hænder ihvertfald i de sidste 20 år.
Et argument af typen 'Vi repræsenterer jo bare folkets virkelige mening' holder ikke. Vi har allesammen mange muligheder for hvad vi kan blive og hvilke meninger vi kan rumme. Det spiller en rolle hvilke strenge i os man spiller på og det kan blive ligeså rædselsfuldt man kan forestille sig, hvis man konsekvent vælger at spille på de værste.
Here on the outskirts of the blogosphere, the bad guys aren't so savvy. It took until today for the first mass trackback spamming to hit classy.dk. So it looks like I'll now be auditing trackbacks as well.
Until I set it up, trackbacks are down.
I wish I had the energy to set a deadline for my complete migration of Moveable Type - but I don't.