For nogle måneder siden var jeg til et fornøjeligt arrangement på Klub - Thomas Mygdal holdt internetjubilæum. Stemningen var god - mange gamle internethovedet samlet - men også dårlig, for internettet har det rigtig skidt.

Penge er en mægtig kraft

Der var mange fine tanker og påmindelser om det net vi havde engang - men der manglede et enkelt emne på programmet: Penge.

Eller det vi sige - vi snakkede faktisk en smule om penge, nemlig om de penge, der ikke var i at rode med internet for 30 år siden. Det var jo ikke bare os i lokalet, der ikke havde fundet ud af det med internet-pengene. Det var der ingen der havde. Google lancerede uden en forretningsplan og var flere år om at finde på en, der funkede.

Sådan er det mildest talt ikke længere. Pengene har fundet internettet. Trafikken er blevet monetiseret. Vi er blevet forbrugere i stedet for bare brugere. Og det er ikke bare platformene, der har fundet ud af det - det er også allemulige andre - den digitale økonomi er enorm fra platforme til webshops til influencers. Vores digitale adfærd kan fuldt og helt gøres op i penge. Pengene måler præcis hvor vi har været på nettet.

Vi kan ikke undslippe pengene

Det underliggende spørgsmål hos Mygdal den aften var hvordan vi kan slippe ud af det internet vi har nu - som er væltet helt i en uhørt monopolisering vildere end noget massemedie nogensinde er lykkedes med. Og buddene var mange; tilbage til græsrødderne - samtalens betydning. Sådan lidt en "lad os sælge huset og flytte ud i en tipi i skoven"-vibe. Og det kan man jo gøre. Men.... vi kan ikke rigtig undslippe pengene alligevel ved at flytte ud i den tipi. Hvis det kun er os der flytter ud i den tipi, så har vi jo ikke rigtig ændret noget andet end vores egne næromgivelser.

Pengene har fundet ud af hvordan internettet fungerer og hvordan man skal omsætte aktiviteten 'internet' til penge - det kan vi ikke rulle baglæns. Det betyder omvendt at hvis ikke de handlinger vi tager gør økonomisk ondt på Facebook; jamen, så har vi ikke rigtig haft nogen effekt i det hele taget. Så er internettet stadigvæk primært det internet Facebook har bygget - og det betyder igen at vi ikke kan bilde os ind at det bare er en fri handling man kan tage at ændre nettet... for Facebook og alle de andre vil have en stærk interesse i at vi mislykkes... og vil bekæmpe flugten ud i tipien.

Kamppladsen

Nu er jeg selv begyndt at skrive på min blog igen ... og lige om lidt ruller jeg videre i det spor... tilbage til The World of Ends som David Weinberger og Doc Searls kaldte det åbne internet for et par og tyve år såden. Det er på tide at vende tilbage til at besøge websites og læse hvad de skriver der; flere skal have lov til at betyde noget. Men en privat praksis er ikke nok; der skal en ambition til om at flytte substantielt mere end bare mig selv og mine nærmeste... de 100 der kan sidde på Klub til middag med Mygdal. Vi kan snakke alt vi har lyst til om græsrødder - men hvis Facebook vil slås - så må vi besinde os på at vi skal slås med Facebook - bygge noget der kan slå Facebook ud. Det bliver et slagsmål.

Credits

(billede: Alexander Mils på Unsplash)