OK, det er opsummeringstid. Hvad er årets pladeudgivelse? For mig bliver det et toss-up mellem Princes "Musicology" (vi har savnet ham, nogen af os) og Morisseys "You are the Quarry" med Beastie Boys nyeste plade som en tæt runner up.
Jeg har desværre ikke hørt nogen nye bands der kommer op og rammer det niveau, ligesom man gjorde for et par år siden med The Streets' første album.
Hvad synes du?
Amazingly, the Berlin techno/trance oriented record store DNS Records was not associated with the Chaos Computer Conference.
(photo: Simon)
I?m grabbing myself a rich batch of hacker culture at the 21st annual conference of the Chaos Computer Club. The jeans are black and the hairstyles ugly, but the quality of speakers is high as is the quality of the audience - how rare indeed. Lots of inspiration for hacking on later.
Rejseplanen mener det tager ca en time at gå fra togstationen i Kastrup Lufthavn til udenrigsterminalen...
Skidt med de 20000 asiater der er døde (synes medierne at mene) - hvordan var jordskælvet for de ferierende kendte:
Nr 4: AGF træner Sören Åkeby overlevede flodbølgen
Nr 3: Forfatteren Ib Michael var vidne til flodbølgen.
Nr 2: Skilegenden Ingemar Stenmark løb for livet.
Nr 1: "Regular guest on 'Oprah'" er nu i sikkerhed.
Dave Winer is Google Paranoid. Which is to say that he has been predicting a Big Brother effect on the use of Google's massive collection of data for so long that any non-positive news on Google openness can serve as an "I told you so". This isn't news and he's not alone. Based on the experience of Microsoft (or worse - Enron and others) everybody expects big corporations to serve only their own interests and harm the public interest in doing so. Concerns are a good thing. The only problem with this particular concern is the absence of evidence that Google's management is really a bunch of evil money grabbers.
The latest bit of paranoia doesn't originate with Winer, but with Scott Rosenberg and surprisingly (to me at least) the otherwise levelheaded Jon Udell chimes in a little later.
The story itself belies the scepticism. Supposedly it's a story about stewardship over the Google Library project, with prima facie legitimate concerns on Google's right to control the material. But Rosenbergs story itself details how all the data produced will also be made available to participating universities free of charge, no questions asked. What's not to like? More than one company will have access to the data, so there's no evil Google data monopoly. The world at large will have a lot more access to data, and if a problem comes up with Google's use of the data the world will still have gotten digitized version of a lot of texts essentially for free outside of Google's control. In addition, as I pointed out earlier this seems to me to be an effort in parallel to Amazon's "Search Inside" - where were all the concerned voices when Amazon introduced that feature? Clearly this is paranoia first and legitimate concern second.
The only case of clearly sub-par performance of Google in terms of policy was the decision to go along with chinese censorship. In all other cases they outperform the competition policy wise. GMail is a good case in point. It's as far as I know the only mass market webmail that has a full POP3 interface to boot so you can maintain your own copy (and therefore ownership) of your email. And that's free. It's hard to do webmail better than that wrt. to ownership of data. If other companies were held to this kind of standard, the software world would be a happy place indeed. Winer's high profile role in repeatedly hammering in this message is even more ironic considering his awful track record as steward of RSS. Rarely has the weapon of ownership of something previously promised to be free been wielded quite so bluntly.
To me it feels as if Google, simply by saying that governance and policy is an issue for a company, has opened up this particular way of attack. By acknowledging that this is important Google is, ironically, more subject to this kind of criticism than competitors offering the same minds of services without offering any answers to questions of governance and policy.
Marie skrev for at diskutere hvordan man opsummerer oplysningstiden i en sætning. Hun havde en meget god linie til beskrivelsen, men det slog mig at jeg faktisk ikke kunne et emblematisk citat som beskrev æraens ambitioner i en sætning. Google er heldigvis en ven i den slags sammenhænge.
Man vælger en oplysningstænker (jeg valgte overencyklopædisten Denis Diderot) og leder lidt og finder citatet (her på engelsk - så der kan være forvanskninger fra originalen)
The general interest of the masses might take the place of the insight of genius if it were allowed freedom of action.Oplysning i en sætning. Massernes frihed er tilstede både som et politisk og et filosofisk problem. Viden er tilstede både som en idelogisk og som et demokratisk projekt. Den frigør masserne fra deres trældom og - i en mulig læsning løfter den simpelthen masserne ud af deres massehed.
Rent ideologisk så er "masserne" jo nu blevet et fyord som stinker af marxisme, men, så vidt jeg ved går man helt galt i byen, hvis man forstår Diderots citat som et forsvar for pøbelvælde. Hvis massernes frihed erhverves fra viden (og hvorfor lave en encyklopædi hvis ikke for det) så er den jo nærmest en af-massificering.
Husk nu at Søren Krarup er modstander af det her. Simpelthen modstander af den frihed Diderot taler om. Det er derfor man ikke skal stemme på ham.
Husk også at de ultraliberale idioter ikke er i stand til at huske sammenhængen viden/frihed/masser/individer. De kan kun huske ordet individer. Det er derfor man ikke skal stemme på dem.
Husk endelig at Socialdemokraterne også har glemt at det er viden der skal løfte masserne ud af deres fangenskab, ikke mere brød i spisekammeret. Det er derfor man ikke skal stemme på dem.
Hvem skal man så stemme på?
[UPDATE: Herlige sager, jeg har længe drømt om en udgave jeg kunne læse af den franske Encyklopædi og der findes faktisk en engelsk oversættelse - for et noget anderledes perspektiv på begrebet frihed kan man f.eks. tage artiklen om Angola: "Landets kyster forsyner Europa med de bedste negre"
Også: Fransk, mere komplet online udgave]
Nogen gange kan man bare ikke sige det man føler med ord. Som f.eks. når man diskuterer TV2:
Computerworld har hvad der må være dagens absolutte topnyhed: Blottere er vilde med 3G videotelefoni. Fordelen er indlysende: Det er gratis indtil videre, og man er på afstand og kan let slippe væk. Indtil videre har 3 vist ikke telekort, så der er den oplagte downside at man helt sikkert bliver fanget bagefter, hvis offeret ellers melder det.
Google doesn't have Amazons connection to booksellers, but they have a good connection to academia, and now Google will start digitising university libraries, starting with Harvard's library and continuing with Oxford, Stanford, the University of Michigan, and the New York Public Library. There will be onine access to works in the public domain, but obviously the advantages of that is much, much less than it could be because of insane copyright extension legislation and because Lessig lost Eldred. How sad.
Obviously an initiative like this doesn't work very well for closed source (technology dead) material, and on the other hand this material presents a major upgrade to all the material that is available, so maybe this is a way to show owners of technology dead material how wrong they are in keeping their material out of the hands of potential users.
Mange finder det svært at fremstille veldannede Ka'-vitser og jeg har derfor gennem tiden fået mange spørgsmål om hvordan man konstruerer Ka' vitser. Derfor synes jeg at jeg engang for alle ville dokumentere hvordan Ka' vitsen virker.
DEFINITION
Ka' vitsen er en vittighed bestående af et spørgsmål og et modspørgsmål efter følgende sproglige skema:Ka' A X ?Hvor (Ka' B) = Y og der findes et Z - muligvis tomt - sådan atKa' B?
A ~ B, X ~ Z Y
Her forlanges det at A og B er navneord (oftest flertal) og at X og Y er sætningsdele der repræsenterer en egenskab, (a b) betegner sammentrækning til et ord og ~ repræsenterer semantisk kategorisk ækvivalens.
EKSEMPEL
Vitsens pointe er det overraskende i at Ka' B har eller kan have den tredobbelte betydning:Ka' Mus lide gulerødder? Ka' rotter?Her er A = "Mus", B= "Rotter" som er semantisk ækvivalente (gnavere). Med X = "lide gulerødder", Y = "Karotter" og Z = "Mus lide" ser man at også X ~ Z Y som krævet i definitionen.
1. Spørgende: Er det rigtigt at B kan X?
2. Svaret Ka' B kunne have indgået i selve spørgsmålet på grund af den semantiske ækvivalens til X.
3. Som variation kan man vælge relationen X !~ Z Y hvor !~ repræsenterer diametral modsætning, hvor altså det sjove er at underteksten i svaret MODSIGER spørgsmålet
I næste udgave: 'Jeg skal hilse'-vitsens logiske struktur.
Jeg har afsluttet den danske oversættelse af Om At Være Kreativ indtil videre. Såvidt jeg ved har jeg alle de råd gapingvoid har skrevet under den overskrift, men jeg kan sagtens have overset nogen nye. Oprindeligt var der vist 25 - de sidste 4 er senere tilføjelser og der kan komme flere.
At sælge ud til Hollywoord har sin pris. Det har det også ikke at sælge ud. Ligemeget hvad du gør betaler du fuld pris til sidst, og ja, det gør altid helvedes ondt.Folk elsker at komme med den gamle kliche om hvordan Van Gogh ikke solgt et eneste maleri i sin egen levetid. Hans eksempel formodes at retfærdiggøre for os, årtier senere, at der kan være noget ædelt i at være en total fiasko.
Måske, men manden begik selvmord. Markedet for hans billeder gik amok kort efter hans død. Hvis han havde besluttet sig for at holde ud et par årtier mere, ville han sandsynligvis have endt livet som en ganske velhavende mand. Og, desværre for alle verdens fiaskoer, så ville klicheen have misten en del af sin power.
Sagen er den at klicheer virker for os i abstrakt forstand, men de virker aldrig i virkeligheden på helt den samme måde. Livet er noget rod, klicheer er forsimplede og enkle.
Selfølgelig er der ikke en "sand vej". Det er ligemeget om du følger rige og berømte Andy Warhols eksempel eller fattige og miserable Van Goghs. Begge ekstremer kan enten løfte dig op til det højeste eller fuldstændig ødelægge dig. Jeg kan ikke svaret, og det er der heller ikke andre der har. Ingen andre end gud og dig selv ved hvorfor du er blevet sat i denne verden, og selv da...
Så når et ungt menneske spørger mig om det er bedre at sælge ud eller at holde fast på sit eget, så ved jeg aldrig hvad jeg skal svare. Warhol solgte skamløst ud efter 1968 (det år han blev skudt ned) og klarede sig OK med det. Jeg kender fine kunstnere der har hold fast på deres eget og det eneste det har gjort for dem er at få dem til at se mere og mere ynkelige ud.
Enhver kan være idealist. Enhver kan være kyniker. Det svære ligger imellem de to, altså i at være menneske.
(råd nr. 29 fra Om At Være Kreativ)
Folk der er "klar" har en anden aura en folk der ikke er det. Dyr kan lugte frygt. Måske er det sådan det er.Det øjeblik du er klar, er det øjeblik hvor du holder op med at drømme. Pludslelig handler alting ikke om at "blive". Pludselig handler det om at gøre.
Du får ikke drømmejobbet fordi du går ind på redaktørens kontor første gang og siger "Hej, jeg kunne godt tænke mig at være sportsjournalist på et tidspunkt".
Du får jobbet fordi du går ind på redaktørens kontor og siger "Hej, jeg er den bedste fucking sportsjournalist i verden". Og redaktøren kan se på dig at det ikke er løgn.
Du gik ikke ind til redaktøren og bad om styrke. Du gik ind og fortalte ham på en pæn måde at du allerede har den styrke. Det er det "klar" betyder. Det er det "at tage magten" betyder.
Det er: Ikke at have brug for noget fra nogen for at være den bedste.
(råd nr. 28 fra Om At Være Kreativ)
Det er lige sandt i kunst, som i forretninger. Og kærlighed. Og sex. Og hvad som helst der ellers er værd at have.For 15 år siden hang jeg ud i det berømte London satireblad Punch's kontorer. Jeg var bare en dreng dengang, men af en eller anden grund fandt tegneserieredaktøren, selv en berømt tegner, sig i at have mig rendende den dag.
Jeg stillede ham spørgsmål om tegneseriebranchen. Han svarede på dem så godt han kunne imens han kiggede en stak post igennem.
"Kig på det her, Kammerat", sagde han og gav mig et stykke papir.
Jeg kiggede på det. En tegner, hvis navn jeg genkendte, had skrevet ham et ret trist og desperat brev, og tryglede om at komme i bladet.
"Endnu et flæbende brev fra endnu en flæbende tegner som var noget for 20 år siden" sgade han og rullede med øjnene. "Jeg får halvtreds breve om ugen af den slags fra flæbende tegnere der var kendte engang."
Han holdt en pause og smilede ondskabsfuldt.
"Sådan bliver man IKKE publiceret", sagde han. "Man sender mig sådan et fucking brev".
(råd nr. 27 fra Om At Være Kreativ)
Der er intet vidundermiddel. Der er kun den kærlighed Gud gav dig.Som professionel forfatter er jeg interesseret i hvordan samtale skalerer.
Hvordan kommunkation skalerer, x i n'te osv.
Ideelt set, hvis du er i kommunikationsbranchen, så vil du gerne sige det samme på den samme måde til et millionpublikum, som du ville have sagt til et publikum på en. Forestil dig den power du ville have hvis du kunne lykkes med det.
Desværre fungerer det ikke på den måde.
Du kan ikke elske en mængde på den samme måde som du kan elske et menneske.
Og en mængde kan ikke elske dig på den samme mode som et menneske kan elske dig.
Nærhed skalerer ikke. Ikke rigtigt. Nærhed er et en-til-en fænomen.
Det er ikke et problem. Uanset om du skriver til et publikum på en, fem, tusing, en million eller ti millioner, er der kun en måde virkelig at få forbindelse med dem på, en måde der virkelig virker:
Skriv fra hjertet.
Der er intet vidundermiddel. Der er kun den kærlighed Gud gav dig.
(råd nr. 26 fra Om At Være Kreativ)
De har en dejlig nordisk rustik kultur i Næstved Roklub. Tænk engang, de mødes til fællespisning.
This 2.5 gigapixel photo of Delft reminded me of the scene in Blade Runner, where Deckard analyzes fine grained details of a photo he found at a crime scene. The photo has infinite depth and Deckard is able to "center, enhance" again and again and again. The Delft photo has unbelievable zoom as well. Almost infinite.
Of course for real infinite zoom, you still have to rely on the imagination, the only place where infinity exists.
There so much money in cocaine that Columbian drug barons are applying the same sophisticated biotech techniques to their illegal coca crops that regular farmers are applying to corn, grain, and tomatoes. Specifically, Columbian police have identified genetically modified Coca-plants that produce up to 8 times the cocain of regular cocaplants. In addition the new coca-plant is much more robust than the natural original. One wonders what bizarre genes have been introduced into the wild in this way...
I think the title of this post would be a usable tagline for a number of companies what would be great hits (including some existing ones). An amazing amount of work goes undone simply because doing it would be so intensely boring that nobody could stand doing it for any length of time (certainly this is true here in the kitchen). Also, in clear violation of the Sex & Cash theory, its difficult to get young, talented people to accept a job if they're in any way afraid they might be bored. I think this is a natural consequence of Dream Society-style memes. I hate those memes, personally - but if you believe that everything works and technology is finished, then what could be worse than having a boring job. Nobody dreams of that. So in the experience economy boredom is as bad as, if not worse than, what used to be the worst possibly job - hard physical labour.
I mange år har socialdemokratiet haft det problem at alle ideer der formuleres udfra en idé om "fællesskabet først" og deraf følgende begrænsninger i det personlige råderum, eller om en større offentlig sektor, også er blevet formuleret af Enhedslisten. Problemet ved det er at det jo altid er dumt, rabiet og ugennemførligt når det bliver formuleret af Enhedslisten.
I modsætning til Socialdemokraterne har Enhedslisten ikke det problem at den politik de foreslår skal være gennemførlig eller samfundsnyttig, eller for den sags skyld menneskelig, for der er ingen som helst risiko for at nogen ville forsøge at gennemføre den. Det er ren signalpolitik, tilpasset til at tiltale de allermest skingre, sådan at man ikke åbner en flanke til venstre for nye poltiske partier.
I samme årrække har Venstre, i opposition, været sin egen Enhedsliste. Anders Fogh Rasmussen har selv været nødt til at formulere en drøm og et frit (og utopisk) liberalt paradis uden skatter og stat og den slags. Sådan en politik er der bare ikke nogen der vil have, så derfor har Anders Fogh i de seneste år omformuleret Venste som midterparti, kulminerende på den seneste partikongres hvor han talte varmt for en stadig mere udvasket grænse mellem den offentlige og den private sektor.
Heldigvis (for Venstres opposition) har Venstre som reaktion fået sin helt egen "idébeslægtede men uafhængige" satellit i det skingre debatforum Liberator.
Hvor Anders Fogh med en stadig mere midtsøgende politik, og en dynamik som Socialdemokraterne ikke kan svare på, har gjort det stadig sværere at være socialdemokratisk politiker, så gør Liberator det langt, langt nemmere.
Med skingre synspunkter, hvis konsekvenser ville være en ligeså barbarisk og destruktiv stat som de kommunistiske, og iøjnefaldende personsammenfald mellem Venstres og Konservatives ungdomsorganisationer lægger Liberator det ene angreb efter det andet frem til let brug for Socialdemokratiet. Indenfor de sidste par uger har man kunnet læse om hvordan demokrati er diktatur, hvordan miljøkontrol er diktatur, hvorfor de fattige ikke skal have stemmeret, osv osv. Altsammen rationaliseret med den smukkeste duploklods-logik ud fra en liberal utopi om den totale frihed. Det giver ligeså meget mening som Karl Marx gjorde.
No, The Governator will not be emigrating to Iraq, but Wired has a story on the the latest in remote controlled military hardware: Robots with guns. Ground combat without casualties (on the American side). The machines look a lot like the war machines in the futuristic sections of the Terminator film series, although they're a lot smaller.
A shipment of the Talon robots are to be deployed to Iraq for spring 2005 for actual combat use. Is this the T1, predecessor of the Arnold machines?
(Nr 3 in a series of lives imitating art)
[UPDATE: The analogy to the Terminator films wouldn't be complete without this story on self-reconfiguring (i.e. shape morphing) robots]
En Picasso ligner altid en Picasso. Hemingway lyder altid som Hemingway. Beethoven lyder altid som Beethoven. En del af at være en mester er at have sin helt egen stemme.Enhver kunstner er på udkig efter det store "Aha!" øjeblik uanset om han er en mester eller ej.
Det øjeblik hvor han endelig finder sin egen stemme, en gang for alle.
For mig var det da jeg opdagede tegning bag på visitkort.
Andre, mere berømte, eksempler kunne være Jackson Pollock der opdager "splatter" maleriet. Eller Robert Ryman der opdager det hele hvide lærred. Andy Warhol der opdager silketrykket. Hunter S. Thompson der opdager gonzojournalistikken. Duchamp der opdager det fundne objekt. Jasper Johns der opdager det amerikanske flag. Hemingway der opdager kortfattetheden. James Joyce der opdager stream-of-consciousness.
Var det held? Måske en smule.
Men det var ikke formen der gjorde kunsten stor. Det var det forhold at mens de legede med denne nye ting, så fandt de ud af hvordan de skulle lægge hele sig selv ind i den.
Og først da blev det deres særlige lys, deres egen stemme osv.
Det varr det folk reagerede på. Menneskeligheden, ikke formen. Stemmen, ikke formen.
Læg hele din sjæl i det og så vil du finde din stemme. Hold igen og du finder den ikke. Så enkelt er det.
(råd nr. 25 fra Om At Være Kreativ)
Turns out there's no need for me to keep a compendium of ridiculous lawsuits. It's already done excellentely at Overlawyered.
Its mainly about the American legal system, but the current most recent story is actually about the chilling effects of anti-terror legislation in the UK. In this case a man being randomly searched, then randomly arrested for having a swiss army knife in his briefcase. Random searches in a western democracy in peace time - that's just great. 1984 really is not very far off. It was presented to the arrested man as "a training exercise", but here was no exercise about his subsequent arrest.