Afviklingen af de højere uddannelser er selvskade på Brexit-niveau

Danmark er i meget høj grad et service-land og i meget ringe grad et produktionsland. En af grundene til det, er at produktion er dyrt. For 10-12 år siden husker jeg en analyse fra det hedengangne Accel Future, der dokumenterede at en moderne industriarbejdsplads koster omkring 4 mio i kapitalinvesteringer til maskiner osv. Industriarbejderen arbejder ikke alene - han samarbejder med maskiner og robotter.

Så er services jo meget enklere - både de fysiske (rengøring, transport) og de intelletuelle - kontorarbejdspladser er praktisk taget gratis at sætte op. Eller dvs - sådan har det været indtil nu. Der er en ny spiller på markedet når det kommer til intellektuelt arbejde - nemlig alle de AI-systemer vi samarbejder med. Det er ikke en usandsynlig fremtid at udgifterne til AI-støtte stiger til tusindvis af kroner per kontormedarbejder. Lyder det af meget? En af de sektorer der er længst fremme i anvendelsen af AI er softwareudvikling - og priserne for god hjælp er ikke på vej ned som vi ellers har været vant til i tech i årevis, men OP - i registeret 1000kr-2000kr per måned per medarbejder. Og det er altsammen midler der ryger ud af landet - endda af EU - for vi forsker ikke rigtig - på et substantielt niveau - i AI i Danmark, selv om nogen af os skam gør en ihærdig indsats.

Det diskuterede vi forleden på LinkedIn og det fik Stephen Alstrup til at nævne den nylige nedskæring i IT-uddannelserne... og det ramte så en af mine nerver. Afviklingen af de længste universitetsuddannelser, for at finde penge til nogle andre - formodet mere praktiske - uddannelser er unødvendig selvskade, der vil gøre os alle fattigere i fremtiden. Vi vil få endnu sværere ved at betale al den arbejdskraft vi er nødt til at importere for at holde hjulene i gang.

Det er jo ikke som udgangspunkt noget galt med den tanke, at vi kommer til at mangle håndværkere i fremtiden, så vi må gøre noget for at gøre de praktiske fag mere attraktive - men sagen er bare den at alle fag vi overhovedet har løber ind i manglende arbejdskraft i fremtiden. Hver eneste uddannelse uddanner for få. Vi skal bruge dem allesammen. De kommende generationer er for små til at dække alle vores behov for arbejde; og der findes ikke ét fag, der ikke kommer til at slås ihærdigt for at få medarbejdere i fremtiden.

Unødvendig selvskade

Det virker som en helt håbløs idé at prioritere en flugt at studerende væk fra universiteterne og f.eks. de bedste IT-uddannelser for istedet at favorisere mellemlange uddannelser. Nu skal vi så til at importere al vores forskning, istedet for at importere vores håndværkere - der skal mirakler til for at den import bliver til danske virksomheder, med forskningsbaseret produktion - og ikke bare som stadig dyrere produkter vi ikke kan undvære.

Vi bliver ganske enkelt fattigere af den prioritering. Det kan godt være at det bliver nemmere at få fat i en elektriker; men vi får mindre og mindre råd til at bruge ham eller hende.

Alting var ikke bedre i gamle dage

Vi er fanget i en kæde af romantiserede men malplacerede og åbenbart uomgængelige politiske beslutninger. Det er en gammel og dårligt bevaret hemmelighed at immigrationen til Danmark skal voldsomt i vejret i de næste 20-30 år hvis vi vil fastholde vores velstand.

Det er også en dårligt skjult hemmelighed at landbruget er den primære skadevolder i ødelæggelsen af de omgivelser vi lever i.

Det er forresten også en dårlig skjult hemmelighed, at de europæiske højreradikale, der pretenderer at arbejde for uafhængighed, i stigende grad er afhængige af Rusland.

Og nu skal vi så oven i det trækkes med slet skjult arbejderromantik, der gør os allesammen fattigere, ved at afvikle akademikerstanden til fordel for en masse praktiske fag. Og det sker i et land, som i stigende grad er afhængig af forskning for overhovedet at kunne præstere vækst.

Vi bliver nødt til at bryde ud af de her fejlbilleder af hvor fremtiden skal komme fra og få en politik ud af det; der faktisk støtter den fremtid, mens den bevarer det land vi er så glade for.