May 1, 2007

Åbent bibliotek

Thomas Angermann rapporterer fra biblioteksstyrelsens og DBCs, det firma der laver det meste biblioteksteknologi herhjemme, respons på visse udfordringer, primært gennem projektet Brugernes Bibliotek. Svarene virker decideret nedladende på mig, Og iøvrigt misforståede i samme retning Angermann antyder. Desuden afvises kritikken fordi den kommer fra "ikke-brugere" af bibliotekerne. For min egen del (jeg har også pippet lidt med i kritikken) må jeg sige at det udsagn er absurd. Jeg har været en hyppig gæst, i barndommen stort set daglig gæst på kommunebiblioteker, skolebiblioteker, forskningsbiblioteker, institutbiblioteker og nu digitale biblioteker siden jeg lærte at læse. Jeg bruger dem mindre nu - men det er fordi de ikke giver mig de svar jeg leder efter.
For det andet er det lidt for selvgodt et argument: Selvfølgelig synes de brugere biblioteket har at det er besværet værd - eller var de jo holdt op med at bruge biblioteket. Men som softwareudvikler kender jeg skam godt argumentationen. Det er et superbrugerargument. Man designer til de der viser den største interesse for ens arbejde. Det er altid dem der er glade for ens arbejde - altså dem, der har vænnet sig til hvordan tingene er lavet. Det er næsten en naturlov at der ikke kommer nogen udfordringer fra dem. Til gengæld kan man være sikker på at jo mere man retter sig mod disse brugere, jo mere skubber man alle de andre fra sig.

- Til gengæld må man sige at Biblioteksstyrelsen tager faklen op. I et stykke tid har man kunnet få et drop af hele nationalbibliografien, altså det overordnede indeks for bibliotekernes materialer til fri eksperimenteren. Det er en lille smule uklart hvordan setuppet er. Man må ikke uden videre drive en konkurrende bibliotekssøgetjeneste. DBC er en kommercielt drevet virksomhed - er det meningen at de skal hoppe ind bagefter og hæve gevinsten af "ikke bruger nørdernes" ulønnede ekspertise? Det vil tiden vise. Jeg har ihvertfald bedt om min kopi.

Posted by Claus at May 1, 2007 6:47 PM
Comments
Post a comment