Den optimale Star Wars rejse
Efter endelig at have set 2. sæson af Andor er det gået op for mig hvad den pt bedste samlede Star Wars oplevelse er: Drop præ- og post- trilogierne - de er helt igennem sketchy og ude af balance - indsæt i stedet Andor + Rogue 1 som præ-trilogi; meget stærkere materiale, meget mere bevidst om det onde imperiums rødder - eneste mangel er et stort set komplet fravær af The Force.
Som post-trilogi indsætter man i stedet The Mandalorian - yes - 3. sæson var helt igennem unødvendig - men de første to sæsoner smadrer episode 7-9 langt ud i marginalia.
Med denne nye viewing order er man løftet helt fri af Jar Jar Binks og også af den visuelle deroute episode 1-3 og 7-9 var. Det er få film, som 1-3 og 7-9 der for alvor minder en om hvor svært det kan være at fortælle en god historie med god pacing.
De talrige andre serier er der utrolig lidt brug for. Ikke at flere af dem ikke var meget sjove - men de var alle temmelig unødvendige som historier.